Ole Bering Den gyldne sten Lohses Forlag Den gyldne sten.indd 3
Ole Bering Den gyldne sten Lohses Forlag, 2005 Korskærvej 25, 7000 Fredericia Omslagstegning: Caroline O Neal Tilrettelægning: Thomas B. Mikkelsen Tryk: Schmidt grafisk Produktion, Vojens ISBN: 87-564-5815-0 Den gyldne sten.indd 4
Indhold Prolog: Askeborg Flugten En anderledes ridetur Over søen Bøgedal En uforglemmelig fest På flugt - igen Kong Hostir af Bjergby Fro Guld En farlig opdagelse Hyrden Ædelsten og brød På vej hjem Lysmanden og Lakti På vej mod opgøret Kampen om Askeborg Epilog: Faklen 7 10 16 23 29 37 43 50 56 63 68 77 83 88 94 100 105 116 Den gyldne sten.indd 5
Den gyldne sten.indd 6
Prolog Askeborg Mit navn er Arlo. I dag er jeg en gammel mand, men dengang alt det her skete, var jeg kun en ung knægt. Jeg var et halvt hoved højere end mine jævnaldrende med mørk hud, brune øjne og sort, halvlangt hår. Da Askeborg, min barndoms by, blev grundlagt, var den blot et kæmpe asketræ. Men da vi, askefolket, ikke bliver mere end 30 centimeter høje, så var det et perfekt sted at slå sig ned. Det tog flere generationer at udhule træet og lave det om til askeboliger samt alt det andet, som hører en rigtig by til. Askeborg lå ikke så langt fra havet. Efter stranden fulgte et bredt engområde. Så kom bakkerne, og bag dem, oppe ad en stejl skrænt, begyndte endelig skoven. Som en himmelstræbende majestæt var Askeborg det første træ, man fik øje på. Fra udsigtstårnet kunne vores vagtmandskab både skue ud over havet og overvåge truende bevægelser i vildnisset omkring os. Det var strengt forbudt for os børn at bevæge os uden for det høje palisadehegn, der omgav byen. Man skal ikke udfordre skæbnen! Lad mig fortælle lidt om livet i byen. Der fandtes ikke en hyggeligere, tryggere og varmere bolig end en askelejlighed med plads til far, mor og en fem-seks snottede 7 Den gyldne sten.indd 7
askeunger. Som dreng nød jeg at sidde lunt inden døre og lytte til skovens lyde, der trængte ind gennem de smalle glughuller i stammen. Stuen var vores helligste rum. Her sad vi om aftenen og spillede askeskak og sang lystige sange. Lysene blafrede hygsomt, og mor serverede askemanna, hvis børnene ellers havde opført sig ordentligt. Skulle det være helt perfekt, kom bedstemor og bedstefar, som boede længere nede i træet, på besøg. Og så vankede der altid en historie, en gåde og noget mundgodt ude fra skoven. Når jeg siger, at der på hver etage kunne bo ti familier med en fem-seks børn i hver, ja, så kan man nok regne ud, at byen med tiden blev et mylder af liv. Oppe midt i træet var markedspladsen. Som dreng elskede jeg at daske rundt med mine kammerater og snuse til atmosfæren. Stort set hver eneste familie i Askeborg havde en stand her. Boderne lå side om side, og der hørtes altid livlig diskussion om priserne. Ikke sjældent var der gøgl, tryllekunster, sang og musik. På etagen over markedspladsen var Rådets mødesal. Kong Rubi overværede som regel møderne, men havde fuld tillid til sin rådgiver, Dynto, min far. Over rådsetagen lå det værdifulde forrådskammer, nat og dag bevogtet af tyve askesoldater. Det indeholdt frugt, agern, bog og andre nødder samt alle mulige syltede madvarer, der kunne holde sig vinteren over. Under markedspladsen lå skolen. Siden byen blev grundlagt, var der altid blevet lagt vægt på, at børnene skulle lære noget.askeborg havde desuden en vældig koncertsal, som vi var meget stolte af. Den lå i den 8 Den gyldne sten.indd 8
øverste del af træet, hvor lyden er fantastisk god. Det var altid en festdag, når mor og far tog hele familien med til koncert. Endnu højere oppe lå kirkesalen. Her samledes vi på vores mærkedage og rettede tankerne mod den ukendte, evige gud, som i tidernes morgen havde skabt asketræet og alt andet i verden. Ældgamle bogruller blev taget frem, og der blev læst om befrieren, som engang skulle sendes til os. Midt i salen stod alteret med den gyldne sten, som vi knyttede megen forventning til. Den vender jeg tilbage til senere. Alt sammen stod det i forbindelse med hinanden gennem et sindrigt system af trapper, hængebroer og endog nogle hemmelige tunneler. Men de måtte kun bruges i yderste nødstilfælde og kun af voksne! Sådan så der ud i Askeborg, da vores trygge hverdag med et slag blev forandret! Den gyldne sten.indd 9