Ansøgning om støtte Fra Det Lokale Beskæftigelsesråd Norddjurs til projekt: Seniorkorpset - et lokalforankret korps af frivillige som støtter udsatte unge i uddannelse
Til det Lokale Beskæftigelsesråd Et af Arbejdsmarkedsstyrelsens indsatsområder for 2009 er en: Styrket indsats for at få unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere i arbejde eller i uddannelse. Vi håber, at I vil støtte op om dette spændende og innovative projekt, som involverer frivillige borgere i kommunen i indsatsen med at hjælpe jeres udsatte unge til at få en uddannelse eller et job. Med venlig hilsen Tom Th. Pedersen Side 2 af 19
1. Administrationsoplysninger 1.1 Ansøger 1.2 Evt. Samarbejdspartnere 1.3 Projektansvarlig 1.4 Kontaktperson 1.5 Økonomiansvarlig 1.6 Revisor 1.7 Betalingsforbindelse 1.8 CVR nr. 1.9 Projektudgifter, der søges om 1.10 Projektperiode 2. Projektbeskrivelse 2.1 Projektnavn 2.2 Formål med projektet 2.3 Baggrund for projektet 2.4 Målgruppe 2.5 Indhold og metoder 2.6 Tidsplan 2.7 Effekt og resultatmål 2.8 Forandring og fremtidsperspektiv 2.9 Formidling 2.10 Resumé 3. Opfølgning og evaluering 3.1 Opfølgning 3.2 Evaluering 4. Udgiftsbudget 4.1 Løn (projektkoordinator) 4.2 Undervisning af mentorer 4.3 Formidling (informationsmateriale, konferencer m.v.) 4.4. Evaluering og forankring 4.5 Administration og kontorhold 4.6 Telefon og taletidskort 4.7 Revision 4.8 Moms 5. MENTOR company 5.1 MENTOR company 5.2 Underskrift Side 3 af 19
1. ADMINISTRATIONSOPLYSNINGER 1.1 Ansøger: MENTOR company A/S 1.2 Eventuelle samarbejdspartnere: Jobcenteret, UU-centeret, Uddannelsesinstitutioner, skoler, produktionsskoler, samt øvrige lokale projekter som arbejder med unge. 1.3 Projektansvarlig: Tom Thinggaard Pedersen 1.4 Kontaktperson: Tom Thinggaard Pedersen 1.5 Økonomiansvarlig: Christian Hingelberg Hangaard 1.6 Revisor: Beierholm Århus Guldsmedgade 3 8100 Århus C Telefon 87 32 57 00 1.7 Betalingsforbindelse: Den Danske Bank, Århus Reg. 3627 Kontonr. 3617467453 1.8 CVR Nr.: 29 31 36 79 Side 4 af 19
1.9 Projektudgifter, der søges om: Antal mentorer Ansøgning 2009 Ansøgning 2010 Ansøgning i alt 17 50.867 50.867 101.734 1.10 I hvilket tidsrum forventes projektet at blive gennemført? 20. juni 2009-20. december2010 (+/- 1-2. mdr.) 2. PROJEKTBESKRIVELSE 2.1 Projektnavn: Seniorkorpset 2.2 Formål med projektet: At etablere en lokal forening af frivillige seniorer (50+), der støtter kommunens udsatte unge mellem 17¾-25 år til at få en ungdomsuddannelse eller et job. 2.3 Baggrund for projektet: Nye tal fra Undervisningsministeriet viser, at under 80 procent af de unge i 2006 fik en ungdomsuddannelse. Det er ikke alene ét procentpoint mindre end året før, hvor 81 procent fik en ungdomsuddannelse, det går også stik imod målet om, at 95 procent af alle unge i 2015 skal have en ungdomsuddannelse i rygsækken. Samfundsmæssige ressourcer går tabt ved, at mange unge ikke får gennemført en uddannelse og dermed risikerer at have svært ved at opnå fodfæste på arbejdsmarkedet. Det Lokale Beskæftigelsesråd kan med dette innovative projekt bidrage væsentligt til at nå dette ambitiøse mål i kommunen. 2.4 Målgruppe/målgrupper: I projektperioden ca. 20-25 unge kvinder og mænd mellem 17¾-25 år, som endnu ikke er startet på eller har gennemført en ungdomsuddannelse eller har et job. Målgruppen er kendetegnende med: Fravær, mistrivsel, manglende støtte i sin faglig og sociale udvikling hjemmefra Frafaldstruede i forhold til skole, uddannelse eller job Side 5 af 19
I fare for ikke at påbegynde en uddannelse Sociale, personlige og faglige vanskeligheder Misbrugsproblemer Psykisk sårbare Unge forældre Der er kriminelle og kriminalitetstruede Der er fængslede/ nyligt løsladte Der af den ene eller anden grund ikke har været en positiv voksen rollemodel Som ikke har nogen praktikplads eller job 2.5 Indhold og metode: UU-centret og/eller jobcentret visiterer unge til projektet. Seniorkorpsets frivillige medlemmer kaldes mentorer. Mentorerne findes ved annoncering i den lokale dagspresse. Mentorerne er modne personer som har kendskab til ungegruppen. Der arrangeres et møde på UU-centret hvor den unge og dennes mentor mødes første gang med en UU-konsulent som bisidder. Der indgås en samarbejdsaftale og en forventningsafstemning. Mentor forpligter sig til at yde støtte i min. fire timer om måneden pr. ung i ca. 6 mdr. Forløbet kan forlænges hvis begge parter er indstillet på dette. Funktionsbeskrivelse for mentorer i seniorkorpset Mentors primære funktion er at støtte og vejlede den unge med henblik på at opnå en stabil ungdomstilværelse og blive i stand til at starte på og fastholde en uddannelse. Sekundært at hjælpe den unge i job. Konkret indebærer det, at mentor har fokus på følgende forhold: Hjælpe de unge, således at de opnår de samme basale livsfærdigheder som ikke sårbare unge, hvilket betyder, at de er i stand til bo selv, købe ind, lave mad, gøre rent, sørge for egen hygiejne eller rent tøj, håndtere deres økonomi m.v. For de unge, som bor hjemme består basale livsfærdigheder i, at den unge aktivt kan tage del i fælles rengøring, madlavning, indkøb, tøjvask, kan klare sin økonomi m.v Hjælpe den unge med at opnå stabile boligforhold (på egen hånd, sammen med familie/plejefamilie eller i beskyttet boform) Hjælpe den unge med at opnå/fastholde en stabil og struktureret hverdag, hvilket bl.a. indbefatter at komme op om morgenen, overholde aftaler og forpligtigelser, planlægge aktiviteter mv. Side 6 af 19
Støtte de unge i at få etableret stabile relationer til deres forældre og/eller anden familie samt medvirke til, at de unge forbedrer deres relationer til venner og andre netværkspersoner eller etablerer nye positive relationer. Støtte de unge i at opnå personlige og sociale kompetencer og udvise en adfærd, der gør, at de kan fungere i en uddannelse eller på en arbejdsplads Medvirke til at reducere misbrug, kriminalitet eller selvskadende adfærd blandt de unge Støtte de unge i at færdiggøre deres skolegang, starte på en uddannelse og fastholde denne. Støtte unge over 18 år i at opnå en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, bl.a. gennem tæt samarbejde med UU-Centret og Jobcentret For at kunne varetage mentorfunktionen professionelt, er det vigtigt at alle de frivillige gennemgår et basiskursus på to dage. Desuden får mentorerne et tilbud om at mødes med mentorkolleger min. hvert kvartal. Her kan de udveksle erfaringer og tilegne sig yderligere viden om de unge og deres egen funktion. Alle frivillige mentorer skal aflevere en uplettet straffe- og børneattest. 2.6 Tidsplan: Dag 1: Straks efter tilsagn om støtte kontaktes samarbejdspartnerne (Se punkt 1.2) for at organisere samarbejdet. Uge 1: Der annonceres lokalt efter frivillige mentorer til Seniorkorpset. Måned 1: Alle frivillige mentorer uddannes. Foreningen Seniorkorpset etableres og en bestyrelse udvælges. Måned 2-17: UU-centret tilbyder udsatte unge en mentor. Hvert kvartal: Alle mentorer indkaldes til erfarings- og netværksmøder hvor de udveksler erfaringer med andre mentorer, samt tilegne sig mere viden om målgruppen. Temaerne for netværksmøderne kan være: Psykiske lidelser, misbrug, kriminalitetsforebyggende indsatser m.m. Måned 12: Midtvejsevaluering Måned 17: Slutevaluering Side 7 af 19
2.7 Effekt og resultatmål: Delmål 1. De unge fastholder en stabil og struktureret hverdag. For at fastholde en uddannelse eller et job skal den unge kunne opretholde en struktureret hverdag. Det betyder, at vedkommende er i stand til at komme op om morgenen, overholde aftaler, planlægge aktiviteter i løbet af dagen eller ugen, have overblik over sine aktiviteter overskue eventuelle støttefunktioner og aktiveringstilbud m.v. Det er målet, at 60 % af deltagerne i projektforløbet opnår kompetencer, der gør, at de kan opretholde en stabil og struktureret hverdag. Delmål 2. De unge udvikler en stabil relation til familie og netværk Der arbejdes i projektet på, at de unge får etableret stabile relationer til deres forældre og/eller anden familie, så disse kan støtte den unge i at fastholde en uddannelse eller et arbejde. Desuden vil mentoren aktivt medvirke til, at den unge forbedrer sine relationer til venner og andre netværkspersoner, eller formår at etablere nye positive relationer.. Det er målet, at 95 % af deltagerne i projektforløbet forbedrer deres relationer til familie eller stabiliserer og udvider deres netværk. Delmål 3. De unge har personlige kompetencer og udviser en adfærd, der gør, at de kan fungere i en uddannelse eller på en arbejdsplads. Det stiller krav til de personlige kompetencer og adfærd at fungere i en uddannelse eller på en arbejdsplads. Det er for eksempel nødvendigt, at kunne indgå i et teamwork, planlægge, overholde aftaler, møde til tiden, huske de uskrevne regler m.v. I projektet fokuseres der på, at unge tilegner sig disse kompetencer, og at mentorer understøtter en positiv udvikling hos den unge på dette område Det er målet, at 60% af deltagerne i projektforløbet udvikler personlige kompetencer og adfærd, der gør dem i stand til at starte og fastholde en uddannelse eller et job. Delmål 4. De unge undgår misbrug, kriminalitet og selvskadende adfærd. Det forventes, at et mentorforløb medvirker til en reduktion af misbrug, kriminalitet, eller selvskadende adfærd blandt de unge. Det er dog ikke realistisk at forvente en 100 % nedgang, da både misbrug, kriminalitet og selvskadende adfærd er yderst komplekse problemstillinger, der kræver en intensiv indsats på flere fronter. Det forventes dog, at mentorordningen kan medvirke til, at der sker et fald i kriminalitet, misbrug eller selvskadende adfærd på 60% blandt de unge. Delmål 5. De unge starter og fastholder skolegang, ungdomsuddannelse, lærlingeuddannelse eller praktikforløb En meget vigtig opgave for mentorerne er at støtte unge i at færdiggøre deres skolegang eller starte på en uddannelse og fastholde denne. Side 8 af 19
Ved projektets afslutning forventes det, at 70 % af de unge er i gang med skole, under uddannelse, i praktikforløb eller har en lærlingeuddannelse, eller har fået job og at de har fastholdt dette i 2 måneder eller mere. Delmål 6. De unge opnår de samme basale livsfærdigheder som ikke sårbare unge. At unge der deltager i projektet opnår de samme basale livsfærdigheder som ikke sårbare unge betyder, at vedkommende kan bo selv, købe ind, lave mad, gøre rent, sørge for egen hygiejne eller rent tøj, håndtere sin økonomi m.v. For unge, der bor hjemme består basale livsfærdigheder i, at den unge aktivt kan tage del i fælles rengøring, madlavning, indkøb, tøjvask, kan klare sin økonomi m.v. Det er målet, at 60% af deltagerne over 18 år i projektforløbet udvikler disse færdigheder. Delmål 7. De unge opnår en stabil boligsituation. For at kunne fastholde skolegang, uddannelse eller et job må unge have stabile boligforhold. Det kan omfatte at bo på egen hånd (lejlighed, værelse, kollegium, m.v.) sammen med familie/plejefamilie eller i beskyttet boform. En del af mentorordningens opgave er, at hjælpe unge til at opnå stabile boligforhold. Det er målet, at 60% af deltagerne over 18 år i projektforløbet opnår stabile boligforhold. Delmål 8. Unge over 18 opnår en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. I projektet er der fokus på, at unge over 18 år, der ikke er motiveret for en ungdomsuddannelse, opnår en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. For denne gruppe lægges der vægt på et tæt samarbejde mellem UU-center og kommunens jobcenter, der sigter på at de unge kommer i job og fastholder dette. Mentorer for denne gruppe unge, understøtter disse initiativer, og kan som privatperson medvirke til at åbne døre til virksomheder og skabe nyttige kontakter for unge. Ved projektets afslutning forventes det at 60 % af de unge over 18 år, der ikke er i gang med en ungdomsuddannelse, har en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. For at sikre at dette delmål er accepteret og realistisk arbejder mentorerne ud fra en målsætning, som er defineret i samarbejde med den unge. Ud fra dette arbejdes hen imod delmål, der bidrager til at tydeliggøre de opnåede resultater og dermed give motivation til at fortsætte og udvikle sig yderligere Status og procesmåling af ovenstående delmål. Status på delmålene opgøres ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse. Der foretages en samlet vurdering ved projektstart, midtvejs og når projektet afsluttes Det er planen, at mentorforløbene varer mellem 3 og 6 måneder. Der kan i enkelte tilfælde være tale om længerevarende forløb. Til måling af den unges fremskridt i forhold til de enkelte delmål anvendes "udviklingsprofilen", et evalueringsredskab, der kan identificere de fremskridt den unge gør i forhold til de fastsatte delmål, og egne målsætninger. Dette redskab kan anvendes Side 9 af 19
af mentor og mentee, som udgangspunkt for dialog, og dokumenterer samtidig den enkelte unges udvikling over tid. Der etableres tre former for dokumentation af projektets mål og resultater: En statusevurdering, der dokumenterer opnåelse af projektets mål og delmål midtvejs og ved afslutningen af projektet. En udviklingsprofil, der synliggør udviklingen i de unges situation før, under og efter mentorforløbet i forhold til delmålene, og de unges egne målsætninger. En helhedsvurdering af mentorforløbet, der dokumentere hvilken betydning metorordningen har haft for de unge, og hvad mentorerne har fået ud af forløbet. Side 10 af 19
Figur 1. Dokumentation af mål og resultater Statusvurdering og udviklingsprofilen bygger på en vurdering af en række faktorer, der omfatter den unges hverdag, boligsituation, netværk og relationer, kompetencer og formelle færdigheder. En grundlæggende antagelse i de to vurderinger er, at en række basale forhold i de unges tilværelse skal være på plads og stabile, og at de skal besidde en række personlige, sociale og faglige kompetencer, før det er realistisk at forvente, at de kan fastholde skole, uddannelse eller job. Desuden antages det, at de unge er i stand til at medvirke til at ændre deres egen livssituation, og at mentorforløbet og støtte fra UU, kan medvirke til positive identitetsskabende udviklingsprocesser hos de unge. Figur 2 skitserer en række af disse parametre, og den trinvise udvikling, som de unge forventes at gennemgå i mentorforløbet. Side 11 af 19
Figur 2. Parametre og udviklingsprocesser. 2.8 Forankring og fremtidsperspektiv: Projektet forankres i kommunen som en selvstændig foreningen drevet af midler fra kommunens 18 midler. Det er vores ambition, at foreningen vil vokse i årene fremover, således at alle kommunens udsatte unge kan få sig en mentor, der støtter dem i at få en uddannelse eller et job. 18 i Lov om social service er den paragraf, hvorefter kommunerne skal samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger og årligt afsætte et beløb til støtte af det frivillige sociale arbejde. Som økonomisk kompensation for denne opgave har Folketinget siden loven trådte i kraft 1. juli 1998 bevilget godt og vel 130 millioner kroner hvert år til kommunerne i form af ekstra bloktilskud. Beløbet pris- og lønreguleres hvert år og Folketinget har forudsat, at kommunerne forøger deres støtte til det frivillige sociale arbejde med det fulde beløb. 2.9 Formidling: Der udgives en rapport om resultaterne som er opnået lokalt. På landsplan afvikles en stor konference sidst i 2010 hvor de deltagende kommuner repræsenteres. Side 12 af 19
2.10 Resume: Styregruppe: MENTOR company leder projektet og har det overordnede ansvar for driften af Seniorkorpset. Der nedsættes en arbejdsgruppe bestående at projektkoordinator og repræsentant fra UU-centret, Jobcentret og uddannelsesinstitutionerne. Kommentar [KIL1]: Kommentar [AS32R1]: Projektkoordinator. Der ansættes en projektkoordinator, som skal betjene UU-centrene og mentorerne i Seniorkorpset. Projektkoordinatoren har ansvaret for at koordinere de aktiviteter, der binder projektet sammen. Konkret vil det være at sørge for, at projektets deltagere har de rammer og forhold at arbejde indenfor, som beskrevet i nærværende ansøgning, indkalde til møder, temadage og fungere som sparringspartner over for projektets aktører. Uddannelse af mentorer. MENTOR Company har ansvaret for, at deltagerne i Seniorkorpset bliver uddannet til mentor og bliver indbudt til netværksmøder. På netværksmøderne, som afholdes hvert kvartal, har mentorerne mulighed for at udveksle erfaringer og tilegne sig yderligere viden om de unges problemstillinger og diagnoser. UU-vejledningen. Vejlederne i UU-centrene giver personlig vejledning og visiterer unge i målgruppen til at få en mentor. Hvis de unge er under 18 år, indhenter UU-vejlederne forældrenes tilladelse. MENTOR company rekrutterer deltagere til Seniorkorpset gennem annoncering i relevante medier. Der foretages løbende evaluering af projektet. 3. OPFØLGNING OG EVALUERING 3.1 Opfølgning: Det Lokale Beskæftigelsesråd vil løbende modtage information om projektet. Projektets koordinator vil løbende følge op på de aftaler der er indgået mellem samarbejdsparterne, mentorer og mentorforløb. 3.2 Evaluering: Statusevurdering opgør projektets resultater vurderet i forhold til de fastsatte mål og delmål for projektet. Vurderingen indeholder dels en status på delresultater knyttet direkte til projektgennemførelsen, og en vurdering af, og de unges udvikling i forhold til de delmål der omfatter deres livssituation og udvikling. Opgørelsen af de mål der er knyttet til projektgennemførelsen opgøres på grundlag af UU-centrenes registreringer, og dokumentation af. Side 13 af 19
Hvor mange frivillige mentorer, der melder sig til at være en del af Seniorkorpset. Hvor mange unge, der er henvist til at få en mentor og hvem der har henvist. Hvor mange unge, der tager imod tilbuddet om at få en mentor. Hvor mange aftaler, der indgås med forældre. Hvor mange gange den unge mødes med sin mentor. En staus på de unges livssituation og udvikling omfatter områder som: Den unges mestring af basale livsfærdigheder. Den unges boligsituation. Om den unge kan fastholde en stabil og struktureret hverdag. Den unges forhold til familien og det øvrige netværk. Om de unge har faglige og personlige kompetencer eller adfærd, der muliggør uddannelse eller arbejde. Om den unge undgår misbrug,kriminalitet eller selvskader. Om den unge deltage i uddanelse, eller faglig opkvalificering. Statusvurderingens sidste del gennemføres som en spørgeskemaundersøgelse. Ved projektstart gennemføres en baselineundersøgelse, der danner baggrund for vurderingen af de fremskridt der opnås senere i projektforløbet. Den anden vurdering gennemføres efter projektets første år, og den tredje ved projektets afslutning. Udviklingsprofilen gør det muligt, at vurdere den enkelte unges udvikling over tid, i forhold til de målsætninger den unge og mentoren aftaler ved mentorforløbets start. De målsætninger der opstilles for den enkelte unge tager udgangspunkt i den unges situation, og udviklingsbehov, men aftales indefor rammerne af de fastsatte delmål der omhandler den unges livssituation og kompetenceudvikling. Det betyder at de unges målsætninger omfatter områder som: Grundlæggende livsfærdigheder, og strukturering af hverdagen. Boligforhold. Forhold til familie. Netværk. Udvikling i personlige kompetencer og adfærd. Faglige kompetencer. Skolegang eller uddannelse. Side 14 af 19
Job eller lærlingeforløb. Statusevurdering opgør projektets resultater vurderet i forhold til de fastsatte mål og delmål for projektet. Vurderingen indeholder dels en status på delresultater knyttet direkte til projektgennemførelsen, og en vurdering af, og de unges udvikling i forhold til de delmål der omfatter deres livssituation og udvikling. Opgørelsen af de mål der er knyttet til projektgennemførelsen opgøres på grundlag af UU-centrenes registreringer, og en spørgeundersøgelse. Hvor mange frivillige mentorer, der melder sig til at være en del af Seniorkorpset. Hvor mange unge, der er henvist til at få en mentor og hvem der har henvist. Hvor mange unge, der tager imod tilbuddet om at få en mentor. Hvor mange aftaler, der indgås med forældre. Hvor mange gange den unge mødes med sin mentor. En staus på de unges livssituation og udvikling omfatter områder som: Den unges mestring af basale livsfærdigheder. Den unges boligsituation. Om den unge kan fastholde en stabil og struktureret hverdag. Den unges forhold til familien og det øvrige netværk. Om de unge har faglige og personlige kompetencer eller adfærd, der muliggør uddannelse eller arbejde. Om den unge undgår misbrug,kriminalitet eller selvskader. Om den unge deltage i uddanelse, eller faglig opkvalificering. Statusvurderingens sidste del gennemføres som en spørgeskemaundersøgelse. Ved projektstart gennemføres en baselineundersøgelse, der danner baggrund for vurderingen af de fremskridt der opnås senere i projektforløbet. Den anden vurdering gennemføres efter projektets første år, og den tredje ved projektets afslutning. Udviklingsprofilen gør det muligt, at vurdere den enkelte unges udvikling over tid, i forhold til de målsætninger den unge og mentoren aftaler ved mentorforløbets start. De målsætninger der opstilles for den enkelte unge tager udgangspunkt i den unges situation, og udviklingsbehov, men aftales indefor rammerne af de fastsatte delmål der omhandler den unges livssituation og kompetenceudvikling. Det betyder at de unges målsætninger omfatter områder som: Grundlæggende livsfærdigheder, og strukturering af hverdagen. Boligforhold. Side 15 af 19
Forhold til familie. Netværk. Udvikling i personlige kompetencer og adfærd. Faglige kompetencer. Skolegang eller uddannelse. Job eller lærlingeforløb. Vurderingen gennemføres som en spørgeskemaundersøgelse. Både mentor og den unge udfylder spørgeskemaet. Profilen giver et overordnet billede af den unges udvikling, og kan angive tendenser. Figur 3. Eksempel på udviklingsprofil Den unge udfylder som minimum spørgeskemaet når vedkommende starter i projektet, midtvejs og når vedkommende ophører med mentorforløbet. Inden den unge udfylder spørgeskemaet orienteres vedkommende, og dennes forældre, om formål og indhold. Oplysningerne i spørgeskemaet behandles fortroligt. Det er muligt for den unge og mentor selv at printe en udviklingsprofil ud, lige efter at spørgeskemaet er udfyldt. Den unge og mentor kan derfor anvende udviklingsprofilen, som et dialogværktøj til vurdering af udvikling i mentorforløbet og fastlæggelse af fremtidige indsatsområder. Hvis profilen anvendes som dialogværktøj, skal den udfyldes oftere end angivet ovenfor. Helhedsvurdering. Ved projektets afslutning gennemføres en helhedsvurdering af mentorforløbet. Her sættes fokus på hvilken betydning mentorforløbet, har haft for den unge, og på mentorernes udbytte af forløbet. Af figur 3 fremgår en række af de områder der indgår i helhedsvurderingen 4. UDGIFTSBUDGET Side 16 af 19
4.1 Løn (projektkoordinator) I det ansøgte beløb er udgiften til projektmedarbejderens løn indberegnet. Lønnen til medarbejderen svarer til 12% af det ansøgte beløb. Kr. 12.217,68 4.2 Undervisning af mentorer: I det ansøgte beløb er udgiften til mentorernes uddannelse og netværksmøder er indberegnet i det ansøgte beløb. Udgiften svarer til 45,6% af det ansøgte beløb. Kr. 46.390,70 4.3 Formidling (informationsmateriale, konferencer m.v.): Der udvikles informationsmateriale til brug for mentorer og de unge. Udgiften til udarbejdelse og trykning af materialet er inkluderet i det ansøgte beløb. Udgiften svarer til 2% af det ansøgte beløb. Kr. 2.034,68 Som afslutning på projektet afvikles en konference i Odense Congress Center i november 2010. Deltagerne på konferencen betaler selv et deltagerbeløb. 4.4. Evaluering og forankring Udgiften til evalueringen er inkluderet i det ansøgte beløb. Udgiften svarer til 9,4% af det ansøgte beløb. Kr. 9.563,00 Forankringen sker gennem etableringen af en forening, der løbende ansøger midler fra kommunens frivillighedskonto 18. Se punkt 2.8 4.5 Administration og kontorhold: Udgiften til administration og kontorhold er inkluderet i det ansøgte beløb. Udgiften svarer til 3% af det ansøgte beløb. Kr. 3.052,02 4.6 Telefon og taletidskort Alle mentorer udstyres med en mobiltelefon og taletidskort, således at de kan kommunikere med den unge. Det er også vigtigt at mentorerne kan komme i kontakt med projektkoordinatoren og bruge projektets hotline hvis der opstår problemer. Vi går ud fra at de unge selv har en mobiltelefon ellers vil vi også dække dette behov. Side 17 af 19
Udgiften til telefon og taletidskort er inkluderet i det ansøgte beløb. Udgiften svarer til 6% af det ansøgte beløb. Kr. 6.104,04 4.7 Revision: Udgiften til revision er inkluderet i det ansøgte beløb. Udgiften svarer til 2% af det ansøgte beløb. Kr. 2.034,68 4.8 Moms: Momsen er inkluderet i det ansøgte beløb og svarer til 20% af det ansøgte beløb. Kr. 20.346,80 5.1 MENTOR company MENTOR company er landets førende udbyder af mentorkurser. Vi har uddannet over 4000 mentorer i hele Danmark på private og offentlige virksomheder, uddannelsesinstitutioner, jobcentre og UU-centre. Det er MENTOR company s målsætning til stadighed at udvikle og forbedre vores koncepter og kvalitetsniveau, således at vi kan fastholde positionen som den førende virksomhed inden for uddannelse af mentorer rettet mod fastholdelse og integration af udsatte personer på uddannelsesinstitutioner og det rummelige arbejdsmarked. Adresse: Hasselager Centervej 35 8260 Viby J Telefon: 82 10 00 10 Hjemmeside: www.mentorkurser.dk Side 18 af 19
Kontakt: Tom Th. Pedersen, direktør Mail: ttp@mentorkurser.dk Mobil: 25 77 86 46 Mentor Coaching er ejet af A2B som er en del af AS3 Companies. Viby J den 25. marts 2009 Tom Th. Pedersen Direktør Side 19 af 19