FAGLIG LEDELSE OG STYRING Området for børn og unge med særlige behov STYRINGSGRUNDLAG ORGANISERING OG TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE FAGLIG UDVIKLING TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDET OPFØLGNING LEDELSESINFORMATION TEMAER OG REDSKABER
STYRINGSGRUNDLAG Styringsgrundlag: Kommunen sætter med styringsgrundlaget kursen for indsatsen på området børn og unge med særlige behov. Styringsgrundlaget sætter også rammer og retning for, hvordan byråd og ledelse vil videreudvikle og følge op på kvaliteten på området. Under Styringsgrundlag findes redskaber til ledelsens arbejde med mål og retning i den sammenhængende børne- og ungepolitik, serviceniveauer og retningslinjer for sagsbehandlingen. Hvordan understøttes fagudvalget i at varetage sin politiske styringsrolle? Procesbeskrivelse til at understøtte fagudvalgets styringsrolle Hvordan tilrettelægges politikudviklingen? Skabelon til proces for udvikling eller revision af børne- og ungepolitikken Vejledning til interessentanalyse og involveringsplan Vejledning til udarbejdelse af indhold i børne- og ungepolitikken Vejledning til design og formidling af børne- og ungepolitikken Eksempler på børne- og ungepolitikker Eksempel 1 Eksempel 2 Eksempel 3+3A Hvordan fastlægges serviceniveauet? Vejledning til udarbejdelse af serviceniveau Skabelon til etablering af datagrundlag for serviceniveau Skabelon til afdækning af eksisterende rammer for serviceniveau Vejledning til rolle- og ansvarsfordeling i arbejdet med serviceniveau Skabelon til udarbejdelse af serviceniveau Vejledning til implementering af serviceniveau Hvordan udarbejdes retningslinjer for sagsbehandlingen? Vejledning til udarbejdelse af retningslinjer for sagsbehandlingen Skabelon til udarbejdelse af retningslinjer for sagsbehandlingen Tema 5: Hvordan sikres implementering og forankring? Proces for implementering af styringsgrundlaget Vejledning til implementering af styringsgrundlaget Eksempel på formidling af sammenhængen mellem styringsgrundlag og daglig praksis Tjekliste til rolle- og ansvarsfordeling for implementering og forankring Tema 6: Hvordan følges der op på styringsgrundlaget? Skabelon til tilrettelæggelse af opfølgning
ORGANISERING OG TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE Organisering og tværfagligt samarbejde: Ledelsen skaber i organiseringen strukturer, processer og kultur for kommunens praksis. Ledelsesopgaven handler om at skabe sammenhæng mellem styringsgrundlag, organisering og daglig praksis. Under Organisering og tværfagligt samarbejde findes redskaber til at understøtte mål, retning og tværfagligt samarbejde på området gennem det organisatoriske grundlag. Fokus er særligt på valget blandt forskellige organiseringsformer på kommune-, fagområde- og teamniveau. Hvordan spiller organisering og styringsgrundlag sammen? Skabelon til overvejelser om behov for ændringer af organiseringen Eksempel på strategi til at omsætte politiske visioner og mål Hvordan vælges mellem forskellige organiseringsformer? Tjekliste til fordele og udfordringer ved forskellige organiseringsformer Vejledning til ansvars- og rollefordeling for linjeledelsen Tjekliste til fordele og ulemper ved forskellig teamorganisering Eksempel på beslutningskompetenceplan Eksempler på organisering Eksempel 1 på organisering Eksempel 2 på organisering Vejledning til at skabe et fælles afsæt for god faglig praksis Hvordan understøttes organisering af tværfagligt samarbejde? Eksempel på samarbejdsaftale med det almene børne- og ungeområde Eksempel på procesregulerende aftale Eksempel på tværfaglig model Vejledning til dannelse og anvendelse af netværk Procesbeskrivelse til netværksbaseret handleplansmøde for et barn eller ung med særlige beho Skabelon til opfølgningsaftaler Skabelon til opfølgningsaftaler på tværfagligt samarbejde Skabelon til opfølgningsaftaler Skabelon til overblik over tværfaglige indsatser for et barn eller ung med særlige behov Tjekliste til leverandøraftaler Vejledning til udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde Vejledning til organiseringsmodeller til tværfagligt samarbejde Hvordan implementerer og evaluerer man de valgte organiseringsformer? Tjekliste til evaluering af organisationsændringer Procesbeskrivelse af ti trin til evaluering af organisationsændringer
FAGLIG UDVIKLING Faglig udvikling: Ledelsen fastholder og udvikler den faglige praksis via et fælles faglige grundlag, det faglige læringsmiljø og strategisk kompetenceudvikling. Under Faglig udvikling findes redskaber til at forankre det faglige grundlag i praksis, skabe læring i det daglige arbejde og implementere ny viden og lovgivning. Der er fokus både på det strategiske arbejde med at forankre mål og retning i god faglig praksis og de konkrete processer, som skaber faglig udvikling. Hvordan bliver kommunens mål og strategier pejlemærker for den faglige udvikling Proces til at skabe sammenhæng mellem politiske mål og rammer og faglig praksis Eksempel på handleguide Vejledning til at skabe rammerne for faglig sparring Eksempel fra kommune til understøttelse af faglige retningslinjer Hvordan skabes der læring gennem det daglige arbejde? Proces for teamunderstøttelse af den faglige udvikling Proces for teamunderstøttelse af den faglige udvikling Procesbeskrivelse for fælles læring på baggrund af teamsparring om enkeltsager Proces for skabelse af et fagligt læringsmiljø som grundlag for faglig udvikling Læring på møde Kollegial sparring og feedback Andres perspektiv på opgaveløsningen Proces for hvordan ledelsestilsyn anvendes til faglig udvikling Vejledning til udarbejdelse af strategi for den faglige udvikling Hvordan omsættes ny viden og ny lovgivning i den faglige praksis? Tjekliste til identifikation og vurdering af ny lovgivning og ny viden Tjekliste til vurdering af hvordan ny lovgivning påvirker vores praksis Tjekliste til vurdering af hvordan ny faglig viden påvirker vores praksis Styringsskema til implementering af ny praksis Eksempel på kompetenceudviklingsstrategi for området børn og unge med særlige behov Tjekliste ved overvejelser om dannelse af tværkommunalt samarbejde Hvordan introduceres nye medarbejdere? Proces for introduktion til nye sagsbehandlere Vurdering af kompetencer i forbindelse med introduktionsforløb for nye medarbejdere Proces for god overlevering af sager mellem sagsbehandlere
TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDET Arbejdstilrettelæggelse: Ledelsen omsætter organisering og fagligt grundlag til en fælles sammenhængende praksis gennem tilrettelæggelsen af myndighedsarbejdet. Under Arbejdstilrettelæggelse findes redskaber, der støtter ledelsen i at sikre gode processer i sagsbehandlingen, fordele, overdrage og it-understøtte sagerne samt støtte brugen af de valgte sagsbehandlingsmetoder. Hvordan kan retningslinjerne for sagsbehandling omsættes til faglig praksis? Vejledning til udarbejdelse af arbejdsgange Eksempel på dialogorienteret udarbejdelse af den børnefaglige undersøgelse Tjekliste for adgang til redskaber og viden Hvordan sikres en god fordeling af sager? Vejledning til overvejelser ved fordeling af sager Vejledning til vurdering af metodevalg ved sagsfordeling Eksempel på overvejelser ved fastlæggelse af antallet af sager pr. sagsbehandler Eksempel på en kategoriseringsmodel af sager for børn med funktionsnedsættelse Hvordan overdrages sager? Eksempel på proces for vurdering af specialisering versus skift af sagsbehandler Sådan sikres overlevering af sager mellem sagsbehandlere Skabelon til overblik over sagsstamme Eksempel på sagsliste Overlevering af sager mellem organisatoriske enheder Eksempel på procedure for sagsoverdragelse Eksempel på samarbejdsaftale Hvordan understøtter IT-systemet god sagsbehandling? Proces for realisering af mål ved IT-understøttelse af sagsbehandlingen Proces for realisering af mål ved IT-understøttelse af sagsbehandlingen Skabelon for proces til realisering af fordele ved IT-understøttelse af sagsbehandlingen Proces for fælles anvendelse af IT-system Eksempel på opgaver og kompetencer hos IT-superbrugere Eksempel på anvendelse af data fra IT-systemer
OPFØLGNING Opfølgning: Ledelsen sætter gennem meningsfuld opfølgning fokus på løbende justering, udvikling og læring på området som en integreret del af den daglige drift. Opfølgning kan derved understøtte omsætning af styringsgrundlaget, faglig kvalitet i sagsbehandlingen, resultater for børn og unge med mere. Under Opfølgning findes redskaber til ledelsestilsyn og opfølgning på mål, ressourcer, indsatser og resultater. Hvordan kan opfølgning overordnet tilrettelægges? Ledelsestilsyn hvordan er sammenhængen mellem retningslinjer og praksis i sagsbehandlingen? Vejledning til ledelsestilsyn Skabelon til ledelsestilsyn Skabelon til dokumentation af ledelsestilsyn Skabelon A til dokumentation af ledelsestilsyn Låst Skabelon B til dokumentation af ledelsestilsyn Åben Vejledning til tematiseret ledelsestilsyn Opfølgning på lovmedholdelighed gør vi, hvad vi skal? Eksempel på præsentation af opfølgning på lovmedholdelighed Opfølgning på indsatser hvilke indsatser anvendes og til hvad? Vejledning til målgruppeklassifikation Tema 5: Opfølgning på økonomi anvendes ressourcerne som ønsket? Skabelon til opfølgning på økonomi Skabelon til opfølgning på forbrug på individniveau Tema 6: Opfølgning på resultater hvad kommer der ud af indsatserne? Vejledning til resultatdokumentation Eksempler på formidling af resultatdokumentation Eksempler på resultatmålinger på det sociale område Tema 7: Opfølgning på de politiske mål arbejder vi i den rigtige retning?
LEDELSESINFORMATION Ledelsesinformation: Ledelsen tilvejebringer og formidler ledelsesinformation til medarbejdere, ledere og politikere, og understøtter derved deres forskellige roller i forhold til at planlægge, udvikle, prioritere og styre området. Under Ledelsesinformation findes redskaber til afklaring af, hvem der har brug for hvilken ledelsesinformation, operationaliseringen af hvilke data, der imødekommer behovet, hvordan data indsamles og formidlingen af ledelsesinformationen. Hvad kan ledelsesinformation bruges til - behov og anvendelse? Hvem bruger ledelsesinformation - modtagere? Vejledning til overvejelser om modtagere af ledelsesinformation Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation Hvad har modtagerne brug for - indhold? Eksempler på sammenligning Eksempler på sammenhængende ledelsesinformation Eksempel 1 på elementer og indhold i ledelsesinformation Eksempel 2 på årlig ledelsesinformation til fagudvalget Eksempel 3 på ledelsesinformation til fagudvalget om politiske fokusområder Eksempel 4 på månedlig økonomisk ledelsesinformation til mellemledelsen Eksempel 5 på ledelsesinformation, der sammenligner på tværs af kommuner (FLIS) Eksempel 6 på dagligt overblik til sagsbehandleren over egne sager Skabelon til overblik over nøgletal og modtagergrupper Hvordan indsamles ledelsesinformation? Vejledning til indsamling af ledelsesinformation Eksempel på årsplan til indsamling af ledelsesinformation Tema 5: Hvordan formidles ledelsesinformation? Vejledning til formidling af ledelsesinformation