FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014

Relaterede dokumenter
FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014

FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Roskilde Centralbibliotek, den 18. juni 2014

Borgernes kendskab og brug - Baseret på analyse for Tænketanken Fremtidens Biblioteker og tilskud fra udviklingspulje

Segmenter og biblioteksbeliggenhed Regionale forskelle, afstande og brugerandele. Herning Bibliotekerne, den 22. januar 2015

Hvordan bruger de unge folkebiblioteket fysisk og digitalt

Segmenter og landdistrikter

Fremtidens Biblioteker

FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Hellerup, den 20 april maj 2015

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse.

1.1 De unge børneforældre

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud.

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til

1.1 Den kulturelle superbruger

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Den unge arbejder

1.1 Modne fra lavere middelklasse

1.1 Unge på videregående uddannelse

Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K tel moos-bjerre.dk

1.1 Børneforældre over 30

Familiefaderen. Mand. Mellem 20 og 35 år. Stor vægt på det familierelaterede. Bruger biblioteket ind i mellem og i forhold til børnerelaterede

Svendborg Bibliometer 2014 Resultater fra brugerundersøgelse. Svendborg Bibliotek, den 3. juni 2014

Fremtidens Biblioteker

Fremtidens Biblioteker

Segmentering af biblioteksbrugere

Fremtidens Biblioteker. målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling

Odense Centralbibliotek 2015

Resultater af brugerundersøgelsen 2013 sammenlignet med resultater fra 2011

1 BILAG 3: INSPIRATION TIL VIDERE ARBEJDE Sammenfatning af input fra fokusgrupper, workshop, firerumsmodel og lokale biblioteker

Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek

Digitale biblioteksstrategier Hovedpointer. København Ø den 24. april 2017

NonUsers ikke-brugere på Fyn Hovedresultater og segmenter af ikke-brugere Odense Centralbibliotek, den 21. juni 2012

Epinion og Pluss Leadership

Danmarks Biblioteksforening: Befolkningsundersøgelse Danmarks biblioteksforening, juni 2015

RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 ALBERTSLUND MARTS 2013 BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER

Danmarks Biblioteksforening Opinionsmåling, juni Befolkningens læsning af digitale materialer

Hjælp Biblioteket til at blive bedre

NonUsers - Fynske ikke-brugere DB-syd 24. september

RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 EGEDAL BIBLIOTEKERNE

Fremtidens Biblioteker Tænketanken Epinion og Pluss Leadership

VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST. Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om?

Udviklingstendenser for det fysiske og digital bibliotek

Biblioteker og biblioteksbrug i tal. Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening

RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 VARDE BIBLIOTEKERNE

Tilfredshedsundersøgelse. Aalborg Bibliotekerne 2011

Styrk borgerne. Præsentation af høringsmateriale til Ældrerådet. Den 17. april // Randi Lehmann Møller

RESULTATER OG ANBEFALINGER

Danmarks Biblioteksforening Undersøgelse af studerendes digitale præferencer og brug af biblioteket, juni 2014

Resultater af spørgeskemaundersøgelse i Svenstrup og Haraldslund uge 10 og Deltagere Køn Alder Antal

Bilag 2: Segmenter af ikke-brugere i det fynske

Danmarks Biblioteksforening. Medborgerskab og mønsterbrydning - opinionsmåling 2016

Sociale medier Danskernes holdning til og brug af sociale medier

Ny undersøgelse: Det digitale bibliotek er blevet en del af danskernes hverdag

Mediebilledet anno 2014 i et filmperspektiv

Læsebølgen i Kongevænget

Brugerundersøgelse 2018

Kom ud over rampen med budskabet

RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER 2011 MAJ 2011 NATIONAL BENCHMARKUNDERSØGELSE

Svendborg Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge

NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013

Hvad giver værdi ved at bo i Frederikssund Kommune? Præsentation af resultater fra spørgeskemaundersøgelsen Udvalget for By og Land, 27.

Brugerundersøgelse Undersøgelse af brugen og tilfredsheden med Aarhus Kommunes Biblioteker

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

RESULTATER OG ANBEFALINGER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 NATIONALE RESULTATER MARTS 2013 NATIONAL BENCHMARKUNDERSØGELSE

KULTURSTYRELSEN PRÆSENTATION AF SEGMENTERINGSSTUDIE CARATDEEPBLUE FEBRUAR 2014

RESULTATER OG ANBEFALINGER

Brugerundersøgelser 2010

Brugerundersøgelse på Kolt-Hasselager Kombi-bibliotek 2010


Nyt blik på bibliotekets rum WORKSHOP

Høje-Taastrup Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1

ANALYTICS & INSIGHT DECEMBER 2017

Vejen Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1

Bilag 3 - Tabelrapport

DIGITALE BIBLIOTEKSSTRATEGIER

DANMARK LÆSER SEGMENTERINGSSTUDIE

Danske Museer - Chefnetværket Epinion og Pluss Leadership

Fremtidens biblioteker Skanderborg Kommune. Indledende afdækning Kultur og Sundhedsudvalget 5. november 2015

Hvad skal der til for at skabe gode kundeoplevelser og et godt omdømme?

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Rudersdal Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1

Bibliotekets netmedier. Med vejledning i download

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

SAMLET TABELRAPPORT BENCHMARKUNDERSØGELSE 2011

Elevundersøgelse

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Horsens Kommunes biblioteksstrategi. Det fællesskabende bibliotek med borgeren i centrum

FREMTIDENS BIBLIOTEK. - borgerens ønsker

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset

Folkeuniversitetet i København. Kundeundersøgelse

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Dette katalog indeholder Svendborg Biblioteks tilbud for skoleåret

RESULTATER OG ANBEFALINGER

Vejledning og digitale medier. Elsebeth Nygaard kontor for Digital Vejledning

Brugerundersøgelse, Solrød Bibliotek april 2014

» Biblioteket er for mig i dag, hvad slikbutikken var, da jeg var barn«

Case: At målrette bibliotekets tilbud til børn og deres familier

Hørsholm Bibliotek i Kulturhus Trommen

Take Away Biblioteket

Haderslev Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1

Transkript:

FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014 1

Disposition 1. Undersøgelsens formål og metode 2. De ti målgrupper 3. Målgruppernes forhold til det digitale bibliotek 4. De unge målgruppers forhold til biblioteket 5. Hvad kan få målgrupperne til at bruge fremtidens bibliotek 6. Hvem er fremtidens bibliotek til? 2

1. Undersøgelsens formål og metode 3

1. Formål med segmenteringsundersøgelsen 1. Undersøgelsens felt: befolkningen 15 år+ 2. Vidensgrundlag: Målrettet arbejde med forskellige målgrupper i kommunikation, formidling og udvikling af differentierede tilbud 3. Strategisk og anvendelsesorienteret sigte Prioriteringsgrundlag (hvem og hvad) Viden om brugerandele og brugertilfredshed Kompetencer og interne processer for at matche målgrupper Præcis formidling og relevant møde med borgerne 4

1. Undersøgelsens kilder og metode 1. Kilder: Hovedgrundlag: Spørgeskemaundersøgelse: 2.000 danskere Foranalyse blandt 30.000 respondenter, tdl. undersøgelser Personinterviews borgere, politikere, eksperter og stakeholders Fokusgruppe- og personinterviews i segmenter Workshops bibliotekssektor 2. Kvantitativ segmenteringsanalyse 10 segmenter gennem klyngeanalyse Ny segmentering med mange variable (socioøk, holdning, bib, digitalisering m.m.) Ikke alle variable lige karakteriserende for enkelte segment 5

2. Præsentation af 10 målgrupper 6

2. Ungesegmenterne Unge under ungdomsuddannelse: Er mellem 15 og 19 år, i gang med en ungdomsuddannelse og er meget sociale. 90% brugere, viden. Unge på videregående uddannelse: Er 20-29 år og i gang med en videregående uddannelse. 77% brugere, viden. De unge børneforældre: Er 20-29 år, har børn under 15 år og lever i parforhold. 63% brugere, børn. Den unge arbejder: Er 20-29 år, ungesegment med færrest under uddannelse, flest i beskæftigelse (og ledige), særligt faglært eller ufaglært arbejder. 51% brugere, viden. 7

2. Segmenter 30 år+ Den kulturelle superbruger: Kulturelle interesser, herunder sin store interesse for bibliotekets tilbud, som giver hende stor personlig værdi. 86% brugere, oplevelser. Børneforældre over 30: Har hjemmeboende børn under 15 år, er veluddannede og har høj indtægt. 58% brugere, børn. Individualisten: Meget interesseret i individuel sport og rejser, til gengæld mindre interesseret i socialt samvær. Veluddannet og høj indtægt. 49% brugere, oplevelser. Nørden: Overvejende mænd med stor interesse for computerspil, rollespil og fantasy. Mindre interesseret i socialt samvær og den gruppe, hvor flest er singler. Er lavt uddannet. 39% brugere, viden. Modne fra lavere middelklasse: Primært kvinder mellem 50-59 år, der er på efterløn eller arbejder som faglært eller ufaglært arbejder. 34% brugere, oplevelser. Senioren: Det ældste segment med en overvejende andel mænd, der er på efterløn eller pension. 30% brugere, oplevelser. 8

2. Segmenterne som befolkningsandele 9

3. Målgrupperne og det digitale bibliotek 10

3. Borgernes kendskab til udvalgte digitale bibliotekstilbud Bibliotek.dk 41% Filmstriben.dk 19% ereolen.dk 13% Netlydbog.dk 11% Litteratursiden.dk 9% BibZoom.dk 9% Biblioteksvagten.dk 8% 11

3. Manglende kendskab til digitale bibliotekstilbud 12

3. Interesse for e-ressourcer i hvert segment 13

3. Model for brugstilbøjelighed målt på e-indeks Fysisk bibliotek (0,44) Forklaringsevne=33% Læser skønlitteratur (0,02) Inspiration fra hjemmeside (0,15) Kvinde (0,04) e-indeks Digitalisering (0,12) Ift nyere digitale medier: apps til smartphones og tablets, sociale medier og digital underholdning (netflix, spotify ) Uddannelse (0,06) Indkøb via nettet (0,08) 14

3. Kendskab- og teknikudfordring Jeg vidste faktisk ikke, der var noget andet end søgefunktion. Jeg tror ikke, man får nok viden om, hvor mange muligheder der er. Ung under ungdomsuddannelse, bruger Lydbøgerne er meget besværlige også at downloade til fx min mors helt almindelige mp3-afspiller. Jeg måtte hacke systemet og fjerne det her DRM det er jo ikke alle, der kan det. Mandlig Nørd, ikke-bruger 15

4. De unge målgruppers forhold til biblioteket 16

Undersøgelsen har særligt fokus på unge Kulturvaneundersøgelsen viser faldende brugerandel blandt unge De unge udgør fremtidens brugere eller ikke-brugere Der er forskel på unge! 17

Der er forskel på unge! Gennemsnit for de 10 grupper: 55 % brugere 70 % deltagelse og udbytte 18

Personlig værdi (brugere) Brugerandel 19

Jeg bruger det i hvert fald langt mindre til at søge konkret viden ( ) man kan bare slå det op på nettet Ung børneforælder, kvindelig bruger 20

Udfordringer i forhold til unge Risiko for, at de ikke bliver fastholdt som brugere efter endt skole og uddannelse. Kombineret med faldende brugerandel blandt unge giver det en væsentlig udfordring for fremtidens bibliotek. Primære brugsformål er vidensrelateret Brug af nødvendighed og måske ikke i lige så høj grad af lyst. Tendens: Bedre vurdering og tilfredshed når brugsformålet er oplevelsesrelateret eller børnerelateret. Fra hjerne til hjerte 21

5. Hvad kan få målgrupperne til at bruge fremtidens bibliotek? 22

7 generelle fokusområder der har betydning for brug 1. Borgernes præferencer for selv at finde information på nettet (Begrundelse for 53 % ikke-brugere og 34 % brugere) 2. Borgernes præferencer for selv at købe materiale (Begrundelse for 41 % ikke-brugere og 25 % brugere) 3. Kendskabsbarriere 4. Stor interesse for fysisk bogtilbud 5. Fleksible åbningstider 6. Stor interesse for digitalt at låne materialer hjemmefra 7. Transporttid har betydning 23

24

Fokusgrupper understøtter vægtning af bog og åbningstid Når jeg kommer på biblioteket kommer jeg som regel kun for at hente bøger mit lokale bibliotek er et nyt fancy bibliotek. Der er ikke så mange bogreoler, så det kan være lidt underligt ( ) Jeg tænker, bibliotek og bøger er lig med hinanden, og det er pga. bøger, man kommer der. Der er mere fokus på, at der er printere, udlejningscykler og service. Moden kvindelig bruger fra lavere middelklasse Jamen; lang tid åbent, for jeg klarer mig stort set selv, jeg har ikke så tit behov for personale. Jeg plejer at bestille over nettet og så hente. Det er sjældent, jeg har behov for hjælp. Kvindelig kulturel superbruger 25

26

Transporttid gør en forskel Bibliotek <10 min: 59% 11-20 min: 53% 21-30 min: 47% 31-40 min: 41% 27

Særlige fokusområder for unge 1. De generelle fokusområder har (også) stor betydning for de unge 2. Biblioteket som mødested kan øge de unges biblioteksbrug 3. Forbedringer af de digitale tilbud kan øge de unges biblioteksbrug Jeg ville synes, det var en kæmpe bonus, hvis der var en billig, lækker kaffe på biblioteket. Jeg kunne godt finde på at tage på café der i stedet. Ung mandlig arbejder, bruger 28

Særlige fokusområder for unge 4. De unge mangler et ungebibliotek 5. De unge vil gerne have forbedret bibliotekets musik- og filmtilbud 6. De unge vil gerne have flere arrangementer målrettet unge På mit lokale bibliotek skulle der komme en balletinstruktør, og så tænkte jeg, at det var noget, jeg aldrig havde prøvet, det kunne godt nok være skægt. Så tog jeg derop og så fandt jeg ud af, at det var altså for 3-5-årige så var det ligesom lidt lige meget. Ung mand på videregående uddannelse 29

6. Hvem er fremtidens bibliotek til? 30

Eksempler på fastholdelse eller tiltrækning Superbrugersegment med den højeste brugerandel 90 %. Ligger i bund i vurdering af biblioteket. Udfordring: Fastholdelse! Mødested (37 %), cáfetilbud (36 %) og bedre muligheder for at downloade hjemmefra (29 %). Lav brugerandel (34 %). MEN brugerne er meget positive. Udfordring: Tiltrækning Største segment (19 %). 40 % ved ikke hvad der kan få dem til at bruge biblioteket mere. Fokus på det fysiske og det sociale samt interesse for skønlitteratur. 31

Børneforældrene som lavthængende frugt Begge grupper af børneforældre ligger lidt over den gennemsnitlige brugerandel (63 % og 58 %). Unge børneforældre er meget mere positive end de andre unge. Den gruppe med størst stigning i fremtidig brug (til 73 %). Biblioteket opleves som et godt sted med børn af 100 % af unge børneforældre og 99 % af børneforældre over 30. Udfordring: Tiltrækning. Særligt via kendskab til tilbud til børnefamiler, tilbud der kan lette en travl hverdag. De unge børnefamilier vil kunne tiltrækkes via øget kendskab til digitale tilbud. 32

Den unge arbejder er en svær men vigtig målgruppe Laveste brugerandel blandt de unge. Ligger i bund i vurdering af biblioteket. Udfordring: Tiltrækning og fastholdelse. Den unge gruppe, der har mest brug for indsats i forhold til formål om oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet Kun 14 % under uddannelse, 23 % i ufaglært arbejde og 18 % uden arbejde 33

Spørgsmål til debat og refleksion 1. Hvilke målgrupper vil I gøre en ekstra indsats overfor? 2. Har I gode/dårlige erfaringer med indsatser over for nogen af de 10 målgrupper? 34

35