Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer Hvilke problemstillinger arbejdes der med? 1
Det Videnskabelige Råd Skal rådgive i forhold til metodiske og forskningsmæssige problemstillinger 2
Det Videnskabelige Råd udtaler sig bl.a. om: Procedure ved bedømmelsen og godkendelse af kliniske retningslinjer Kvalitetskrav til bedømmerne Skabelon og manual til udarbejdelse af kliniske retningslinjer 3
Det Videnskabelige Råd Undersøge muligheden for at udvikle en metode til vurdering af kliniske retningslinjer baseret på konsensus Påpege fremtidige forsknings- og udviklingsområder Tage initiativ til formidling om relevante metodiske problemstillinger Integrere viden fra kvantitativ og kvalitativ forskning i udarbejdelsen af kliniske retningslinjer 4
Hidtil har det videnskabelige råd overvejende arbejdet med resultater fra kvantitative studier. Man har indført AGREE-instrumentet til at vurdere de kliniske vejledninger. (Appraisal of Guidelines for Research & Evaluation) Man har opbygget en kursusvirksomhed, der kan kvalificere personer til at udarbejde og at bedømme kliniske retningslinier. 5
AGREE seks områder: Afgrænsning og formål (emne 1-3) Inddragelse af interessenter (emner 4-7) Stringens i udarbejdelsen (emner 8-14) Klarhed og præsentation (emner 15-18) Anvendelighed (emner 19-21) Redaktionel uafhængighed (emner 22-23) 6
Man må dog konstatere at der mangler noget i det system der er bygget op: Patientaspektet behandles stedmoderligt inden for den kvantitative forskningstradition, og det kommer derfor kun i begrænset omfang ind i de kliniske retningslinier Patientaspektet dækkes oftest bedst gennem resultater fra kvalitative studier 7
Det Videnskabelige Råd Undersøge muligheden for at udvikle en metode til vurdering af kliniske retningslinjer baseret på konsensus Påpege fremtidige forsknings- og udviklingsområder Tage initiativ til formidling om relevante metodiske problemstillinger Integrere viden fra kvantitativ og kvalitativ forskning i udarbejdelsen af kliniske retningslinjer 8
Problemer med integrering af kvalitative undersøgelser Kvalitative forskere kender og bruger ofte kun én metode sygeplejersker, antropologer, samfundsforskere og psykologer bruger ofte forskellige metoder, eller bruger de samme metoder forskelligt. man kan ikke umiddelbart vægte metodernes evidensgrad mod hinanden og man kan ikke umiddelbart udpege den ene metode som værende bedre (have højere evidens) end den anden. dvs. metoderne kan ikke rangordnes i forhold til deres evidensgrad, på samme måde som vi ser det med kvantitative undersøgelser 9
Evidensgraduering 1. Metaanalyse (af RCT) Randomized Clinical Trials 2. Eksperimentelle studier som: Randomiserede kontrollerede studier (RCT) 3. Observationelle studier som: kohortestudier 4. Case-kontrol studier 10
Et andet problem er læsningen af kvalitative artikler: Forskningsartikler, der anvender kvalitative metoder, er ikke bygget op efter en fast disposition sådan som kvantitative forskningsartikler ofte er: IMRAD-princippet: Introduction Methods Results And Discussion Det kan gøre det vanskeligt og tidsrøvende at vurdere artiklerne. Ofte kræver det flere gennemlæsninger 11
Ved sidste møde havde Det Videnskabelige Råd besøg af: Dr Carol Pelowe, Thames Valley University der holdt oplægget: Experiences using appraisal tool for qualitative studies, developed by Joanna Briggs Institute, Adelaide 12
Vi blev præsenteret for forskellige checklister og har desuden selv identificere et par stykker. VAKS (Vurdering af kvalitative studier) H. Høstrup et al. (2009) CASP (Critical Appraisal Skills Programme) (2006) JBI (Critical Appraisal Instrument) Fra Joanna Briggs Institute (2008) NICE (Methodology checklist: Qualitative studies). L Spencer et al. (2003) 13
Antal Kategori emner VAKS CASP JBI NICE Formelle krav 6 5 5 2 2 Teoretisk tilgang 4 2 2 2 3 Studiedesign 16 8 14 11 1 Analyse 20 6 12 15 4 Transparens 6 6 0 0 3 I alt 52 27 33 30 13 14
Kategori Formelle krav Teoretisk tilgang Studiedesign Dataindsamling Analyse Konklusion Transparens Eksempler på evalueringsemner Relevante godkendelser Formål og metode beskrevet Er en kvalitativ tilgang passende til besvarelse af studiespørgsmålet? Er der anvendt triangulering? Er konteksten beskrevet? Er der en beskrivelse af informanterne? Er der en beskrivelse af analyseprocessen? Overensstemmelse mellem fund og konklusioner Er forskerens baggrund beskrevet? er antagelser og forforståelse beskrevet? 15
Hvordan kommer vi videre? Én ting er vi enige om: Vi starter ikke med at udvikle egne checklister! Vi udvælger en række relevante artikler, hvor der er anvendt kvalitative metoder Vi vil bedømme reproducerbarheden ved at lade to bedømmere bruger samme checklister på de samme artikler To bedømmere anvender forskellige checkliste på samme artikler På grundlag af disse erfaringer må vi beslutte det videre forløb. 16