Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne I løbet af de seneste ti år er formuerne i stigende grad blevet koncentreret hos de mest formuende. Den ene procent med de største nettoformuer har haft en stigning i deres andel af den samlede nettoformue fra knap 19 pct. i 24 til over 23 pct. i 214. Det er en stigning på 4,4 pct. point eller hvad der svarer til 23 pct. De 9 pct. af befolkningen, som ikke er blandt de ti pct. med de største nettoformuer, har oplevet et fald i deres andel af den samlede nettoformuemasse fra 42 pct. til under 34 pct. af analysechef Jonas Schytz Juul 21. november 216 og stud.polit Solveig Prag Blicher Analysens hovedkonklusioner Den procent med de højeste nettoformuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 13 mio. kr. Det er over 1 mio. kr. mere end de næstrigeste, som i gennemsnit har 2,7 mio. kr. i nettoformue. Til sammenligning har alle andre (dvs. de resterende 9 pct. af befolkningen) en gennemsnitlig nettoformue på 21. kr. Nettoformuen for den procent med den største nettoformue består i gennemsnit af en boligformue på knap 9 mio. kr., en finansiel formue på ca. 7 mio. kr. og en gæld på ca. 3 mio. kr. I løbet af ti år har den ene procent med de største nettoformuer haft en samlet real fremgang i nettoformuen på næsten 3 mio. kr. Til sammenligning har de næstrigeste haft en fremgang på knap 365. kr. og alle andre (9 pct. af befolkningen) har i gennemsnit haft et fald i nettoformuen på knap 4. kr. realt. Kontakt Analysechef Jonas Schytz Juul Tlf. 33 55 77 22 Mobil 3 29 11 7 jsj@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 33 55 77 28 Mobil 28 36 87 5 mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 1 www.ae.dk
Udvikling i formuefordeling Nettoformuerne er mere ulige fordelt end indkomsterne er. I figur 1 er de gennemsnitlige nettoformuer vist for hver formuedecil. I grupperingen er den voksne befolkning opdelt i 1 lige store grupper ud fra størrelsen af nettoformuen. 1. decil er således de ti pct. med den laveste nettoformue, mens 1. decil er de ti pct. med de største nettoformuer. I nettoformuen indgår boligen med markedsværdien, mens pensionsformuer ikke er medregnet. Pensionsformuen er kun opgjort i 214 i Danmarks Statistiks registre, og da fokus i denne analyse er på udviklingen i nettoformuen er pensionsformuen ikke medregnet, da denne ikke kan følges over tid. Det er uddybet i boks 1. Af figur 1 ses det, at mens de 1 pct. med de højeste formuer i gennemsnit har 3,7 mio. kr. i nettoformue, så har de ti pct. med de laveste nettoformuer en nettogæld på næsten 7. kr. Figur 1. Gennemsnitlig nettoformue, formuedeciler, 214 4. 3.5 3. 2.5 2. 1.5 1. 5-5 -1. 1. decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil 9. decil 1. decil Formuedecil 4. 3.5 3. 2.5 2. 1.5 1. 5-5 -1. Anm.: Formuen er ligeligt fordelt på voksne i familien. Kun voksne personer er taget med. Pensionsformuer er ikke medregnet, hvilket er uddybet i boks 1. For de ti pct. mest formuende fylder finansielle aktiver (aktier, obligationer og indeståender) langt mere end for resten af befolkningen. I figur 2 er nettoformuen opdelt i boligaktiver (værdi af ejendomme), andre aktiver (aktier, obligationer, indeståender) og passiver (realkreditgæld, bankgæld og andet gæld). Som det ses af figur 2, så har de ti pct. med de største nettoformuer godt 3 mio. kr. i gennemsnit i boligformue. Derudover har de i gennemsnit 1,6 mio. kr. i andre aktiver. Det er væsentlig mere end alle andre. Endelig ses det af figuren, at de ti pct. med de største nettoformuer i gennemsnit har gæld på godt 1. mio. kr. 2
Figur 2. Opdeling af nettoformuen, 214 5. 4. 3. 2. 1. -1. 5. 4. 3. 2. 1. -1. -2. 1. decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil 9. decil 1. decil Boligaktiver Andre aktiver Passiver -2. Størst vækst i nettoformuen for de ti pct. mest formuende I tabel 1 er realvæksten i nettoformuen vist for hver formuedecil. Af tabellen ses det, at i løbet af de sidste ti år, så har de ti pct. med den største nettogæld fået en større gæld. Mens de i 24 havde en gennemsnitlig nettogæld på 4. kr., er denne nu steget til knap 675. kr. Ser man på de ti pct. med de største nettoformuer, så er deres nettoformue vokset med 622. kr. realt i samme periode. Samlet ses det af tabellen, at de 7 pct. med de laveste nettoformuer alle har haft en realt fald i nettoformuen i de sidste ti år, mens det kun er de tre højeste formuedeciler, der har oplevet en real vækst de sidste ti år. Tabel 1. Vækst i nettoformuen 24-214, faste priser 24 214 Forskel 1 pct. med mindste nettoformuer -4,6-674,4-273,8 2-83,7-14,1-56,5 3-13,3-35,8-22,5 4 28,5 12, -16,5 5 122,6 75, -47,5 6 275,1 225, -5,2 7 466,7 445,3-21,4 8 719,9 746,6 26,6 9 1.13,2 1.234,9 14,6 1 pct. med største nettoformuer 3.66, 3.688,1 622, I alt 531,1 557,6 26,5 Anm.: Formuen er ligeligt fordelt på voksne i familien. Kun voksne personer er taget med. Pensionsformuer er ikke medregnet, hvilket er uddybet i boks 1. Opgjort i faste priser med inflationsudviklingen. 3
I figur 3 er andelen af den samlede nettoformuemasse vist for de ti pct., som har den største nettoformue. Her fremgår det, at de ti pct. med de største nettoformuer har omkring 66 pct. af den samlede nettoformue. Denne andel er steget med over 8 pct. point siden 24, hvor andelen var på 58 pct. Figur 3. De ti pct. mest formuendes andel af den samlede nettoformuemasse 68 66 64 62 6 58 56 54 52 5 24 25 26 27 28 29 21 211 212 213 214 Andel 68 66 64 62 6 58 56 54 52 5 Anm.: Formuen er ligeligt fordelt på voksne i familien. Kun voksne personer er taget med. Pensionsformuer er ikke medregnet, jf. boks 1. Den ene procent mest formuende har knap 13 mio. kr. I figur 4 er der zoomet ind på den ene procent som har den største nettoformue. Af figuren ses det, at den rigeste procent i gennemsnit har en nettoformue på knap 13 mio. kr. Det er over 1 mio. kr. mere end de næstrigeste (dvs. de 9 pct. som er blandt de ti pct. rigeste uden at være den rigeste procent), som i gennemsnit har 2,7 mio. kr. i nettoformue. Til sammenligning har alle andre (dvs. de resterende 9 pct. af befolkningen) en gennemsnitlig nettoformue på 21. kr. Figur 4. Gennemsnitlig nettoformue, 214 14. 12. 1. 8. 6. 4. 2. Alle andre De næstrigeste Den rigeste procent 1. kr 14. 12. 1. 8. 6. 4. 2. Anm.: Formuen er ligeligt fordelt på voksne i familien. Kun voksne personer er taget med. Pensionsformuer er ikke medregnet, jf. boks 1. De næstrigeste er de 9 pct. som er blandt de ti procent mest formuende uden at være en del af den mest formuende procent. Alle andre er de resterende 9 pct. af befolkningen. 4
I figur 5 er nettoformuen underopdelt. Af figuren ses det, at den mest formuende procent i gennemsnit har en boligformue på knap 9 mio. kr., andre aktiver (dvs. aktier, obligationer og bankindeståender) på ca. 7 mio. kr. og en gæld på ca. 3 mio. kr. Figur 5. Opdeling af nettoformuen, 214 18. 16. 14. 12. 1. 8. 6. 4. 2. -2. -4. Alle andre De næstrigeste Den rigeste procent Bolig Andre aktiver Passiver 18. 16. 14. 12. 1. 8. 6. 4. 2. -2. -4. Stigende formue for den ene procent med de største nettoformuer I tabel 2 er udviklingen i nettoformuen i de sidste ti år vist. Af tabellen ses det, at den ene procent med de største nettoformuer har haft en samlet real fremgang i nettoformuen på næsten 3 mio. kr. Til sammenligning har de næstrigeste haft en fremgang på knap 365. kr. og alle andre (9 pct. af befolkningen) har i gennemsnit haft et fald i nettoformuen på knap 4. kr. realt. Tabel 2. Udvikling i nettoformuer, faste priser Alle andre Næstrigeste Rigeste procent 24 249,5 2.291,6 1.36,1 214 29,8 2.655,3 12.983,3 Forskel -39,7 363,7 2.947,3 I figur 6 er formueandelen for den rigeste procent vist. Som det ses af figuren er den rigeste procents andel af den samlede nettoformue steget fra knap 19 pct. i 24 til over 23 pct. i 214. Det er en stigning på 4,4 pct. point eller hvad der svarer til 23 pct. Det skyldes at mens den ene procent med de største nettoformuer har haft en real stigning i nettoformuerne, så har 9 pct. af befolkningen i gennemsnit oplevet et tab. Det giver samlet den ene procent med de største nettoformuer en relativ stor fremgang i den samlede andel af nettoformuen. 5
Figur 6. Den ene procent mest formuendes andel af den samlede nettoformuemasse 24 23 22 21 2 19 18 17 24 25 26 27 28 29 21 211 212 213 214 24 23 22 21 2 19 18 17 Rigeste procent For alle grupper er det gældende, at nettoformuerne toppede i 27 lige før finanskrisen, hvorefter de er faldet. Faldet skyldes dels faldet i boligpriserne og dels faldet i aktiekurser. I figur 7 er udviklingen i nettoformuerne vist indekseret. I figuren er nettoformuerne pr. definition 1 i 24. Man kan altså ikke sammenligne niveauerne for nettoformuerne med kun udviklingen. Af figuren ses det, at nettoformuen voksede meget voldsomt frem til 27, og faldt efter udbruddet af finanskrisen med de efterfølgende faldende boligpriser. For den rigeste procent er nettoformuen dog steget igen i de senere år, og samlet er nettoformuen altså steget med ca. 3 pct. realt på 1 år, mens den er faldet med næsten 2 pct. for 9 pct. af befolkningen i gennemsnit. Figur 7. Udvikling i nettoformuer, faste priser,, indeks, 24=1 Indeks 18 16 14 12 1 8 Indeks 18 16 14 12 1 8 6 24 25 26 27 28 29 21 211 212 213 214 6 9 pct. af befolkningen Næstrigeste Rigeste procent 6
Boks 1. Opgørelse af nettoformuen Til opgørelsen er der benyttet Danmarks Statistiks nye formueopgørelse. Pensionsformuen indgår dog ikke, da denne kun er opgjort i 214 og derfor ikke kan følges over tid. I opgørelsen af aktiverne indgår markedsværdien af bolig, andelsbolig, finansiel formue mv. I passiver indgår både bankgæld og realkreditgæld mv. Bilformuer indgår ikke. Formuen er opgjort på familieniveau og fordelt ligeligt på alle voksne personer i husstanden. Kun personer over 18 år indgår. Formueopgørelsen er beskrevet nærmere her: http://www.dst.dk/site/dst/singlefiles/kvaldeklbilag.aspx?filename=52b323bc-a99f-4c6-b5ea-daca9a72c1d2 7