MINDREUDVIKLINGSPROJEKT (under 500.000 kr.)

J.nr. (udfyldes af CISU) MINDREUDVIKLINGSPROJEKT (under 500.000 kr.) Projekttitel: Den danske ansøgende organisation: Evt. andre danske partner(e): Lokale partnerorganisation(er): Katanini Community Centre Wakasa.dk Wakasa.tz Land(e): Projektstart-dato: 1. januar 2014 Kontaktperson for projektet: Navn: Marianne Bruun Emailadresse:marianne.bruun@3f.dk marianne.bruun@3f.dk Ansøgt beløb fra Civilsamfundspuljen:491.475 kr. Er der tale om en genansøgning? [] Nej [ X ] Ja, tidl. søgt dato: 26.03.2013 Er der tale om: [ x ] A. Et nyt projekt Tanzania Projektslut-dato: 31. december 2015 Forbrug pr. projektår: (Samlet beløb delt med antal projektår)245.737.50 kr. Landets BNI per indbygger: 500 US$ Antal måneder: 24 [ ] B. Et projekt i forlængelse af et projekt, der tidligere er blevet støttet (af Civilsamfundspuljen eller andre) Resumé Det overordnede mål er at skabe udvikling i landsbyen, Katanini, Tanzania. Katanini er hægtet af udviklingen i området og har brug for, at der gøres en særlig indsats for at skabe fornyet vilje til forandring. Projektets opgave er at støtte eksisterende kvindegrupper i NGO-organisationen Wakasa.tzi atkvalificere og udfolde deres indsats, så den får betydning for en større målgruppe i Katanini. Wakasa.tz har mulighed for, at skabe større sammenhængskraft og fælleskab i lokalsamfundet og de har mulighed for, at optimere og videreudvikle nye indkomstskabende aktiviteter. Her er ressourcer og potentiale som kan udnyttes til gavn for hele landsbyen. Projektet vil derfor tilbyde en kompetenceudvikling med fokus på civilsamfundsudvikling, fællesskab og innovation. Og projektet vil levere den ramme, hvorom landsbyen kan opbygge nye fællesskaber, selvværd og empowerment. Der opbygges et frivillig-drevet aktivitetscenter som ikke mindst vil henvende sig til den del af Kataninis borgere, der ikke har mulighed for at rejse efter job, ikke har uddannelse eller synderlig indkomst. Aktivitetscentret skal være økonomisk selvbærende, med aktiviteter der styrker kvindegruppernes arbejde og som danner skole for andre borgere. Inddragelse og medejerskab er nøgleord for centrets drift. Projektejerskabet ligger således hos kvinderne i Wakasa.tz. 25. august 2013 Dato København Sted Ansvarlig person (underskrift) Marianne Bruun, Ordfører Wakasa.dk Ansvarlig person og position (blokbogstaver) 0

A. Samarbejdspartnerne A.1 Den danske organisation Wakasa.dk blev stiftet den 19. februar 2009. Wakasa.dk s formål er if. Vedtægterne: at investere i låneforeningerne i Wakasa.tz. Investeringerne skal bruges til mikrolån til kvinder, som er medlemmer af foreningen Wakasa i Tanzania, til start eller udvikling ing af indtægtsgrundlag for kvinderne og deres familier. I forventning om at projektansøgningen bevilges, vil vi på en ekstraordinær generalforsamling den 30. maj 2013 indstille at vedtægterne tilpasses til det udvidede projektsamarbejde (en mere generel el støtte til kapasitetsopbygning i Wakasa.tz). Ændringen regnes som en formsag i og med at medlemmerne af Wakasa.dk ved gentagne møder har drøftet og opmuntret til netop denne udvikling, som projektansøgningen er udtryk for. Wakasa.dk har 72 medlemmer (investorer) som hver har indbetalt 1000 kr. som et engangsindskud. Disse penge er ubeskåret gået til, at sikre grundkapital tilwakasa.tz slåne- og spareforeninger (2), som hver har fået, hvad der svarer til 30.000 d.kr. som grundkapital for deresmikrokreditlåne- virksomhed.grupperne har udtrykt ønske om tid til en stabilisering, kvalificering af deres arbejde og en øget mulighed for at løfte fællesskabsaktiviteter, før nye grupper oprettes. På den baggrund, jf. det meget afgrænsede formål for foreningens virke, har vi det seneste år været tilbageholdende medat hverve nye medlemmer. Med et udvidet projektsamarbejde og tilpassede vedtægter, er det aftalt, at udfolde hverveaktiviteter, som kan øge foreningens medlemstal med min. 50 pct. over det næste år. Medlemmerne af Wakasa.dk har alle deres rødder i forenings- og organisationsarbejde i Danmark. Både i professionel forstand og i form af frivilligt arbejde. Interessen for det mellemfolkelige samarbejde, empowerment-strategier og fortalervirksomhed i syd kommer af mange års erfaring med organisationsudvikling, demokrati, ligestilling og uddannelse i Danmark. Det er således i høj grad en viden om forandringsprocesser i det store og i det små, om forankring og iværksætteri hos Wakasa.dk s medlemmer, der bærer samarbejdet med Wakasa.tz. Wakasa.dk er medlem af Dansk Forum for Mikrofinans og af CISU. Se bilag: A. Stamdata med uddybet beskrivelse af foreningens historie og medlemsbasis. D. Vedtægter som de ser ud i dag. E. Referat med årsberetning, generalforsamling 10. januar 2013. F. Revideret årsregnskab. A.2 Andre danske samarbejdspartnere (udfyldes hvis der er flere danske organisationer i en alliance) Ingen formelle projektsamarbejdspartnere men masser af sparringspartnere med erfaring i projektsamarbejde i Syd. A.3 Den lokale organisation Wakasa.tz (WAnawakeKAtaniniSAccos) blev startet i 2006. Wakasa.tz består af foreløbig to grupper af ca. 25 kvinder. Grupperne fungerer som to uafhængige spare- og låneforeninger, der i øvrigt samarbejder i alle andre aktiviteter. Wakasa.tz blev registreret NGO-organisation i 2010 og har i alt 52 medlemmer. Wakasa har netop skiftet navn/betydning til: Shirika la WAnawakeKAtanininamaendeleo Sasa, stadig forkortet Wakasa.tz..Navnet er mere dækkende i og med, at man nu er så meget andet og mere end en låne- og sparreforening. Wakasa er vokset op stille og roligt, startende med en kreds af kvinder, som gav sig selv navn (Wanawake = kvinder, Katanini = navnet på landsbyen og Saccos = sammenslutningen af låne- /spareforeninger). Gruppen etablerede sig med en opsparingsforening og siden kom flere og flere medlemmer til hvorfor man valgte at formere sig i to selvstændige spare-/låneforeninger med egne 1

ansvarlige bestyrelser og en fælles bestyrelse for alle øvrige anliggender. Størrelsen med kun 25 kvinder i hver låne-/spareforening har sikret en høj grad af gensidigt ansvar og forpligtelse. Det har haft umiddelbare konsekvenser for den enkelte, hvis der har været dårlige betalere eller man har ønsket at bruge opsparede midler (renteindtægter) til at løse akutte problemer (et medlems hus blev skyllet væk af regnen, købe majs i tørkeperiode) eller lave noget i fællesskab (beværte besøgende fra Danmark eller officials fra Regionen). Der er opbygget en høj grad af robusthed blandt medlemmerne af Wakasa.tz. Gennem de mange småprojekter som mikrokreditlåne-adgangen har udvirket siden 2006 er der vokset en evne til, i samarbejde på kryds og tværs, at løfte indtægtsskabende aktiviteter og identificere nye fællesskabsprojekter. Det gælder blandt andet i forhold til indledningen til en catering-virksomhed, et syprojekt, der har vokset sig sundt og stort trods lange perioder uden indtjening eller ønsket om at udvikle kulturturisme (se andet sted). Kvinderne i Wakasa.tz har været udfordret på mange måder over årene. Det gælder, når vejrlig har betydet, at fællesskabet måtte tage stilling til fordel for genopbygning af enkeltmedlemmers ødelagte huse, når enkeltpersoner ikke har kunnet forvalte at tilbagebetale deres lån, når myndigheder og politikere ikke har anerkendt indgåede aftaler eller når store gavedonationer (se om containerne nedenfor) skulle håndteres retfærdigt og hensigtsmæssigt. Alt sammen har været med til at give erfaringer r i konflikthåndtering, samarbejde og omstilling. Medlemmerne af Wakasa.tz fremstår i dag som rollemodeller i lokalsamfundet. De demonstrerer foretagsomhed, vilje til at tage ansvar og være pådrivere af en lokalsamfundsudvikling. Flere grupper af indbyggere i landsbyen har taget initiativ til at gå sammen og danne opsparings- og låneforeninger med henblik på at blive optaget i Wakasa.tz. For et par år siden fik Wakasa.tz doneret et par containere med indhold (Familien Påske i Holsted som drivende kræfter for indsamling i hele Jylland, containere og transport bevilget afms/syd og fortoldning mv. håndteret af Red Barnet i Tanzania) bestående af alt fra møbler, cykler, tøj, skolematerialer, service og meget, meget mere. De mange materialer er håndteret, videredoneret, solgt eller fordelt på bedste vis. Nu er kvinderne indehaver af to meget store, tomme containere og en del inventar, som kan nyttiggøres ved et evt. aktivitetscenterbyggeri. Medlemmerne af Wakasa.tz er således solidt forankret som forandringsagenter, genter, der nyder stor respekt i lokalsamfundet. Wakasa.tz har opbygget gode og respektfyldte samarbejdsrelationer til de lokale myndighedspersoner, hvilket blandt andet er mundet ud i, at kommunen har doneret jord til opbygningen af et aktivitetscenter bestyret af Wakasa.tz. Wakasa.tz har en fast tilknyttet rådgiver/tilsynsførende (Msimamishi) i form af tidligere u-landsfrivillig, pensioneret lærer, Kirsten Qvist, som er bosat i Katanini. Kirsten har været tæt tilknyttet Wakasa.tz s arbejde siden starten i 2006. Kirsten taler kiswahili, er medlem af Wakasa.dk og danner kulturel og sproglig bro mellem de to organisationer. Med kapasitetsopbygningen af Wakasa.tz sker der en stadig større, direkte udveksling mellem bestyrelserne i de to lande. Se bilag: B. OrganisationalFactSheet 1. Organisationsdiagram 2. Samarbejdsaftaler med låne-/spareforeningerne (forefindes også på Swahili). A.4 Samarbejdsrelationen og dens perspektiver En studietur til Tanzania primo 2008, for danske fagforeningskvinder (et kursus om kvinder i den tredje verden), resulterede i etableringen af støtteforeningen Wakasa.dk. Samarbejdet er gradvist udbygget og formaliseret. Wakasa.dk har funktion som sparringspartner og pådriver af udvikling og uddannelse for kvinderne i Katanini. Wakasa.dk laver fundraising og oplysningsarbejde i Danmark og udbyder besøgsrejser til Tanzania,som inkluderer privat indkvartering hos familierne i Katanini og fælles studiebesøg i regionen med henblik på at hente inspiration til nye indtægtsskabende aktiviteter i Katanini. 2

Gennem dialogen ved fælles bestyrelsesmøder (i Tanzania, arrangeret i forbindelse med besøgsrejserne) mellem Wakasa.tz og dk er der udformet samarbejdsaftaler og retningslinjer for mikrokreditlånevirksomheden. Rentesatser og øvrige konditioner er i høj grad defineret i gensidig respekt. F.eks. har Wakasa.dk flere gange tilbudt en renteeftergivelse (senest i forbindelse med den store mangel på basisfødevarer til rimelig pris) som er blevet afvist med henvisning til at det ville undergrave gensidigheden og selvrespekten i projektsamarbejdet. Wakasa.dk leverer projektørlys på kvindernes arbejde og er igangsætter af de vanskelige diskussioner om tillid, respekt for fælles beslutninger, om formål med at låne penge og om konflikthåndtering. Foreningens medlemmer er leveringsdygtige i sparring og professionel viden om pædagogik, læring, organisering, inddragelse, medborgerskabsforståelse, administration, økonomi og faglig, håndværksmæssig kunnen. Disse kompetencer vil i stigende grad blive bragt i spil med de nye perspektiver for samarbejde. Medlemmerne af Wakasa.tz er i stadig udvikling, sætter nye personlige mål og formulerer ambitioner på vegne af forening og lokalsamfund. Der er høj grad af bevidsthed om, at de påtager sig et stort ansvar som rollemodeller i lokalsamfundet og som formidlere af det levede liv på deres plet på jorden. Det sidste gælder både i forhold til det oplysningsarbejde Wakasa.dk kan udføre i Danmark, den fortalervirksomhed de praktiserer lokalt og den kulturturisme, de gerne vil opbygge med udgangspunkt i et aktivitets/community center. Der er planlagt en ny besøgsrejse til Katanini i januar/februar 2014. I den forbindelse er det aftalt at afholde et fælles seminar for Wakasa.tz og dk om erfaringer (faldgrupper og udfordringer) med at drive medborgerhuse/aktivitetscentre i Danmark, der er tilrettelagt fælles ekskursion til andre lokale projekter, som kan virke til inspiration for Wakasa.tz og der skal indgås aftaler for det fortsatte, forpligtende samarbejde. (Rejsen vil værefinansieret af den enkelte deltager privat). B. PROJEKTANALYSE B.1Hvordan er projektet blevet forberedt? Projektet er forberedt gennem hele Wakasa.tz levetid, forstået på den måde, at lokalsamfundets udviklingsbehov er blevet synligt gennem kvindegruppernes arbejde. Ideen om at samle sine aktiviteter et sted, så de både kan vokse og komme lokalsamfundet til gavn, er vokset i takt med de øgede forventninger om, at medlemmerne af Wakasa.tz også påtager sig at være frontfigurer i andre sammenhænge. Kvinderne i Wakasa.tz har længe haft en fornemmelse af, at de ikke bare selv, men hele lokalsamfundet havde brug for noget, der kunne styrke fællesskabet og sikre en fremdrift i området. Ideen om et Community Centre er næret af Wakasa.dk s opmuntring til at lave flere og flere fællesskabsprojekter, som kan skabe blivende jobs og indtægtskilder. Projektet er specifikt forberedt således: Antagelsen om at Katanini i høj grad mangler sammenhængskraft og står med store demografiske udfordringer er blevet prøvet med en spørgeskemaundersøgelse. Over 3 dage (marts 2013) er der gennemført en dør-til-dør-undersøgelse i landbyen. Landsbykontoret og byens 12 balzonier (de tidligere celleledere, nu en art goodwill ambassadører, som nyder stor lokal respekt) forestod denne undersøgelse (betalt af Wakasa.dk). 414 husstande har svaret, hvilket svarer til 68 pct. af de ca. 3000 indbyggere i Katanini. Materialet redegører for befolkningssammensætningen og peger blandt andet på, at 38 pct. lever under FN s fattigdomsgrænse; tjener mindre end 1,25 dollar om dagen. På spørgsmålet om, hvad de mener at have allermest brug for, svarer 45 pct.(!) at de har brug for at blive stærkere, blive bekræftet, være fælles og samarbejde. Dette er den mest retfærdige oversættelse vi kan lave 3

af udtryk på kiswahili (kushiriki og kuwesheswa), som dækker længslen efter at høre til og være en del af noget. Det interessante er her, at dette behov formuleres langt stærkere end behovet for bedre bolig eller sundhed. Således har 27 pct. det som deres absolutte førsteprioritet. Det samlede materiale foreligger p.t. kun på swahili. Bestyrelsen i Wakasa.tz har gennem et år udvirket en konsekvent og stædig fortalervirksomhed for at få doneret et stykke af landsbyens jord til etablering af et community centre/aktivitetscenter. aktivitetscenter.myndigheder og politikere er rendt på dørene, adskillige borgermøder har været holdt og Wakasa.tz har været værter for The Regional Medical Officer (februar 2012), The Regional Commissioner (maj 2012), The districtchairperson of the Women sbranch of CMM, Moshi (November 2012), den samlede kreds af baloziereog landsbyråd (marts 2012). Resultatet er enestående; kommunen har nu doneret et grundstykke på kommunens fællesareal til bygning af et aktivitetscenter. Ved stormøder i Wakasa.tz er det diskuteret præcist hvilket grundlag et eventuelt community centre skal hvile på, hvilken profil det skal have og ikke mindst, hvilke aktiviteter et center først bør huse; hvad der er mest behov for og hvad der umiddelbart kan realiseres. En lokal bosiddende e (dansk) arkitekt har uden beregning leveret skitser til hvordan et aktivitetscenter kan udformes,så så det bliver fleksibelt i sine anvendelsesmuligheder, rummer mest muligt og kan bygges i tempi for rimelige midler.(de to containere som Wakasa.tz er indehaver af, tænkes delt på den lange led, så de kan danne en yderramme om centret. Der sættes rejsning til tagog skabes en fleksibel ruminddeling (vægge der løber på skinner). I alt vil det give 210 m2 indendørs faciliteter. ter. Der etableres udekøkken og pit-latriner). I januar/februar 2013 holdt medlemmerne af Wakasa.tz en række møder om ressourcer og kompetencer i gruppen. I mindre grupper arbejdede man med at afdække hvad man er gode til og hvad man ikke er så gode til. På den baggrund blev det synligt hvilke ressourcer og kompetencer, der er dækket ind af gruppens medlemmer og hvilke kompetencer, der skal tilføres hvis man skal drive et aktivitetscenter. Denne viden vil danne grundlag for udvikling af kompetenceopbygningsaktiviteter gsaktiviteter der kan understøtte gennemsigtighed og bæredygtighed. Ved stormøder i Wakasa.tz er det diskuteret og besluttet hvordan styringsstrukturen omkring et center skal være. Der er valgt en projekt-styregruppe, som vil være identisk med en fremtidig center-komite. Denne komite er sammensatefter alle kunstens regler; de der er fødte medlemmer, sikring af bredden og repræsentativiteten og vished for, at særlige kompetencer er inddraget. Endvidere er den udtryk for, hvem der faktisk har mulighed for at frigøre sig til dette arbejde. Center-komiteen skal udpege en daglig leder af centret. Arbejdsgrupper nedsættes til at tilse og monitorere forskellige delområder i centrets drift (udeområde, mødefaciliteterne, cafeen, børnehaven). Der etableres rådgivnings- og brugergrupper som skal sikre at brugere, myndigheder og vigtige ressourcepersoner bliver knyttet til centre. For et par år siden fik Wakasa.tz som nævnt doneret et par containere med indhold. De mange materialer er håndteret, videredoneret, solgt eller fordelt på bedste vis. Nu er Wakasa.tz indehaver af to meget store, tomme containere og en del inventar, som kan nyttiggøres ved et evt. centerbyggeri. Containerne står p.t. til opmagasinering på en privat grund. Ved flere medlemsmøder i Wakasa.dk er det drøftet hvorvidt man fandt projektideen relevant, man er blevet forelagt en interessentanalyse af lokale risikofaktorer og man har overvejet egne ressourcer til at indgå i et udvidet projektsamarbejde. Projektansøgningen er udtryk for den altovervejende tro på projektets relevans og bæredygtighed. 4

Se bilag: 3. Visionfor a Katanini Community Centre. 4. Skitser over et muligt Community Centre. 5. Outline model for administration and management. 6. Center-komite og projekt-styregruppe. B.2 Hvilken sammenhæng indgår projektet i? Katanini ligger i udkanten af Moshi ved foden af Kilimanjaro, Tanzania.Katanini er en administrativ enhed (landsby) i Moshi Municiapality. Der bor ca. 3000 mennesker jævnt spredt over området. Mod øst og vest afgrænses Katanini af vandløb, men den største del af området ligger betydeligt højere og nyder ikke godt af disse vandløb. Mod nord grænser Katanini op til Moshi Arusha landevejen og mod syd til en anden landsby, Siri Matunda. Ind til for nylig var Katanini og Siri Matunda en fælles administrativ enhed. Ved delingen kom både primary- og secondary skole, sundhedscenter og andre samlingspunkter til at ligge i Siri Matunda. Ind til for 10 år siden var det kun efterkommere af de første tilflyttere, som boede i Katanini, men den stigende efterspørgsel på jord har siden presset priserne op og fået folk til at dele deres jord op i små lodder, som de sælger. Det betyder af området har fået flere tilflyttere som forskanser sig bag høje mure og efterlader den oprindelige del af befolkningen uden jord til landbrug eller andre indtægtsmuligheder. De udgør den store gruppe af indbyggere (38 pct.), som tjener under 1,25 dollar om dagen. (Jf. den tidligere omtalte undersøgelse). Landbrugsjorden er altså skrumpet ind. Køer og geder er få, og da majs ikke må dyrkes i bymæssig bebyggelse af frygt for malariemyg, er grundlaget for mange familiers madforsyning ved at forsvinde. Folk må se sig om efter andre indtægtsmuligheder, men da de mangler uddannelse, er det en næsten umulig situation. Dette fører andre ting med sig som fx alkoholisme og brudte ægteskaber.det sociale fællesskab, som eksisterede førhen, er under forandring. Det kan ikke rumme de mange tilflyttere, og der eksisterer ikke noget konkret, som de forskellige grupper kan mødes om. Katanini ligger på den nederste del af Kilimanjaro, lige før bjerget flader ud og bliver til Masaisletten. Terrænet er kuperet og skråner stærkt mod syd. To bakketoppe rager op i landskabet. På den ene ligger den katolske kirke. Den anden er udlagt til fællesareal for landsbyen.der er ingen aktuelle planer om byudvikling i området og udsigten til at få egne institutioner er lang. Dette sagt af landsbyformanden, det lokale byrådsmedlem og kredsen af baloziere. Ud over den katolske kirke er der en lutheransk kirke, en moske og adskillige små kirker for nyreligiøse bevægelser. Wakasa-kvinderne tilhører forskellige trossamfund. Herudover savner lokalområdet i høj grad foreninger og aktiviteter som kan samle og bidrage til vækst og udvikling i området. Det er vores vurdering, at Wakasa.tz fremstår som et fyrtårn i den sammenhæng. B.3 Problemanalyse Overgangen fra landsby til forstad/ward i Moshi Municipality er altså ikke problemfri. I manglen på naturlige mødesteder, ses konturerne til et lokalsamfund, der falder fra hinanden. Den aktuelle rundspørge i lokalsamfundet amfundet dokumenterer til fuldeefterspørgslen efter noget, der kan styrke fællesskab og følelsen af tilhørsforhold.men med den seneste administrative opdeling er det blevet endnu vanskeligere for beboerne i Katanini, at definere sine samlingspunkter at skabe sammenhæng og fællesskab udfra. Vi har altså et lokalområde, som har vanskeligt ved at tilpasse sig de nye demografiske udfordringer. Lokalbefolkningen har fået fjernet det traditionelle eksistensgrundlag og de er henvist til at søge nye indtjeningsmuligheder. Wakasa.tz repræsenterer den fattige, oprindelige befolkningsgruppe og flertallet har kun en ringe uddannelsesbaggrund. 5

Et aktivitetscenter drevet af Wakasa.tz har stort potentiale for at bibringe området den fornødne energi og motivation til at skabe nye indtægtskilder, ramme om fællesskabsaktiviteter og dermed en mulig sammenhængskraft i lokalområdet. Succesen hviler på, at det er Wakasa.tz som NGO-organisation, der skal drive dette samlingssted. Det vil være en garant for, at politiske eller økonomiske særinteresser sser ikke kommer i spil, siger de. Og succesen hviler på, at det er kvinderne selv, der kommer til at eje og drive stedet. De har en begrundet frygt for resultatet, hvis egnens mænd tager over. Siger de, med stor beklagelse, men også i omsorg for, at centret et netop skal give plads og rum til egnes ledige og rodløse mænd. Kvinderne fremstår som stærke rollemodeller i lokalsamfundet og flere af dem varetager da også forskellige andre tillidshverv. Så meget desto mere oplever de behovet for en kompetenceudvikling og empowerment er da også et selvstændigt formål for Wakasa.tz s virke. Medlemmerne af Wakasa.tz er solidt forankret og repræsentative for ikke mindst den oprindelige og fattige del af Kataninis borgere. Wakasa.tz har opbygget gode og respektfyldte samarbejdsrelationer til de lokale politikere og myndighedspersoner. Wakasa-kvindernes kvindernes stigende behov for mødefaciliteter, for værkstedsfaciliteter og for nye muligheder at udfolde indtægtsskabende aktiviteter indenfor, spiller altså sammen med lokalbefolkningens indtrængende behov for nye platforme for fællesskaber og samhørighed. Heri ligger en stor synergieffekt, som projektet betjener sig af. Wakasa.tz forpligter sig til, at inddrage bredt, skabe rum for alle og udvikle aktiviteter, der netop har de mest udsatte i Katanini, som målgruppe. Og de får selv en ramme for at være forening, med alle sine delaktiviteter, i. Man kan sige, at de så at sige får en mission, som er udover sig selv. C. PROJEKTBESKRIVELSE C.1 Målgruppe og deltagere Den primære målgruppe er kvinderne i Wakasa.tz, som via de erfaringer de har fået med deres mikrokreditlåne-virksomhed siden 2006, er den primære ressource Katanini kan bygge sin umiddelbare udvikling på. Et særligt træningsforløb, skal kvalificere kvinderne til at drive et møde- og aktivitetssted på en bæredygtig måde. Den sekundere målgruppe er alle de mange, der skal være med til at fylde rammerne ud. Det er de umiddelbare brugere af centret; borgere i Katanini, som i særlig grad vil være de, der ikke har så mange alternativer for beskæftigelse eller uddannelse og som i helt særlig grad har brug for det fællesskab et møde- og aktivitetscenter vil kunne tilbyde. Og det er landsbyrådet, lokale myndigheder og befolkningen bredt set som skal inviteres indenfor. Der skal etableres et brugerråd, som også skal sikre inddragelse af eksterne ressourcepersoner (den lokale advokat, skolelederen og entreprenøren fx). C.2 Projektets målsætninger og succeskriterier(indikatorer) 1) Det er et mål at kapacitetsopbygge og uddanne centrale ressourcepersoner for udvikling i Katanini Det er et succeskriterie, at kvinderne i Wakasa.tz føler sig i stand til at drive et aktivitetscenter efter de standarder de har beskrevet i deres visionspapir. 2) Det er et mål at øge oplevelsen af fællesskab og sammenhængskraft i landsbyen Katanini 6

Det er et succeskriterie, at der inden november 2014 er bygget et center/mødested på den jord kommunen har doneret og baseret på de materialer som kvindegrupperne har erhvervet sig. 3) Det er et mål at udvikle og stabilisere nye indkomstskabende aktiviteter for kvinderne i Wakasa.tz. Det er et succeskriterie, at der etableres aktiviteter som kan skabe indtægt til centret, tiltrække brugere af centret og danne skole for foretagsomhed og virkelyst. C.3 Resultater (outputs) og projektaktiviteter Mål 1) Det er et mål at kapacitetsopbygge og uddanne ressourcepersoner for udvikling i Katanini Forventede resultater 1.1. Wakasa.tz s kasserer har fået en oplæringi at håndtere centrets økonomi 1.2. Mindst 20 medlemmer af Wakasa deltager i en 2- dages planning/context workshop, primo 2014. 1.3. 10 x 20 medlemmer af Wakasa deltager i 1-dags content workshops, marts 2014 november 2015. 1.4. Mindst 40 medlemmer af Wakasa deltager i 2-dages evaluation/conference, ultimo 2015. Aktiviteter 1.1.1. Der etableres en sidemandsoplæring af Mama Nduka (counterpart til Baba Qvist) således at den økonomiske projektstyringsfase bruges til oplæring. Der formuleres en uddannelsesaftale og oplæringen munder ud i et bevis/dokument, som beskriver det tillærte. 1.2.1. Global Platform TZ faciliterer et to dages seminar i Katanini med det formål at afdække behovet for kompetenceudvikling, med henblik på at sikre en bæredygtig drift af KCC. 1.3.1. De ti workshops afvikles i nærmiljøet og fortrinsvist i KCC når det er færdigbygget. Workshoppene udvikles på baggrund af ovennævnte behovsafklarende seminar. Relevante ressourcepersoner og undervisere hyres ind til de forskellige forløb. Det må formodes at følgende elementer vil indgå: Drift og rentabilitet Økonomi og budgettering Civilsamfundsinddragelse og samarbejde Konflikthåndtering og kommunikation Administration og planlægning Ledelse og delegering Iværksætteri og salg. 1.4.1. Global Platform TZ faciliterer en to dages evalueringskonference med det formål at drage fælles læring af projektforløb og workshops og med det formål at pege på forslag og ideer for den videre drift af KCC. 7

2) Det er et mål at øge oplevelsen af fællesskab og sammenhængskraft i landsbyen Katanini 2.1. Et aktivitetscenter med høj grad af fleksible muligheder står klar til indvielse den 1.10.14.14 2.2. Centret åbnes under stor bevågenhed af landsby- og kommuneledelse. 2.3. Mindst 50 pct. af borgerne i Katanini vil inden projektperiodens udgang være kendt med stedet og være positivt stemt overfor at bruge det til egne aktiviteter. 2.4. Der er bidraget med indsamlede midler i lokalområdet på mindst 10.000 kr. 2.5. Aktivitetscentret er inden årets (2015) udgang et naturligt mødested for mindst 5 pct. at befolkningen 2.1.1. Der etableres en byggestyringsgruppe med tilknyttet ekstern byggeleder. Byggeprocessen beskrives og de økonomiske procedurer klargøres ved et opstartsseminar med projektstyregruppen. 2.1.2. Containerne flyttes og ombygges for at danne facade til det nye center. 2.1.3. Byggefasen i øvrigt tilrettelægges, materialer hjemtages og byggeriet gennemføres så bygningen står klar til endelig indretning 1.9.2014..2014. 2.1.3.1 Byggeriet overvåges ved månedlige monitoreringsmøder med byggelederen. 2.1.4. Formalia i forhold til ejerforhold, dispositions- og tegningsret afklares (til både jord og bygninger). Der søges juridisk rådgivning. 2.2.1. Der holdes indvielse 1.10.2014 hvor hele landsbyen inviteres og ikke mindst balozier og lokalpolitikere gives en rolle. Borgmester, Regionsrepræsentant m.fl. inviteres. 2.3.1. Der inviteres til borgermøder om centrets indretning og aktiviteter. Visionen for centret udbredes med flyers og posters. 2.4.1 Der gennemføres en indsamling/harambee både i Danmark og i Katanini. 2.5.1 Der laves en simpel tilfredshedsundersøgelse blandt centrets brugere. 8

i Katanini 3) Det er et mål at udvikle og stabilisere nye indkomstskabende aktiviteter for kvinderne i Wakasa.tz 2.6. Man har etableret et bruger- og rådgivningsråd. 3.1. Der er åbnet en cafe i centret 3.2. Der er et klart setup for en cateringvirksomhed 3.3. En børnehave er løbet i gang 3.4. Der er etableret et syværksted 3.5. Der er formuleret klare planer for udvikling af kulturturisme 3.6. Der er åbnet et udsalgssted 3.7. Der er klare regler for brug og leje af faciliteterne 3.1 7 2.6.1. Der holdes et stormøde for etablering af et bruger- og rådgivningsråd. Særlige rådgivere opfordres til at deltage. Alle interessenter i landsbyen inddrages. Indbydelse til stormøde skal formidles bredt ud. 3.1.1. Projektstyregruppen nedsætter en arbejdsgruppe, som skal detailplanlægge hvordan man vil drifte en café. 3.2.1. Den samme arbejdsgruppe tilbydes sparring, ekskursioner og studie i at drive small-scale-catering. 3.3.1. Projektstyregruppen nedsætter en arbejdsgruppe, som skal detailplanlægge hvordan man vil drifte en børnehave. Der skal laves en kapasitets- og en behovsanalyse. Der inddrages eksterne ressourcepersoner. 3.4.1. Projektstyregruppen nedsætter en arbejdsgruppe, som skal detailplanlægge set-uppet pet for et syværksted. Herunder skal det klargøres bla.a. hvem indtægterne fra salg af produkter går til. 3.5.1. Projektstyregruppen nedsætter en arbejdsgruppe, som skal udfolde ideen og potentialet i kulturturisme-aktiviteter. Der tilbydes sparring, ekskursioner og studie i at drive kulturturisme (blandt andet i forbindelse med besøgsrejsen feb. 2014). 3.6.1. Projektstyregruppen nedsætter en arbejdsgruppe, som skal afdække vilkår og muligheder for at lave udsalg af egne produktion men også drive en lille dagligvarebutik (duka). 3.7.1. Projektstyregruppen som også er den kommende center-komite formulerer klare regler for brug og leje af center-faciliteterne. 3.1 7.1 Projektstyregruppen er ansvarlig for at monitorere de nedsatte arbejdsgrupper. 9

Denne opgave vil være en del af ledelsestræningen. C.4 Strategi: Hvordan hænger projektet sammen? Projektet hænger sammen på den måde, at der så at sige bygges videre på den energi og drive som er hos de lokale kvindegrupper. Den efterspurgte lokalsamfundsudvikling må trækkes af disse forholdsvis, ressourcestærke kvinder, som så til gengæld tilbydes en kompetenceudvikling, der rækker langt udover det aktuelle projekt, både til gavn for den enkelte familie og for det samlede lokalsamfund. Og så hænger projektet økonomisk sammen, fordi der er lokale ressourcepersoner, som er villige til, helt gratis, at lægge mange, mange timer i at bære projektet succesfyldt igennem. Kirsten og Erling Qvist stiller sig til rådighed for projektet. Kirsten som lokal projektleder og Erling som økonomiansvarlig. Og så trækker projektet på andre danskeres veneration for projektet; en lokalt bosiddende tidligere entreprenør vil være byggeleder og en arkitekt tegner byggetegningerne.hertil kommer, at Wakasa.tz som nævnt er indehaver af to containere, som kan danne fundament for en centerbygning. Endelig er det vigtigt at påpege, at en stor del af kvinderne i Wakasa.tz bruger rigtigt mange timer dagligt på at drive mikrokreditlåneforeningerne og varetage hele foreningsvirksomheden omkring Wakasa.tz. Dette engagement trækkes med over i og næres af etableringen af et aktivitets- og værested. Kataninis beliggenhed forholdsvis tæt på TCDC, Usa River, gør det indlysende at trække på de velrenommerede kompetencer, som TCDC råder over. Således har de indvilget i at løse den samlede uddannelses- og træningsopgave i tæt samarbejde med projektstyregruppen. Ideen er, at så snart centeret et står klar, skal uddannelsesaktiviteter, møder m.v. finde sted her. Projektet kan inddeles i fire faser: En projektopstartsfase, hvor projektorganisationen tager form og konsoliderer sig, der afholdes en planning/context workshop og de afledte uddannelses- og træningsaktiviteter udvikles. Der er besøg fra Wakasa.dk (20 personer) til privat indkvartering og besigtigelse af byggegrund m.v. Byggeriet detailplanlægges og sættes i gang (januar marts 2014). En projektstabiliseringsfase, hvor der udbredes kendskab til det kommende center, laves fundraising, arbejdsgrupper nedsættes, kapasitetsopbygningen tager form og der kan holdes rejsegilde på byggeriet (april juni 2014). En centerforberedelsesfase, hvor indretning og faciliteter detailplanlægges, yderligere workshops afvikles, åbning og driften forberedes og byggeriet færdiggøres (juli oktober 2014). En implementeringsfase, hvor centret indvies, forskellige aktiviteter introduceres, tilpasses og løbes i gang, rutiner afprøves og driften stabiliseres. Kapasitetsopbygningen færdiggøres og organisationsmodellen efterprøves. Der afholdes et to-dages evalueringsseminar over både projektforløb, centerets virke og de nu færdiggjorte uddannelsesaktiviteter (november 2014 december 2015). Se nyt bilag: 7. Kapasitetsopbygning. C.5 Udfasning og bæredygtighed Projekt(perioden) udfases som nævnt med en evaluering, som skal give anbefalinger for det videre arbejde med KCC, ikke mindst i forhold til yderligere monitorerings- og træningsbehov. 10

Forberedelserne til denne projektansøgning har affødt en udvikling af Wakasa.tz hen imod et bredere favnende netværk. Det betyder større forankring og flere fællesskabsinitiativer uanset et center eller ej. Centret vil blive den første bygning på "bjerget", landsbyens fællesjord. Der er nu indvilget i at Wakasa.tz også tager ansvar for en omfattende træplantning på jordloden.det kan næsten ikke undgå at blive byens samlingssted og sandsynligheden for at det vil trække andre institutioner med sig er stor. Projektets bæredygtighed hviler på det forholdsvis store antal medlemmer samt bredden af supporters i Wakasa.tz. Projektet står og falder ikke med enkeltpersoner. Centret er projekteret, så det kan realiseres for skrabede penge og alligevel imødekomme de mange forskellige behov. Der vil være rig mulighed for at bygge til og ud i takt med at muligheder herfor viser sig. Udbuddet af centeraktiviteterer estimeret realistisk og bæredygtigt. Flere af dem er allerede afprøvet i mindre skala. Skal de nævnte aktiviteter danne skole for nye indtægtsskabende aktiviteter i lokalområdet, skal de jo gerne bevise sig. Nye kan udvikle sig i takt med at behov og kompetencer til at løfte dem, viser sig. Da projektet på sæt og vis også er et partnerskabsprojekt, kan det være vanskeligt at tale om en udfasning. På mange måder kommer det virkelige arbejde først efter projektperiodens udløb. Det er her, der skal holdes fast og videreudvikles. Det bliver hverdag og økonomien vil kun vanskeligt hænge sammen. Disse forhold ser begge partnere på med åbne øjne. KCC vil være et projekt i evig udvikling. Det anskues som de mange muligheders projekt: På sigt kunne der søges private fonde om midler til et solcelleanlæg. Der kunne arbejdes med opsætning af et demonstrationskøkken i samarbejde med Center for Appropriate propriate Technology, så nye lerovne/jiko s kan komme i produktion. Der skal findes midler til opbygning af andre/flere værkstedsaktiviteter, som kunne inkludere et cykelværksted og der kan arbejdes hen imod etablering af en alternativ sundhedsklinik og en computercafé til undervisningsbrug.men først og fremmest skal centret være et værested, hvor man mødes til foredrag, en film eller til en hyggelig sludder. Man skal kunne leje stedet til fester m.m.m. Ideer er der masser af. Wakasa.dk vil også fremover følge arbejdet i Wakasa.tz tæt, og herunder monitorere udviklingen i centret. Der vil være besøgsrejser med fælles møder og sparring min. hvert andet år. Og der skal leveres regnskab og beretning til Wakasa.dk s årlige generalforsamling og evalueres ved årlige sommermøder. Bæredygtigheden vil bestå i, i fællesskab, at tage bestik af udvikling og muligheder. C.6Forudsætninger og risici Landsbyformanden/formanden for lokalrådet, Mr. Anthony Kiria har skriftligt godkendt donationen af jord til brug for Wakasa.tz. Det er oplyst at et juridisk dokument er udformet og således klar til overrækkelse. Landsbyen ejer jorden og Wakasa.tz s juridiske rådgiver mener ikke, at det er muligt for kommune eller andre at omstøde godkendelsen. Alligevel hersker der en ængstelse for konsekvenserne, hvis ikke der smedes nu. En udsættelse eller forsinkelse af projektet kan måske få politikerne til at ændre mening. Wakasa.tz og dermed de kommende brugere af et centeret kan komme i klemme i konflikten mellem CMM, som sidder tungt på embedsapparatet og Chadema, som udgør 19 af 21 byrådsmedlemmer incl. den lokale diwani, KamiliMassawe. Både formanden for Wakasa.tz, mama Erika og den anden tilknyttede særlige rådgiver, mama Malinde er aktive på centrale poster i CCM. Korruption eller fejldispositioner omkring byggeriet kan være en væsentlig hindring for at økonomi og tidsplan holder. Det store team af danskere omkring projektet, vil kunne modvirke, at de dele af projektet løber panden mod en mur. Endvidere har det store forudgående lobbyarbejde med at få 11

jorden doneret, samt håndteringen af indholdet af de store containere, vist en høj grad af integritet og troværdighed i ledelsen af Wakasa.tz. Se bilag. Godkendelse af jorddonationen (swahili med oversættelse) D. PROJEKTORGANISERING OG OPFØLGNING D.1 Rollefordeling for gennemførelsen af projektet Marianne Bruun, ordfører for wakasa.dk, er projektansvarlig overfor CISU og vil overvåge projektet ved projektbesøg 3-4 gange i perioden. Her holdes møder med den lokale projektstyregruppe, som redegør for status og kommende initiativer. Herimellem arbejdes og sparres tæt med Wakasa.tz s ledelse via Kirsten Qvist, som tolker (skype, e-mail, telefonisk) i alle anliggender. Karin Skolnik og Gitte Redder, bestyrelsesmedlemmer i Wakasa.dk er ansvarlige for den annoncerede hvervekampagne. Kate Rasmussen, kasserer i Wakasa.dk er ansvarlig for bogføring og præsentation for revision af det samlede projekt. Kate vil have tæt kontakt med Erling Qvist og Mariam Nduka (lokale økonomiansvarlige) Ulla Morin, bestyrelsesmedlem i Wakasa.dk er kontaktperson for supplerende fundraising. Rejsegruppen er den planlægningsgruppe under Wakasa.dk, som designer og gennemfører en besøgsrejse for foreningens medlemmer i januar/februar 2014 og i 2016. Gruppen sikrer den fornødne kulturudveksling via privat indkvartering og fælles ekskursioner til andre projekter i Tanzania. Erika Gabriel, formand for Wakasa.tz, er projektansvarlig overfor Wakasa.dk. og for at drive processen i projektstyregruppen, sikre at alle føler sig inddraget i beslutningsprocesserne og samarbejde tæt med Kirsten om hele fremdriften af projektet. Erika er ansvarlig for kontakten med de forskellige myndighedspersoner i og omkring projektet. Kirsten Qvist, særlig rådgiver for wakasa.tz, er sammen med Erika Gabriel projektansvarlig overfor Wakasa.dk og vil redegøre for projektets udvikling i forbindelse med generalforsamling og sommermøder i Danmark. Kirsten er medlem af bestyrelsen for Wakasa.tz og vil være rådgivende bindeled mellem kvindegrupperne i Katanini, GPTZ og Wakasa.dk. Erling Qvist indsættes som økonomiansvarlig overfor Wakasa.dk (for den lokale del) og ansvarlig for at der finder en lokal revision sted. Erling påtager sig at bruge projektforløbet til en sidemandsoplæring af Mariam Nduka. Herudover er Erling medlem af byggestyringsgruppen og vil sammen med formanden have det daglige tilsyn med byggeriet. Viggo Reifenstein vil værebyggeleder og ansvarlig overfor projektstyregruppen for byggeriets fremdrift og kvalitet. Mariam Nduka, kasserer r i Wakasa.tz, er ansvarlig for projektøkonomien overfor Wakasa.tz og for at indgå i et læringsforløb med Erling. Miriam vil også være ansvarlig for den store harambee (indsamling af støttemidler) der skal være i forbindelse med projektet. Tovholdere for arbejdsgrupperne er ansvarlige for arbejdet i de nedsatte aktivitets-udviklingsarbejdsgrupper. To af de tre i samdrægtighed: Erika Gabriel, Miriam Nduka og Erling Qvist vil være underskriftberettigede i forhold til bankchecks mv. I øvrigt vil bestyrelserne i Wakasa.dk og Wakasa.tz være inddraget tæt og forpligtende i hele projektet. Der er nedsat (valgt) en lokal projektkomite, jf. bilag 6. D.2 Monitorering og evaluering i projektgennemførelsen En ekstern evaluator (Julie Severin Thaarup, Nordic Consulting Group, med sæde i Arusha) skal evaluere og rapportere de enkelte projektfasers aktiviteter og resultater. Evaluator giver feedback (kortfattet statusrapport med anbefalinger til evt. ændringer) til projektstyregruppen (incl. den danske 12

partner) indenfor hver fase. Disse statusrapporter vil tilsammen udgøre den endelige rapport over projektets forløb og succes. Den eksterne evaluator skal også evaluere kapasitetsopbygningen. Der skal foretages en række interviews til indledning og afslutning. På den baggrund skal evaluator bidrage med anbefalinger til fremtidige træningsaktiviteter. E. OPLYSNING E.1 Planlægges projektrelateret oplysningsarbejde i Danmark? Der gennemføres en indsamlingskampagne i DK. Hertil udformes et oplysningsmateriale (flyer) som kort beskriver samarbejdet mellem Wakasa.dk og tz og ideen om at opbygge og udvikle på et Community Center i Katanini. Materialet vil blive distribueret i mindst 2000 ex. i medlemmerne af Wakasa.dk s baglande/organisationer/virksomheder. der. Materialet financieres ved særlig tilskud fra visse organisationer i DK. Der gennemføres en besøgsrejse for 20 medlemmer af Wakasa.dk i januar/februar 2014. Her får medlemmerne sat ord og narrativer på projektets idé og muligheder. Denne indsigt er alle forpligtet til (ligger implicit i forudsætningen for at deltage) at bruge i oplysningsøjemed i Danmark (egen organisation, hvervning af nye medlemmer osv.). Medlemmerne betaler selv for besøgsrejsen. Wakasa.dk s hjemmeside og de sociale medier vil løbende blive opdateret med nyheder og historier om projektets udvikling. 13

3. Budgetresumé Her angives et resumé af hovedposterne i budgettet. Et detaljeret budget med budgetnoter skal angivesi bilaget Budgetformat som kan hentes på www.cisu.dk. OBS:Husk at klikke på alle tre faner, så I får udfyldt alle tre regneark. Se også Vejledning om opstilling af budget på www.cisu.dk Budgetresumé: Angiv de samlede omkostninger (dvs. både bidrag fra Civilsamfundspuljen og andre bidrag) Heraf er bidrag fra Civilsamfundspuljen Heraf eventuelle andre finansieringskilder, herunder organisationens eller partnerens eventuelle egne bidrag Angiv de samlede omkostninger i lokal valuta Angiv anvendt kurs 537.475 491.475 46.000 153.180.387 28.5 valuta d.kr d.kr d.kr Hovedbudgetlinjer: Samlet budget Finansieringsplan 1. Aktiviteter 2. Investeringer 3. Udsendte medarbejdere 4. Lokale medarbejdere 5. Lokal administration. 6. Projekttilsyn 7. Ekstern evaluering 8. Oplysning i Danmark (maks 2% af 1-7) 9. Budgetmargin (min 6% og maks. 10% af 1-8) 10. Projektudgifter ialt (1-9) 11. Revision i Danmark 12. Subtotal (10 + 11) 13. Administration i Danmark (maks 7% af 12) 178.000 236.000 20.000 40.000 20.000 28.475 522.475 15.000 178.000 190.000 20.000 40.000 20.000 28.475 476.475 15.000 46.000 Heraf Civilsamfundspuljen Heraf andre 14. Total 537.475 491.475 46.000 14

4. BILAG OBLIGATORISKE BILAG Følgende bilag skal indsendes både pr. post og elektronisk: A. Organisationens stamdata (for den danske organisation) B. OrganisationalFact-Sheet (for den lokale organisation) C. Budgetformat (ny) Bilag Budfyldes og underskrives af den lokale partner. Det må gerne fremsendes i en kopieret/scannet version. Følgende bilag angående den danske organisation skal indsendes pr. post: D. Organisationens vedtægter (ny) E. Seneste årsberetning (ny) F. Senest reviderede årsregnskab SUPPLERENDE BILAG (maks. 30 sider): Bilagsnr. Bilagstitel: 1 Organisationsdiagram 2 Samarbejdsaftaler med låne-/spareforeningerne 3 Vision behind a Katanini Community Centre 4 Skitser over et muligt Community Centre 5 Outline model for administration and management of a KCC 6 Center-komite og projekt-styregruppe 7 Kompetenceopbygning til bæredygtighed (ny) 8 Godkendelseafjorddonationen Bemærk: Alle bilag skal fremsendes i hardcopy i 3 eksemplarer (Bemærk:Ingen blade, bøger, avisudklip eller ringbind men kopi af relevante uddrag af disse). 15