Handleplan for læsning Frederiks skole
Læsevejledning: Denne handleplan er udbytterig læsning for alle undervisere på Frederiks skole. Benyt i begyndelsen læseteknikken nærlæsning. Når du kommer til de enkelte afsnit om årgangene kan du vælge at skimme og nærlæse, når det er de årgange, du beskæftiger dig med. Som en del af læseforståelsesstrategi kan du undervejs vælge at understrege nøgleord eller afsnit. Der kan i teksten være en * ved et ord. Det er en oplysning om, at du kan finde ordet forklaret i ordlisten bagerst i handleplanen. Rigtig god fornøjelse med læsningen. Læsning er limen, der binder alle fag sammen På Frederiks skole har vi den holdning, at det er vigtigt, at alle elever gennem hele skoleforløbet tilegner sig og behersker de grundlæggende færdigheder læsning og stavning, så de er i stand til at anvende læsning og stavning funktionelt og optimalt i deres læring i alle fag. Læsning er ikke en færdighed, der alene angår dansklæreren, men den faglige læsning og forståelse er et ansvar for samtlige faglærere i alle fag. Dette fremgår også af Fælles Mål 2009 s.45: Forpligtelsen til at udvikle elevernes faglige læsning er et fællesanliggende for hele lærerteamet. Alle lærere skal undervise i at anvende de tekster og faglige begreber, som er typiske for deres fagområde i hele skoleforløbet. 2
Overalt hvor der arbejdes med at tilegne sig viden, er sprog og tekster af afgørende betydning. Det sprog og de tekster, eleverne møder i de forskellige fag, er forskellige. Den interaktive læsemodel viser, hvor kompleks læsefærdigheden er. Mestrer man et fags sprog og tekster, mestrer man faget. Faglærerne skal arbejde med deres fags specifikke ordforråd og deres fags tekstgenrer. Derfor er læsning vigtigt i alle fag, og alle lærere underviser i læsning. Læsning Læsning kan udtrykkes ved en simpel ligning: LÆSNING = AFKODNING X FORSTÅELSE Afkodning er færdigheden, der gør os i stand til gennem flere afkodningsstrategier * at omsætte tegn til meningsfulde ord og sætninger. I sig selv er dette ikke læsning. Først når forståelsen er til stede, er der tale om læsning. Eleven skal lære at læse flydende og lære at læse mange forskellige typer tekster. Læsefærdigheden er en færdighed, man altid kan videreudvikle. Viden om sprog Syntaks Semantik Pragmatik Viden om tekster Ehris interaktive læsemodel. Den centrale meningsskabende funktion Bogstavlyd kendskab Viden om verden Metabevidst hed Ordkendskab Ordbilleder Hukommelse for tekst 3
Overgangen fra dagtilbud til skole I det kommende afsnit vil der beskrives, hvilke tiltag der finder sted ved overgang fra dagtilbud til skole. Samtaler i børnehaven I børnehaven afholdes samtale med alle børns forældre. Samtalens indhold og form er bl.a. forberedelse til skolestart, og i den forbindelse anvendes et dialogark, der omfatter såvel barnets motoriske, intellektuelle, følelsesmæssige som sociale kompetencer. En af de intellektuelle kompetencer er bl.a. at barnet har interesse for bogstaver og tal og kan skrive sit eget navn. Under samtalen udfyldes et overgangsskema, der bl.a. også omfatter barnets styrker. Overgangsskemaet underskrives, og underskriften er samtidig forældrenes tilladelse til at overgangsskemaet må sendes/videregives til kommende institution. Skemaet kan sendes til skole/sfo før - eller overdrages ved selve overleveringssamtalen. Fælles forældremøde På det fælles forældremøde for kommende skolebørn gives der en grundig orientering om, hvad der sker i førskolesamarbejdet, i SFO og i børnehaveklassen, og hvilke forventninger der er til børn og forældre. Overleveringssamtale Kontaktpædagogen fra børnehaven, 0.klasselærerne og SFOpædagogerne, afholder samtaler med kommende forældre. Alle forældre tilbydes en overleveringssamtale. Besøg Kommende skolebørn samt pædagoger fra børnehaven er på besøg en dag på skolen, således at børnene får et begyndende kendskab til skolen. Møde med børn og forældre på skolen Der afholdes kort før sommerferien et møde med børn og forældre. 0.klasselærerne, SFO-pædagoger og skoleleder deltager i mødet. Børn og forældre får her en fælles oplevelse af skolen, og børnene prøver at være i klassen. Dette er de første skridt til at opbygge et godt forældresamarbejde. 4
Sprog og tidlig skrivning og læsning i børnehaveklassen Indskolingen Det arbejde, der er påbegyndt i dagtilbuddene omkring børnenes sproglige udvikling, fortsætter i børnehaveklassen i form af en fortsat sprogstimulering og sproglig opmærksomhed. Der arbejdes med læse- og skriveaktiviteter, og der undervises direkte i bogstav og lyd. I denne første fase af elevernes læseudvikling understøtter skrivning læseprocessen. Derfor indgår elevernes skrivning som en væsentlig aktivitet i undervisningen. Når børn begynder i skolen, har de gjort sig mange, men også vidt forskellige erfaringer med læsning og skrivning både i hjemmet og i dagtilbuddet. Læseundervisningen skal vedligeholde og videreudvikle de læse- og skrivefærdigheder, som det enkelte barn møder med i skolen. Målet er, at barnet i mødet med forskellige genrer og tekstformer udvikler gode læsevaner samt fleksible og varierede læsestrategier som grundlag for lyst til læsning i alle skolens fag. Den første læseundervisning er afgørende for elevernes videre læseudvikling i skolen. Det er derfor vigtigt, at alle elever får en god start, hvor de fra begyndelsen oplever læsning og skrivning som meningsfulde aktiviteter. Den første læseundervisning Hensigten er, at eleverne gennem den første læseundervisning tilegner sig gode funktionelle læsefærdigheder, som kan danne grundlaget for læsning i alle fag. I den første læseundervisning er det derfor afgørende, at der undervises i såvel afkodningsmetoder som sprogforståelse, samt at der arbejdes videre med forskellige strategier for læsning, som eleverne kan benytte sig af. Herved bliver elevernes læsefærdighed fra begyndelsen funderet i både afkodning og sprogforståelse, og læse- og litteraturundervisning går hånd i hånd. 5
Overgang fra 0. klasse til 1. klasse Ved overgangen fra 0. klasse holdes der en overdragelsesforretning, hvor pædagog og lærer drøfter, hvordan eleven tilegner sig gode funktionelle læsefærdigheder, som kan danne grundlaget for læsning i alle fag. Der undervises i såvel afkodningsmetoder som sprogforståelse. Der arbejdes videre med forskellige strategier for læsning. Læsefærdigheden bliver fra begyndelsen funderet i både afkodning og sprogforståelse. Læse og litteraturundervisning følges ad. 6
Den første læseundervisning 0. 3. årgang Mål Forslag til aktivitet/ handling Forslag til evaluering fortsat udvikling af samtale og fortælling sprog og ordforråd forforståelsen Oplæsning, lytteforståelse egen oplæsning af enkle tekster sproglig opmærksomhed, rim og remser, bogstav-lydforbindelser funktionelt bogstavkendskab afkodning og sprogforståelse fleksible læse og angrebsstrategier Klasse- og gruppesamtale små foredrag/oplæg Fokusord dagens ord ordsprog - børnenes egen ordbog - ordtræ Dialogisk læsning Makker- og gruppelæsning læse højt for klassen - rollespil Halfdans ABC vrøvleord, ordslange, vendespil Analyse Uglerne Morgenbånd frilæsning Bhkl. Læseevaluering på begyndertrinnet 1.kl. Ordlæseprøve LUS 2.kl. OS120 (Nyt materiale fra 2012-2013) Nationale test LUS DVO Dysleksitest 3.kl. SL64 LUS Nationale test Samtaler med eleverne Skole-hjem-samtaler 7
Den første læseundervisning 0. 3. årgang Mål Forslag til aktivitet/ handling Forslag til evaluering læsning af alderssvarende tekster, brug af enkle strategier for læseforståelse og bevidstgørelse af eget udbytte af læsning læsning af fiktive og ikke fiktive samt digitale tekster opmærksomhed på sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster udvikling af gode læserutiner med god tid til læsning skrivning af enkle tekster aktiv brug af computer Fakta (tøjsnoren) fiktion (handlingsbroen) fagliglæsning - instruktion Procesorienteret skrivning responsgrupper eller klassen Morgenbånd - dagliglæsning Børnestavning - skriverammer Word CD-ORD fandangos pc. Spil - andre medier 8
Mellemtrinnet At læse for at lære På mellemtrinnet er der fokus på automatisering og konsolidering af læsefærdigheder. Elevernes læselyst skal fortsat stimuleres, og der skal udvikles strategier til læseforståelse* i alle fag. Fokus flyttes fra at lære at læse til at læse for at lære. Gode læserutiner indarbejdes, hvilket kræver tid til læsning i alle fag. Undervisningen skal øge antallet af funktionelle læsere, der er i stand til at læse på linjerne, mellem linjerne og bag linjerne. 9
Læsning i 3. - 6. klasse Mål udvidelse af ord og begrebsforråd læseforståelse i alle fag automatisering og effektivisering af afkodningsstrategier bruge varierede læseforståelsesstrategier og bevidstgørelse af læseudbytte anvende forskellige læseteknikker, fx læsemåder i forhold til læseformål Forslag til aktivitet/ handling Dagens ord ( ordstøvsugere ) Ugens ordsprog Ordsprogsopgaver Fælles snakke om ord og begreber vi støder på i undervisningen Træning i brug af ordbog Mange nye ord og begreber introduceres i fagene: Historie, Kristendom, matematik osv. Snak om over- og underbegreber. Samtaler om det læste: indhold, personer, tid, sted, mv. Boganmeldelser Læsetræning på skolen og hjemme Fælles læseoplevelser af f.eks. romaner, noveller mv. Individuelle læsebøger Læsekontrakter på intra. Øvelse i at skrive stikord. Læserammer: F.eks. fortælleansigtet Bogsystem: Læs med Fagligt læsekursus Søgelæsning på nettet Nærlæsning/ skimming Forslag til evaluering Nationale test Samtaler med eleven Skole-hjem-samtaler LUS 10
Læsning i 3. - 6. klasse Mål læsning af fiktive og ikke-fiktive tekster samt digitale tekster læsning af mange forskellige genrer og tekstformer læseundervisning i alle fag elevens og lærerens oplæsning læselyst, læsemængde og læsehastighed etablering af hensigtsmæssige læserutiner strukturere og skrive tekster med varieret skriftsprog Forslag til aktivitet/ handling Læser og taler om mange genrer: Digte, romaner, noveller, dagbøger, på nettet osv. Træning i højtlæsning. Højtlæsningskonkurrencer. Læreren læser højt for eleverne Mundtlige boganmeldelser Boganmeldelser på intra. Bibliotekstimerne: Rådgivning i valg af bøger Læseuge Besøg på Viborg Bibliotek CD-ORD Superbog.dk Kursus i læsehastighed: 5-5-5 læsning Bogsystemet: Ord bliver til sætninger Bogsystem: Sprog og genrelære Procesorienteret skrivning IT: Eleverne skal lære at bruge Word, PowerPoint, publisher, Prezi. Arbejde med layout: Opstilling af digte, avisartikler osv. Forslag til evaluering aktiv brug af computer 11
Udskolingen Funktionelle læsefærdigheder funktionelle læsefærdigheder, som sætter dem i stand til at fortsætte med en ungdomsuddannelse og deltage i et demokratisk samfund. I udskolingen handler læseundervisningen fortsat om udvikling af forskellige læsestrategier, samt tilpasning af elevernes læsning af teksten og til formålet med læsningen. Dette fokus er vigtigt, idet eleverne møder stadig mere komplekse tekster og en større tekstmængde. Der vil samtidig være brug for at arbejde med elevernes læselyst for at fastholde læseglæden. Læsning indgår fortsat som en del af danskfagets litteraturpædagogik og er samtidig et af de vigtigste redskaber for tilegnelse af viden i alle fag, hvilket betyder, at alle klassens lærere har et ansvar for at skabe et godt læse- og læringsmiljø, hvor der arbejdes målrettet med at støtte elevernes udvikling af læsning i fagene. Hensigten med læseundervisningen i udskolingen er at bidrage til, at alle elever kan gøre brug af tekster for at opnå de mål, de sætter sig, og at eleverne forlader folkeskolen med 12
Mål Læsning i 7. 9. klasse Forslag til aktivitet/ handling Forslag til evaluering udvikling af nuanceret og sikkert ord og begrebsforråd arbejde med forforståelse i alle fag sikring og effektivisering af afkodningsstrategier i alle typer tekster bruge læseforståelsesstrategier afpasning af læsemåde i forhold til genre, teksttype og formål kende og anvende forskellige læseteknikker Arbejde med ugens ord Quiz-Quiz-Byt med begreber og fremmedord samt andet CL Hurtigskrivning på overskrift og genre Snak om forventninger til en tekst Bevidstgørelse af læseforståelsesstrategier ved aktivere forforståelsen / baggrundsviden at stille spørgsmål til teksten at skygge personer til en personmosaik at finde tomme pladser at kunne stille spørgsmål til eller selv være personen i Den varme stol at læse med opmærksomhed på genre og udvikle genrebevidsthed ved læsning af en mangfoldighed af forskellige genrer/teksttyper Læseteknikker som orienteringslæsning/oversigtslæsning skimming intensiv læsning/fordybelseslæsning skærmlæsning Frivillig National test, læsning, november 7. årg. Obligatorisk National test, læsning april 8. årg. Terminsprøver FA læsning november og marts 9. årg. Hastighedsprøver på alle klassetrin Elevens læseudvikling følges og tages op i forbindelse med de to elevsamtaler og i forbindelse med forældresamtaler 13
Læsning i 7. 9. klasse Mål Forslag til aktivitet/ handling Forslag til evaluering læseundervisning i alle fag opmærksomhed på læsemængde og læsehastighed fokus på fortsat læselyst tid til fastholdelse af gode læserutiner Arbejde med det specifikke fags ordforråd/ terminologi Arbejde med notatteknik Arbejde med materialet Læs på Arbejde med fartkort Fortsat brug af 5-5-5 Hurtiglæserskema Læsebånd klassevis/gruppevis oplæsning/læseteater Ugentlig biblioteksbesøg med hjælp til bogvalg med efterfølgende læsning Læsekontrakter Boganmeldelser mundtligt/på intra Fælleslæsning i klassen af en mangfoldighed af skønlitterære bøger 14
Overgang fra skole til ungdomsuddannelse I løbet af 8. klasse udarbejdes der den foreløbige uddannelsesplan. For elever i vedvarende læse/stavevanskeligheder sikrer specialvejleder, at opfølgning herpå indføres i elevplanen (støtte - form og tid, it-løsning, arbejdsvaner, fravigelser ved test og prøver m.v.) Efterfølgende sender klasselærer elevplanerne til UUvejleder, der herved får overblik over, hvor der evt. er et særligt vejledningsbehov. I 9. klasse sikrer specialvejleder, at opfølgning på elevens læse/stavevanskeligheder indføres i elevplanen. (støtte - form og tid, it-løsning, arbejdsvaner, fravigelser ved test og prøver m.v.) Klasselærer sender elevplaner til UU-vejleder, der herved får overblik over, hvilke elever, der har indikatorer på særlig vejledning. Specialvejleder sikrer, at klasselærer medsender navne på elever, hvor der ønskes et dialogmøde inden tilmeldingen til ungdomsuddannelserne. Deltagere i dialogmøde - elev, forældre, klasselærer og UU-vejleder. Ved tilmelding til ungdomsuddannelserne 1. marts noterer UU-vejleder klasselærers navn og tlf. nummer, så ungdomsuddannelserne har mulighed for kontakt angående elevens kommende støtte. Som hjælp kan der ligeledes til ungdomsuddannelsen vedhæftes en status, der oplyser om fx læsestatus, hjælpemidler, engagement m.v. 15
Pædagogisk læringscenter på Frederiks skole på nye bøger og nye tiltag såvel lokalt, kommunalt som på landsplan. Det pædagogiske læringscenter, forkortet PLC, har både fysisk og pædagogisk en central position på Frederiks skole. Fysisk befinder PLC, skolebiblioteket, sig midt i skolen, hvor det med venlige, åbne og lyse lokaler indbyder til fordybelse og læring såvel individuelt som i socialt samvær. Læringscenterets kerneopgave er at servicere såvel undervisere som den enkelte elev. Hver klasse er tildelt 1 time om ugen til hjælp til bogvalg, orientering om nye materialer, konkurrencer, udstillinger, m.m. Ligeledes er PLC omdrejningspunkt, når elever arbejder med projektarbejde. Lærere vejledes angående bog og materialevalg til undervisningen, og PLC holder løbende underviserne opdateret 16
Handleplan vedrørende læsning på PLC 0 + 1. klasse Skolebiblioteket præsenteres Læse billedbøger og lette bøg Oplæsning og oplevelser på PLC 2. klasse Gennemgang af letlæsningsbøger Præsentation af gode bøger 3. klasse Lette fagbøger introduceres Præsentation af gode bøger Kort orientering om skøn- og faglitteratur 4. klasse Kort orientering om skøn- og faglitteratur Fagligt læsekursus Titel og forfatter Find bogen øvelser Internetopgaver 17
Handleplan vedrørende læsning på PLC 5. klasse Øvelser i skøn- og faglitteratur Decimaltalsystem introduceres Find bogen øvelser Internetopgaver 6. klasse Gode bøger introduceres Gennemgang af elektroniske hjemmesider 7. klasse Aleph-systemets funktion Emnekataloget Faglitteratur Internetopgaver 8. klasse Aleph-systemets funktion Informere om søgning af materialer til diverse opgaver Projektopgaver 18
Handleplan vedrørende læsning på PLC Skoda Søgeprogrammer Gode internetadresser 9. klasse Informere om søgning af materialer til diverse opgaver projektopgaver Skoda 19
Elever i læsevanskeligheder Forslag til aktivitet/ handling Forslag til evaluering Overgang dagtilbud-skole Indskoling 0.-3. klasse Overgang indskoling mellemtrin Mellemtrin 4.-6. klasse Overgang mellemtrin udskoling Udskoling 7. 9. klasse Overgang skole - ungdomsuddannelse Læseløft Ansøgninger ang. ophold på Læsecenteret Opfølgning på elever fra læsecenter. Støtte til fortsat anvendelse af CD-ord Elevindmeldelse på NOTA Fortsat brug af Materialebasen Fortsat anvendelse af it-værktøj Overlevering af implementerede læseværktøjer Læseevaluering i bh. kl. Ordlæseprøve 1. årgang Nationale test i 2. årg. DVO screening i 2. årg. Individuelle DVO i 3. årg. Individuelle læsetest efter behov Nationale test i 4., 6., 8. årg. 20
Evaluering Læsning evalueres på alle klassetrin. Læsevejleder tager initiativ til og afholder læsekonferencer med deltagelse af dansklærer, øvrige aktuelle faglærere samt skolens ledelse. På læsekonferencerne drøftes klassens generelle læsestatus med udgangspunkt i de på klassetrinnet gennemførte evalueringer. Resultaterne sammenholdes med lærernes løbende evaluering af klassens læsning. Der er fokus på klassens almene læseudvikling, ligesom der er opmærksomhed rettet mod initiativer til fremme af bedre læseforståelse/læsefærdighed for elever i læsevanskeligheder. På næste side er der i skemaform en oversigt over skolens evaluering på de enkelte klassetrin. 21
Evaluering Forslag til evaluering Ansvarlig Overgang dagtilbud-skole Indskoling 0.-3. årg Overgang indskoling mellemtrin Mellemtrin 4.-6. klasse Overgang mellemtrin udskoling Udskoling 7. 9. klasse Bhkl: September og marts testes med Læseevaluering på begyndertrinnet 1. årg.: Marts testes med Ordlæseprøve 2. årg.: Nationale test i april I maj testes med DVO screening for dysleksi 3. årg.: Frivillig nationale test i november Testresultater videregives ved overleveringssamtalen til ny klasse/dansklærer. 4. årg.: Nationale test april 5. årg.: Frivillig nationale test november 6. årg.: Nationale test april Testresultater videregives ved overleveringssamtalen til ny klasse/dansklærer. 7. årg.: Frivillig nationale test november 8. årg.: Nationale test april 9. årg. Terminsprøver med Folkeskolens afgangsprøve i læsning Børnehaveklasseleder Læsevejleder Dansklærer Læsevejleder Dansklærer Dansklærer Dansklærer Dansklærer Dansklærer Dansklærer Dansklærer Dansklærer Dansklærer Overgang skole - ungdomsuddannelse Elevplaner udarbejdet løbende videresendes til ungdomsuddannelserne. For elever i læsevanskeligheder vedlægges beskrivelse af anvendte støttemuligheder. UU-vejleder Dansklærer Læsevejleder Specialvejleder 22
Ordforklaring Afkodningsstrategier: Hensigten er at genkende det enkelte ord. Det kan være lydstrategier, visuelle strategier og meningsstrategier (Fælles Mål 2009) Læseformål: Det er vigtigt og nødvendigt, at alle tekster ikke læses ens. Læsemåde, læseteknik og læseforståelsesstrategi afhænger af, hvad formålet med læsningen er. (Fælles Mål 2009) Læseforståelse: Læseforståelse involverer såvel sproglige som kognitive processer, som interagerer under læsningen, mens læseren søger at uddrage og skabe mening med skrevet tekst. (Fælles Mål 2009) Læsemåder: En læsemåde er den måde, læseren vælger at læse en tekst på. Ud fra sin baggrundsviden og forventninger om genrer vil det være forventeligt, at man fx læser en kageopskrift som en anvisning og ikke som et digt, og en novelle som fiktion og ikke som en virkelighedsbeskrivelse. Læseforståelsesstrategier: En mental aktivitet, som læseren sætter i værk før, under og efter læsningen. Den gode læser anvender ubevidst en række forståelsesstrategier: Det kan være at aktivere sin baggrundsviden, at stille spørgsmål til teksten, at anvende sin viden om teksttypen. (Fælles Mål 2009) Læsestrategi: Det er bevidst anvendte fremgangsmåder og teknikker, som anvendes med henblik på at tilgodese et bestemt formål og/eller en bestemt læsemåde. Det er det overordnede begreb med to underordnede kategorier: afkodningsstrategier og læseforståelsesstrategier. (Fælles Mål 2009) Læseteknikker En læseteknik er en metode, læseren kan anvende i sin læsning for at tilgodese forskellige læseformål. at skimme en tekst for at undersøge, om den kan bruges til et bestemt formål at tage notater for at huske en tekst at opstille vigtige informationer fra teksten i grafiske modeller for at skabe sig overblik over sammenhænge i teksten at punktlæse for at finde ud af, om en tekst handler om det, man søger efter at nærlæse passager for at fokusere på tekstens sprog og detaljer at fragmentlæse når det gælder skærmtekster, fx hjemmesider, hvor den grafiske opsætning leder en rundt i forskellige dele af teksten. (Fælles Mål 2009) 23
PLC: Grethe Olsen Specialcenter: Connie Stentebjerg Læsevejleder: Inge Lautrup Maj 2012 24