Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Spørgsmål & svar til www.uvm.dk Vedr. undervisning, tilsyn og pasning af folkeskoleelever 28. februar 2013 Sags nr.: 061.16N.351 Spørgsmål 1 Hvilken virkning vil det have for arbejdet i folkeskolen, hvis folkeskolelærerne omfattes af en evt. konflikt? Den præcise virkning for arbejdet i folkeskolen vil først og fremmest afhænge af konfliktvarslets indhold (dvs. hvilke arbejdstagere og hvilke arbejdsfunktioner rammes). Dernæst vil virkningen variere fra skole til skole alt afhængig af de enkelte læreres organisatoriske tilhørsforhold og ansættelsesforhold. En evt. konflikt vil alene omfatte de lærere, der er overenskomstansat og organiseret i Danmarks Lærerforening. Tjenestemænd er ikke omfattet. Den enkelte kommune vil derfor fortsat kunne disponere over de tjenestemandsansatte medarbejdere. Det bemærkes i den forbindelse, at den primære ansættelsesform i folkeskolen siden 1993 har været overenskomstansættelse. Folkeskolen er imidlertid et af de områder, hvor der fortsat er forholdsmæssigt mange tjenestemandsansatte. Det skyldes historikken omkring folkeskolens overgang fra staten til kommunerne. Pr. 1. april 1993 overgik forhandlingskompetencen vedrørende løn- og ansættelsesvilkår for lærere m.fl. i folkeskolen fra staten til kommunerne. De lærere m.fl., der pr. 31. marts 1993 var tjenestemænd i folkeskolen, blev ved lov nr. 382 af 20. maj 1992 overført til kommunerne. De pågældende er fortsat tjenestemænd. De personalegrupper i folkeskolen, der ikke var tjenestemænd såsom timelærere, årsvikarer, faste vikarer, vakancevikarer m.fl. blev som hovedregel overenskomstansat i kommunerne.
2 Spørgsmål 2 Hvordan vil en evt. konflikt påvirke undervisningen i folkeskolen? Under en evt. konflikt vil skolernes undervisning og øvrige opgaver i forhold til eleverne være påvirket, da et stort antal lærere vil være konfliktramt og dermed afskåret fra at varetage den sædvanlige undervisning. Det er kommunerne, der har ansvaret for folkeskolen, og som derfor vil håndtere de praktiske udfordringer og de lokale løsninger herpå. Det bemærkes, at kommunerne under en evt. konflikt fortsat har tilsynspligt med eleverne i undervisningstiden, i frikvarterer og spisepauser mv. Tilsynspligten gælder også i timer, der må aflyses. Hvis tilsynet ikke kan gennemføres forsvarligt, må skolelederen vurdere om eleverne og i givet fald hvor mange kan blive på skolen. Hvis elever sendes hjem fra skolen pga. en evt. konflikt, anbefaler KL, at dette sker i overensstemmelse med skolernes sædvanlige retningslinjer for hjemsendelse i forbindelse med læreres fravær. Spørgsmål 3 Hvis undervisningen aflyses som følge af en evt. konflikt blandt lærerne, skal eleverne så fortsat have de fastsatte minimumstimetal? Folkeskoleloven indeholder ikke en regulering af undervisningens tilrettelæggelse under en evt. konflikt. Hvis der igangsættes en mere omfattende arbejdsstandsning, skal den enkelte kommune tilstræbe en afpasset driftssituation. Kommunerne er derfor ikke forpligtet til at stille et indholdsmæssigt uændret folkeskoletilbud til rådighed. Efter konflikten skal kommunerne som udgangspunkt gennemføre de undervisningstimer, der var planlagt men ikke blev gennemført hvis det drejer sig om timer, der er inden for det fastsatte minimumstimetal. Folkeskolens minimumstimetal er det antal timer, som kommunerne som minimum skal tilbyde eleverne i hver klasse, jf. bekendtgørelse nr. 1131 af 15. november 2006 (Undervisningstimetalsbekendtgørelsen). Minimumstimetallet er fordelt på 3 fagblokke, visse enkeltfag (dansk, historie og matematik) og klassens tid. Minimumstimetallet gælder for en treårig periode hhv. for 1.-3. klasse, 4.-6. klasse og 7.-9. klasse. De undervisningstimer, der ikke gennemføres pga. en konflikt, vil kunne gives successivt i det indeværende og de efterfølgende skoleår inden for treårsperioden. De undervisningstimer, der skulle være givet i 3. og 6. klasse, vil kunne gennemføres i fx hhv. 4. og 7. klasse, selvom erstatningsti-
merne vil komme oven i det timetal, der i øvrigt skal gives inden for treårs-perioderne for 4.-6. klasse og 7.-9. klasse. 3 Kompenserende undervisning vil særlig være relevant for 9. og 10. klassetrin, idet den her skal gennemføres, før eleverne aflægger folkeskolens afgangsprøve. Spørgsmål 4 Hvis undervisningen aflyses som følge af en evt. konflikt blandt lærerne, skal eleverne så fortsat have det fastsatte vejledende timetal? Folkeskolens vejledende timetal er det årlige antal timer, som Ministeriet for Børn og Undervisning anbefaler i de enkelte fag på de enkelte klassetrin fra 1.-9. klassetrin. Der er ikke noget krav om, at skolerne skal tilbyde et timetal svarende til det vejledende timetal. Der skal dog planlægges med et timetal, som tager højde for, at undervisningen skal leve op til de målbeskrivelser, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 748 af 13. juli 2009 formål, trin- og slutmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål). Hvis undervisningen aflyses som følge af en evt. konflikt, skal kommunen derfor ikke gennemføre folkeskolens vejledende antal timer. Det er alene timer inden for det aflyste minimumstimetal, der skal gennemføres. Spørgsmål 5 Hvordan skal skoleledelsen tilrettelægge arbejdet, hvis de overenskomstansatte lærere organiseret i Danmarks Lærerforening ikke længere varetager undervisningen? Hvis der evt. igangsættes en mere omfattende arbejdsstandsning, skal den enkelte kommune tilstræbe en afpasset driftssituation, så driften begrænses til de mest nødvendige opgaver. Der skal med afsæt i konfliktvarslets indhold (dvs. hvilke arbejdstagere og hvilke arbejdsfunktioner rammes) foretages en afgrænsning af, hvilket arbejde der er konfliktramt. Konfliktramt arbejde vil opstå på alle skoler, hvor overenskomstansatte lærere organiseret i Danmarks Lærerforening er i konflikt, mens de tjenestemandsansatte og uorganiserede lærere står uden for konflikten. Skolens ledelse vil heller ikke være omfattet. Det arbejde, som en konfliktramt lærer var planlagt til at udføre, betragtes som konfliktramt arbejde. Det er udgangspunktet, at der ikke kan gives undervisning i de lektioner, som efter tjenesteplanerne skulle have været varetaget af en konfliktramt lærer heller ikke ved en ændring af skemaet.
Spørgsmål 6 Kan skoleledelsen reorganisere skemaet og dermed folkeskolelærernes arbejde, så undervisningen i det hele overlades til de tjenestemandsansatte lærere? 4 Udgangspunktet vil være, at der under en lovlig konflikt ikke kan gives undervisning i de lektioner, der normalt vil blive varetaget af en overenskomstansat lærer omfattet af konflikten. Der vil her være tale om såkaldt konfliktramt arbejde. Det vil derfor som udgangspunkt ikke være muligt at ændre den normale fagfordeling på skolerne, så tjenestemandsansatte eller uorganiserede lærere overtager klasser og fag fra de overenskomstansatte lærere, der er omfattet af konflikten. Tjenestemænd på skolerne bør heller ikke pålægges at varetage andre undervisningstimer, end dem de ifølge deres tjenesteplan er forpligtet til at varetage. Skoleledelsen bør derfor afstå fra at ændre tjenesteplanen, så de tjenestemandsansatte lærere pålægges opgaver, der ellers skulle have været udført af de konfliktramte overenskomstansatte lærere. Det bemærkes, at tjenestemænd, der på deres tjenesteplan har rådighedstimer, vil kunne anvende disse timer på samme måde som før konflikten, dvs. i forbindelse med sygdom og andet fravær. En konflikt vil derfor indebære, at der i forhold til undervisningen vil opstå huller i skemaet for eleverne. Omfanget af aflyste timer vil afhænge af organiseringen af lærerne på de enkelte skoler. Spørgsmål 7 Kan kommunalbestyrelserne pålægge skolens ledelse at overtage undervisningen af eleverne? Ledere, som ikke er omfattet af konfliktvarslet, skal som udgangspunkt udføre deres sædvanlige arbejde. I praksis er der en videre adgang til at pålægge ledere andre arbejdsopgaver end de ikke-konfliktramte lærere og børnehaveklasseledere mv., herunder konfliktramt arbejde. Der gælder således ikke en ret for lederne til at holde sig neutrale i forhold til konfliktramt arbejde, hvis de har en faglig kompetence i forhold til den pålagte opgave. Ledelsen udgør dog kun et ganske begrænset antal ansatte på den enkelte skole, og vil derfor ikke alene kunne løfte hele undervisningsopgaven. Spørgsmål 8 Hvis skoleledelsen ikke kan tilbyde eleverne den skemalagte undervisning på skolen, har de så en tilsynsforpligtelse i forhold til de elever, som ikke har undervisning?
Efter folkeskolelovens 52 kan børne- og undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om skolernes tilsyn med eleverne i skoletiden. Lovens bemærkninger indeholder ikke en nærmere afgrænsning af rækkevidden af tilsynsforpligtelsen. 5 Regler om skolens tilsyn er fastsat i bekendtgørelse nr. 38 af 10. januar 1995 om folkeskolens elever i skoletiden, og reglerne er nærmere uddybet i vejledning nr. 10 af 10. januar 1995 om tilsyn med folkeskolens elever i skoletiden. Efter bekendtgørelsens 1 har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at der på den enkelte skole etableres fornødent tilsyn med eleverne i undervisningstiden, i frikvarterer og spisepauser mv. Det er skolens leder som på baggrund af principper fastsat af skolebestyrelsen træffer beslutning om udøvelsen af tilsynet. Ved fornødent tilsyn forstås tilsyn med et indhold og et omfang, der findes nødvendigt og tilstrækkeligt ud fra vurderingen af de konkrete forhold, herunder elevernes alder, aktivitetens art, de stedlige forhold og lokalernes indretning og udstyr. Tilsynspligten indtræder 10 minutter før undervisningens begynder, og ophører først ved udløbet af det tidsrum, som naturligt medgår til, at eleverne forlader skolen ved undervisningens ophør. Pligten kræver ikke nødvendigvis lærerens konstante tilstedeværelse, og tilsynet kan derfor også udøves gennem forudgående instruktion, jf. bekendtgørelsens 2 og 5. Under en evt. konflikt vil eleverne (også) i de undervisningstimer, der må aflyses, være omfattet af skolens tilsynspligt. Medarbejdere, der ikke er omfattet af konflikten, herunder de tjenestemandsansatte lærere, skal varetage deres sædvanlige arbejde, og kan derfor som udgangspunkt ikke flyttes til opgaver, som er konfliktramt. En tilsynsopgave vil være konfliktramt, hvis den på den enkelte skole er indlagt som en integreret del af en konfliktramt lærers tjenesteplan. Tilsynet med eleverne sker på skolelederens ansvar og kan i princippet udføres af alle efter forudgående instruktion. Tilsynet kan således ske ved skolens leder, ligesom det i fornødent omfang kan pålægges lærere at føre tilsyn med flere klasser. Herudover kan også de medarbejdere fra skolefritidsordningen, der er tillagt faste timer i folkeskolen, som fx praktisk, pædagogisk medhjælp i klasser, føre tilsyn med klassens elever i timer, hvor læreren er væk pga. konflikten, forudsat disse medarbejdere ikke også er omfattet af konflikten. Spørgsmål 9 Kan skoleledelsen løfte tilsynsopgaven med de lærer-, pædagog- og lederressourcer, der vil være til rådighed under en evt. konflikt? Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der på den enkelte skole etableres det fornødne tilsyn med eleverne i undervisningstiden, i frikvarterer
og spisepauser mv. Det er den enkelte skoles leder som på baggrund af principper fastsat af skolebestyrelsen træffer beslutning om udøvelsen af tilsynet. 6 Tilsynet med eleverne sker på skolelederens ansvar og kan i princippet udføres af alle efter forudgående instruktion. Tilsynet kan også ske ved, at lærere i fornødent omfang pålægges at føre tilsyn med flere klasser. Også medarbejdere fra skolefritidsordningen, der er tillagt faste timer i folkeskolen, som fx praktisk, pædagogisk medhjælp i klasser, kan indgå i tilsynet med klassens elever, forudsat disse medarbejdere ikke er omfattet af konflikten. Det vil afhænge af medarbejdersammensætningen på den enkelte skole og de pågældendes organisering, om skoleledelsen i det enkelte tilfælde vil kunne løfte tilsynsopgaven ved hjælp af det personale, der ikke er omfattet af konflikten. Spørgsmål 10 Kan skoleledelsen vælge at sende de ældre klasser hjem og koncentrere lærerindsatsen og tilsynet om de yngre elever? Under en evt. konflikt skal den enkelte kommune tilstræbe en afpasset driftssituation, hvis der kommer en omfattende arbejdsstandsning. Udgangspunktet vil være, at der under en lovlig konflikt ikke kan gives undervisning i de lektioner, der normalt vil blive varetaget af en lærer omfattet af konflikten, da det ville være såkaldt konfliktramt arbejde. Det vil derfor som udgangspunkt ikke vil være muligt at ændre den normale fagfordeling på skolerne, så tjenestemandsansatte eller uorganiserede lærere overtager klasser og fag fra de overenskomstansatte lærere, der er omfattet af konflikten fx sådan, at tjenestemandsansatte lærere, der normalt underviser i 9. klasse, overtager undervisningen af overenskomstansatte læreres 1. klasse. Skoleledelsen skal derfor afstå fra at ændre tjenesteplanen for de tjenestemandsansatte lærere på en sådan vis, at de tjenestemandsansatte lærere pålægges opgaver for de overenskomstansatte lærere, der er omfattet af konflikten. Det bemærkes, at tjenestemænd, der på deres tjenesteplan har rådighedstimer, vil kunne anvende disse timer på samme måde som før konflikten, dvs. i forbindelse med sygdom og andet fravær. De tjenestemandsansatte lærere vil i samme fornødent omfang som hidtil kunne pålægges at udøve tilsyn med flere klasser. Tilsyn skal tilrettelægges med et indhold og et omfang, der findes nødvendigt og tilstrækkeligt ud fra vurderingen af de konkrete forhold, herunder elevernes alder, aktivitetens art, de stedlige forhold og lokalernes indretning og udstyr. Det er i første række skolelederens vurdering, om tilsynet kan gennemfø-
res i nødvendigt og tilstrækkeligt omfang. Hvis tilsynet ikke kan gennemføres forsvarligt, må skolelederen vurdere om og i givet fald hvor mange elever, der kan blive på skolen. 7 Hvis skolelederens vurdering er, at der fortsat kan gennemføres undervisning i et vist omfang, men at indsatsen og tilsynet af ressourcemæssige årsager må centreres om visse elevgrupper, må lederen foretage en vurdering af det forholdsmæssige antal børn, der fortsat kan undervises. De tjenestemandsansatte lærere bør i den forbindelse ikke overtage de overenskomstansattes arbejdsopgaver, da det er såkaldt konfliktramt arbejde. Tjenestemandsansatte lærere vil i samme fornødent omfang som hidtil kunne pålægges at varetage tilsyn med flere klasser. Hvis elever sendes hjem fra skolen pga. en konflikt, skal dette ske i overensstemmelse med skolens sædvanlige retningslinjer for hjemsendelse i forbindelse med lærerfravær. Spørgsmål 11 Hvis skoleledelsen ikke kan varetage et forsvarligt tilsyn med eleverne i folkeskolen, kan eleverne så blive passet i skolefritidsordningen (SFO) i den tid, hvor der normalt er skemalagt undervisning? Elever, der er tilmeldt en skolefritidsordning (SFO) eller et fritidshjem, kan benytte disse institutioner i åbningstiden, forudsat ordningen ikke er omfattet af konflikten. Spørgsmålet om åbningstid er et lokalt anliggende. Spørgsmål 12 Hvilken regulering gælder for indretningen af skolefritidsordningen (SFO) er der fx regler om ordningens åbningstid og tilsynet med børnene? Efter folkeskolelovens 3, stk. 5, kan folkeskolen tilbyde elever optagelse i en skolefritidsordning, hvis børnene er optaget i skolen eller har opnået den alder, hvor de tidligst ville kunne optages i børnehaveklasse. Der findes ikke centralt fastsatte regler for, hvordan en skolefritidsordning skal indrettes mv. I vejledning nr. 16 af 9. marts 1999 om skolefritidshjemsordninger er heller ikke fastsat retningslinjer for åbningstiden. Efter vejledningen skal skolefritidsordningen indrettes i overensstemmelse med lokale ønsker på en måde, som er fuldt betryggende for børnene. Det henstilles, at der i forbindelse med det almindelige tilsyn med børnene føres kontrol med fremmøde og lignende. Spørgsmålet om åbningstid er et lokalt anliggende.
Det er KLs anbefaling, at skolefritidsordningens åbningstid ikke udvides som følge af en konflikt på skolen for at afhjælpe et evt. pasningsbehov som følge af aflyst undervisning. 8 Spørgsmål 13 Hvordan kan vi forvente, at situationen vil udvikle sig for eleverne, hvis de hverken kan være på skolen eller blive passet i skolefritidsordningen i de aflyste timer? Siden århundredeskiftet (september-forliget i 1899) har det været almindeligt accepteret, at arbejdstagerne gennem personaleorganisationerne og arbejdsgiverne gennem arbejdsgiverorganisationerne lovligt kan iværksætte kampskridt over for hinanden for at sætte magt bag kravene ved overenskomstforhandlinger. På folkeskoleområdet findes reglerne herom i hovedaftalen mellem Lærernes Centralorganisation og KL. Når parterne følger disse regler og i øvrigt er frigjort fra de overenskomstmæssige bindinger kan der helt lovligt anvendes konfliktmidler som strejke, blokade, lockout og boykot. Formålet med en konflikt er at tvinge modparten til at give indrømmelser, som det ikke har været muligt at nå ad forhandlingsvejen. Det vil utvivlsomt kunne mærkes på gennemførelsen af undervisningsog tilsynsopgaven i folkeskolen, hvis et stort antal skoler rammes af en evt. konflikt. Mærkningsgraden vil bl.a. afhænge af: 1) konfliktvarslets indhold (dvs. arbejdsstandsningens karakter og omfang), 2) hvordan lærerne lokalt er organiseret, 3) i hvilket omfang skoleledelsen er i stand til (fortsat) at varetage tilsynsforpligtelsen med de medarbejderressourcer, som der lokalt er til rådighed og 4) i hvilket omfang skolefritidsordningen mv. kan tage over i forhold til pasning af børn i aflyste timer. Det må erkendes, at der kan opstå situationer, hvor forældre kan stå med et praktisk pasningsbehov. Børn, der hverken har mulighed for fortsat at få undervisning på skolen eller blive superviseret af skolens ansatte som led i skolens tilsynspligt, og som heller ikke kan blive passet i SFO mv. eller arrangere sig ved et privat pasningsalternativ, vil i praksis være henvist til at blive passet af deres forældre.