Evaluering af. Brobygning til arbejdsmarkedet. 22. november 2012

Relaterede dokumenter
Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Effekter i beskæftigelsesindsatsen

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

Den Nationale Ungeenhed, Vestre Havnepromenade 7, 9000 Aalborg.

Forsøget er blevet evalueret af Michael Rosholm og Michael Svarer i samarbejde med Rambøll, og resultaterne er nu klar til offentliggørelse.

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune

Orientering om JobFirst

Borgere med komplekse problemstillinger Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb. Arbejdsmarked

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats

Slutevaluering af 'Ungeprojektet' i Rudersdal Kommune 30. januar 2012

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Beskæftigelsesplan 2010 MINI

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Fremtidens arbejdskraft...

Økonomi, tal og styring på beskæftigelsesområdet

Det politiske partnerskab om beskæftigelse

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

Indsatsbeskrivelse for unge årige uden kompetencegivende uddannelse Åbenlyst uddannelsesparate

2. Øvrige uddannelsesparate, hvor vurderingen er, at pågældende kan påbegynde uddannelse inden et år

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Arbejdsmarked

Efter hhv. 3/6 måneder i henhold til loven aktivering i virksomhedspraktik/løntilskud/jobrotation

Investering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem

De officielle ministermål for 2015 er endnu ikke kendt. Men det forventes, at der udmeldes 4 ministermål omhandlende følgende temaer:

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter.

Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg

Redegørelse 2010 om opfølgning på mål og resultatkrav for bevilling til ekstra jobkonsulenter til Ishøj Kommune

Varde Kommunes aktiveringsstrategi.

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

Statistik for Jobcenter Aalborg

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune

Notat. Ungeindsats. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Inden for beskæftigelsesområdet defineres unge som værende under

Beskæftigelsesplan 2016

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

Arbejdsmarkedspolitisk handlingsplan Opfølgning - November

6 tegn på at integrationsindsatsen er styrket

Orientering om status på Flere Skal Med

Investering i længerevarende uddannelsesindsats. Kolding Kommune

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring!

Opfølgning på nye mål og forstærkede indsatser

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Revideret marts 2016

Status for beskæftigelsesplan 2019

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPTIMERING AF EFFEKTER OG INVESTERINGER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN. Den 4. maj 2016

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:

Status på reformer og indsats. Jobcenter Esbjerg

Metodeudviklingsplan til udvidelse af arbejdsstyrken

Projektet er afsluttet og der er på baggrund af de gennemførte forløb evalueret på effekten i forhold til succeskriterier for projektet:

Innovation og effektivisering i Solrød Kommune. Business Case

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune

I forbindelse med første visitationssamtale orienteres den jobparate ledige borger om, at vedkommende er visiteret til aktivering i Job & Nytte.

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Horsens.

1. & 2. kvt. Socialcentret Centerstaben

Opsamling på temamøde i Beskæftigelsesudvalget i Næstved

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse

Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats.

Arbejdsmarkedspolitisk handlingsplan Opfølgning - september

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

Brug for alle - en særlig indsats for kontanthjælpsmodtagere i match 3. Informationsmøde den 14. juni 2012

Statistik for Jobcenter Aalborg

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Oplæg til psykiatriudvalgsmøde den 22. august Beskæftigelse & Sundhed Ved Beskæftigelses- og sundhedschef Jørgen Erlandsen

Tværgående indsats for ledige unge

Arbejdsmarkedspotentialet og de på overførselsindkomst. Nationaløkonomisk Forening 23. maj 2017 Morten Binder - STAR

Resultatrevision for Varde

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse

Beskæftigelsesplan tillæg til Beskæftigelsesplan

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

Landsforeningen Autisme. Kontanthjælpsreformen erfaringer og udfordringer siden start

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

Indsatsen for jobklare kontanthjælpsmodtagere under 25 år med mere end 5 ugers ledighed. Pilot analyse og priori

JobFirst Særligt tilrettelagte virksomhedsforløb for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse

De udsatte grupper hvad virker? Workshop på Beskæftigelsesregion Syddanmarks forårskonference 3. maj 2010

Business Case nr. I 309/02

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

JOBFIRST MIDTVEJSEVALUERING

Center for Familie, Social & Beskæftigelse. Opfølgning på Beskæftigelsesplan kvartal. 15. august 2016

Beskæftigelsesplan for Jobcenter Halsnæs 2013 Første udkast

Indsatsbeskrivelse for unge årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Bornholm

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune

Unge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate

Glostrup (fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken)

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer

Transkript:

Evaluering af Brobygning til arbejdsmarkedet 22. november 2012

Tønder Kommune opstod som en sammenlægning af 6 kommuner i 2007 I Tønder Kommune var der en højere repræsentation af ikke arbejdsmarkedsparate ledige i forhold til andre kommuner med samme rammevilkår (ca. 550-600) Der var ikke tradition for aktivering i den skala, vi kender i dag De aktiveringstilbud vi havde, var traditionelle kommunale beskæftigelsesprojekter Geografisk placeret rundt i de tidligere kommuner, med få ansatte Tilbuddene havde derfor begrænsede muligheder for at tilbyde deltagerne varierede aktiviteter Behovet for nytænkning var stort Baggrund Frem mod august 2008 havde vi et stort fald i ledigheden blandt arbejdsmarkedsparate ledige, og der var nu større muligheder for at hjælpe de ikke arbejdsmarkedsparate ledige 2

Baggrund Udvikling i ledigheden for arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere fra medio 2007 til ultimo 2008 3

Baggrund Grundstenene i aktiveringsindsatsen for de ikke arbejdsmarkedsparate skulle være: Udvikling af tværfaglige metoder og samarbejdsfora herunder tæt samarbejde med socialpsykiatrien, UU og områdets virksomheder Fokus på en koordineret, tværfaglig parallelindsats for de borgere, der måtte have behov En indsats der tager udgangspunkt i borgerens profil (opdelingen på hold på baggrund af profilanalysen) Etablering af konkrete brobygningsforløb til uddannelsessteder Etablering af konkrete brobygningsforløb til virksomhederne Etablering af tværfagligt specialistteam På den baggrund blev Kompetencecenteret (ca. 2.000 kvm) etableret og projekt Brobygning til arbejdsmarkedet igangsat 4

Kort om Brobygning til arbejdsmarkedet I Projektet er støttet af Den Europæiske Socialfond Økonomi- og Indenrigsministeriet Regionsrådet Projekt er indstillet til støtte af Syddansk Vækstforum Formål At tilbyde ikke-arbejdsmarkedsparate borgere et individuelt tilrettelagt forløb, som sigter mod, at de på sigt kan indgå som en aktiv del af arbejdsstyrken Tidsmæssige rammer 3 årigt projekt Afsluttes 4. kvartal 2012 Mploy er i gang med evalueringen 5

Kort om Brobygning til arbejdsmarkedet II Rammer for deltagerforløbene Deltagerne gennemgår et indledende kompetenceopbyggende forløb Herefter modtager deltagerne et brobygningsforløb til uddannelse og/eller et virksomhedsforløb Midtvejsevaluering Denne evaluering førte til en række anbefalede ændringer Der er afprøvet en række forskellige forløb og kombinationer af forløb Der er f.eks. afprøvet forskellige livsstilsforløb forud for brobygningsforløb på EUC Syd og Social- og Sundhedsskolen Der er afprøvet et 4-ugers afklaringsforløb for 6-8 borgere med tilknyttet specialist og egen sagsbehandler 6

Overskrifterne i oplægget De opnåede hovedresultater Effekten af indsatsen I forhold til de opstillede mål Sammenhænge mellem investering og effekter i projektet Analyse af investeringen i projektet Hvilke elementer i indsatsen vil indgå i en kommende strategi for målgruppen? Korte, kompetenceopbyggende forløb Brobygning til uddannelse Virksomhedspraktik og mentorer Drøftelse: Hvordan kan resultaterne af Brobygning til arbejdsmarkedet bidrage til udvikling af indsatsen i forbindelse med førtidspensionsreformen? 7

De opnåede hovedresultater Projektet nåede ikke alle de konkrete resultatmål F.eks. i forhold til hvor mange, der opnåede ustøttet job/uddannelse Der har været en tydelig opgraderingseffekt Deltagelse i virksomhedsrettede eller uddannelsesforberedende tilbud Der er skabt interessante, metodiske erfaringer I f.t. at nytænke rådgiverrollen og skabe borgerinvolvering Der kan ikke med sikkerhed udpeges hold, som har den største effekt Der er for en række hold målt kort tid efter indsats Den positive effekt fordeler sig på borgere, som har deltaget i flere forskellige hold De nye, korte hold har samme eller bedre effekt end de første, længerevarende Det kan ikke dokumenteres en konkret sammenhæng mellem investering, effekt og afkast Deltagereffekterne kan fremskrives og sammenhængene kan sandsynliggøres 8

Hvilke effekter er der efter afslutning i projektet? 9

Opnåelse af resultatmål Opnåelse af resultatmål Mål Resultat 300 deltagere 294 deltagere 50 pct. påbegynder kompetenceopbyggende forløb 85 pct. (249 deltagere) 50 pct. påbegynder forløb i virksomheder 57 pct. (169 deltagere) 25 pct. bliver en del af arbejdsstyrken 15 pct. (43 deltagere) 25 pct. kommer i ordinært job 9 pct. (26 deltagere) Kilde: Data fra Tønder, DREAM og egne beregninger 10

Hvilke effekter er der 26 uger efter afslutning i projektet? Jobeffekt Er i job 9 pct. af tiden efter afslutning Opgraderingseffekt Er i virksomheds-/ uddannelsesrettet aktivering 25 pct. af tiden efter afslutning. I alt 26-ugerseffekt Samlet effekt er i gennemsnit 34 pct. 11

Deltagernes forsørgelse efter start på projektet Forsørgelse efter start nye hold Procent 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Procent 100 11 9 10 90 80 70 96 97 91 85 76 69 66 60 50 40 30 5 6 20 10 8 8 0 Start 1 mdr 3 mdr 6 mdr 9 mdr 12 mdr 14 mdr Beskæftigelse Anden selvforsørgelse Uddannelse Kontanthjælp match 1 Kontanthjælp match 2 Kontanthjælp match 3 Anden offentlig forsørgelse Kilde: Data fra Tønder, DREAM og egne beregninger 12

Analyse af investeringen i projektet 1.Hvilken investering er der foretaget i projektet? Hvad har de forskellige forløb kostet pr. deltager og pr. uge? 2.Hvilke effekter er der for deltagerne efter deres afslutning i projektet? Beskæftigelses- og uddannelseseffekt opgjort på halvt og helårs sigte Opgraderingseffekt opgjort på halvt og helårs sigte (deltaget i virksomhedsrettet/ uddannelsesrettet aktivering) 3.Hvilke effekter skal der til, for at opnå break even på investeringen? Hvor lang tid skal deltagerne være selvforsørget, før investeringen er tjent hjem? 4.Hvor lang tid vil der gå, før investeringen er tjent hjem med de nuværende effekter? 13

Hvilken investering er der foretaget? Pris pr. deltager Hver deltager koster i gennemsnit ca. 13.500 kr. Pris pr. uge pr. deltager En uge i et forløb koster i gennemsnit ca. 1.300 kr. pr. deltager 14

Hvilken investering er der foretaget, II? På de billigste forløb har deltagerne i gns. kostet ca.6-7.000 kr. Hver deltager i gennemsnit kostet ca. 13.500 kr. På det dyreste forløb har deltagerne i gns. kostet ca. 37.000 kr. På de billigste forløb har en uge i gns. kostet ca.5-800 kr. En uge i et forløb koster i gennemsnit ca. 1.300 kr. pr. deltager På de dyreste forløb har en uge i gns. kostet ca. 2-2.500 kr. 15

Investering / afkast - hvornår opnås break-even? Med en investering svarende til projektets 5.000 uger i tilbud, skal der efterfølgende spares 4.000 kontanthjælpsuger, før investeringen er tjent hjem. 16

Hvor lang tid går der, før investeringen er tjent hjem? Hvis investeringen i projektet skulle være tjent hjem i dag Havde det krævet en beskæftigelses-/uddannelseseffekt på 41 pct. Med en fremskrivning af den realiserede effekt Vil der gå 2,4 år, før investeringen er tjent hjem (Nyeste tal Tønder ender formentlig på at nå break even på ca. 2 år) 17

Hvor lang tid går der, før investeringen er tjent hjem? Der går naturligvis kortest tid for forløb, som har gode effekter på kort sigt Det varer i gennemsnit 1,3 år for holdet Fysiske begrænsninger, før investeringen er tjent hjem Det varer i gennemsnit 13 år for holdet Misbrug, før investeringen er tjent hjem Fremskrivning af resultaterne Selv med en ressourcesvag målgruppe og en forholdsvis begrænset jobeffekt vil en forholdsvis intensiv indsats tjene sig hjem på godt 2 år Ubekendte f.eks. Hvilken effekt havde man opnået uden indsats? Hvordan er effekterne under gunstigere vilkår? O.s.v. 18

Deltagerne er positive Jeg fik kun positiv respons, og det er grunden til, at jeg er så langt, som jeg er nu. Vi havde nok undervurderet os selv på mange punkter. De otte uger forandrede os til at være nogle stærkere mennesker. Det er sammenholdet og din egen personlige indstilling, som gør forskellen. Selvfølgelig har vi alle skeletter i kisten, men underviserne var gode til at fortælle, at der er én vej og det er fremad! Det at min sagsbehandler var der har betydet, at hun har fået et bedre indblik i, hvem jeg er, og hvordan tingene hænger sammen for mig kunne hjælpe bedre, end hvis jeg kom hver 3. måned. Honestly mand, I kan komme ud og tjene en normal løn. Det er sat me ti gange mere vigtigt. 19

Hvilke elementer implementeres på baggrund af Brobygning til arbejdsmarkedet? De korte, 4 ugers afklarende forløb De metodiske erfaringer Borgerinvolvering og tæt opfølgning Beskæftigelsesmedarbejderne deltager på forløbet Specialist tilknyttes via Sundhedsafdelingen Hold med deltagere, der har fælles problemstillinger Brobygning til uddannelse EUC Syd, VUC, Handelsskolen, Social- og Sundhedsskolen Primært match 2 men også andre med udfordringer i f.t. at gennemføre en ordinær uddannelse Den virksomhedsrettede indsats Mentor 20

Drøftelse: Hvordan kan resultaterne af Brobygning til arbejdsmarkedet bidrage til udvikling af indsatsen i forbindelse med førtidspensionsreformen? 21

4 ugers forløb, I Mål Målsætning for holdene er at der skal lægges en fælles plan for borgerens videre forløb ved forløbets afslutning. 2 undervisere En specialist (sundhedskonsulent fra Tønder Kommunes Sundhedsafdeling) og en sagsbehandler fra Jobcenteret Sagsbehandlerne tilknyttes holdene på skift ( egne borgere) Der ansættes en ekstra sagsbehandler som vikar for de sagsbehandlere, der på skift deltager på 4 ugers forløbene Metoder Holdundervisning Individuelelle samtaler ved både specialist og rådgiver 22

4 ugers forløb, II Indholdet varierer i forhold til holdenes målgruppe - f.eks. Deling af erfaringer fra arbejdsmarkedet Sund kost og spisevaner Motion Livshjulet Mindfulness Jobspor m. h. p. arbejdsmarkedsperspektiv Økonomisk rådgivning Fremtoning og opførsel i dit nye job Struktur i hverdagen contra arbejdsliv Prioritering af fysiske ressourcer Indsigt i egen adfærd og tanker Information om love og regler indenfor a-kasse og kontanthjælp 23

Formål og indhold: Brobygning til uddannelse At give borgeren en introduktion til uddannelserne At give borgeren mulighed for at finde frem til uddannelse, hvor der er størst interesse og afklare uddannelsesmulighederne At give borgeren en introduktion til uddannelsesmiljøet på en uddannelsesinstitution At give borgeren mulighed for at forberede sig til den undervisnings- og uddannelsesform som de vil blive mødt med under uddannelse. At give borgeren en forståelse for de sociale normer og spilleregler, der er på arbejdspladserne. At give borgeren grundlæggende arbejdsmæssige færdigheder, som direkte kan overføres til arbejdet indenfor f.eks. erhvervsskolernes område. At give borgeren relevant uddannelse og kompetencer, som direkte kan anvendes på en arbejdsplads (svejsecertifikat, truckcertifikat osv.) At give borgeren de kompetencer, som skal til for at han/hun efterfølgende kan komme i praktik, ansættelse med løntilskud, overgå til ansættelse ved jobrotationsordninger eller opnå ordinær beskæftigelse 24

Deltagernes status august 2012 Figur 1: Deltagernes status august 2012 Antal 250 200 193 25 150 Antal 250 200 150 100 50 0 6 28 21 12 16 24 19 168 15 100 50 0 Bor i Tønder Fraflyttet Kilde: Data fra Tønder, DREAM og egne beregninger Anm.: 25

Eksempel på progression En borger med en misbrugsadfærd, der står i veje for job eller uddannelse Borgeren erkender, at hun/han har et problem, der står i vejen for at arbejde eller gå i uddannelse Borgeren vil forandring og hjælp til at skabe forandring Borgeren giver udtryk for ønske om at arbejde med at komme ud sit misbrug Borgeren tager kontakt til misbrugscenter Borgeren møder til samtale med misbrugsbehandler Borgeren sætter mål for sin forandring og udvikling Borgeren følger råd og vejledning, som misbrugsbehandleren giver Borgeren orienterer sig imod uddannelse og mod at afdække sine muligheder for at forbedre sine standpunkter og kompetencer Borgeren søger ind på hf-enkeltfag Borgeren starter på hf-enkeltfag 26

Antal deltagere pr. hold Figur 1: Antal deltagere per hold Antal Antal 30 28 30 25 22 25 20 15 10 5 18 17 16 16 17 17 16 15 14 14 14 13 13 10 11 12 12 12 12 12 12 12 11 11 11 9 9 9 8 8 9 7 7 7 6 5 5 5 5 4 3 3 2 20 15 10 5 0 0 Kilde: Data fra Tønder 27 B1 B10 B2 B3 B4 B5 B6 B6 2 B7 B8 B9 H 01 H 02 H 03 H 04 H 05 H 06 H 07 H 08 H 09 H 10 H 11 H 12 H 13 H 14 H 15 H 16 H 17 H 18 H 19 H 20 H 21 H 22 H 23 H 24 H 25 H 26 H 27 H 28 H 29 H 30 H 31 H 32 H 33 H 36