Økonomi og Beskæftigelse Jobcenter Administration Sagsnr. 96476 Brevid. 1349031 Ref. MATV Dir. tlf. 46 31 79 50 mariat@roskilde.dk 8. november 2012 Pilotprojekt for særligt udsatte flygtningefamilier
Side2/6 Baggrund Roskilde Kommune har i 2012 sat fokus på kommunens indsats overfor særligt udsatte flygtningefamilier og det har ført til udvikling af forslag til et pilotprojekt, der skal styrke indsatsen for denne målgruppe. Projektforslaget er udarbejdet i samarbejde mellem afdelingscheferne fra de 4 områder der har den største aktie i målgruppen: Margit Næsby, Chef Børn og Unge Lars Hansen, Chef Skole og dagtilbud Henrik Abildtrup, Vicedirektør, Social og Sundhed Maria Tvarnø, Administrationschef, Beskæftigelsesområdet Målgruppen Målgruppen er defineret som: familier, der lever af overførselsindkomster, ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet, hvor der ofte er mange børn, hvor der opleves uhensigtsmæssige gentagelsesmønstre fra større søskende til mindre søskende ift. fejludvikling og manglende skolegang og uddannelse, kriminalitet mv. Familierne har kontakt til kommunen via flere afdelinger, særligt Jobcenteret, Familie og Børn, Pension og Voksenservice men også daginstitutioner samt skole og klub. Projektet afprøves på op til 8-10 familier. Problemer som i varierende grad optræder ift. målgruppen: Dårlig økonomi og ekstremt ringe levestandard. Familiernes størrelse ift. boligens størrelse. Fysiske og psykiske helbredsproblemer, flere af de voksne er på førtidspension. Traumatiske oplevelser fra krig, fængsel, tortur, dødsfald og flugt mv. Kognitive vanskeligheder som indvirker på forældrenes problemforståelse og refleksion Begrænsninger i forældrenes evne til fx at stimulere børn til alderssvarende udvikling. Dårlige danskkundskaber Ringe kontakt til arbejdsmarkedet pga. manglende skolegang og begrænsede kvalifikationer. Vold, overgreb og kriminalitet og uro i familien og i lokalområdet Trivsels-, udviklings- og adfærdsproblemer samt manglende skolekundskaber hos børnene Samlet tegner grader og typer af problemer i de særligt udsatte flygtningefamilier en stærkt bekymrende prognose for de enkelte familiemedlemmer og især for børnenes fremtidige muligheder for, at kunne klare sig i det danske samfund. Dilemmaer som er fremtrædende i denne type sager Manglende motivation og overholdelse af regler > < familiernes økonomi er så dårlig, at sanktioner rammer børnene og kan medføre at kommunen efterfølgende må udrede huslejerestancer mv. Familiernes problemer kræver tunge løsninger > < de professionelle kan være i tvivl om hvilken indsats der er den rette i disse familier og hvordan den vil hjælpe børnene. Der er et behov for at inddrage familierne aktivt i de radikale ændringer, der skal ske > < de professionelle kan møde modstand i familierne og særligt kvinderne som holder sammen på familierne, kan vanskeligt udsættes for yderligere pres end familiens situation byder. Sagsakterne afspejler en høj grad af problemfokus i kommunen som er velbegrundet> < Familierne kan have en anden opfattelse af deres situation end kommunen. Problemfokus i kommunen og forskellig opfattelse af familiens situation kan vanskeliggøre samarbejdet og medinddragelse af familien. Det kan desuden betyde, at familiens ressourcer overses i tilrettelæggelse af indsatsen. Kommunens hidtidige erfaringer er, at der er yderst ringe muligheder for at hjælpe disse familier med en traditionel myndighedsindsats med brug af de sædvanlige arbejdsmetoder og foranstaltninger. Behovet er en helt ekstraordinær koncentreret helhedsorienteret indsats fra de forskellige myndighedsområder både social- sundheds-, kultur-, uddannelses- og beskæftigelsesfaglige områder.
Side3/6 Et` fælles formål på tværs af sektorer Formålet med pilotprojektet er, at udvikle en ny tværfaglig samarbejdsform i Roskilde Kommune, og nye procedurer og metoder, som styrker kvaliteten og øger effekten af indsatsen i forhold til målgruppen og den nye arbejdsform skal kunne forankres i den kommunale organisering efter pilotprojektet. Pilotprojektet skal afprøve en ny form for tværfagligt samarbejde, som indebærer en fælles indsats med et familieorienteret fokus. Pilotprojektet skal undersøge om det er muligt, at opnå en anderledes effektfuld indsats i de særligt udsatte flygtningefamilier, hvis alle kommunale aktører, uanset faglig retning samarbejder ud fra samme fælles formål; at forbedre familiernes trivsel og integration med det sigte, at øge børnenes mulighed for at klare sig i det danske samfund. Desuden skal fokus være på inddragelse af netværk og civilsamfund med henblik på at fremme integration fx gennem samarbejde med frivillige i familierne. Resultatmål og dokumentation 4 konkrete resultatmål skal afprøve, hvorvidt pilotprojektet fører til forbedring af familiernes trivsel og integration og børnenes mulighed for at klare sig i det danske samfund: 1) En generel oplevelse af øget trivsel i familierne hos familierne selv og blandt de professionelle 2) At familiernes børn i højere grad kan klare sig i folkeskole frem for placering i eksterne skoletilbud. 3) At familiernes unge udover folkeskolealderen er i uddannelse/beskæftigelse. 4) At der i mindst én af de deltagende familier er tilknyttet frivillig mentor, som støtter op om at børn eller unge fra familien deltager i det almindelige fritidsliv i kommunen Til resultatdokumentation i familierne benyttes en konkret model udviklet i Århus. Opfølgning på målopfyldelse sker i øvrigt i 2. del af projektperioden og dokumenteres via oplysninger, registreret i Familie og Børn, PPR, Jobcenter og UU. Inddragelse af netværk og civilsamfund dokumenteres i evalueringen. Organisering i en Fysisk ramme - projektenhed En fysisk projektenhed er afgørende: De professionelle skal opleve at have en fælles base som rammen om det tværfaglige samarbejde, og familierne skal opleve, at indsatsen omkring dem er koncentreret i en for dem overskuelig ramme med en tryg professionel atmosfære. Projektenheden benyttes i det tværfaglige samarbejde og i selve indsatsen omkring familierne. Opgaver som udføres mest hensigtsmæssigt udenfor projektenheden tilrettelægges, så de bliver sammenhængende med familiens program (Masterplan) Alle opgaver som har karakter af egentlig myndighedsudøvelse, fx sanktionering, indgribende beslutninger ift. børn mv. sagsbehandles på rådhuset og ikke i projektenheden. Lokaler Arbejdsgruppen foreslår placering af pilotprojektet i lokalerne Holbækvejens Børnehave Holbækvejen 44 B, 4000 Roskilde, som kommunen har mulighed for at leje gennem Boligselskabet Sjælland. Bygningen som ligger i lokalområdet er særdeles velegnet til formålet og vil med en let istandsættelse være indflytningsklar. Normering en projektkerne der inddrager de øvrige professionelle Pilotprojektet normeres med 3 medarbejdere som udgør projektkernen men projektet er først og fremmest baseret på udvikling af et nyt tværfagligt samarbejde iblandt de professionelle, der allerede i dag arbejder med familierne. Udover de projektansatte medarbejdere, projektkernen, inddeles i henholdsvis nære eller perifere professionelle, alt efter den rolle som de forventes at spille i indsatsen omkring familierne. Projektkernen udgør 1 projektleder og 2 projektkoordinatorer, der til daglig er fast tilknyttet projektenheden og denne normering finansieres af projektmidler. Projektkernen varetager daglig projektledelse, drift og økonomi. Projektkernen er ansvarlig for tilrettelæggelse af indsatsen i de enkelte sager (udarbejdelse af Masterplaner) herunder inddragelse af de professionelle samt koordinering og opfølgning. Herudover udfører projektkernen pædagogiske opgaver i familierne og står for udvikling af det tværfaglige miljø i huset. Projektkernen er ansvarlig for den løbende resultatmåling og slutevaluering af pilotprojektet
Side4/6 Nære professionelle er de professionelle, der er eller bør være direkte involveret i den enkelte families program (Masterplan). De er ikke fysisk placeret men udfører deres arbejde i/fra projektenheden, i den udstrækning det er relevant, og samarbejder tæt med projektkernen. Der er ingen ekstra finansiering af de nære professionelle i pilotprojektet, forudsætningen er at de respektive sektorer bidrager med disse ressourcer ud af deres eksisterende ramme. Perifere professionelle er de professionelle, som kun perifert er i berøring med familierne, og som ikke indgår direkte i familiens program (Masterplan) Hvorvidt en professionel er nær eller perifer kan være vekslende i de enkelte familier afhængig af fx relationer og behov for indsats. Masterplan i hver familie som grundlag for den tværfaglige indsats Projektenheden udarbejder en Masterplan for hver familie, der indskrives i pilotprojektet. Den indeholder: En udførlig plan for indsatsen i den samlede familie og for det enkelte familiemedlem Et program for det forløb familien skal igennem En tidsplan for aktiviteter Alle professionelle der indgår i det tværfaglige samarbejde omkring den enkelte familie har en direkte og aktiv andel i familiens Masterplan. Denne arbejdsform indebærer en mere sammenhægende indsats og et større fælles ansvar end den traditionelle indsats indebærer. Fælles metode - Signs of safety og den løsningsfokuserede tilgang Pilotprojektets referenceramme tager udgangspunkt i metoden Signs of safety, som Roskilde Kommune har positive erfaringer med indenfor børn og ungeområdet. Metoden hjælper den professionelle til at beskrive de
Side5/6 bekymringer, som f.eks. skolen, institutionen og evt. øvrige professionelle har for barnet, på en måde som kan præsenteres for familien med en meget specifik beskrivelse af problemerne og en konkretisering af, hvad forvaltningen behøver at se ske. Beskrivelsen af bekymringer og farer afbalanceres af en samtidig beskrivelse af sikkerhed og ressourcer i familien og der opstilles konkrete, specifikke mål, som gør at den professionelle har noget at styre efter og at familien ved, hvad der forventes, for at sagen kan afsluttes. Sammen med familien måles arbejdet kontinuerligt ved at undersøge: Hvad går bedre? Hvad sker der, som er tegn på, at tingene går i den rigtige retning? Hvad har det krævet af jer for at nå dertil? Hvordan gjorde I? Delvis finansiering og fælles bidrag med medarbejderressourcer på tværs af sektorer Selvom de særligt udsatte flygtningefamilier allerede i dag modtager en kommunal indsats forudsætter den ekstraordinære indsats som pilotprojektet indebærer ekstra ressourcer. Arbejdsgruppen foreslår at det 2årige pilotprojekt finansieres med 3,6 mio. kr. ud af de overskydne midler efter likvidation af Roskilde Sprogcenter som udgør i alt knapt 3,9 mio. kr. Herudover vil finansiering med 0,5 mio. kr. kunne ske ved at familier indskrives i pilotprojektet som alternativ til danskuddannelse i traumetilbuddet Oasen i CLAVIS Sprog og Kompetence. Det samlede beløb på i alt 4,1 mio. kr. skal dække udgifterne i den 2årige projektperiode til den ekstraordinære indsats som udgør etablering og løbende drift af Projektenheden og de 3 medarbejdere i Projektkernen. Derudover vil alle 4 sektorer skulle bidrage med medarbejderressourcer til det tværfaglige samarbejde i projektet ud af deres eksisterende budgetramme. Pilotprojektet er bæredygtigt med det nuværende finansieringsforslag men arbejdsgruppen vil holde øje med andre finansieringskilder i forløbet, fx puljemidler.
Side6/6 Projektorganisering Pilotprojektet forankres i Jobcenter Administration. Projektenheden med kernegruppen af de 3 fast tilknyttede projektmedarbejdere forankres organisatorisk i Jobcenter Administration og projektlederen refererer til administrationschefen. Arbejdsgruppen sammen med projektlederen nedsættes som styregruppe for pilotprojektet. Mulighed for forankring af tiltaget efter projektperiodens udløb og bud på fremtidig finansiering Såfremt pilotprojektet bliver en succes, vil forvaltningen ved at implementere nye metoder, værktøjer og mere målrettede indsatser skabe mulighed for en forsat finansierin af projektet, som dermed vil kunne forankres i organisationen inden for den eksisterende budgetramme. Her kan arbejdsgruppen pege på 2 bud på evt. fremtidig finansiering: I dag bruger kommunen mange ressourcer på at hjælpe de særligt udsatte flygtningefamilier med en traditionel tilgang til indsatsen som ikke virker tilstrækkeligt. Arbejdsgruppen peger på, at hvis det bliver muligt, at udvikle en tværfaglig samarbejdsform med nye procedurer og metoder der virker, vil denne effektivisering kunne muliggøre at løsningen implementeres i organisationen uden ekstra ressourcer i forlængelse af pilotprojektet. Derudover peger arbejdsgruppen på, at i dag benytter Roskilde Kommune hyppigt eksterne skoletilbud som foranstaltning i forhold til børnene i de særligt udsatte flygtningefamilier, fordi børnene ikke er i stand til at klare sig i almindelig folkeskole. Hvis det bliver muligt med pilotprojektet at udvikle en indsats, der forbedrer børnenes trivsel og udvikling i en sådan grad, at de kan klare sig i almindelig folkeskole vil kommunen kunne spare udgifterne til de meget dyre eksterne skoletilbud.