10.09.2004 Rødlundparken, Harlev Rapport fra forsøgsbyggeri Vi skal ikke leve for os selv, men gøre det som gavner og styrker andre Ledetråd på projektet, valgt på første workshop 1
Indhold Forord 1 Resultater og konklusioner 2 Byggesagen og parterne 3 Valg af fag/underentreprenører 4 Workshop 1 5 Trimmet udførelse første fase 6 Workshop 2 7 Trimmet udførelse anden fase og afleveringen 8 Workshop 3 9 Forsøgselementerne evaluering af resultater 10 Anbefalinger 2
Forord Denne rapport omhandler et forsøgsbyggeri, som indgår i Erhvervs og Boligstyrelsens netværk. I forsøgsbyggerierne indhøstes en række erfaringer, der kan være med til at fremme byggeriets udvikling. Et af netværkets fokusområder er samarbejdet mellem bygherre, total/hovedentreprenører og underentreprenører. Nærværende projektrapport omhandler byggesagen Rødlundparken i Harlev, hvor især inddragelse af underentreprenører og samarbejdet på byggepladsen har været i fokus. Projektrapporten ligger på Erhvervs og Boligstyrelsens hjemmeside, www.ebst.dk. Rapporten indeholder en række synspunkter og betragtninger. Hvor ikke andet anføres, er disse et udtryk for alle involveredes opfattelser. Projektrapporten er udarbejdet af akademiingeniør Mogens Høgsted, Vive Consult i samarbejde med byggesagens parter. På dette fotos ses underside trædækelement, som fungerer som forskalling til betondæk og som også er synlig loftsoverflade (se foto på næste side). 3
1. Resultater og konklusioner Byggesagen indeholder forsøg med partnering og trimmet udførelse. Samtidigt er der anvendt massive træelementer i vægge og dæk. Denne konstruktion har været ny for en række fagentreprenører og de projekterende. Generelt har byggesagen været en succes, fordi: Bygherren er tilfreds med kvalitet og tid Entreprenørerne har generelt opnået de budgetterede dækningsbidrag Der er indhøstet en række erfaringer, hvad angår den udførte konstruktion med massive træelementer Der er indhøstet en række erfaringer med trimmet udførelse, herunder brug af fælles faciliteter Dog har bygherren ikke fået den ønskede merværdi i form af højere kvalitet end de byggerier, bygherren ellers opfører. Dette skyldes ifølge bygherren det lave antal boliger (44 stk.), som ikke giver tilstrækkelig fordel/rabat ved indkøb, som f.eks. ved 100 boliger eller flere, som bygherren plejer at opføre. Generelt har forsøget levet op til de forventninger, som er formuleret i grundlaget. Fotos, som viser massiv vægelement og hul til trappe. Betonstøbt dæk oven på massivt trædækelement ses. 4
I forbindelse med fremtidige byggesager, som planlægges med samarbejde i partnering og trimmet udførelse er de vigtigste erfaringer fra dette forsøgsbyggeri: Totalentreprenøren skal vælge fagentreprenører, som er motiverede for samarbejdsformen, og som har demonstreret dette fra tidligere samarbejder både med totalentreprenøren og med hinanden. Dette er især vigtigt, når der anvendes nye konstruktionsformer, som i det aktuelle byggeri. Dette gælder både totalentreprenørens egne fag og de eksterne andre fagentreprenører /leverandører Der skal anvendes tid og kræfter på at udvikle og fastholde samarbejdet herunder skal der vælges parter/medarbejdere, som accepterer en høj grad af aftaledisciplin på alle niveauer. Dette gælder både totalentreprenørens egne fag og de eksterne andre fagentreprenører/leverandører Der er en meget positiv effekt af at inddrage fagentreprenører og leverandører i projekteringen Ambitionsniveauet hvad angår trimmet udførelse skal tilpasses byggesagens størrelse og de involveredes parathed til at indgå i samarbejdet og anvende værktøjerne Fabriksproduktion af elementer bør øges både af prismæssige årsager og fordi kvalitet og arbejdssikkerhed forbedres 5
2. Byggesagen og parterne Betegnelse/adresse Rødlundparken, afsnit 5, Harlev Art og omfang 44 almene boliger, i alt 3.520 m² Bygherre Entrepriseform Udbudsform Projekterende Brabrand Boligforening Totalentreprise Forsøgsbyggeri DAI Gruppen, arkitekt ASSOCIEREDE INGENIØRER APS RÅDGIVENDE INGENIØRER -del af Moe & brødsgaard Udførende Økonomi Samlet anskaffelsessum iht. skema B Totalentreprenør: J&B Entreprise A/S Følgende fagentreprenører/leverandører: Jord: Rye Andersen Beton: J&B Entreprise Tømrer: J&B Entreprise VVS: Søren Bagge Aps Leverandør, træelementer: Dansk Træemballage El: Munkholm El A/S Smed: Bjarne Jacobsen A/S Leverandør af vinduer: Velfac Badekabiner: EJ Badekabiner Kr. 41.054.001 incl. moms. Totalentreprisesum Tid Kr. 32.237.204 incl. moms. Udførelsen påbegyndt i april 2003. Aflevering er sket den 19. maj 2004 Tidsplan Den overordnede tidsplan er: Indgåelse af totalentreprisekontrakt maj 2002 Projektering 90 % færdig 1. april 2003 Påbegyndelse på byggeplads 1. april 2003 Aflevering 19. maj 2004 (excl. anlægsgartnerarbejde) 6
Tidsforløbet fra indgåelse af totalentreprisekontrakt til påbegyndelse af udførelsen skyldes en langvarig behandling i kommunen. Totalentreprisekontrakten Totalentreprisekontrakten er helt traditionel fraset en bestemmelse i pkt. 12.4: Projektet er et udviklingsbyggeri og skal udføres inden for rammerne af ansøgning af 16. april 2002 Disse rammer (forsøgselementer) er: Brug af workshops i planlægnings- og projekteringsfaserne Fagentreprenørernes inddragelse i projektudformningen - valg af fagentreprenører ud fra motivation Producenter af præfabrikerede byggekomponenter skal inddrages tidligt Undgå sparerunder Fleksible entreprisegrænser Bygbart projekt med inddragelse af hensyn til logistik og høj færdiggørelsesgrad Fælles faciliteter på byggepladsen Højt informationsniveau, engagement og loyalitet over for projektet Partnering samarbejdet - inddragelse af fagentreprenører og håndværkere Resultatmål: Projektets realisering forventes at kunne give et specifikt billede af, hvilke processer i projektets faser der tilstrækkeligt understøtter hinanden og sikrer projektets videre fremdrift mod de ønskede succesparametre i området Samtidig forventes, at projektet vil give bygherren dokumenteret merværdi som resultat af processernes succesfulde gennemførelse. Der er gunstig mulighed for sammenligning med tidligere udførte byggerier i området Der er ikke udarbejdet en særskilt partnering aftale. 3. Valg af fag/underentreprenører De betydende underentrepriseaftaler er indgåede inden påbegyndelse af byggepladsen. Det er: jord, VVS, el, og badekabiner. 7
Underentreprenørernes deltagelse i projekteringsfasen er således sket på grundlag af en forventning om senere kontrakt på arbejdet. Der er i underentrepriseaftalerne følgende formuleringer om byggesagen: Under pkt. rammeaftale: Der er tale om en udviklingsopgave, hvor nærværende entreprenør har deltaget aktivt i projekteringen og haft væsentlig indflydelse herpå. Entreprisens omfang er derfor velkendt og nærværende aftale derfor at betragte som en fuld færdig ydelse med hensyn til foreliggende projekt. Under pkt..4 Underentreprenøren deltager i fornødent omfang i projekteringsmøder Arbejdet indgår som en del i et udviklingsprojekt under Erhvervs- og Boligstyrelsen, hvorfor der i forbindelse med entreprisen vil blive fokuseret på udviklingstemaer, som tidlig inddragelse af fagentreprenørerne i projekteringsfasen og fælles spisefaciliteter på byggepladsen. Ligeledes vil der blive anvendt trimmet byggeri, som alle fagentreprenører skal deltage i. Der ud over er underentrepriseaftalerne helt sædvanlige. Underentreprenørernes medvirken i projekteringen er belyst i pkt. 5. Underentreprenører er valgt direkte uden konkurrence. I forbindelse med workshop 2 mødte den udpegede el-entreprenør ikke op, og denne manglende interesse fik totalentreprenøren til at vælge en anden. 4. Workshop 1 Workshop 1 blev afholdt den 27. januar 2003. Der deltog repræsentanter for: Bygherre Rådgivere Århus kommune EJ Badekabiner Jordentreprenør Træelementleverandør J&B, totalentreprenør J&B, beton J&B, tømrer Dagsorden var: 1. Præsentation af udviklingsprojektets baggrund, formål og målgruppe 2. Præsentation af bygherre, rådgiver og totalentreprenør og deres forventninger til byggesagen 8
3. Fagentreprenørerne præsenterer sig selv og deres forventninger 4. Fælles mål og forventninger samles synliggøres rød tråd i hele fasen 5. Kommende møder Fra referatet citeres: J&B s forventninger til projektet er: At skabe engagement Projektloyalitet Tilfreds bygherre Arkitektens forventninger; Gælder sig til at arbejde med massive træelementer, der er nyt materiale. En forventning om en lille grad af omprojektering. Desuden glæder de sig til at arbejde sammen med de udførende og få deres indgangsvinkler med hensyn til projektering og udførelse. Ingeniørernes forventninger Talte om, hvilke overvejelser man skal gøre sig i forbindelse med arbejde med træ og herunder gøre sin viden klar. JHA talte om de filtre i ens bevidsthed, der ofte blokerer for nye produkter, arbejdsmetoder og konstruktioner. JHA fandt det vigtigt, at alle parter i projektet tager paraderne ned og er ærlige med hensyn til egen viden og melder ud, hvis der er tvivl. TMB (J&B) fandt, at netop inddragelse af de massive træelementer som byggesystem går godt i tråd med udviklingstemaet, idet begge dele kræver, at plejer smides væk, og der tænkes nyt. Peter Jensen (Dansk Træemballage), som normalt leverer til industrien, fortalte om hans oplevelser med byggebranchen. Han mener at branchen bør lære at planlægge bedre. Mødet sluttede med, at der skulle samles om et udsagn, som alle kunne bakke op, og som skal være ledetråden i byggesagen. EV (bygherre) foreslog følgende: Vi skal ikke leve for os selv, men gøre det som gavner og styrker andre Dette vil blive anvendt fremover i projektet. 9
5. Trimmet udførelse første fase Der beskrives den planlagte og igangsatte brug af trimmet udførelse. Oplysninger er indsamlet i maj 2003; dvs. et par måneder efter byggepladsstart 1. Bygherre og rådgiveres rolle i relation til trimmet byggeri Styring af logistik på byggepladsen Tids/arbejdsplaner Bygherre er positiv, men har ikke initieret eller stillet krav om trimmet udførelse. De projekterende har ikke været inddraget i planlægning af udførelsen. Totalentreprenøren fører selv tilsyn ved entrepriseledelsen. Logistik styres på to niveauer. Dels på ugentlige byggemøder (4-5 ugers sigt) og dels på ugentlige sjakbajsmøder (en uges sigt). Det er formænd, som afkalder materialer (jord og beton). Den overordnede styring sker ved hovedtidsplanen. I arbejdsplanlægningen anvendes på bygge/ue møder 4-5 ugers rullende tidsplaner. Sjakbajser har sammen med procesleder ansvar for ugeplanlægningen ved ugentlige møder. Herunder vises et eksempel på en udfyldt ugeplan. Hovedtidsplanen er som udgangspunkt udarbejdet af J&B, men drøftet med de enkelte fagentreprenører, og de indgår i kontrakterne med fagentreprenørerne. 1 Disse oplysninger blev indsamlet i forbindelse med udarbejdelse af State-of-the-Art Rapport om trimmet udførelse i regi af arbejdsgruppe under Byggeriets Evaluerings Center 10
Organisationen hos totalentreprenør, projekt og procesleder Formænd og sjakbajser Månedsrapportering Projektleder har ansvar for relation til bygherre. Der er ikke en adskillelse mellem totalentreprenør og fagentreprenør fsv. angår egenproduktion (beton), så projektleder har derfor direkte ansvar for denne entreprise. Procesleder forestår ugeplanmøder med sjakbajser og deltager i ca. hvert andet byggemøde. Formænd er på byggepladsen ca. en gang ugentligt ifm. byggemøder. Sjakbajserne kan træffe aftaler indbyrdes, dog ikke om økonomi. Sjakbajser deltager ikke i byggemøder, kun hvis formænd får forfald. Endvidere udføres månedsrapportering fra projektleder til J&B s ledelse. Denne omfatter: - udvikling i DB - likviditet - faktureringsgrad - bygherre/rådgivertilfredshed - godkendelse af byggestart - tidsplan overholdelse - PPU - akkorder (hvor stor andel af time i akkorden er dagløn) - mønsterarbejdsplads - arbejdsskader - sygefravær, timelønnede - tilstrækkelige ressourcer Der er herunder (på næste side) vist et eksempel på månedsrapporteringen (Sagsmålstyringskort) og på efterfølgende side er der vist denne rapportering hen over året (Målstyringsudvikling). Sagsmålstyringskortet indeholder en rapportering af økonomi, kundetilfredshed, processer og medarbejderforhold. Målstyringsudviklingen viser udviklingen måned for måned i forhold til målsætningskriterierne med grøn-gul-røde markeringer. 11
12
Målstyringsudvikling Fællesfaciliteter på byggepladsen for alle fag Der var planlagt fælles faciliteter for alle fag (formands/sjakbajs, mødelokale, spiselokale og bad/omklædning) Kort efter byggepladsstart blev der gennemført interviews om brug af trimmet udførelse. Interviews var med totalentreprenør (J&B) projektleder og procesleder samt jord formand. Resultat fremgår af skemaet herunder. Part Spørgsmål Svar Totalentrepre nør -entrepriseleder Påvirker planlagt brug af trimmet udførelse tilbudsgivningen og i bekræftende hvorledes Nej, indtil videre ikke. Der skønnes ikke endnu at være en direkte indflydelse på prisen. Derimod en mere rolig og harmonisk afvikling af byggesagen med færre mangler bedre kvalitet og en tilfreds bygherre. 13
Procesleder Fagentre prenør formand for beton Påvirker brug af indikatorer (herunder PPU) fremdriften og i bekræftende fald hvorledes. Hvorledes medvirker trimmet udførelse til et bedre samarbejde Hvilke udfordringer/vanskeligheder er der ved proceslederfunktionen Påvirker brug af indikatorer (herunder PPU) fremdriften og i bekræftende fald hvorledes. Hvorledes medvirker trimmet udførelse til et bedre samarbejde Hvorledes fungerer samarbejdet med procesleder/sjakbajser Påvirker brug af indikatorer (herunder PPU) fremdriften og i bekræftende fald hvorledes Hvorledes medvirker trimmet udførelse til et bedre samarbejde Der skønnes at være gevinster for alle parter, når det er samme hold fagentreprenører som tidligere. Så går udførelsen mere glat (en jævn byggerytme), og det giver højere kvalitet, mindre spild. J&B anvender erfaringerne fra Habitat. Brugen af procesindikatorer giver forklaringer og overblik over årsager til afvigelser og dermed et bedre grundlag for korrektioner, men hvis det ikke var et krav, ville de ikke blive anvendt i alle sager. Skemaer og grafer bruges til at synliggøre fremdriften. Et vigtigt led er fællesfaciliteter, som medvirker til at skabe andre holdninger til hinanden, så suboptimeringer undgås. Entrepriseleder og procesleder har arbejdet sammen før det er godt. Den store udfordring er at samarbejdsformen er ny for en række af fagentreprenørerne, og at det er svært at få solgt budskabet om gevinst så fagentreprenørerne kan se fordelen. Dialogen på ugemøderne med sjakbajser gør, at problemer tages op i tide. Sjakbajser laver ikke papirarbejde. Trimmet udførelse gør ikke den store forskel tingene sættes i system Ved workshops og ugemøderne 14
6. Workshop 2 Workshop 2 blev afholdt den 25.11.2003. Der deltog: Erik Vestergaard, BBO (bygherren) John Groth, J&B Troels Brandt, J&B Anne Kirstine Vestergaard, J&B Hardy Vølund, Dansk Træemballage Peter Jensen, do Bo Petersen, AI ingeniører Lars Skjern, Tømrer Erik Lund, Tømrer Kaj Munkholm, El Peter Torntoft, Tømrer Claus Bagge, VVS Mogens Høgsted, Vive Consult Der blev gennemgået og kommenteret en række spørgsmål, jf. skemaet herunder: Spørgsmål Fagentreprenører: Hvordan oplevede I projektudformningen - blev jeres forslag brugt? Fagentreprenører: Betød det noget for Jeres medvirken, at I blev valgt uden Svar EL: forslag om at ændre styresystemer fra 230 til 12 V blev indarbejdet. Mindre pladskrav til fremføringer. Medførte El fik en besparelse. Der er kun udført de el-tegninger, der var brug for. Betongulv er støbt i et lag. Dette medførte problemer med fremføring og placering af kabler. Erfaringsmæssigt burde man have ventet med at lægge et overgulv til efter installation. Der anbefales en metode med overgulv af 3 cm sand med udligningspap, hvorpå trægulv lægges svømmende. God trinlydsdæmpning. Mindre byggefugt. Alle installationer i køkken bør placeres så udfræsninger i trævægge undgås. Der er problemer med søm i vægge ved udfræsning. Fræsning skal gennemtænkes. VVS: Placering af teknikskakte blev ændret under projekteringen. Løsningen blev - ud over forbedrede installationsforhold også en forbedring af tilgængelighed. Bygherren tilfreds med ændringen. Ventilationsanlægget blev optimeret, hvad angår de enkelte anlægs størrelser Tømrer: Der har generelt været drøftet en række løsningsdetaljer, f.eks. blev gerichter og bundstykker udeladt ved døre. Ja, man ligger mere energi i sagen, når man er sikker på at få opgaven. 15
udbud? I givet fald hvad betød det? 1. Hvordan oplevede I økonomitilpasningen, var rammerne i orden? 2. Kunne I fastholde et forventet normalt dækningsbidrag? Fagentreprenører: 3. Betød samarbejdsformen noget for jeres priser, og i givet hvad? 4. Anser I jeres priskalkulation for sikrere her end ved en sædvanlig fagentreprise? 1 J&B: Den sum der var til rådighed fra bygherren til entrepriseudgifter, blev af J&B fordelt ud på entrepriserne ud fra J&B s erfaringstal. J&B havde et riskobeløb. Entreprisegrænser var ikke lagt 100 % fast. Der har herefter foregået drøftelser af de afsatte beløb og der er sket ændringer. Tømrer (egenproduktion for J&B): Det havde stor betydning for drøftelserne om prisen, at man selv kunne påvirke projektets udformning, herunder valg af materialer. Der er en intern incitamentsaftale i J&B. 2 J&B: Der kan fastholdes et fornuftigt DB 3: Ja 4: Ja Blev sparerunder undgået? Blev der taget hensyn til logistik ved projektudformningen og til procesplanlægningen generelt? Der har været drøftelser af besparelser løbende gennem projekteringen. Egentlige sparerunder med omprojektering blev undgået. De fleste planlagte besparelser blev det ikke nødvendigt at gøre brug af. Dog blev en besparelse ved at udelade skrå lofter til kip fastholdt, hvilket bygherren fortryder. Der blev optimeret på indleje af fælles stillads. Der har været diskussioner om montagen skulle have prioriteret lodret i stedet for vandret (som udført) for at få lukket husene hurtigere og undgå for megen nedbør i husene. Endvidere er det diskuteret, om man skulle have valgt brug af tagkassetter i stedet for den valgte manuelle opbygning af tagkonstruktionen (også mhp. en hurtigere lukning). Begrundelsen for den vandrette montage var hensyn til montage af badekabinerne. Alle er enige i, at det ville være en god ide at lave et prøvehus tidligt for at få gennemarbejdet alle mål og få drøftet/fastlagt alle detaljer. I sær mål/pladsforhold i køkken og omkring badekabiner kunne være kommet bedre på plads herved. Hvordan oplevede I samarbejdsklimaet i projekteringsfasen? Oplevede I, der var åbenhed om økonomien? Fagentreprenører: Godt. J&B styrede økonomien. Man har i drøftelser fremlagt kalkulationer for at argumentere for priser. Bygherren er tvivlende overfor, om åbne kalkulationer kan fungere pga. entreprenørernes mange afregningsmodeller med grossister, som gør prisdannelsen uigennemskuelig. Nej ikke direkte, men sammen med J&B. 16
Var der samarbejde med de andre fagentreprenører i projekteringsfasen? Hvad kunne gøres bedre hvad angår samarbejdsformen? Man vil gerne arbejde sammen igen. Hvorfor præfabrikation i stedet for byggepladsproduktion? I drøftelserne på workshoppen blev følgende betragtninger lagt frem: ved fabriksproduktion er arbejdslønnen ca. 125 kr. og tidseffektiviteten ca. 80 %. Dvs. den reelle arbejdsomkostning er ca. 155 kr. i timen ved byggepladsproduktion er arbejdslønnen 175-200 kr. og tidseffektiviteten maksimalt 50 %. Dvs. den reelle arbejdsomkostning er 350 400 kr. i timen endvidere er kvalitetsstyringen bedre ved fabriksproduktion og arbejdssikkerheden er højere kr. i timen 400 Produktionsudgift, løn 300 200 100 Fabriksproduktion Byggepladsproduktion 0 Sammenligningen i timesatser medtager ikke kapitaludgifter til produktionsapparatet ved fabriksproduktion. 7. Trimmet udførelse anden fase og afleveringen Omkring nytår 2003/2004, hvor byggepladsens logistik kørte glat med de tilbageværende entreprenører, ophørte de ugentlige sjakbajsmøder, og dag/uge aftaler mellem sjakbajser blev ikke nedskrevet, men har fungeret alligevel. Samtidigt har konduktører/mestre, som deltager i byggemøderne overtaget en del af sjakbajsernes planlægningsfunktion ved trimmet udførelse. Endvidere blev proceslederrollen overtaget af entrepriselederen. 17
8. Workshop 3 Workshop 3 blev afholdt den 24. maj 2004. Der deltog: Erik Vestergaard, BBO (bygherren) John Rasmussen, J&B Lars Pedersen, J&B Marcel Nielsen, AI ingeniører Jørgen Haaning, jord Kaj Munkholm, El Claus Bagge, VVS Heine Bonnevig, Smed Mogens Høgsted, Vive Consult Der blev i plenum forelagt og kommenteret/besvaret følgende spørgsmål om samarbejdet i udførelsesfasen. Endvidere blev forsøgsgrundlaget gennemgået og vurderet, jf. pkt. 9. Spørgsmål Hvordan har trimmet udførelse fungeret på byggepladsen? Svar J&B: Trimmet udførelse fungerede godt i den første halvdel af byggeperioden. Der kræves en stram styring ( hård hånd ) fra totalentreprenøren. For mange vil bestemme. Det er endvidere vigtigt at alle relevante personer deltager på ugemøderne. Der er stor forskel i sjakbajsernes evne til at planlægge eget arbejde, og nogle sjakbajser mangler erfaringer med trimmet udførelse. Jordentreprenør: Trimmet udførelse forudsætter, at indbyrdes aftaler overholdes. Det har ikke fungeret i alle tilfælde. I begyndelsen skabte el forsyning problemer der var ikke styr på el-værket. Arbejdet burde have ligget under jordentreprenøren. Bla. blev ledninger ikke gravet så dybt ned, så gener kunne have været undgået. Trimmet udførelse er en god idé, men mangler en konsekvent holdning til aftaleoverholdelse. Der er også for jordarbejde en stor vejrafhængighed, som kan rykke på tids aftaler. VVS: Der blev ordnet meget i skurene uden at tage hensyn til ugemøderne. Det er et problem, at aftaler på ugemøderne (melllem formænd/ sjakbajser) ikke er juridisk bindende. 18
Generelt: Trimmet udførelse forudsætter et højt niveau af aftale- og fremmødedisciplin. Dette var et problem for nogle fag. Hvorledes har fælles faciliteter fungeret? Der var afsat plads til en formandsarbejdsplads i skuret. Denne er ikke anvendt. VVS vidste ikke den var der. Byggepladsen er for lille til, at en sådan arbejdsplads vil blive brugt. Men ved en større byggeplads var der enighed om at en kontorarbejdsplads ville være en god ting. Der var planlagt fælles frokostskur. Dette fungerede til tømrerne kom på pladsen. Tømrerne udgjorde en stor bemanding (15-20 mand) og ville have eget skur i starten begrundet med opdeling i rygere-ikke rygere. Det var vanskeligt at integrere en gruppe, som var meget større end de øvrige. Generelt kan siges, at det er lettere at integrere grupper, som er jævnbyrdige i størrelse. For de øvrige fag fungerede fælles skur godt der blev ordnet mange ting i middagspausen. Betyder samarbejdsformen noget for økonomien kommer der færre ekstrakrav og i givet fald hvorfor? VVS: Der var ikke ekstrakrav huller i projektet blev lukket under projekteringen. Endvidere blev der udført en mock-up af teknik installationen til hver lejlighed i en container og herved blev den detaljerede udførelse fastlagt og godkendt. El: Byggeriet har for el været specielt med de massive trævægge, og det har medført flere gennemløb end normalt. 9. Forsøgselementerne evaluering af resultaterne Forsøgselementerne er formulerede i godkendt ansøgning om udviklingsbyggeri, dateret den 16. april 2002. Herunder er forsøgselementerne anført til venstre og parternes bemærkninger i midten. Parternes vurdering er anført til højre ud fra skalaen: Opfyldt Opfyldt delvist Ikke opfyldt 19
Forsøgselementer Parternes bemærkninger Parternes vurdering Brug af workshops i planlægnings- og projekteringsfaserne Workshops har været gode for projektet og samarbejdet. Der er ikke sket projektering på workshops. Fagentreprenørernes inddragelse i projektudformningen - valg af fagentreprenører ud fra motivation Producenter af præfabrikerede byggekomponenter skal inddrages tidligt Undgå sparerunder Fleksible entreprisegrænser Bygbart projekt med inddragelse af hensyn til logistik og høj færdiggørelsesgrad Fælles faciliteter på byggepladsen Højt informationsniveau, engagement og loyalitet over for projektet Partnering samarbejdet - inddragelse af fagentreprenører og håndværkere Resultatmål: Projektets realisering forventes at kunne give et specifikt billede af, hvilke processer i projektets faser der tilstrækkeligt understøtter hinanden og sikrer projektets videre fremdrift mod de Fagentreprenørerne har fået god indflydelse på projektets udformning Inddragelsen har fungeret godt for træelementer og badekabiner. Næste gang bør der projekteres med tagkassetter og leverandøren skal med i det tidlige samarbejde. Der har været pristilpasninger for fagentreprenørerne. Det har været en fordel, at fagentreprisegrænser har kunnet tilpasses løsningerne i projekteringsfasen. Der var problemer med badekabiner, som blev producerede i Prag. Problemer var både kvalitet og leveringstider. Problemerne med badekabiner gjorde, at man besluttede en vandret montage i stedet for lodret. Dette forårsagede problemer med vand. Set efterfølgende skulle man have valgt forsinkelsen. Jf. bemærkninger ovenfor under workshop 3. Der har generelt været en høj loyalitet over for projektet. Generelt skønnes samarbejdet at have været en succes bla. med en næsten mangelfri aflevering. Den store lønforskel mellem håndværkere har givet problemer. Forskellen er på over 100 kr. i timen og findes mellem håndværkere hos totalentreprenørens egenproduktion. Entrepriselederen har ikke indflydelse på disse forhold. Forskellen understøtter ikke et samarbejde, hvor man hjælper hinanden. 20
ønskede succesparametre i området Samtidig forventes, at projektet vil give bygherren dokumenteret merværdi som resultat af processernes succesfulde gennemførelse. Der er gunstig mulighed for sammenligning med tidligere udførte byggerier i området De økonomiske resultater Bygherren skønner at have fået samme kvalitet, som andre byggerier, men noget dyrere. Bygherren er dog samlet set tilfreds med byggeriet. J&B: positivt DB, men ikke så godt som budgetteret Murer, tømrer, VVS og EL: som forventet Jord: gået over forventning 10. Anbefalinger Følgende er de anbefalinger, som er fremkommet gennem drøftelserne af, hvad der kunne gøres bedre næste gang. Fagentreprenører skal udvælges efter positiv holdning og engagement i samarbejdsformen Brug af mock-up er hensigtsmæssigt ved et byggeri, som for mange fag indeholder nye løsninger Der skal inddrages flere fag/leverandører i samarbejdet Der skal gøres mere ud af at sikre aftaledisciplin og være konsekvenser ved ikke overholdelse af aftaler Der bør ikke på pladsen være fag med markante lønforskelle Bygherren ønsker rådgiverne mere synlige i udførelsesfasen, så intentionerne i projektet fastholdes 21