Skolelederberetning til generalforsamlingen april 2016. Kære generalforsamling Så gik der atter et år på Enghaveskolen. Jeg vil i min beretning runde en af de frie skolers udfordringer, fremhæve elementer af det, der er foregået på skolen siden sidste generalforsamling og give jer et lille indblik i tankerne om fremtiden. Inden vi kommer dertil, vil jeg sige, at jeg er både stolt og ydmyg over at stå her i dag. Jeg er stolt på skolens vegne, fordi det går godt på Enghaveskolen, vi har aldrig haft flere elever på skolen, end vi har nu, og vi har aldrig haft større søgning til skolen, end vi har i øjeblikket. Jeg er også ydmyg, for med den succes følger naturligt et stort ansvar for, at vi som skole lykkes - at vi til stadighed er en god skole for vores nuværende og fremtidige elever. På sidste generalforsamling var der en blandt jer, der spurgte til om vores stigende elevtal udelukkende skyldes, at der var udfordringer for vores nabo-folkeskoler og folkeskolerne generelt. Det er stadig et yderst relevant spørgsmål at stille sig som friskole. Som jeg også sagde sidste år, kan jeg ikke afvise, at det netop er tilfældet. Min fornemmelse er dog, at der også er andre forklaringer på det, jeg vil tillade mig at kalde vores succes. Som altid er der vældig debat om folkeskolen i øjeblikket. Dels af reformens indhold og virkninger, dels af folkeskolernes pressede økonomi og ikke mindst af folkeskolens mål. Med folkeskolereformen kom et øget fokus på faglighed. Alle børn skal blive så dygtige som muligt, for at vi kan klare os i konkurrencen med verdens øvrige lande, lød begrundelsen. Første del af det udsagn: at alle børn skal blive så dygtige som muligt, kan ingen af os være uenige i. Ingen vil vel sige, at det er ok, kun at blive halvt så dygtig som muligt???!!! Det er den anden halvdel af udsagnet: for at vi kan klare os i konkurrencen med verdens øvrige lande, der er stof til diskussion. De skarpeste kritikere af folkeskolen, her i blandt Thomas Rømer, som var her hos os til debataften i sidste skoleår, udlægger netop den del af udsagnet, som bevis for, at det politikerne ser som folkeskolens vigtigste formål, er at gøre eleverne til små soldater i konkurrencestatens tjeneste. Disse kritikere klandrer folkeskolen for ensidigt at have fokus på kompetencer, faglighed og målbar læring. Det man med et måske lidt gammeldags ord kan kalde dannelsen er under pres i folkeskolen, fordi det er vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at måle og veje dannelse, og al læring i folkeskolen skal kunne måles og vejes, det kom med reformen. 1
Dengang de første friskoler blev oprettet i DK, var det som protest mod, den undervisning og undervisningsform, der var i folkeskolen. Forældre gik sammen og oprettede friskoler, fordi de ville noget andet med deres børns skolegang, end det folkeskolen kunne tilbyde. De foretog et bevidst valg på deres børns vegne. På Enghaveskolen, som på mange andre frie skoler, har vi altid prioriteret dannelse højt. I perioder har det ikke været let at argumentere for, da det netop ikke kan måles og vejes. Alligevel har vi holdt fast i, at dannelse af vores elever er lige så vigtigt som rå faglighed. Min fornemmelse er, at vi netop her har fat i noget, der bidrager til vores fremgang. Forældre har fået øje på, at vi vægter dannelse af det hele menneske, og de vælger os til af den grund. Som sagt, så er det min fornemmelse, og jeg kan desværre ikke bevise den, min fornemmelse er ikke spor evidensbaseret. Hvis ikke vi kan måle og veje dannelse, hvad er det i det hele taget så for noget?? Jeg skal gerne indrømme, at det kan være svært at forklare uden at blive fluffy eller ulden i munden. Men nu forsøger jeg med hjælp fra to herrer. Jens Erik Kristensen forsker ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, beskriver dannelse som: citat det, der bliver tilbage, når man har glemt alt det, man har lært og er uddannet til, de efterladte personlige spor i selvforståelse, identitet og opførsel citat slut. Per Schultz Jørgensen, psykolog og forfatter til en lang række af bøger, taler om dannelse som karakterdannelse hos den enkelte med opmærksomhed på at denne karakterdannelse sker i et fællesskab. Karakterdannelse rummer blandt andet evnen til empati, selvregulering, social fleksibilitet, evnen til samarbejde, evnen til at holde ud. Som fri skole skal vi adskille os fra folkeskolen for at have vores berettigelse, min budskab er, at det gør vi på Enghaveskolen ved at have fokus på dannelse i vores hverdag med eleverne. Jeg blev glad, da jeg oplevede elevernes tale til lærerne efter den sidste musicalforestilling. Alberte fik meget præcist sagt, hvad dannelse f. eks. er på Enghaveskolen. Det har forældre opdaget, og derfor bliver vi valgt til. Når det er sagt, er vi ikke blinde for, at nogle forældre nok vælger os, fordi vi har få elever i klasserne, et overskueligt miljø, fordi bedstevennen skal starte på skolen eller måske sågar fordi vi har lækre lokaler. 2
Nu kommer jeg så til det jeg i indledningen kaldte en af de fri skoler udfordringer. I disse år, hvor man i folkeskolen skal rumme stadig flere elever, der tidligere var placeret i specialtilbud, kommer der naturligt også fokus på de frie skolers bidrag til at løfte denne opgave. De frie skoler bliver kritiseret for ikke at rumme disse elever og således ikke bidrage til at løse opgaven. Dansk Friskoleforening har lavet en undersøgelse for at kortlægge, om de frie skoler tager deres andel af disse elever. Undersøgelsen viser, at det gør de frie skoler på helt samme niveau som folkeskolerne. Undersøgelsen viser dog også, at der er store udsving fra skole til skole. Nogle skoler bidrager i høj grad og rummer mange af disse elever, mens nogle skole ikke har en eneste. I det forgangne år har ledelse og bestyrelse haft en debat om Enghaveskolens bidrag i den sammenhæng. Både bestyrelse og ledelse har den holdning, at Enghaveskolen skal kunne rumme elever med særlige udfordringer, da det er vigtigt for vores elever at opleve samfundets mangfoldighed afspejlet i skolens elevsammensætning. Vi er en af de skoler, der bidrager, vi har elever, der er udfordret. Jeg vil nu give jer et indblik i de grundtanker, der ligger bag skolens arbejde med inklusion eller rummelighed. Det er en politisk beslutning, at næsten alle elever skal kunne rummes inden for normalområdet. Det er en god tanke, da vi i skolerne for år tilbage ekskluderede for mange elever ud i specialtilbud. Groft sagt var tilgangen i skoleverdenen generelt dengang, at eleverne skulle passe til skolen, ellers var der noget galt med eleverne. Nu har vi heldigvis en anden indstilling, vi kigger på, hvordan vi kan indrette skole og pædagogik, så det passer til de børn, der kommer i skole. På Enghaveskolen deler vi opfattelsen af, at det er bedst for langt de fleste børn at blive inkluderet. Vi har den holdning, at det altid er hensynet til det enkelte barns trivsel og klassens trivsel, der skal afgøre, hvorvidt et barn kan rummes i normalområdet. Lige nu forhandler Dansk Friskoleforening med repræsentanter på Christiansborg for at få afklaret rammerne for, hvordan de frie skoler kan bidrage til undervisningen af de mange flygtningebørn, der er kommet og kommer til DK. Vi ser frem til, at der forhåbentligt bliver aftalt en fornuftig model for økonomi og øvrige vilkår, så er vi på Enghaveskolen klar til at tilbyde vores hjælp til løsning af opgaven. 3
Inklusion eller rummelighed handler ikke kun om inklusion af de børn, der er på grænsen til at kunne rummes i normalområdet eller integration af flygtningebørn. For os på Enghaveskolen handler det i ligeså høj grad om at skabe en skole, hvor alle børn trives godt og følger sig rummet. Vi har derfor fokus på elevernes trivsel, og vi arbejder med at blive dygtigere på det område hele tiden. Ikke fordi vi tror på, at vi kan skabe en skole, hvor ingen børn har det svært, men fordi vi tror på, at vi altid kan blive dygtigere til at hjælpe de elever, der får det svært ind i mellem. Mange faktorer spiller ind på elevers trivsel, nogle faktorer har vi som skole indflydelse på, og andre er udefrakommende, hvor vi som skole ikke kan fjerne det, der er svært for eleven, men hvor vi gennem professionelt arbejde kan gøre det nemmere for eleven at være i det, der er svært. Et eksempel på det er de børnegrupper, vi har oprettet på skolen som et tilbud til børn med skilte forældre. I efteråret startede gruppen med de ældste elever. De har inden vinterferien afsluttet deres forløb. Uden at jeg kan referere dem enkeltvis, af hensyn til tavshedspligt, så kan jeg godt sige her, at de har været meget positive og melder tilbage, at de har haft stor glæde af at deltage i et forløb. I dette skoleår er et andet nyt tiltag sat i søen, nemlig vores Kursuscenter. Kursuscenteret er en videreudvikling af det, der i gamle dage hed specialundervisningen. Tidligere fik elever med faglige vanskeligheder typisk tildelt et antal faste støttetimer hver eneste uge hen over skoleåret i et specifikt fag. Det gav naturligvis faglig udvikling hos det enkelte barn, men kunne også nemt blive en selvfølge og en sovepude, der ikke gav mest valuta for pengene. Vi har nu oprettet Kursuscenteret, hvor elever kan få kortere mere intensive og målrettede kurser i faglige områder, hvor de har behov. Lærerne i Kursuscenteret tilbyder også klassekurser for hele klasser, hvis der viser sig behov fagligt eller socialt. Vi oplever, at Kursuscenteret har givet os en høj grad af fleksibilitet, når det handler om at støtte eleverne. Vi kan hurtigere give elever hjælp, når der opstår behov. Ligesom vi hurtigt kan udrede specifikke faglige vanskeligheder gennem test. En af de pædagogiske debatter der har fyldt blandt personalet på Enghaveskolen i dette skoleår er Hvordan fremmer vi elevansvarlighed hos vores elever? Vores diskussioner har åbnet vores øjne for, at der er mange ting, vi som personale kan gøre anderledes end hidtil for at give vores elever en øget ansvarlighed. Hvor er det sundt, når vi prioriterer tiden til det og tør spørge hinanden, hvorfor vi gør, som vi gør i vores daglige omgang med eleverne. 4
Fint i tråd med disse diskussioner kom vores spændende foredragsaften med Jens Andersen om forældres betydning for udvikling af robusthed hos børn. Selvom foredraget med mange provokerende udsagn og påstande, var rettet til jer forældre, gav det os ansatte mange lærerige pointer med, som vi bruger i hver dag med eleverne. Jeg har en klar fornemmelse af, at I forældre også fik mange relevante pointer med jer hjem. Der var vist ingen i lokalet, der kunne sige sig fri for at blive ramt af den skarpe og humoristiske måde at udstille alle os forældre på. Jens Andersens slides fra aftenen ligger stadig på Intra, hvis I vil se eller genopfriske hans pointer. Som Mette lige nævnte i sin beretning er medarbejdertrivsel et område som Stine og jeg tager meget alvorligt og arbejder fokuseret med. Når jeg siger det, så kan I naturligt tænke Jamen jøsses, er det da helt galt fat med medarbejdertrivslen på vores skole??? Jeg vil berolige jer med det samme. Nej, det er slet ikke galt fat. I ledelsen har vi den holdning, at medarbejdertrivsel altid er vigtigt, og ikke mindst på en skole, da det er en forudsætning for elevtrivsel. Medarbejdere der trives har langt større overskud til at fremme og skabe trivsel blandt eleverne, de har også langt større overskud til at skabe udvikling, medarbejdere der trives er fundamentet for at have den gode skole vi har og gerne vil have i fremtiden. På GF sidste år fortalte jeg om, at vi netop havde sat gang i en udviklingsproces omkring overbygningen. Jeg sagde også, at I ville høre nærmere efterhånden, som vi var klar med nye udviklingstiltag. Processen har været lang, og vores overbygningsteam har været vidt omkring i deres udviklingstanker. Når der skal tænkes nyt, tvinges man jo samtidig til at kigge på det allerede eksisterende. Når meget af det velkendte fungerer godt, kræver det grundige overvejelser og livlige diskussioner for at nå frem til, hvilket indhold og hvilke traditioner der skal bevares og hvor der skal nyt til. Overbygningsteamet har lagt et stort arbejde og engagement i processen. De har fremlagt deres tanker og ønsker til nye tiltag for hele lærergruppen, der efterfølgende har drøftet dem og kommet med kvalificerende indspark. I sidste ende er det ledelsen, der har godkendt og besluttet. Det er planen, at vi efter sommerferien indarbejder de nye ting. Da vi endnu ikke har de sidste detaljer på plads, får I ikke den store orientering her. Jeg kan dog godt løfte sløret for dele af planen: Skolens overbygning kommer næste skoleår til at bestå af 7. 9. klasse. 5
9. klasse får PM-fag sammen med 7. og 8. klasse. Overbygningen får en ugentlig fælles fordybelses-/projektdag med plads til faglig fordybelse også på tværs af klasserne og projektarbejde. Der bliver lavet om i lejrskolestrukturen, da 6. klasse ikke længere er en del af overbygningen. 6. klasse får PM-fag i en struktur, der ligner den 4. og 5. klasse har. Når man beslutter ændringer i en del af skolen giver det ofte også konsekvenser for skolens øvrige klasser. Sådan er det også i dette tilfælde. Hver gang vi taler om udviklingstiltagene for overbygningen, bliver vi opmærksomme på nye muligheder for de øvrige klasser, der åbner sig så at sige nye udviklingsområder, der skal arbejdes videre arbejdes med. Det er en inspirerende og også krævende proces at være en del af. Vi kan ikke svare på alle spørgsmål lige nu, og vi må tåle, at de uløste spørgsmål og beslutninger, der skal træffes, står i kø. En af de ting vi skal arbejde videre med som udløber af disse beslutninger, er etablering af et egentligt mellemtrin på Enghaveskolen. Det arbejde bliver spændende at gå i gang med i det kommende skoleår. Det er herligt at opleve, at drøftelserne på lærermøde omkring overbygningen giver anledning til, at lærerne i lille team engageret ytrer, at de også gerne vil i gang med at kigge på, hvordan vi kan udvikle vores indskoling. Skønt når engagementet smitter. I forældre vil selvfølgelig få en grundig orientering om vores nye overbygning med uddybende forklaringer. Hvordan det kommer til at forgå, har vi ikke besluttet endnu, vi ønsker en løsning, hvor flest mulig forældre deltager. Om det bliver et orienteringsmøde inden sommerferien for alle, eller det bliver orientering på første forældremøde i næste skoleår eller noget helt tredje, vil tiden vise. Sidste år på GF talte jeg også om øget brug af digitale læremidler på Enghaveskolen. Vi er nået et lille stykke i dette skoleår med f. eks. fagportaler i historie, men vi har stadig ladt noget tilbage at ønske på det felt. Vi har behov for at lave en mere samlet plan for skolens brug af IT, som kan indgå i prioriteringen af skolens ressourcer sammen med ønsker til renovering, som Søren kommer mere ind på. Det er aldrig kedeligt eller ensformigt at drive en skole, som Enghaveskolen. Hvis vi ikke selv kan finde på områder, der skal kigges på og udvikles, så kan vi være sikre på, at der ude fra nok skal komme ting, vi skal forholde os til. Så sent som i går morges hørte jeg et pålideligt rygte om, at vi næste år til 1. marts efter al sandsynlighed skal være klar til at modtage førskolebørn, altså de børn, der normalt først plejer at starte hos os i august. Jeg ved endnu ikke mere, end at tiltaget efter 6
sigende er en del af kommunens budget for 2017. Hvis det bliver besluttet, vil vi nok blive tvunget med i ordningen, selvom vi er friskole, og så går vi i gang med at skabe de bedste rammer for de børn, vi så skal tage i mod i marts. Nu vil jeg slutte min beretning, Jeg håber, at I vil spørge, hvis I ønsker noget uddybet, eller har spørgsmål til emner, jeg ikke har berørt. En stor tak for året, der er gået, skal lyde til hele personalet for jeres indsats og engagement. Som jeg også sagde sidste år, så er I hver dag afgørende for, at vores elever har en lærerig og tryg skoledag - uden jer gik det slet ikke - TAK. Tak til bestyrelsen, jeg sætter pris på samarbejdet med jer. Det store engagement I har, der på bestyrelsesmøderne kan komme til udtryk i lange og passionerede debatter om mange forskellige facetter af det at drive skole, er en stor støtte for Stine og jeg i vores daglige arbejde med at lede Enghaveskolen. I lader os heldigvis aldrig falde hen på automatpiloten, tak for det. Tak til Tove for årets tilsyn. Det er særligt med dig i år, så vi vender tilbage til dig senere på aftenen. Og så til dem, der er grundlaget for, at vi har skole, nemlig jer forældre. Tak til jer, fordi I viser os den tillid, at I vælger, at jeres barn eller børn går på Enghaveskolen. Det er et privilegium at have en forældreflok som jer at samarbejde med. Tak for ordet. Lisbeth Larsen, april 2016. 7