Undersøgelser på dansk grund peger i samme retning, eksempelvis Medierådets undersøgelse : Børn og



Relaterede dokumenter
Læsning på nettet om at lave et projekt i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Helle Bonderup Grene, adjunkt i dansk, VIA UC

På kant med EU. Det forgyldte landbrug - lærervejledning

Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Afsluttende rapport til Nationalt Videnscenter for Læsning vedrørende projektet:

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning

meget svært ved at anvende et enkelt layout i elektroniske tekster Er usædvanlig god til/meget god til/god til/har svært ved/har

Informationskompetence i teori og praksis. Susanne Thrige Handelshøjskolen i Århus

Projektaftale Udskolingens søge- og informationskompetencer på Glostrup Skole

Søg og du skal finde Internettet i danskundervisningen på mellemtrinnet

Prøveform og prøvebestemmelse

Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

Gode digitale vaner i småbørnsfamilier. Præsentation, formål og projektplan

Digitale medier i dansk

Dorthe Carlsen Udvikling og forskning UC Syddanmark Den digitale skole når læring går på nettet,

Wiki, den er altid god! Afgangselevers faglige læsning på internet med fokus på den kildekritiske dimension

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne

DIGITAL DANNELSE OG DIGITALE KOMPETENCER

UDDANNELSE TIL MATEMATIKVEJLEDER PÅ DE GYMNASIALE UDDANNELSER

Bilag 3d: Støtteerklæringer til lex.dk

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

At bygge praksisfællesskaber i skolen

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Undervisningen tager udgangspunkt i den enkeltes elev aktuelle standpunkt.

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Fælles studieplan for hold 2816 og Grete Dolmer og Rasmus Fink Lorentzen

Rikke Christoffersen Denning 2017

Klassens IT og medie checkliste Indskoling

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense,

Kommentar til Johannes Fibigers oplæg Helle Munkholm Davidsen, UCL. U N I V E R S I T Y C O L L E G E L I L L E B Æ L T I ucl.dk

Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Læsning Fremstilling Kommunikation

IT-integrationsplan Januar 2004

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Dansklærernes dag et læringsperspektiv

IT-handleplan for Toftlund Distriktsskole

Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning

GeoGebra, international videndelingimellem. Morten Misfeldt

Multimodale tegn og tekster i et læringsperspektiv

Introduktion til beskyttelse af personlige oplysninger

Fra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget. Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Digitalt forsøg Dansk A hf Konference Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1

De skriftlige prøver i dansk med adgang til internet.. Maj 2017

Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen.

Lærerarbejde på uddannelse & læreruddannelse på arbejde

Søg og du skal finde

Fakta-ark 12 Hvad siger forskning og analyser om skolestrukturens betydning

Didaktik 2.0. læremiddelkultur. mellem tradition og innovation. Af Karsten Gynther, lektor

Årsplan for Læringscenteret på Borris skole

Prøverettede forløb i. SøgSmart

Inklusion i Den Digitale Skole

Bibliotekerne og almendannelse i det digitale mediemiljø

Følgeforskningsprojekt tilknyttet 4-10 ph-d. stipendiet for Liv Fabrin, IUP/UCC

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Center for Grundskoleforskning. En massiv satsning på Det nye DPU

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Kompetenceplan for LC-netværket

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

It i skolen. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Univeristy College Syddanmark, 12. maj 2011

Hvad siger forskningen om digital læring? Elevernes motivation og læring med it.

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration Efterår 2018

Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Hvidovre, Scandic Kolding, foredrag & konferencer

Selvevaluering 2015: it-området

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

DaDi Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

De fire kompetencer i oldtidskundskab

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Et eksempel. Det kan være en god ide at vise en oversigt over det du vil tale om, men du sammensætter selv programmet

Pædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Dansk, klassetrin

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis?

DIKU-Konference om digital læring 2. oktober Hvilke digitale værktøjer og teknologier virker?

Krav til informationssøgning jf. ny vejledning

- en effektundersøgelse

Demokrati og medborgerskab. Med fokus på integration SO. November 2017 H C Ørsted Gymnasiet Frederiksberg

Publikationer. Sociale medier i skole og fritid Nyboe, L. & Grønning, A. 3 mar København: Akademisk Forlag.

PROJEKTANSØGNINGSSKEMA

INDHOLD. Baggrund 2 Værktøjet 5 Workshoppen 9 Resultaterne 11 Udbredelse 17 Medieomtale 18

PRÆSENTATION AF CENTRET

Læseplan for DIGITAL DANNELSE socialt, etisk

Journalistisk Håndværk 2 Læseplan

Workshop - Skoleteknilogi 24. august 2010 Bryd skolens vægge ned!

It-bogen for Klasse. It-bogen for Klasse. It-bogen for Klasse. It-bogen for Klasse. It-bogen for 3. klasse

Digital strategi i paddehatten

Social arv, unges uddannelsesforventninger og social baggrund

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Læsebånd Friskolen Østerlund

Søren Gyring-Nielsen Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Nemt på Nettet IT-kursuskatalog EFTERÅR 2015 NEMT PÅ NETTET

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:

Transkript:

Projekt: Afgangselevers faglige læsning på internet med fokus på den kildekritiske dimension Projektdeltagere: Adjunkter i dansk ved LIÅ- Læreruddannelsen i Århus: Helle Bonderup Grene og Henny Stouby Udgangspunkt for projektet: I et videnssamfund er det vitalt, at borgerne er i stand til kvalificeret at søge og vurdere information, men nyere forskning viser, at Googlegenerationen ikke er blevet bedre til at færdes på internettet, selvom de er vokset op med adgang til dette i. Googlegenerationen søger tilsyneladende ikke mere kompetent og kildekritisk end tidligere generationer. Noget tyder snarere på, at det går tilbage, hvad angår kildekritiske færdigheder på nettet. Ifølge en undersøgelse fra British Library ligger unges evne til at søge på nettet på samme niveau som tidligere generationers. ii Selvom den seneste generation er vokset op med nettet, har de unge problemer med at forstå og identificere pålidelig information. De har svært ved at skaffe sig overblik, er utålmodige i søgeprocessen, har besvær med at bruge bibliotekssystemer og tilsvarende databaser. Og de er tilbøjelige til at være ukritiske over for data fundet på nettet. Undersøgelser på dansk grund peger i samme retning, eksempelvis Medierådets undersøgelse : Børn og unges brug af internettet i fritiden, april 2007. Et af undersøgelsesresultaterne er :... Godt fire femtedele af respondenterne angiver, at de altid eller ofte stoler på det, de bruger fra internettet til lektier, og 60 % angiver, at de sjældent eller aldrig ser efter, hvem der har skrevet det, de bruger til lektier, fra internettet. iii Respondenternes vurdering af internettets troværdighed kan altså betragtes som uhyre naiv, idet de forventer, at kilderne har samme mål, som de selv Kirsten Drotner, Politiken 20.1.08. de kompetencer, som de unge får, opnår de ved at anvende digitale medier i fritiden, ikke i skolen. Der er i dag et stigende gab mellem de kompetencer, dansk uddannelsespolitik prioriterer, og de kompetencer, befolkningen har brug for i videnssamfundet. Ugebrevet A4 7.april 2008 har i samarbejde med Danmarks Statistik sat fokus på sammenhængen mellem social status og mulighed for tilegnelse af it-kompetencer. Samkøringen viser, at der er store forskelle på, hvad pc en bliver brugt til i de danske børnefamilier. Der er ifølge undersøgelsen grund til bekymring, for at børn af svage familier bliver hægtet af it-udviklingen.

I familier med høje uddannelser søges der på livet løs, mens familier lavt på den sociale rangstige bruger pc en som en ren spillemaskine. iv Set i sammenhæng med denne udvikling bliver skolens opgave vigtig, idet eleverne i stigende grad bør udvikle disse kompetencer i skolen, og ikke være afhængige af egen indlæring i fritiden, da dette som ovenfor nævnt kan være med til at cementere de sociale uligheder. Projektmål: Meget tyder således på, at det for den store gruppe unge ikke går fremad med den kildekritiske bevidsthed, og at der er en social svaghed indbygget i den måde, de unge tilegner sig kildekritiske kompetencer i dag. Når vi m.a.o. slipper de unge løs for at søge information på internettet i undervisningen. så er det til benefice for de unge, som har haft mulighed for at blive undervist af deres forældre. Dette på trods af at skolerne har fået flere computere, og lærerne deltaget i det storstilede projekt itkørekort, hvor der bl.a. blev undervist i kildekritikkens problematik, og at de nuværende Fælles mål også har inkorporeret den kildekritiske dimension i danskundervisningen: Slutmål efter 9.kl: søge information på forskellige måder og i forskellige medier samt vælge den informationskilde, der er mest hensigtsmæssig Vejledning: I arbejdet med søgning og anvendelse af søgningsresultater fokuseres der i stigende grad på kildeangivelse og kildekritik. Meget tyder, som sagt, at eleverne stadig er for overladt til sig selv, når de anvender internet til faglig læsning, og at undervisningen ikke tilbyder et tilstrækkelig godt stillads for deres læseproces. Den sociale skævhed i tilegnelsen af it-kompetencer udgør efter vores mening et centralt demokratisk problem. Som borgere i et demokratisk samfund må det formodes at være vanskeligt at komme uden om at skulle anvende en række genrer på internettet. Det vil være af afgørende betydning, at eleverne, når de forlader skolen, kritisk kan afgøre afsenderforhold, og forholde sig til, hvorledes tekster sprogligt søger at påvirke læseren Vi vil derfor i vores projekt fokusere på begrebet kildekritik Kildekritisk kompetence i forbindelse med brug af internettet i den faglige læsning i skolen er kun sparsomt afdækket på dansk grund. Mange påpeger problemet, men få går tæt på problemstillingen i et socialt lys. På denne baggrund vil vi etablere en mindre kvalitativ undersøgelse, hvor vi går tæt på en udvalgt gruppe afgangselevers håndtering af kilder på internettet, når de søger information om et givet emne.

Viden på området: Den ene af os Henny Stouby- udgav i 2007 bogen: På nettet i dansktimen et anslag til en danskfaglig internetdidaktik. I bogen konkretiseres informationssøgningens problemstillinger i en 6. klasses færd på nettet, fra de søger på ordet hekse, til de står med en bunke print fra nettet, og den gør opmærksom på de faldgruber i søgeforløbet, som både elever og lærere bør kende. De fundne print sammenlignes med en fagbog om samme emne og analyseres ud fra begreberne læsbar, læselig, læseværdig set i lyset af en konkret kommunikationssituation. Bogen påpeger, at fuldtekstsøgning i fx google for en skoleelev er en langt mere kompliceret og sammensat proces end den pædagogiske diskussion hidtil har synliggjort og peger på behovet for at udvikle det, man kan kalde kritisk semiotisk literacy. Bogen er skrevet på et erfaringsbaseret grundlag. Det vil sige et arbejdsliv som dansklærer og bibliotekar. De spørgsmål, bogen rejser, bakkes dog tilsyneladende op af resultaterne i en række forskningsprojekter : Jeppe Bundsgaard: Bidrag til danskfagets it-didaktik (Ph.d.projekt) Ivar Bråten : Learning in a knowledge society: constructing meaning from multiple information sources. Norges Forskningsråd 2006-2008. Louise Limberg m.fl. : Textflytt och sökslump informationssökning via skolbibliotek. Kalmar 2004 AnnBritt Enochsson: Meningen med Webben. Doktorafhandling Karlstad: Karlstads University Studies 2001:7. Pernille Ratleff: Børn og unges brug af internettet i fritiden, DPU. April 2007 Problemformulering: Hvordan udvælger elever i de ældste klasser i folkeskolen de tekster de finder relevante for et givet læseformål, når de anvender internettet som informationsresource? Undersøgelsen vil både søge at belyse problemstillingen adfærdsmæssigt hvad gør eleverne? og kognitivt hvad tænker de om det? Desuden vil undersøgelsen søge at forstå adfærd og kognition på baggrund af den undervisning, eleverne har modtaget mht. kildekritik. Afgræsning af det empiriske felt. 9.klasse Vi vil af hensyn til belysningen af den sociale dimension arbejde med elever fra tre skole typer. Den undervisningsorienterede privatskole, ex. Elise Schmidts Skole i Århus Folkeskolen, der repræsenterer et bredere socialt spektrum, ex. Jellebakkeskolen i Århus

En skole med et elevgrundlag, der udelukkende er af anden etnisk herkomst ex. Tovshøjskolen i Århus Metode: Kvalitativ undersøgelse af en mindre gruppe elever i 9.klasses håndtering af kilder. Vi konstruerer en opgave i form af en problemstilling fx Er mobiltelefoner farlige? Det er vigtigt at en søgeproces på baggrund af den given problemstillingen giver sig udslag i både faktaorienterede og opinionsorienterede tekster. Vi lader eleverne arbejde i par. Vi beder eleverne tænke højt sammen og overvåger søgningen ved hjælp af video. Vi gemmer elevernes søgesti. Vi interviewer eleverne efterfølgende. Vi interviewer deres dansklærer (evt. og / eller andre relevante lærere) mhp. at søge oplysning om omfanget af undervisning i kildekritik. Forskningssamarbejde: Jeppe Bundsgaard Ph.d. og adjunkt i kommunikative kompetencer ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Medlem af Forskningsprogrammet for Medier og IT i læringsperspektiv ved Danmarks Pædagogiske Universiteter Har givet tilsagn om at ville være tilknyttet projektet som vejleder Milepæle: Juni 2008 Indsendelse af ansøgning 17 aug. 2008 Metodeseminar ved Henning Salling Olesen RUC - for udviklingsprojekter ved LIÅ- Læreruddannelsen i Århus 31 aug. 2008 Møde med centerleder Klara Korsgaard. Aftale om, timetallet taget i betragtning, at skærpe projektets vinkel. Valg mellem at fokusere på læseprocessens problematik eller på kildekritikkens problematik. 8.sept. Konference NVL Nationalt Videnscenter for Læsning. I vores sammenhæng et yderst relevant oplæg ved Ivar Bråten. Ult. Sept. Kontakt til Jeppe Bundsgaard og Ivar Bråten. 1.okt. Frist for rev. ansøgning 30.okt Metodeseminar NVL - Nationalt Videnscenter for Læsning

10. nov Proces- seminardag LIÅ Læreruddannelsen i Århus Nov. dec. Jan 2009 Feb-marts Marts Juni Efterår 2009 Formulering af status på området. Programseminar ved LIÅ Afklaring af metodiske problemer. Endelig etablering af undersøgelsesdesign. Emperi Efterbehandling af emperi Formidling Formidling: Artikelskrivning. Kurser for undervisere ved læreruddannelser i samarbejde med Dansklærerforeningen. Foreløbig litteraturliste: Frechette,Julie : Developing Media Literacy in Cyberspace: Pedagogy and Critical Learning for the Twenty- First-Century. Praeger 2002 Bråten, Ivar: Læseforståelse-læsning i videnssamfundet teori og praksis Kress, Gunther: Literacy in the New Media Age Burbules, Nicolas C: Rhetorics of the web: Hyperreading and critical literacy i Page to screen. Forlaget Routledge 1998 Livingstone, S. & Bober, M. (2004). Taking up online opportunities? Children s use of the Internet for education, communication and participation. E-Learning, 1, 3, 395 419. Mary K. Chelton and Colleen Cool ( red) : Youth information-seeking behavior : theories, models, and issues Richard E. Mayer: The Cambridge handbook of multimedia learning Davis Buckingham: Media education : literacy, learning and contemporary culture.reprinted. 2007 Louise Limberg m.fl. : What Matters? Shaping Meaningful Learning through Teaching Information Literacy [1]TIDSSKRIFTSARTIKEL: Libri. Annbritt Enochsen: Sant eller falskt på nätet: tonåringer resonerar om kritisk granskning i Holm 2008 ii http://www.bl.uk/news/pdf/googlegen.pdf iv http://www.ugebreveta4.dk/~/media/uba4/2008_13/a4_2008_13.ashx