Læsning på nettet om at lave et projekt i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Helle Bonderup Grene, adjunkt i dansk, VIA UC

Transkript

1 side 48 Læsning på nettet om at lave et projekt i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Helle Bonderup Grene, adjunkt i dansk, VIA UC

2 Hvem undersøger egentlig, hvad der faktisk foregår i skolen? Ja, det gjorde bl.a. en del af de projekter, vi kendte fra hjemmesiden for Nationalt Videncenter for Læsning. Vi var derfor ikke i tvivl om, at vi ønskede at samarbejde med centret, da vi ville undersøge, hvad der sker, når børn og unge læser og søger på internettet. Nationalt Videncenter for Læsnings hjemmeside, tidsskriftet Viden om Læsning og konferencer var velkendte for os fra en brugervinkel, og vi håbede som projektmedarbejdere både på at kunne bidrage til ny viden og at få del i den viden og det netværk, centeret på forholdsvis kort tid har opbygget. Samarbejdet har på langt de fleste områder levet op til vores positive forventninger. side 49 Praksiserfaringer som baggrund Baggrunden for vores projekt var, at min kollega på Læreruddannelsen i Århus, Henny Stouby, har interesseret sig for børns søgeprocesser på internettet og har arbejdet med problematikken i praksis, bl.a. som skolebibliotekar i folkeskolen. Hun har udgivet sine praksiserfaringer inden for samme felt i bogen På nettet i dansktimen. Anslag til en danskfaglig internetdidaktik fra Dansklærerforeningen og har stor indsigt inden for feltet. Jeg har, som hun, også mange års erfaring fra grundskolen, bl.a. som læsevejleder og var såvel i dansk- som i projektundervisningen blevet opmærksom på tilsvarende problemer. I sommeren 2008 formulerede vi et noget ambitiøst projekt, hvor en del facetter ved søge- og læseprocessen ønskedes undersøgt metodisk. Jeg kunne bidrage med viden om læseprocesser. Henny Stouby havde en grundlæggende viden om det komplekse felt og havde lavet strukturerede praksisiagttagelser, der dannede baggrund for vores undersøgelsesdesign. Vores nære tilknytning til lærerprofessionens hverdag har været afgørende for vores langsigtede arbejde med at udvikle en ny didaktik på området - og det vil også få afgørende betydning for læreruddannelsen. Vores projekt tog altså afsæt i vores tidligere praksiserfaringer fra et langvarigt virke i grundskolen, bl.a. som henholdsvis læsevejleder og skolebibliotekar. Vi vidste, at eleverne meget gerne vil bruge internettet til at søge viden, men det var vores indtryk, at deres søgen ofte ikke førte til det ønskede resultat, og at læseprocessen virkede kaotisk. Da vi samtidig var opmærksomme på den udbredte og til stadighed voksende brug af internettet i stedet for eller som supplement til fagbøger i forbindelse med fx emne- og projektarbejde i folkeskolen, fandt vi området centralt som et didaktisk udviklingsområde, både med henblik på folkeskolen og i læreruddannelsen. Kompetent vejledning og ukompliceret struktur Projektansøgningsfasen var vanskelig. Genren var noget diffus, og da der samtidig var et stort tidspres, havde vi ikke mulighed for at søge hjælp hos videnscenteret i denne fase. På vores læreruddannelse har vi dog en kollega, som var behjælpelig med introduktionen til ansøgningsproceduren. Nu findes der en ansøgningsskabelon og -vejledning på centrets hjemmeside, og det kan forhåbentlig hjælpe kommende projektmedarbejdere gennem denne fase. Vi blev af centeret tildelt 100 timer hver i ét år og kunne altså betragte vores projekt som lille i omfang og afgrænset i tid. Vi havde også søgt andre interesserede om midler og fik tilsagn om midler fra Læreruddannelsen i Århus, og

3 side 50 det var selvfølgelig medvirkende til, at der faktisk kunne gennemføres et projekt. Det dobbelte tilhørsforhold blev dog samtidig en tidsmæssig akilleshæl for projektet, da det afstedkom uhensigtsmæssigt mange mødedage og forskellige afrapporteringer. Efter timetildelingen fik vi meget hurtigt en henvendelse direkte fra videnscentrets leder Klara Korsgaard og aftalte vejledning. Vi har gennem hele forløbet oplevet videnscenteret som en velfungerende institution med velvillige medarbejdere på alle niveauer. Kontaktformerne er enkle og uformelle, og vi har meget hurtigt fået hjælp, når vi har haft brug for det. Vejledningssamtalen med Klara Korsgaard var meget afklarende, og vi valgte derfor at fokusere vores noget ambitiøse projekt, således at ikke alle vinkler skulle undersøges på én gang. Vejledningen var endvidere med til at faseop-

4 dele projektet. Vi har mødt meget kompetent vejledning i vores samarbejde med centeret, og det har været overordentlig vigtigt for vores arbejde. Vi ansøgte om og fik tilknyttet en ekstern vejleder, Jeppe Bundsgaard, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet, og fik endvidere vejledning af forskellige i forbindelse med projektmøder på centret. De formelle vejledningssamtaler har haft stor betydning for det videre arbejde med projektet, men det har ligeledes haft betydning, at vi på projektmøder har mødt såvel ledelsen som andre projektmedarbejdere, og i den forbindelse har vi fået kommentarer og vejledning med hensyn til både metode, proces og teori. side 51 Viden deles og udvikles i fagfællesskabet Centrets status som samlende organ for udviklingsarbejder i professionshøjskoleregi og den deraf meget store mængde samlede viden, som rent fysisk er til stede på sådanne møder, er meget inspirerende. Man møder medarbejdere, der måske nok undersøger ret forskellige aspekter af læsning, men inden for et fagligt fællesskab, og det betyder, at vi her har været del af et fagfællesskab, hvor der er en meget fri og engageret udveksling. Vi oplevede det også som en stor gevinst, at vi var forskellige steder i projekterne. Nogle var langt i processen og kunne derfor bidrage med gode råd om processens videre planlægning, mens andre havde samme vilkår som vi med korte og nystartede projekter. På projektmøderne har vi endvidere haft glæde af at høre oplæg, som ofte har dannet basis for de efterfølgende udvekslinger i medarbejdergruppen. Det har været kendetegnende for samarbejdet med videncentret, at der er en meget flad struktur. Både lederen, sekretariatet og repræsentanter fra de forskellige grupper, der er tilknyttet centret, deltager på møder og konferencer, de kender til projekterne og er åbne for at yde hjælp og vejledning. Et center, hvor mange kompetente medarbejdere fordyber sig i forskning og udvikling inden for et trods alt begrænset felt som læsning, genererer et meget stort potentiale for udveksling af viden og ideer og sådan har centeret netop fungeret for os. Vi har kunnet afprøve ideer, har fået kompetent sparring på metode og teori og har hele tiden følt at også andre interesserede sig for vores projekt. Videncenteret har været vores mulighed for at møde andre kolleger med interesse inden for samme felt, om end måske nok med andre vinkler eller områder. Fagfællesskabet med kolleger fra hele landet og med internationale kontakter, som vi gennem videnscenteret har fået kontakt til, er med til at gøre projektprocessen større og vigtigere end det enkelte projekt. Det er her, nye interesser kan næres og udveksles. Centret er nationalt funderet, og det har været vores indtryk, at netop den etikette har haft betydning, når vi har henvendt os til fx forskere, såvel nationalt som internationalt. Centret har altså givet os adgang til interessante fagfællesskaber og viden om og adgang til andre nationale og internationale projekter. Et center, hvor mange kompetente medarbejdere fordyber sig i forskning og udvikling inden for et trods alt begrænset felt som læsning genererer et meget stort potentiale for udveksling af viden og ideer og sådan har centeret netop fungeret for os Nationalt Videncenter for Læsning værd at rejse efter? Det nationale aspekt ved centret har haft en særlig betydning for os, som er bosat og arbejdende uden for hovedstaden, idet det betyder en del rejsetid. Vi har altid haft nytte af møderne i København, men det er vigtigt, at videncentret afholder en del af møderne uden for København, sådan som det også sker. Der skal være rimelige muligheder for at være projektmedarbejder, selvom man ikke er bosiddende i Storkøbenhavn. Der er dog i samme stund vigtigt at

5 side 52 påpege, at der, netop fordi centret er nationalt, er så tilstrækkeligt mange personer, som undersøger noget inden for samme felt, at det bliver interessant at mødes og udveksle. Man kan efter vores mening ikke nøjes med lokale centre eller web-baserede netværk de jævnlige møder med en større gruppe fagfæller har betydning, fordi sandsynligheden for at andre kender til tilgrænsende felter og inspirerende viden bliver større - og i mindre centre frygter vi, at man ikke vil få samme synenergieffekt. Vores undersøgelse peger altså på, at der er baggrund for at tro, at ændrede pædagogiske tiltag er nødvendige inden for feltet. Kildekritik når unge søger på nettet Vi fik altså hjælp af kolleger og vejledere til at fokusere, opdele og afgrænse projektet. Vores projekts første delundersøgelse fik fokus på den kildekritiske dimension ved søgning på internettet, og informanterne valgtes blandt afgangselever i grundskolen. Den praktiske del af undersøgelsen tog udgangspunkt i to studier af informanters overvågede søgeprocesser og efterfølgende interviews. Undersøgelsen viste visse karakteristika ved informanternes søgning i forbindelse med stillede opgaver. Informanterne havde, hvad der kan betegnes som retorisk viden om kildekritik og brugte fx uopfordret begreberne kildekritik og troværdighed i de omfattende interviews, men de formåede i meget ringe grad at omsætte både denne retoriske viden og den mere rituelle viden, som to af informanterne havde om hjemmesiders oprindelse, til brugbare søgestrategier. Deres søgninger var ustrukturerede og prægede af associative spring, og de valgte meget hurtigt de kilder, de ønskede at bruge. Informanterne var alle daglige brugere af internettets søgemuligheder i såvel private som skolemæssige sammenhænge, men det parameter, som de oftest henførte til i vurderingen af hjemmesiderne var overskuelighed, og de ledte flittigt efter signalord som fx information, artikel, og ekspert, fordi disse ord er kendte fra andre genrer og konnoterer troværdighed, men informanterne glemte fuldstændig at vurdere, om det fx var en ekspert, der faktisk vidste noget om feltet, eller om siden præsenterede mere eller mindre neutral viden. Informanterne fokuserede endvidere en del på layout og struktur, som mindede om opslag i et leksikon på trods af, at disse opslag ofte tilbød svært læsbare tekster. De undersøgte i praksis aldrig, hvem der stod bag en hjemmeside heller ikke selv om oplysningerne i visse tilfælde var let tilgængelige. De unge informanter har måske nok noget retorisk viden, der i mindre grad omsættes til rituelle handlinger, men er altså i praksis ukritiske brugere og mangler udøvende kompetencer. Vores undersøgelse peger altså på, at der er baggrund for at tro, at ændrede pædagogiske tiltag er nødvendige inden for feltet. Søgning på nettet og vurdering af relevans og troværdighed af kilder er en kompleks proces bundet til de konkrete situationer, hvor søgningen er nødvendig., Tilsyneladende kan den kildekritiske tilgang ikke læres som en fast procedure, men bør indgå i det daglige arbejde i skolen allerede fra indskolingen. Vore informanter kendte jo netop godt til visse procedurer, men benyttede dem ikke. Rapporter på hylden eller viden til deling? Ovenstående gennemgang af visse indsigter fra vores projekt er selvfølgelig en meget reduceret tilgang til projektet, der ses udfoldet i den afsluttende rapport, som kan downloades fra Nationalt Videncenter for Læsnings hjemmeside

6 Vidensformidlingen var, som tidligere nævnt, allerede ved projektets begyndelse en vægtig grund til, at vi søgte samarbejde. Vi oplever centrets formidlingsformer med den meget lette tilgængelighed på hjemmesiden som overordentlig vigtige for den generering af viden, som vi gerne vil være en del af. Vi har haft et klart ønske om at producere viden, som meget hurtigt blev formidlet, og det er bestemt sket. Få dage efter at projektets rapport var afsendt, lå den tilgængelig på centrets hjemmeside til gratis download, og om få måneder vil man på samme måde kunne læse Henny Stoubys artikel med projektets indsigter i centrets fagtidsskrift Viden om Læsning. Når vi selv holder oplæg for studerende på både læreruddannelsen og i efter- og videreuddannelsen fungerer hjemmesiden virkelig godt, og vi bruger meget ofte viden herfra i undervisningen. Her findes jo netop de nyeste undersøgelser på dansk grund. Det er nemt at søge og finde rapporter og meget nemt at kommentere og kontakte medarbejdere via sitet. Vi var selv medbestemmende med hensyn til hvilken form, projektet skulle afrapporteres i, og det finder vi meget hensigtsmæssigt. Vi vurderede, at vores projekt har fokus på en udvikling af lærerprofessionens praksis, og at det derfor var vigtigt, at rapporten og artiklen blev umiddelbart tilgængelige for fx skolelærere og læsevejledere, mens andre projekter måske passer bedre til andre formidlingsformer. side 53 Fremtidige perspektiver Som det ovenfor fremgår, har vi været meget glade for samarbejdet med Nationalt Videncenter for Læsning. Vi fortsætter nu vores projekts anden fase i samarbejde med centret. Selvom projektet er relativt lille, mener vi, at mindre projekter har en særlig værdi i det samlede billede af Nationalt Videncenter for Læsnings forhåbentlig mangeårige virke fremover, idet disse projekter er med til at nuancere billedet af udviklingsarbejder med læsning på professionshøjskoleniveau.