SKANKOMP set udefra! v/maria Louise Johansen
EVALUERINGSHOLDET CARMA & FCE v/ Aalborg Universitet 6 forskere under ledelse af Morten Lassen & Hanne Kathrine Krogstrup i et samarbejde med Sverige og Norge Tranquist Utvardering v/ Joakim Tranquist Agder Forskning v/ Thore K. Karlsen plus vores frie agent og ekspert Villy Hovard Pedersen
EVALUERINGSOPGAVEN Monitorering analyse af aktivitetsindikatorer Analyse af: Projektets implementering og gennemførelse Projektets organiseringsformer det samlede set-up Nationale og regionale rammebetingelser målrealisering
VIRKNINGSEVALUERING Hvad virker for hvem, hvornår og med hvilke forventede effekter? Fokus: Hvilke elementer i en indsats har medført forandring Programteori: Forestillinger om de kausale forhold i indsatsen dvs. de forestillinger om virkning som gør sig gældende SkanKomp s forestillinger om virkning testes op imod virkeligheden Vi vil: Under overfladen af iagttagede input, processer og output Skaber mulighed for at evalueringen kan fungere som et procesredskab Skaber mulighed for ejerskab og forpligtigelse
PROGRAMTEORI PÅ FLERE NIVEUAER for SkanKomp som projekt for hver operativ aktivitet dog kun de 7 oprindelige dvs. ikke 3.2.1 KompetenceKompas ikke 3.2.2 MiljøKompetence
DAGENS UDGANGSPUNKT Programteorien for SkanKomp i særdeleshed det organisatoriske set-up implementering & gennemførsel i forhold til målrealisering
MÅLSÆTNINGER & MÅLREALISERING at skabe mere og bedre kompetenceudvikling den grænseoverskridende merværdi at gøre en forskel sikre blivende forandringer og forbedringer Nye organisatorisk strategier for udd.inst.som varige redskaber betros institutionerne efter projektets ophør
OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER De kvantitative kontra de kvalitative mål Forholdet mellem delmål og mål operationelle adskillelse af det man ønsker at sammenføje Mulighed for fortolkning på alle niveauer Hvordan sikres en fælles forståelse? Forpligtigelse på de overordnede mål Når praksis og aktivitetsmål tager over Forankring eller ejerskab Aktiv proces overdragelse sker ikke nødvendigvis af sig selv
VIA Nye og forbedrede relationer mellem virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne Med uddannelsesinstitutionerne som motor En rolle som ikke alle landes institutioner har været lige villige til at tage hvorfor en anden type aktører er med
DEN CENTRALE ANTAGELSE At SkanKomp gennem fælles indsatser og initiativer, samarbejde og vidensdeling kan forbedre deltagernes og partnernes forudsætninger for at målrette deres indsats og skabe læring og hermed kvalificere rammerne for en bedre fremtidig kompetenceudviklingsindsats på arbejdsmarkedet Men få virkningsantagelser Og et fremtrædende styringsdilemma
Projektorganisering meget mere end projektstyring Særligt når der skal skabes begejstring og forpligtigelse for projektet i alle led over tre år mellem 37 partnere fra tre lande
PROJEKTORGANISATIONEN Er rammen for: ansvarsfordeling opgavefordeling funktioner & således også: Koordination, samordning, samarbejde, vidensdeling og forudsætning for effektiv målrealisering
BØR OGSÅ SIKRE en vis gennemsigtighed muligheder for læring og transfer
PROJEKTORGANISATIONEN den Tænkte den Faktiske den Ønskede Dagens øvelse & tankeeksperiment Bevægelsen fra ansøgningsfælleskab til projektfællesskab
Og hvorledes de skaber mulighed for De kendte formål At skabe mere og bedre kompetenceudvikling i KASK-regionen gennem grænseoverskridende samarbejdsløsninger på arbejdsmarkedet gennem øget samspil mellem udbydere og efterspørgere & de mindre kendte formål At gøre en forskel - et spørgsmål om holdbar udvikling, spredning og ejerskab
Den formelle organisation Den operationelle organisation styregruppe styregruppe styregruppe DK partnere Svenske parterne Norske partnere 1 2 3 4 5 6 7 8 9
3 niveauer: Den formelle organisation Skandinavisk styregruppe tværnationalt Det overordnede ansvar, kompetence og autoritet til at træffe bindende beslutninger & samordning Koordinerende partnere nationalt Koordinering og planlægning, samt administrative forpligtigelser ifht. sekretariatet Nationale styregrupper nationalt Informationsfora og national samordning af projektets aktiviteter Nationale partnere lokalt Udførende Projektledelsessekretariatet (lig Lead) En økonomisk administrativ funktion En ledelsesfunktion?
Den operative organisation Organiseret ud fra de 3 søjler I dag 7(9) enkeltaktiviteter under disse 3 søjler Søjle 1: institutionskompetence 1.1 metodeudvikling for kompetenceforøgning 1.1.1 Mobile yrkeslærer 1.2 Kompetencemægleruddannelse 1.3 Realkompetencevurdering Søjle 2: Netværk 2.1 Netværk Søjle 3: bestillerkompetencer 3.1 Jobrotation 3.2.2 Strategisk kompetenceudvikling
DILEMMAER & BRISTEDE FORUDSÆTNINGER Adskillelsen mellem det administrative og det operative manglende deltagelse og således flere nationaliserede aktiviteter Bortgang af hovedaktivitetsniveau ingen operationel koordinering, kun administrativ og national koordinering? Forstærker de nationale partnergruppers rolle og betydning svækker integrationen på tværs
DEN FAKTISKE ORGANISATION KASK TOVHOLDERGRUPPEN
DEN FAKTISKE ORGANISATION Søjlerne er væk, nationale koordinering uafh. af søjlerne/emner KASK er blevet mere present betoning af det grænseoverskridende Tovholdergruppen etableres bottom-up initiativ eller forening af ildsjæle? Hvilken rolle tager denne gruppe? - hvem afgiver den?
RAMMEBETINGELSER En øvelse af etablere og gennemføre indsatser på en sådan måde at det giver mening og har mulighed for at have effekt i alle tre nationale kontekster. Niveauforskel: Idé kontra praksis hele ideen og en konstant hæmmer oplevet distance
RAMMEBETINGELSER Partnerkonstruktionen Assymmetri eller tyngde? Mindreforbruget som rammesættende Valget af aktiviteter Interesser og skabelsesberetninger
DEN ØNSKEDE ORGANISATION
Afrunding Projektorganisering meget mere end projektstyring Projektstyring er således blot et delelement om end af afgørende betydning En projektorganisation som en kæde, hvor leddene hverken må være for svage eller for stærke Krævende finansierer Aktivt ejerskab Professionel styring Kompetent ledelse Engagerede deltagere Målgruppe med indflydelse
DEN ØNSKEDE ORGANISATION beskriver de elementer som den bør indeholde men skitserer ikke den konkrete organisering
Håndtering af et klassiske dilemma Teori om projektorganisation etablerer tillige mulighed for at håndtere det klassiske dilemma i alt udviklingsarbejde Nemlig balancen mellem bottom-up og top-down Det handler om at sikre et mix Der både tillader styring samt høj grad af deltagelse og læring
Generobring det stærke administrative fokus Tid til at fokusere på indhold Og generobre den de facto organisering som praksis har etableret i de enkelte aktiviteter
BESKRIVELSEN Ansøgningsarbejde og partnerkonstruktion Organisation; administrativt & operativt Rollefordeling Proces aktivitet og mindreforbruget Resultat- og effektmål Det grænseoverskridende
Ansøgningsarbejde og partnerkonstruktion En uafsluttet proces? Partnerkonstruktionen i dag fordele og ulemper? Partnerfordelingen landene imellem Betydningen af asymmetri Typen af partnere Valg af aktiviteter Skabelsesberetninger og interesser KASK som referenceramme
Organisation Dekobling mellem det administrative og det operative? Graden af autonomi En grænseoverskridende organisering Når flere aktiviteter fremstår nationaliserede? Når hovedaktivitetsniveauets er forsvundet? Tovholdergruppen et bottum-up initiativ? Tyngden i projektet synes at være skubbet nedad Koordination og kommunikation ad frivillighedens vej
Roller & funktioner Styregruppe, projektejere, tovholdergruppe, lead-partner, projektledelse, nationale styregrupper, aktivitetsansvarlige og (alm.) partner; Alle aktører men hvilke roller er i spil? Styring, ledelse, udvikling, koordination, kobling og spredning Hvem tager hvilke roller? Ud fra hvilke interesser, og med hvilket mandat og legitimitet Efterlader det nogen Ildsjæle = dobbeltrolleindehavere?
Gennemførsel/Proces - aktivitet og mindreforbrug En lang opstartsfase Skabt forsinkelse, uro samt prioritering af administrative opgaver Mindreforbruget et reelt problem? Kobling af indsatser i aktiviteter Nødvendigt hvis vidensdeling er målet Varierende former for deltagelse Og deltagelse på flere niveauer Varierende udførsel praksis afviger fra procedure
Enighed om disse? Risiko for lammende konsensus Fortolkning på alle niveauer Resultat- og effektmål Hvordan sikres en fælles forståelse? Forpligtigelse på de overordnede mål når praksis tager og aktivitetsmål tager over Ejerskab Aktiv overdragelse det sker ikke nødvendigvis af sig selv Spredning hvem ejer dette? Blivende forandringer
Det grænseoverskridende Begrebet efterlader rum til fortolkning Hvor i det organisatoriske set-up sikres dette?
ANALYSEN Virkningsforståelserne Konsensus mål, midler og metoder? Forståelser og fortolkning De nationale forskelle barrierer eller fremmere for læring? Forholdet mellem overordnede mål og delmål Forholdet mellem kvantitative og kvalitative mål Det organisatoriske set-up Hvorledes skabes sammenhæng i og mellem de tre hovedaktiviteter? Partnerskab som form mellem autonomi og styring
UNDERSØGELSEN tager herfra sit afsæt i følgende overskrifter Det institutionelle set-up mellem målstyring og autonomi Hvorledes giver aktørerne strukturerne liv? (adfærd) Det tværgående og den grænseoverskridende merværdi
GENERATIVE MEKANISMER de mekanismer, der får en ændring til at indfinde sig og forbinder indsats og effekt