SKANKOMP set udefra! v/maria Louise Johansen

Relaterede dokumenter
SkanKomp-præsentation FCE & CARMA AALBORG UNIVERSITET, TRANQUIST UTVÄRDERING & AGDER FORSKNING

SkanKomp et udviklingsprojekt under udvikling.

SLUTKONFERENS I SKANKOMP MARSTRAND MAJ, 2013 RASMUS JUUL MØBERG CARMA, AALBORG UNIVERSITET

Skandinavisk Kompetenceudviklingsnetværk. Markedsscreening af videopræsentation



projektimplementering projektrealisering

Faglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR

Grænseoverskridende samarbejde

VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN

2017 STRATEGISK RAMME

Institutionskompetence

Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg Viborg Tel

2.1. Organisering af netværk mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder

Evalueringer af boligsociale indsatser nogle hovedresultater. Vibeke Jakobsen og Christine Lunde Rasmussen

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

Referat Styregruppemøde nr. 2 Varberg den 8. december 2010

Sociale partnerskaber

OMRÅDESEKRETARIATER - kort fortalt

CISUs STRATEGI

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Notat om etablering af Læringscenter Holbæk som en del af Uddannelses- og Læringscenter Nordvestsjælland

Udkast til kommissorium for formulering af Ejendomsstrategi i Syddjurs Kommune 2. halvår 2018

Møde i Det Midtjyske Kompetenceråd den 9. maj 2017

Formålet med modellerne er at få borgere hurtigere tilbage til eller tættere på arbejdsmarkedet.

CAMPUS KØGE VI FORENER UDDANNELSE, INNOVATION OG ERHVERV APRIL 2018

Præsentation af udredningsprojektets kommende arbejdspapir. Ann-Louise Holten, 28/5 2009

Center for Holdspil og Sundhed

Kolding Kommune Fundraising-strategi vol Kolding Kommune Fundraising-strategi vol. 2.0

Aktivitet 2.1: Organisering af netværk Præsentation ved SkanKomp slut-konferencen i Marstrand

Ung & Sund Midtvejsevaluering

Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud

LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

Indsatsbeskrivelse. Social balance i Høje Gladsaxe 14. januar Indsats for unge +17 år i Høje Gladsaxe

Erfaringer og anbefalinger fra SFI og Rambøll Management Consultings evaluering af Landsbyggefondens pulje Marts 2014

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Evalueringsdesign. Projekt Hirtshals. Lige muligheder for alle børn og unge

TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Bilag C; Aktivitetsplan

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?

Det Midtjyske Kompetenceråd - Kommissorium og sammensætning. v/ Formand for Kompetencerådet Viggo Thinggaard

Telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL. Projektinformation til kommuner, hospitaler og praktiserende læger i Region Midtjylland

Partnerskab om Folkeskolen. Kort og godt

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Fælles regional retningslinje for Individuelle Planer

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Science-kommuner. Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Erfaringer og gode råd fra projekt Science-kommuner

Hvilke forandringer vil brugerportalsinitiativet betyde for skoler og dagtilbud. Programchef Kit Roesen, KL

TILBUD OM SPARRING ØNSKER DIN KOMMUNE SPARRING OM DEN BESKÆFTIGELSESRETTEDE INTEGRATIONSINDSATS?

Arbejdsmiljøstrategi

Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Science-kommuner

Muligheder og udfordringer ved implementering af folkesundhedsprogrammet

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Et sammenhængende børneliv. Sammenhæng i overgange for 5-7-årige børn i Vejen Kommune

Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed

Årskonference: Værdig rehabilitering KP & Substans, d. 14. marts, v/prof. Janne Seemann, Aalborg Universitet

4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse

Systemisk projektlederuddannelse

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Det nordfynske ledelsesgrundlag

Om evaluering af projekter og programteori

Orientering fra projektsekretariatet vedr. Kort projektstatus - Bilag til Kompetencerådsmødet den 4. marts 2011, dagsordenens pkt.

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Resultater gennem samarbejde og koordinering

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

Målet med formiddagen. Ann-Louise Holten, 30/9 2009

Forebyggelse og forskning i samarbejde

Rudersdal Kommunes visioner og konkrete politikker og planer for samarbejdet med foreninger og frivillige

Ramme for partnerskabet. Investering i efterværn. Viden til gavn

Kommissorium for ekspertgrupper for nationale lærings- og kvalitetsteams

Nuværende viden om partnerskaber mellem det offentlige, det private og civilsamfundet

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Implementering. - udfordringer og muligheder. ved Jesper Høg og Paw Feilbo Myrndorff Center for Uddannelse

God programledelse. Netværk

Strategi og handlingsplan

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Kompetencestrategi

Critical Time Intervention

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Boligsociale indsatser effekter, udfordringer og muligheder

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016)

Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats

INTEGRATION I VEJLE. sådan organiserer vi den helhedsorienterede integrationsindsats VEJLE KOMMUNE GÅR I FRONT MED EN

- Kvalitet, status og initiativer

Kommissorium for styrket decentral forvaltningsorganisering

Job- og personprofil for leder af nyoprettet integrationsafdeling

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

At Sikre en samlet og koordineret styring af porteføljen af sundheds-it på tværs af sektorer.

Transkript:

SKANKOMP set udefra! v/maria Louise Johansen

EVALUERINGSHOLDET CARMA & FCE v/ Aalborg Universitet 6 forskere under ledelse af Morten Lassen & Hanne Kathrine Krogstrup i et samarbejde med Sverige og Norge Tranquist Utvardering v/ Joakim Tranquist Agder Forskning v/ Thore K. Karlsen plus vores frie agent og ekspert Villy Hovard Pedersen

EVALUERINGSOPGAVEN Monitorering analyse af aktivitetsindikatorer Analyse af: Projektets implementering og gennemførelse Projektets organiseringsformer det samlede set-up Nationale og regionale rammebetingelser målrealisering

VIRKNINGSEVALUERING Hvad virker for hvem, hvornår og med hvilke forventede effekter? Fokus: Hvilke elementer i en indsats har medført forandring Programteori: Forestillinger om de kausale forhold i indsatsen dvs. de forestillinger om virkning som gør sig gældende SkanKomp s forestillinger om virkning testes op imod virkeligheden Vi vil: Under overfladen af iagttagede input, processer og output Skaber mulighed for at evalueringen kan fungere som et procesredskab Skaber mulighed for ejerskab og forpligtigelse

PROGRAMTEORI PÅ FLERE NIVEUAER for SkanKomp som projekt for hver operativ aktivitet dog kun de 7 oprindelige dvs. ikke 3.2.1 KompetenceKompas ikke 3.2.2 MiljøKompetence

DAGENS UDGANGSPUNKT Programteorien for SkanKomp i særdeleshed det organisatoriske set-up implementering & gennemførsel i forhold til målrealisering

MÅLSÆTNINGER & MÅLREALISERING at skabe mere og bedre kompetenceudvikling den grænseoverskridende merværdi at gøre en forskel sikre blivende forandringer og forbedringer Nye organisatorisk strategier for udd.inst.som varige redskaber betros institutionerne efter projektets ophør

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER De kvantitative kontra de kvalitative mål Forholdet mellem delmål og mål operationelle adskillelse af det man ønsker at sammenføje Mulighed for fortolkning på alle niveauer Hvordan sikres en fælles forståelse? Forpligtigelse på de overordnede mål Når praksis og aktivitetsmål tager over Forankring eller ejerskab Aktiv proces overdragelse sker ikke nødvendigvis af sig selv

VIA Nye og forbedrede relationer mellem virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne Med uddannelsesinstitutionerne som motor En rolle som ikke alle landes institutioner har været lige villige til at tage hvorfor en anden type aktører er med

DEN CENTRALE ANTAGELSE At SkanKomp gennem fælles indsatser og initiativer, samarbejde og vidensdeling kan forbedre deltagernes og partnernes forudsætninger for at målrette deres indsats og skabe læring og hermed kvalificere rammerne for en bedre fremtidig kompetenceudviklingsindsats på arbejdsmarkedet Men få virkningsantagelser Og et fremtrædende styringsdilemma

Projektorganisering meget mere end projektstyring Særligt når der skal skabes begejstring og forpligtigelse for projektet i alle led over tre år mellem 37 partnere fra tre lande

PROJEKTORGANISATIONEN Er rammen for: ansvarsfordeling opgavefordeling funktioner & således også: Koordination, samordning, samarbejde, vidensdeling og forudsætning for effektiv målrealisering

BØR OGSÅ SIKRE en vis gennemsigtighed muligheder for læring og transfer

PROJEKTORGANISATIONEN den Tænkte den Faktiske den Ønskede Dagens øvelse & tankeeksperiment Bevægelsen fra ansøgningsfælleskab til projektfællesskab

Og hvorledes de skaber mulighed for De kendte formål At skabe mere og bedre kompetenceudvikling i KASK-regionen gennem grænseoverskridende samarbejdsløsninger på arbejdsmarkedet gennem øget samspil mellem udbydere og efterspørgere & de mindre kendte formål At gøre en forskel - et spørgsmål om holdbar udvikling, spredning og ejerskab

Den formelle organisation Den operationelle organisation styregruppe styregruppe styregruppe DK partnere Svenske parterne Norske partnere 1 2 3 4 5 6 7 8 9

3 niveauer: Den formelle organisation Skandinavisk styregruppe tværnationalt Det overordnede ansvar, kompetence og autoritet til at træffe bindende beslutninger & samordning Koordinerende partnere nationalt Koordinering og planlægning, samt administrative forpligtigelser ifht. sekretariatet Nationale styregrupper nationalt Informationsfora og national samordning af projektets aktiviteter Nationale partnere lokalt Udførende Projektledelsessekretariatet (lig Lead) En økonomisk administrativ funktion En ledelsesfunktion?

Den operative organisation Organiseret ud fra de 3 søjler I dag 7(9) enkeltaktiviteter under disse 3 søjler Søjle 1: institutionskompetence 1.1 metodeudvikling for kompetenceforøgning 1.1.1 Mobile yrkeslærer 1.2 Kompetencemægleruddannelse 1.3 Realkompetencevurdering Søjle 2: Netværk 2.1 Netværk Søjle 3: bestillerkompetencer 3.1 Jobrotation 3.2.2 Strategisk kompetenceudvikling

DILEMMAER & BRISTEDE FORUDSÆTNINGER Adskillelsen mellem det administrative og det operative manglende deltagelse og således flere nationaliserede aktiviteter Bortgang af hovedaktivitetsniveau ingen operationel koordinering, kun administrativ og national koordinering? Forstærker de nationale partnergruppers rolle og betydning svækker integrationen på tværs

DEN FAKTISKE ORGANISATION KASK TOVHOLDERGRUPPEN

DEN FAKTISKE ORGANISATION Søjlerne er væk, nationale koordinering uafh. af søjlerne/emner KASK er blevet mere present betoning af det grænseoverskridende Tovholdergruppen etableres bottom-up initiativ eller forening af ildsjæle? Hvilken rolle tager denne gruppe? - hvem afgiver den?

RAMMEBETINGELSER En øvelse af etablere og gennemføre indsatser på en sådan måde at det giver mening og har mulighed for at have effekt i alle tre nationale kontekster. Niveauforskel: Idé kontra praksis hele ideen og en konstant hæmmer oplevet distance

RAMMEBETINGELSER Partnerkonstruktionen Assymmetri eller tyngde? Mindreforbruget som rammesættende Valget af aktiviteter Interesser og skabelsesberetninger

DEN ØNSKEDE ORGANISATION

Afrunding Projektorganisering meget mere end projektstyring Projektstyring er således blot et delelement om end af afgørende betydning En projektorganisation som en kæde, hvor leddene hverken må være for svage eller for stærke Krævende finansierer Aktivt ejerskab Professionel styring Kompetent ledelse Engagerede deltagere Målgruppe med indflydelse

DEN ØNSKEDE ORGANISATION beskriver de elementer som den bør indeholde men skitserer ikke den konkrete organisering

Håndtering af et klassiske dilemma Teori om projektorganisation etablerer tillige mulighed for at håndtere det klassiske dilemma i alt udviklingsarbejde Nemlig balancen mellem bottom-up og top-down Det handler om at sikre et mix Der både tillader styring samt høj grad af deltagelse og læring

Generobring det stærke administrative fokus Tid til at fokusere på indhold Og generobre den de facto organisering som praksis har etableret i de enkelte aktiviteter

BESKRIVELSEN Ansøgningsarbejde og partnerkonstruktion Organisation; administrativt & operativt Rollefordeling Proces aktivitet og mindreforbruget Resultat- og effektmål Det grænseoverskridende

Ansøgningsarbejde og partnerkonstruktion En uafsluttet proces? Partnerkonstruktionen i dag fordele og ulemper? Partnerfordelingen landene imellem Betydningen af asymmetri Typen af partnere Valg af aktiviteter Skabelsesberetninger og interesser KASK som referenceramme

Organisation Dekobling mellem det administrative og det operative? Graden af autonomi En grænseoverskridende organisering Når flere aktiviteter fremstår nationaliserede? Når hovedaktivitetsniveauets er forsvundet? Tovholdergruppen et bottum-up initiativ? Tyngden i projektet synes at være skubbet nedad Koordination og kommunikation ad frivillighedens vej

Roller & funktioner Styregruppe, projektejere, tovholdergruppe, lead-partner, projektledelse, nationale styregrupper, aktivitetsansvarlige og (alm.) partner; Alle aktører men hvilke roller er i spil? Styring, ledelse, udvikling, koordination, kobling og spredning Hvem tager hvilke roller? Ud fra hvilke interesser, og med hvilket mandat og legitimitet Efterlader det nogen Ildsjæle = dobbeltrolleindehavere?

Gennemførsel/Proces - aktivitet og mindreforbrug En lang opstartsfase Skabt forsinkelse, uro samt prioritering af administrative opgaver Mindreforbruget et reelt problem? Kobling af indsatser i aktiviteter Nødvendigt hvis vidensdeling er målet Varierende former for deltagelse Og deltagelse på flere niveauer Varierende udførsel praksis afviger fra procedure

Enighed om disse? Risiko for lammende konsensus Fortolkning på alle niveauer Resultat- og effektmål Hvordan sikres en fælles forståelse? Forpligtigelse på de overordnede mål når praksis tager og aktivitetsmål tager over Ejerskab Aktiv overdragelse det sker ikke nødvendigvis af sig selv Spredning hvem ejer dette? Blivende forandringer

Det grænseoverskridende Begrebet efterlader rum til fortolkning Hvor i det organisatoriske set-up sikres dette?

ANALYSEN Virkningsforståelserne Konsensus mål, midler og metoder? Forståelser og fortolkning De nationale forskelle barrierer eller fremmere for læring? Forholdet mellem overordnede mål og delmål Forholdet mellem kvantitative og kvalitative mål Det organisatoriske set-up Hvorledes skabes sammenhæng i og mellem de tre hovedaktiviteter? Partnerskab som form mellem autonomi og styring

UNDERSØGELSEN tager herfra sit afsæt i følgende overskrifter Det institutionelle set-up mellem målstyring og autonomi Hvorledes giver aktørerne strukturerne liv? (adfærd) Det tværgående og den grænseoverskridende merværdi

GENERATIVE MEKANISMER de mekanismer, der får en ændring til at indfinde sig og forbinder indsats og effekt