Præsentation af Løkkemarkskolen Skolestart På indskrivningsdagen er skolelederen, SFO-lederen og BH.-klasselederen tilstede. Indskrivningsdagen afholdes som et arrangement, hvor skolen præsenteres. Børnene deltager, og nuværende børnehaveklasseforældre er værter med kaffe og varme vafler. Som et led i den røde tråd har vi samarbejde med børnehaven Dalskovreden, bl.a. ved gensidige besøg mellem storebørnsgruppen, førskolegruppen og børnehaveklassen. Desuden har vi førskole-dage, hvor øvrige forældre og børn kan komme sammen med storebørnsgruppen fra børnehaven. Vi har udarbejdet en brochure om skolen, der udleveres og lægges til potentielle brugere i daginstitutioner. Undervisningen Det er skolens mål at tilbyde børnene en god, spændende og alsidig undervisning. Skolen lægger vægt på tværfaglig undervisning. Dette styrkes bl.a. af temauger og blokdage, og ved at klassernes lærere indgår i et nært samarbejde. Vi har modulopdelt skoledagen således, at alle starter dagen med powerlæsning (læsebånd), herefter en enkeltlektion, efterfulgt af to dobbeltlektioner á 80 min. Til gengæld bliver frikvartererne imellem modulerne længere. Hver dag i starten af første dobbeltlektion har vi fællessamling, hvor vi synger to sange, giver fælles beskeder mm. Skole-hjem-samarbejde På Løkkemarkskolen organiseres samarbejdet på forskellige måder. Der kommer løbende orientering fra skolen om, hvad der foregår, og hvilke aktiviteter der er planlagt. Dette sker bl.a. gennem skole-intra, skoleblad og sedler. Der bliver løbende givet information fra klassens lærere. Klasserne holder forældremøder 2 gange om året. Derudover er der skole-hjem-samtaler 2 gange årligt. (I 1. klasse tilbydes et hjemmebesøg.) På Løkkemarkskolen holder vi 2 årlige skolefester, en i oktober, hvor der spilles skolekomedie, samt en julefest i december. Ved begge arrangementer står udvalgte klassers forældre for forplejning mm. Har man lyst til at være med i sit barns skolegang og evt. hjælpe til, er man velkommen til at aftale dette. Skolen som kulturcenter Skolen er åben for eksterne brugere. Forældreforeningen laver arrangementer i fritiden, badminton- og idrætsforening bruger skolen, foredragsforening afholder arrangementer mv. Skolens værdigrundlag: Tryghed og trivsel er afgørende faktorer for et godt undervisnings- og arbejdsmiljø. Skolen er en stor del af vores hverdag, så det er vigtigt, at alle trives og føler, at skolen er et rart sted at være, hvor man tør være sig selv, være åbne overfor at lære nyt og udvikle sig. Det er vigtigt med social bevidsthed og ansvarlighed. Vi skal kende til vore egne evner, og kunne vurdere egne ønsker og behov i forhold til hensynet til hinanden. Vi skal passe på os selv, hinanden og vore omgivelser. Vi skal føle, at vi er en del af et fællesskab, og respektere hinanden med de forskelligheder vi har og have tillid til hinanden. Vi skal ville hinanden det godt og have gode fælles oplevelser. Vi skal ville lære noget og ønske at udvikle os både fagligt og kreativt gerne på forskellige, nye og spændende måder. Skolens hverdag skal være præget af livsglæde og engagement; når man brænder for noget, smitter det. Vi skal tilstræbe at se opgaver og udfordringer i en større sammenhæng og helhed. Det er godt at forstå, det man lærer og kunne bruge det til noget. Vi skal tage hinanden alvorligt, og give plads til indflydelse. Skolen skal være præget af demokrati. Skolens målsætning: Skolen hvor alle - børn, forældre og ansatte føler sig godt tilpas. Skolen der giver sine elever et solidt fagligt og socialt grundlag. Skolen hvor forældre og ansatte viser- og har tillid til hinanden. Skolen der bygger på forældres, ansattes og elevers medleven. Skolen hvor det musiske og kreative sættes højt. Skolen der tilstræber god kontakt med det omgivende samfund. Skolen der skaber sammenhæng og helhed i elevernes hverdag.
POLITISK INDSATSOMRÅDE INKLUSION OG UDDANNELSESPARATHED Hvordan arbejder I med inklusion i jeres praktiske hverdag? På Løkkemarkskolen ser vi positivt på udfordringen om inklusion. Det er vigtigt, at vilkårene for inklusion drøftes. Resultatet af øget inklusion skal gerne være positivt, for såvel de børn, der inkluderes, som for de børn, der inkluderes sammen med. Det pædagogiske personale har god brug af konsultativ bistand med centrale resursepersoner, det være sig psykolog, tale-hørelærer, læsekonsulent og børneunge-rådgivere. Dette er med til at sikre planlægning, udvikling og evaluering af den lokale indsats. Vi har AKT-lærerfunktion og har en AKT-handleplan. AKT-handleplanen indeholder målsætning, beskrivelse af forebyggende tiltag, lokal indsats mv. i AKT-arbejdet. Vi har tilsluttet os LP-arbejdet og har i teamsamarbejdet fokus på inklusion. Hvilke målsætninger har I internt opstillet i forhold til børn med særlige behov? Vi har AKT-lærerfunktion og har en AKT-handleplan. AKT-handleplanen indeholder målsætning, beskrivelse af forebyggende tiltag, lokal indsats mv. Målsætning På Løkkemarkskolen skal elever og lærere så vidt muligt samarbejde om at tilpasse skoledagen i forhold til det enkeltes barns sociale behov og forudsætninger. (Anerkendelse ved brug af sprog). Hvilke målemetoder/evalueringsredskaber har I tænkt jer at anvende? Lærere og pædagoger, der arbejder med specialundervisning og inkluderede børn, anvender i arbejdet skemaer om lokal specialpædagogisk indsats, elevplaner og log-bøger. Udbyttet af indsatsen vurderes løbende i specialteamet, klasseteam, LP-team og i det konsultative samarbejde. Hvordan bidrager I til Nordfyns Kommunes vision om at sikre, at børn og unge i fremtiden kan blive boende i deres lokalmiljøer og deltage i lokalområdernes almindelige institutioner, skoler og fritidstilbud? Vi vil gerne bidrage til inklusionen, og iværksætte specifikke tilbud målrettet børn med særlige vanskeligheder. Dette har vi gjort og gør løbende. Hvad mangler I, for at Nordfyns Kommune generelt bliver mere inkluderende? Det er vigtigt at etablere procedurer, som sikrer mulighed for- og overvejelser om etablering af særlige tiltag lokalt. Alle elever skal sikres tilbud med kvalitet.
Oversigt over institutionens egne indsatsområder i 2010/11 Eget indsatsområde 1: LP-metoden Vi har i skoleåret med succes gennemført e-learningsdelen i LP-modellen. Mange har set frem til egentlige LP-møder. Arbejdet med LP-modellen har medført en ændret kultur i retning af øget samarbejde om didaktik og fokus på personalets egne roller i det didaktiske rum. Dette arbejde er kombineret med en indsats omkring anerkendende tilgang. Anerkendende kommunikation er en forudsætning for et godt udbytte af LP-modellen. Vi har afholdt pædagogisk dag med dette emne. Oversigt over institutionens egne indsatsområder i 2011/12 Eget indsatsområde 1: LP-metoden Efter afslutning af e-learningsmodulerne skal metoden nu implementeres. LP-grupperne skal øve sig i -, og have erfaringer med anvendelse af metoden Eget indsatsområde 2: Kvalitet i de fra august igangsatte nye tiltag. Vi har haft øget fokus på faglighed og trivsel. Vi har i andet halvår besluttet, at vi fra august 2011 vil indføre nye tiltag: Powerlæsning (læsebånd)(alle klasser), design- og projekttimer (4.-6. klasse). Skolebestyrelsen har vedtaget nye principper for samlæsning og sammenlægning af klasser (vedlagt som bilag). Dette har medført, at 0.- og 1. klasse samt 2.- og 3. klasse fra august 2011 er sammenlagte til 2 klasser. Vi har positive forventninger til de nye tiltag, men det er vigtigt, at de får stor bevågenhed. Ved sammenlægning af klasser skal der sikres en differentiering, således at alle elever får udfordringer. Eget indsatsområde 3: Næste skoleår. Vi har planlagt et pædagogisk internat i april måned. Indholdet af det pædagogiske internat planlægges først efter, at skolestrukturen er afklaret. Eget indsatsområde 4: Førskolegruppen. Førskolen er et dagtilbud til børn, som er meldt ind i skolen. Førskolen er et led mellem børnehave og skole. Førskolen er fysisk placeret på skolen og den daglige drift varetages af SFO-en. Førskolen starter 1. marts, samme år, som børnene begynder i børnehaveklassen. Status 2009: Førskolegruppen er indført i 2009. Det gik stærkt, og der er ikke nogen overordnet målsætning for førskolen. Skovmyrerne har taget udgangspunkt i vores faglige kunnen, som grundlag for at skabe udviklingsmuligheder for førskolen. Dette har vi fået nogle positive forældre-tilbagemeldinger på, som danner grundlag for den videre udvikling af førskolen. Målsætning 2010: Udvikling af førskolen. Succeskriterier 2010: Vi vil lave en beskrivelse af, hvad børnene skal lære i førskolen, og hvordan overgangen mellem børnehave og førskole skal være, samt hvordan overgangen mellem førskole og børnehave-klasse skal være. ( Rød Tråd ). Procesforløb og økonomi 2010: Vi vil indføre de ting vi beskriver. Hvordan vil I evaluere i 2010: 1.Vi vil observere børnene og se om de lærer de ting vi har beskrevet. 2.Vi vil spørge forældrene, hvad de oplever, børnene får ud af førskolen. Allerede ved starten af førskolen 1. marts stod det os klart, at de to børn, som startede i førskolen kendte skolen i forvejen gennem ældre søskende, og fordi deres forældre havde deres gang på skolen. Derfor erkendte vi, at målsætningen ikke var ambitiøs nok. Disse børn kunne med støtte følge børnehaveklassen, og derfor med hensyn til faglige mål nå endnu længere.
Det viste sig også, trods den mindre modenhed hos førskolebørnene, at de kunne følge med børnehaveklassebørnene, og beslutningen om at slå den kommende børnehaveklasse sammen med 1. klasse var givet. Med hensyn til at spørge forældrene hvad deres oplevelse af børnenes udbytte af førskolen var, blev det til en mere uformel, men hyppig kontakt med forældrene, hvor udbyttet blev evalueret løbende. Nye mål: Vi vil fortsat udvikle førskolen. De faglige mål er børnene stærkt motiverede for, når de kommer i førskole. Her vil vi igen forsøge at udnytte denne motivation. Det har stadigvæk 1. prioritet, at børnene lærer skolen at kende. Skovmyrernes indsats-område er at udvikle førskolen. Mål Handling Hvordan vi vil evaluere. Børn i førskolen skal lære skolen at kende Børnene skal vide, hvor man finder de forskellige ting på skolen, f. eks. kontor, toiletter, faglokaler, bod, eget stamlokale og så videre. At observere om børne kan finde rundt på skolen rent fysisk, og om de kan begå sig i skolens rum blandt kammerater og de voksne. Børn i førskolen skal lære bogstaver at kende, deres lyde og udtale. Dette er noget nyt, som vi er kommet til at prøve, i forbindelse med det helt lille førskolehold vi havde år 2011. Børn skal lære tal at kende samt enkle relationer med tal. Dette er noget nyt, som vi er kommet til at prøve, i forbindelse med det helt lille førskolehold vi havde år. 2011. Børn skal lære den daglige rytme at kende, herunder ringe tider, bus tider, og hvor går man hen, når det ringer, når det enten er frikvarter, time eller bus tid. Den orden der hersker på skolen. Skrevne og uskrevne regler for korrekt opførsel, både i forhold til voksne og børn Børnene i førskolen har været sammen med børnene i børnehaveklassen. Dette har gjort, de er rigtig godt med mht. bogstaver og lydene. Børnene i førskolen har været med sammen 0.- og 1. klasse, og har derfor lært tal at kende, samt simple relationer større end og mindre end. Vi vil observere på, om børnene får et kende til niveau. Vi vil observere, om børnene lærer skolen at kende.
ØKONOMI Regnskab 2010: Vi har tilpasset os det ændrede budget, og haft en mindre budgetoverførsel. Da personale i flexjob mv. på særlige vilkår indgår med væsentlige opgaver i dagligdagen, har vi henlagt resurser til brug ved evt. fratræden. Det skal bemærkes at elevers indskud til klassekasser indgår heri. Regnskab 2011: Det forventes at budgettet overholdes, og at der måske bliver en mindre budgetoverførsel. Vi har på skolen sammenlagt 4 klasser til 2. Dette har sikret bedre mulighed for kvalitet i undervisningen indenfor den udmeldte budgetramme. Vedrørende indvendig vedligeholdelse har vi for egne midler gennemført udskiftning af belysning i 2 klasselokaler, samt støjdæmpning ved opsætning af troltexplader i et klasselokale. Desuden er tre klasselokaler og tre toiletter blevet malet. En væsentlig del af arbejdet er udført af skolens eget personale (Serviceleder, flexjobber og aktiveringspersonale). Institutionens økonomiske styring: På Løkkemarkskolen har vi på udvalgte materialekonti delegerede budgetter. Hver klasse har sit eget budget, som er afhængig af elevtallet i klasserne. Budgettet skal dække engangsmaterialer, løbende forbrug og aktiviteter i klassen. Derved kan klassens lærere, med klasselæreren som ansvarlig, tage stilling til hvilke engangsmaterialer mv. det er hensigtsmæssigt at anvende, og eleverne får medansvar for forbrug af kladdehæfter mv. Dette øger ansvarligheden. Trivselsundersøgelsen viser generelt god trivsel på Løkkemarkskolen. Medarbejdernes trivsel er en forudsætning for en god skole. Den uafklarede situation omkring skolestrukturen har krævet stor opmærksomhed for at sikre den gode trivsel. Vejen hertil har bl.a. været empati, åbenhed og dialog. Løkkemarkskolen har et relativt lavt fravær. Enkelte medarbejdere bærer en væsentlig del af det fravær der er. Det opleves, at der er stor ansvarlighed blandt skolens medarbejdere.