Sygeplejefagligt Råd 17 april 2015 Præsentation Bodil Bjørnshave Noe Center for Forskning og Uddannelse
Vision DNV-Gødstrup Forskning på højeste internationale niveau Attraktiv uddannelsesinstitution Forskning og uddannelse går hånd i hånd med patientbehandling Viden deles med omverdenen
CFU stab Annette Haagerup
Udbygning af forskningsmiljø/-kultur ved HEV Implementering og udvikling af HEV forskningsstrategi indenfor 5 spydspidsområder Arbejdsmedicin Ortopædkirurgi Livsstils- relaterede områder Akutområdet Kræft Kirurgi og Kliniske Onkologi Annette Haagerup
Egen forskning undersøge hvordan mennesker kommer sig og klarer sig efter sygdom/ med kronisk sygdom. afprøve interventioner der kan understøtte helbred og funktioner undersøge, hvordan det gode sammenhængende patientforløb kan tilrettelægges og evalueres. Praksisorienteret forskning. Annette Haagerup
Egne forskningsresultater Ph.d. projekt Marselisborg Centeret og Hospitalsenheden Horsens Post Doc/Adjunkt AU og HEM stillingsfællesskab Annette Haagerup
Virker KOL rehabilitering i daglig klinisk praksis Baggrund Sundhedsstyrelsen Regioner, kommuner, hospitaler arbejder med forløbsprogrammer Regionshospitalet i Horsens er pioner Udviklet og implementeret rehabilitering Lungeskole Hospitalsledelsen ønsker en evaluering
KOL-rehabilitering på regionshospitalet i Horsens Lungeskole 1½ time to gange om ugen i 7-8 uger Tilbydes patienter med svær/meget svær KOL (FEV1<50%) - og/eller åndenød score MRC 3 i stabil fase Motiveret Teori undervisning Sygdomsforståelse Forværringer /indlæggelser Medicinsk behandling Rygestop Kost Pårørende Træning udholdenhed og styrke, gå, cykle og trappe Opfordring til hjemmetræning Intensitet vurderes individuelt ud fra shuttlewalk test Åndedræt og hosteteknik Præ- og posttest gangtest (shuttlewalk test) ergoterapeutisk vurdering af funktionsevne http:// e-dok.rm.dk
Formål 1. At undersøge den udvælgelsesproces, der foregår i RCT er vedrørende KOL-rehabilitering, for at diskutere generaliserbarheden af resultater opnået i RCT er 2. At karakterisere en kohorte af KOL-patienter behandlet på Regionshospital med henblik på at identificere prædiktorer for gennemførelse af rehabilitering 3. At undersøge ændringer fra baseline til followup i 6 minutters gangdistance (6MWD), livskvalitet åndenød i relation til rehabiliteringsforløb i klinisk rutine, afdække patienternes holdning og subjektive resultater i relation til rehabilitering
Formål II Fra KOL-kohorte til baseline test population KOL patienter (N=521) Ekskluderet (n=185) Ambulante patienter ikke inkluderet (n=90) Svært syge ikke deltaget (n=71) Ønskede ikke at deltage i baseline test (n=27) Inviteret til baseline test (n=175) Baseline test deltagere (n=148) Ikke tilbudt No CRR offer (n=67) heraf 33 tidligere gennemført Dropouts (n=35) Completers (n=46)
Flow-chart Baseline deltagere (n=148) Completers (n=46) Dropout (n=35) Ikke tilbudt (n=33) Tidligere gennemført (n=34) Afslutn.LS (n=43) 3-mdr(n=32) 3-mdr (n=18) 3-mdr (n=32) 6-mdr (n=40) 6-mdr (n=24) 6-mdr (n=18) 6-mdr (n=28) 12-mdr (n=35) 12-mdr (n=20) 12-mdr (n=18) 12-mdr(n=25)
Funktionsevne målt på gangtest 6MWD per gruppe baseline, 3 mdr/afslutning af lungeskole, 6 og 12 mdr. followup Mean 6MWD 200 300 400 500 baseline 3 month 6 month 12 month 6MWD Completers Not offered Drop-outs Previously
Livskvalitet fysisk funktion per gruppe baseline, 3 mdr/afslutning af lungeskole, 6 og 12 mdr. followup mean PCS 30 35 40 45 Baseline 3 month 6 month 12 month PCS Completers Not offered Drop-outs Previously
Livskvalitet mentale/psykisk funktion per gruppe baseline, 3 mdr/afslutning af lungeskole, 6 og 12 mdr. followup mean MCS 45 50 55 60 Baseline 3 month 6 month 12 month MCS Completers Not offered Drop-outs Previously
Holdninger til rehabilitering og subjektive resultater Spørgeskemaet besvaret af 41 (89%) blandt completers Hovedparten svarede lungeskolen positiv indflydelse på humør motivation for at foretage forandringer i hverdagen evne til at leve med sygdommen fysiske formåen Stort set alle tilfredse med lungeskolen følte sig bedre/meget bedre
Konklusion Completers opnåede ikke forbedringer i 6MWD, QoL, eller MRC påtrods af deres subjektive oplevelse af forbedring 6MWD var uændret fra baseline til afslutning af lungeskolen, men faldt til 12-mdr. followup Udvælgelsen af deltagere til lungeskole følger ikke strikte kriterier Påtrods af overbevisende evidens for lungerehabilitering viser resultaterne i bedste fald ingen forbedringer og i værste fald en forværring.
Hovedkonklusioner Selektion såvel i RCTs som i daglig klinisk praksis Få gennemfører rehabilitering i forhold til formelle kriterier Patient karakteristika kunne ikke prædikere gennemførelse Completers adskiller sig generelt ikke opnår ikke de forventede forbedringer subjektive oplevelse er positiv
Perspektiver på rehabilitering af KOL patienter Hvem skal rehabiliteres Alle med symptomer og (egen opfattelse af) aktivitetsindskrænkning tilbydes rehabilitering Screening? CAT, MRC, HRQoL Hvor mange bliver det? Bestemmelse af populations størrelse projekt kroniker data Hvor skal de foregå Har hospitalerne nødvendige rammer og ressourcer? Er Implementeringen sket? Hvordan og hvornår ved vi det? Gør vi alle sammen som aftalt? Komplians blandt patienter og personale Projekt Kroniker kompas KOALA Interventionen redefineres og kvalitetssikres Fysisk træning monitoreres Medical Sport College Guidelines Undervisning tilrettelagt anderledes mhp. matche målgruppens karakteristika Ny viden om effekt af mere konkret praksis og over længere tid til sårbare grupper Ny viden om inddragelse af den erfarne patient Monitorering Hvad er god kvalitet er strukturer og processer påplads før vi måler effekt Hvilke signalflag Indikatorer skal vi vælge for at overvåge kvaliteten Matche mål for rehabilitering Hvordan registrere, rapportere, give klinikere feedback, auditere, agere
Forskning Adjunktur 3 år Adjunkt AU og HEM samarbejde Forsknings på Regionshospitalerne VCR Forskningsenhed VCR Universitetsklinik Tværfaglig forskning Gennemføre forskning Publicere resultater i internationale peer reviewed tidsskrifter Undervise og vejledning Aarhus universitets Master i klinisk sygepleje Kandidat i sygepleje (cand cur) Kandidat i sundhedsfag (cand sceint san)
Hvad tænker klinikerne Hvad vil vi gerne have svar på Tilrettelæggelse af rehabilitering Hvor mange får rygmarvsskade hver år h er der sket er udvikling over de seneste år Fysisk træning Gangrobot: hvem hvorfor hvad hvornår hvor meget hvor længe ADL træning Ernæring overvægt Rygning Motion Tilbage til arbejdet Smerter Depression Rygning Blære, Tarm problematikker
Fokus og prioritering Epidemiologi; beskrive gruppen af rygmarvsskadede og analysere mønstre Sammenhængende patientforløb Interview Undersøgelse om overgang fra VCR til eget hjem og hjemkommune Mentorordning Veteran studie i samarbejde med Hornbæk
Hvor mange kan forventes indlagt til rehabilitering pga. traumatisk rygmarvsskade per år? Bjørnshave Noe B, Mikkelsen EM, Hansen RM, Thygesen M, Hagen EM.
Formål Beskrive insidens af traumatisk rygmarvsskade
Baggrund Traumatisk Rygmarvsskade (TSCI) kan forebygges Ressource forbrug Danmark 9/mill/år i 1975-1984 Norge fra 6 til 26/mill/år over 50år Finland 14/mill/år Sverige 20/mill/år Island 30/mill/år
Metode og materiale Incidens studie -I alt 691 patienter -journaler -Initial rehabilitering påvcr i perioden fra 1990 til 2012 Incidens = Nye rygmarvsskadede per million indbyggere per år VCR s optageområde ca. 3 mill personer
Karakteristik af TSCI patienter indlagt påvcr fra 1990 til 2012 1990-1994 1995-1999 2000-2004 2005-2009 2010-2012 Total n= 153 n= 129 n=174 n=159 n=76 N=691 Alder skadestidspunkt median 29.0 33.0 35.5 43.0 47.5 35.0 < 30 % 57.5 45.0 40.2 30.8 31.6 41.8 30-60 % 36.0 48.0 44.8 49.1 47.4 44.7 60+ % 6.5 7.0 15.0 20.1 21.0 13.5 Mand % 83.7 79.1 83.3 79.9 84.2 81.9 Kvinde % 16.3 20.9 16.7 20.1 15.8 18.1 Transport % 56.9 51.2 53.5 45.9 36.8 50.2 Fald % 11.1 11.6 24.7 34.6 35.5 22.7 Sport % 22.2 31.0 15.0 8.8 17.1 18.4 Andre % 9.8 6.2 6.9) 10.7 10.5 8.7
Incidens 1990-2012 Insidens 10.2 95% CI per million indbyggere per år Dvs der indlægges ca. 30 nye patienter på VCR per år med traumatisk rygmarvsskade 1990-1994 10.7 1995-1999 8.7 2000-2004 11.8 2005-2009 10.6 2010-2012 8.3
Konklusion TSCI Incidens er lav i DK 10.2/million/år Alder på skadestidspunkt er steget Andelen af transport relaterede skader er faldet Andelen af fald relaterede skader er steget Andelen af inkomplet tetraplegi er steget
Klinisk relevans Ca. 30 TSCI påvcr per år Ældre med høje skader giver nye udfordringer Længere rehabilitering -men kortere indlæggelse Inkomplette høje skader usikkerhed om funktionsniveau udskrivning før fuldt rehabiliteringspotentiale er opnået Kommunale opgaver og udfordringer VCR nye opgaver mht at stille specialviden til rådighed pånye måder
At komme hjem, -en interview undersøgelse af rygmarvsskadede patienters erfaringer med at komme hjem efter rehabilitering på VCR For at opnåindsigt i oplevelser, synspunkter i forbindelse med rehabilitering efter en rygmarvsskade, herunder hvordan overgang fra VCR til hjem/kommune bedst gennemføres. Interviewene forventes at afdække behov og forventninger ved overgang fra VCR til et liv hjemme Interviewene skal bidrage til at identificere vigtige temaer, som kan være til inspiration til det fortsatte arbejde.
Interview Hver informant interviewes tre gange Første interview på vej hjem interview - før udskrivning Andet interview lige kommet hjem interview ca. en måned efter udskrivning. Tredje interview at være hjemme interview ca. 9 måneder efter udskrivning
Deltagere i interview undersøgelsen Køn alder TSCI Niveau og komplethed Uddannelse Ansat ved udskrivning Partner Mand 25-35 Inkomplet Tetraplegi Faglært Nej Nej Mand 25-35 Inkomplet Tetraplegi Faglært Nej Nej Mand 36-45 Komplet Paraplegi Faglært Nej Ja Mand 56-65 Inkomplet Tetraplegi Faglært Ja Ja Mand 56-65 Inkomplet Tetraplegi Akademiker Ja Ja Mand 66-75 Komplet Paraplegi Mellemlang pension Ja Kvinde 66-75 Inkomplet Tetraplegi Mellemlang Ja Ja Kvinde 25-35 Inkomplet Tetraplegi Mellemlang Nej Ja
Interview guide Før udskrivning forventinger, forhåbninger og bekymringer Hvilke tanker gør du dig i forhold til at skulle hjem Hvordan har du med at skulle hjem Hvilke forventninger har du Hvad glæder du dig til Er der noget der bekymrer dig
Forventninger, bekymringer og forhåbninger ved udskrivning fra hospitals rehabilitering efter rygmarvsskade -Resultater af interview før udskrivning. Litteraturen viser. Barrierer og problemer, når den enkelte TSCI person forsøger at genoptage hverdagsliv Men.. hvad tænker patienterne selv hvad skal personalet være opmærksomme påog evt. drøfte mens patienterne er indlagte Interviewene blev analyseret vi fandt 4 kategorier usikkerheden ved at forlade VCR s trygge rammer og ligestillede håbet om at komme i/påarbejde igen og fåen sikker økonomi forhåbningen om at kommunen vil forstå sætte sin lid til nære pårørende og forhåbninger om at de kan holde ud Overordnet tema Relationer
Det er en stor omvæltning, ja helt sikkert, det er det. Sådet er med sorg i sindet at skulle herfra, for man har det jo godt her, men vi skal hjem til dagligdagen, ja Jamen alle de mennesker, man har lært at kende, det ene med det andet, dem ser jeg om et halvt år igen, hvis jeg er heldig, hvis de stadig er ansat, men nu skal vi hjemtil dagligdagen, det er jo det, det går ud pånu.
Jeg vil ogsågerne hjem, men samtidig såved jeg ogsågodt at ligesåsnart jeg er hjemme, så er der nogen forventninger, såsiger folk, neeej du ser godt ud, det er dejligt, at du er heltrask nu og jeg har jo altsånoget bøvl ogsånoget med tarmene, jeg har måttet sidde ude på toilette i 20 minutter der skal ikke såmeget til at vælte læsset ligesåsnart jeg er hjemme, såmærker jeg, at jeg ikke har de kræfter, jeg havde før men det er nok svært for min (ægefælle), NN er ikke den der Mærkeligt men jeg accepterede det med samme som en ny situation, selvfølgelig er det noget lort, men jeg måvidere herfra men det bliver en stor omvæltning for min kone det bliver hårdt for min kone, men hun er parat til at prøve det, hun er klar til at give det en chance, men det bliver rigtig hårdt for hende, jeg håber, at hun kan holde til det Nåja men altså..sådan noget der, det er det, jeg tænker på, altså, ja at det går mig på, ja hun er ved at hoppe ud over siden, men jeg skal jo, jeg spekulerer på, hvad fanden skal jeg gøre
Konklusion og perspektiv Fordi livet ikke bliver det samme igen er der god grund til åben kommunikation om hvad TSCI betyder for den enkelte og dennes relationer Resultaterne giver vigtig information til rehabilitering personalet om at tage initiativ til at kommunikere med patienterne og deres nære om hvad forventninger, forhåbninger og bekymringer i forbindelse med hjemkomst.
Bodil Bjoernshave Noe, Merete Bjerrum, Sanne Angel Expectations, Worries and Wishes: The Challenges of Returning to Home after Initial Hospital Rehabilitation for Traumatic Spinal Cord Injury International Journal of Physical Medicine & Rehabilitation 2014, 2:5
Andet interview lige kommet hjem interview ca. en måned efter udskrivning Bodil Bjoernshave Noe, Merete Bjerrum, Sanne Angel The beginning of a new life following traumatic spinal cord injury -Patients experiences one month post-discharge Indsendt til International Journal of Physical Medicine & Rehabilitation oktober 2014
Hvordan er det at være hjemme Hvordan har det været at komme hjem Interview guide Er der noget der overrasker dig /har overrasket dig Hvad husker du særligt i forbindelse med, at du kom hjem Er der noget du husker som særligt godt eller vigtigt Er der noget du husker som mærkeligt eller skuffende Hvad har du oplevet som særligt positivt i forbindelse med overgangen fra sygehus og til at komme hjem igen Hvad er det vigtigste for dig Hvad er det sværeste
Begyndelsen på et nyt liv efter rygmarvsskade patienterne erfaringer en måned efter udskrivning Formål : at undersøge deltagernes erfaringer med at komme hjem og sammenligne erfaringer med forventninger før udskrivning Vi fandt to kategorier Kroppen som trættende og tidskrævende og som fordrer afhængighed Behovet for tidstro koordinering og samarbejde Overordnet tema Timing
Konklusion Analysen af interviews 1 måned efter udskrivning synliggør to kategorier Kroppen som trættende og tidskrævende og som fordrer afhængighed Behovet for tidstro koordinering og samarbejde Timing som overordnet tema highlightier erfaringer ved hjemkomst. Tiden lige efter udskrivning er kompliceret af begrænset timing mht at a etablere træning og hjælpemidler. Det har konsekvenser i form af tilbageskridt og det bidrager tila t øge presset påpatient, partner og familie. Der er håb om fremskridt, mens forsinkelser truer håb om fremskridt. For at understøtte en smidig og sikker hjemkomst efter rehabilitering påvcr er timing afgørende.
Resultater påvej for Tredje interview at være hjemme interview ca. 1 år efter udskrivning
Foreløbige forsknings emner på HEV april 2015 Onkologisk afdeling Palliativ indsats til lungecancer patienter Neurologisk afdeling Rehabiliterings indsats til apopleksi patienter Hjertemedicinsk afdeling Broken Heart
CFU opgaver: Deltagelse i faglige og tværfaglige forskningssamarbejder og forskningsnetværk på regionale, nationale og internationale universiteter BBN samarbejder pt med Aarhus Universitet Sektion for Sygepleje Sektion for Social Medicin og Rehabilitering Sektion for Biostatistik AUH Klinisk epidemiologisk afdeling Region Midt HEV HEM sygeplejeforsker netværk Center for Folkesundhed og Kvalitet CFK Studiekreds vedr. Patient Reported Outcomes (PRO)
Hospitalsenhed Vest
Dialog mellem CFU og klinik Om realisering af vision Om forsknings ideer og planer Om undervisning og vejledning af personale i relation til forskning med henblik påudvikling af faglige og metodemæssige kompetencer i klinikken Om undervisning og vejledning af HEV akademisk uddannet sundhedsfaglig medarbejdere i særligt netværk med fokus på kompetenceudvikling, videndeling samt supervision