Skolen på Duevej ,9% Skole på la Cours vej ,3% Lindevangskolen ,1% Ny Hollænderskolen ,1%

Relaterede dokumenter
Statusrapport om inklusion

Statusrapport om inklusion

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger

VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Inklusionsundersøgelsen 2016

Ansøgningsskema om forpligtende samarbejde med Inklusionsudvikling om styrket inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud

TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD

Ikke parate elever kl 10.kl I alt Skole Piger Drenge Piger Drenge Ny Hollænder Skolen på Duevej 1 1 Nyelandsvej Skolen ved Søerne

Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler

Inklusionsundersøgelse 2018

Med venlig hilsen Elisabeth Sørensen (Autisme foreningen Randers) og Nete Ankerstjerne (skolebestyrelsesformand på Firkløverskolen)

Alle børn er tilknyttet et skoledistrikt iht. til deres folkeregisteradresse og har ret til at blive optaget på den tilhørende skole.

Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Bilag 1, supplerende data

Alle børn er tilknyttet et skoledistrikt iht. til deres folkeregisteradresse og har ret til at blive optaget på den tilhørende skole.

Alle børn er tilknyttet et skoledistrikt iht. til deres folkeregisteradresse og har ret til at blive optaget på den tilhørende skole.

Undersøgelse af inklusion i grundskolen

Inklusion og inkluderende læringsmiljøer i Københavnske folkeskoler. Christina Haahr Bach Leder Inklusion, integration og sundhed

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Dette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere.

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune

Børne-, Unge- og Familieudvalget

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget.

Regeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion

SEGREGEREDE TILBUD I HORSENS KOMMUNE INDHOLD. Fælles læring stærkere resultater UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED. Dato: xx.xx.2017

Fællesskaber for alle. - inklusionsstrategi

Dialogmøde. Undervisningsudvalget og skolebestyrelserne. Onsdag den 25. april 2018

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Kvalitet i specialundervisningen

Tema Beskrivelse Tegn

Inklusionsstrategi Oplæg ved skoleleder Annika Bramming 16. januar 2017

FOREBYGGELSESSTRATEGI

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

1. Beskrivelse af opgaver

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

SkoleflexPLUS pr. forvaltning. Tilbageslusningsflex pr. forvaltning

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Status på inklusionsindsatsen i Frederiksberg Kommune 2016

Inklusionsstrategi 2017

Retningslinjer for samarbejde med inklusionspædagogerne

Inklusionsstrategi

Skolen betaler for pladser til ekskluderede elever.

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag

Information til Børne- og Ungdomsudvalget om børn med særlige behov i den almene folkeskole

Gruppeordning på Gadstrup Skole

Bilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Bilag 1. Dette bilag præsenterer:

Forebyggelsesstrategi fælles sigtelinjer for forebyggelse af eksklusion og udsathed blandt børn og unge i Københavns Kommune

Alle børn er tilknyttet et skoledistrikt iht. til deres folkeregisteradresse og har ret til at blive optaget på den tilhørende skole.

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Høring vedr. inklusion

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

Specialklasser i Norddjurs Kommune

1 Projektbeskrivelse til pulje til inklusion 2017

Skolen ved Bülowsvej Fuglevangsvej Frederiksberg C. Skolen på Duevej Duevej Frederiksberg. Skolen på La Cours Vej La Cours Vej 2

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper

Tilbud om lektiehjælp til børn og unge i Frederiksberg Kommune

Forslag til indsatser og modeller. Principper for inklusion

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning

Inklusionseftersynet hvordan styrker vi inklusionen?

Visitation til specialpædagogiske tilbud i folkeskolen og hvad skal der til for at inklusion lykkes?

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Specialpædagogisk Bistand og Specialtilbud i Faxe Kommune

Bilag 2 Ekspertgruppens 54 anbefalinger til det kommunalpolitiske, institutions/skole-, medarbejder-, elev- og forældreniveau

Visitationsprocedurer Vejen Kommune 2019/2020

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni Børn og Unge afdelingen

Specialundervisning/inklusion

Undervisningsudvalget

Inklusionens 10 bærende elementer Strategi for inklusion Skanderborg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Evaluering af inklusionsindsatsen i Aalborg Kommune

Visitationsprocedure på skoleområdet

Visitation januar 2016

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Progno se nuv. Distrikt er søsk fra søsk til I alt

WORKSHOP 8 PPR SOM RÅDGIVNINGSENHED BLIKKET UDEFRA

ADHD-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

Aug Kommissorium for ressourceteams

Dok.nr Rammebeskrivelse for skoleårets planlægning 2019/20 Gældende for pædagoger ansat på skoler i Varde Kommune

Forældrepjece. Alle børn og unge er en del af fællesskabet. Herning Kommunes Inklusionsstrategi

Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex

Kompetenceudviklingsstrategi

GRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016

G-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

Udvalg Børne- og Skoleudvalget

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende

Den sammenhængende skoledag for klassetrin

Transkript:

DET STATISTISKE DATAGRUNDLAG Figur 1: Svarprocent Figur 2: Besvarelser fordelt på skolerne Skoleleder Administrativleder, pædagogiskleder eller lignende Lærer Pædagog eller pædagogmedhjæl per I alt Skolen Bülowsvej ved 0 3 56 14 16,2% Skolen på Duevej 1 3 46 26 16,9% Skole på la Cours vej 1 5 49 14 15,3% Skolen Grundtvigsvej på 1 2 15 7 5,6% Lindevangskolen 1 3 40 6 11,1% Ny Hollænderskolen 1 2 15 5 5,1% Søndermarkskolen 0 2 42 6 11,1% Skolen Nyelandsvej på 0 1 26 5 7,1% Skolen ved Søerne 0 2 19 7 6,2% Tre Falke Skolen 1 1 22 0 5,3% I alt 6 24 330 90 450 1

Figur 3: Respondenter fordelt på stillinger Figur 4: Besvarelser fra skoleledere, administrativledere, pædagogiske eller lignende fordelt efter deres primære tilknytningssted Respondenter Procent Skole 19 65,5% Klub 4 13,8% SFO 6 20,7% I alt 29 100,0% 2

FORSTÅELSEN AF INKLUSION Figur 5: inkluderende? Sæt gerne flere krydser Hvornår synes du, at et læringsfællesskab (klasse, gruppe eller hold) er Figur 6: I hvor høj grad er du bevidst om at skabe stærke fællesskaber for alle elever? 3

Figur 7: I hvor høj grad mener du, at elever med særlige behov får den støtte, de har brug for på din skole? Figur 8: Vurderer du, at der er en passende balance imellem, hvilke elever der modtager specialpædagogisk bistand, og hvilke elever I inkluderer i den almene undervisning? Sæt én markering ved det udsagn du er mest enig i. Figur 9: Har du kendskab til: Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune (2013/14)? Se link: http://info.frederiksberg.dk/dagsordner/dagsordner/2013/undervisningsudvalge/04-02-2013/.%5cattachments%5c1692988-1713901-7.pdf 4

VURDERINGER OG OPLEVELSER MED INKLUSION Figur 10: I hvor høj grad vurderer du, at I prioriterer arbejdet med inklusion? Figur 11: I hvilken grad vurderer du, at I lykkes med at skabe inkluderende læringsmiljøer? Figur 12: I hvilken grad vurderer du, at du lykkes med at skabe inkluderende læringsmiljøer i dit konkrete arbejde? 5

Figur 13: Hvordan har formen været på de inkluderende indsatser, som du har været i berøring med i indeværende skoleår? Sæt én markering ved det udsagn du er mest enig i 6

DET KONKRETE ARBEJDE MED INKLUSION Figur 15: Hvilke af de nedenstående tiltag arbejder du med i almenundervisningen for at fremme inklusionen? Sæt gerne flere krydser Besvarelse: Lærere 7

Figur 16: Hvor længe har du arbejdet med Besvarelse: Lærere 8

Figur 17: Hvilke af de nedenstående tiltag arbejder du med i dit konkrete arbejde for at fremme inklusionen? Sæt gerne flere krydser Besvarelse: Pædagoger 9

Figur 18: Hvor længe har du arbejdet med Besvarelse: Pædagoger 10

Figur 20: Hvilke af de nedenstående tiltag arbejder I med for at fremme stærke sociale fællesskaber uden for undervisningen? Figur 21: Hvilke af de nedenstående tiltag arbejder du med for at fremme stærke sociale fællesskaber uden for undervisningen? 11

Figur 22: Hvilke af nedenstående tiltag arbejder I med for at styrke inkluderende læringsmiljøer? Sæt gerne flere krydser Besvarelse: Administrativleder, pædagogiskleder eller lignende 12

Figur 23: Hvilke af nedenstående tiltag arbejder I med for at styrke inkluderende læringsmiljøer? Sæt gerne flere krydser Besvarelse: Lærere 13

Figur 24: læringsmiljøer? Sæt gerne flere krydser Hvilke af nedenstående tiltag arbejder du med for at styrke inkluderende Besvarelse: Pædagog eller pædagogmedhjælper 14

Figur 25: Hvilke af nedenstående tiltag arbejder du med for at styrke inkluderende læringsmiljøer? 15

ÅRSAGER TIL STØTTEBEHOV Figur 27: Hvad er dine erfaringer omkring, hvilke primære årsager der er til, at en elev har behov for støtte? Sæt gerne flere krydser 16

OPBAKNING FRA KOLLEGAER OG LEDELSE Figur 28: I hvor høj grad oplever du, at dine medarbejdere bakker op om inklusionsarbejdet? Figur 29: I hvor høj grad oplever du at din(e) leder(e) på din skole bakker op om inklusionsarbejdet? Figur 30: Hvor ofte drøfter du arbejdet og udvikling af inkluderende læringsmiljøer med dine kollegaer? Figur 31: Hvor ofte drøfter du arbejdet og udviklingen af inkluderende læringsmiljøer med dine medarbejdere? 17

MÅLSÆTNINGER OG PRINCIPPER FOR FAGLIGHED OG TRIVSEL Figur 32: Har I på din skole konkrete mål for elevernes faglige resultater? Figur 33: Har I på din skole konkrete mål for elevernes trivsel? Figur 34: Har I på din skole konkrete mål for andelen af elever med særlige behov der skal inkluderes i den almindelige undervisning? 18

Figur 35: Har I på din skole principper for, hvordan skolen arbejder for, at alle elever bliver så dygtige som de kan? Figur 36: Har I på din skole principper for, hvordan skolen arbejder for, at alle elever trives på skolen Figur 37: Har I på din skole principper for, hvordan skolen arbejder for inklusion af elever med særlige behov i og uden for undervisningen? Figur 38: I hvor høj grad vurderer du, at der på din skole er fokus på den faglige progression hos børn med særlige behov? 19

Figur 39: I hvilken grad mener du, at der på skolen er fokus på alle elevers sociale og personlige kompetencer? Figur 40: I hvor høj grad vurderer du, at der på skolen er fokus på at skabe inkluderede læringsmiljøer for alle elever? Figur 41: I hvilken grad vurderer du, at elever med særlige behov har mulighed for at indgå i inkluderende fællesskaber i fritidslivet (SFO/klub)? 20

MEDARBEJDERNES KOMPETENCER OG FAGLIGE VIDEN Figur 43: I hvor høj grad vurderer du, at dine medarbejdere er klædt på kompetencemæssigt til at klare inklusionsopgaven? Figur 44: I hvor høj grad oplever du at være klædt på kompetencemæssigt til at imødekomme elever med særlige behov? Figur 45: I hvor høj grad finder praksisnær kompetenceudvikling sted i arbejdet med inkluderende læringsmiljøer? 21

Figur 47: Hvilken form for specifik viden mangler du for at kunne imødekomme elevernes særlige behov? Besvarelse: Lærere og pædagoger 22

ADGANG TIL OG BRUGEN AF SKOLERNES FAGPERSONER Figur 48: Har din skole tilknyttet et fast forankret kompetencecenter/ressourcecenter? Figur 49: Hvilke fagpersoner er tilknyttet kompetencecenteret? Figur 50: Sæt gerne flere krydser 23

Figur 51: Hvor søger du primært vejledning, rådgivning og viden i forhold til arbejdet med inklusion? Sæt gerne flere krydser Figur 52: Hvor godt vurderer du, at du har adgangen til ressourcepersoner (både internet og eksternt)? 24

Figur 53: Hvor godt vurderer du, at dine medarbejdere har adgang til relevante ressourcepersoner (både internt og eksternt)? Figur 54: Hvordan vurderer du dine handlemuligheder i forhold til dit arbejde med inklusion? (Her tænkes ikke i økonomiske rammer, men udelukkende på dine videns- og kompetencemæssige handlemuligheder) 25

SAMARBEJDE Figur 55: Hvilke af følgende ressourcepersoner arbejder du primært sammen med i forhold til inklusionsopgaven? Sæt gerne flere krydser 26

Figur 56: Oplever du, at skolens samarbejde med de forskellige ressourcepersoner er meningsfuldt? Figur 57: Oplever du, at dit samarbejde med de forskellige ressourcepersoner er meningsfuldt? Figur 58: I hvilken grad vurderer du, at samarbejdet mellem almenskolen og specialskolerne fungerer? 27

Figur 59: I hvor høj grad oplever du at modtage tilstrækkelig information om den pågældende elev i overleveringssager fra specialbørnehave eller andet tidligere skoletilbud? Figur 60: I hvor høj grad oplever du at modtage tilstrækkelig information om den pågældende elev i overleveringssager fra specialbørnehave eller andet tidligere skoletilbud? Figur 61: Hvordan oplever du samarbejdet med afgivende skole i forbindelse med skoleskifte? 28

Figur 62: Hvordan oplever du samarbejdet mellem almenskole og specialskolerne i forhold til følgende? - At iværksætte passende læringsmiljøer? Figur 63: Hvordan oplever du samarbejdet mellem almenskole og specialskolerne i forhold til sparring og videndeling? Figur 64: Hvordan oplever du samarbejdet mellem almenskole og specialskolerne i forhold til, at udvikle konkrete pædagogiske metoder? 29

Figur 65: Hvordan oplever du samarbejdet mellem almenskole og specialskolerne i forhold til, at bruge specialpædagogisk viden på almenområdet? Figur 66: Hvordan oplever du samarbejdet mellem almenskole og specialskolerne i forhold til processen omkring visitation og overlevering Figur 67: I hvor høj grad vurderer du, at samarbejdspotentialet mellem pædagoger og lærere udnyttes tilstrækkeligt? 30

FORÆLDRESAMARBEJDE Figur 68: I hvor høj grad arbejder du med at gøre forældrene til aktive medspillere i udviklingen af inkluderende fællesskaber? Figur 69: Hvad er vigtigt for et velfungerende forældresamarbejde? Det er muligt at vælge flere svarmuligheder Figur 70: fungerer? I hvor høj grad vurderer du, at forældresamarbejdet omkring inklusion 31

Figur 71: I hvor høj grad vurderer du, at forældre til børn med særlige behov er aktive medspillere og tager ansvar for deres barns skolegang? Figur 72: I hvor høj grad vurderer du, at forældre til børn uden særlige behov tager ansvar og bakker op om skolens indsatser for øget inklusion? Figur 73: I hvor høj grad vurderer du, at kommunikationen mellem forældre og skole vedr. ressourcepersoner og konkrete indsatser er tilstrækkelig? 32

UDFORDRINGER VED INKLUSIONSARBEJDET Figur 75: læringsmiljøer? Hvor ser du de største udfordringer i forhold til at skabe inkluderende Figur 76: inklusion? Oplever du nogle af følgende forhold som hæmmende for arbejdet med 33

Figur 77: Hvad bør særligt prioriteres fremadrettet i arbejdet med at skabe inkluderende læringsmiljøer og stærke fællesskaber? Skal de primært være rettet mod... Figur 78: erfaring? Hvilke af de nedenstående tiltag fremmer bedst inklusion efter din 34

Figur 79: Besvarelse: Lærere Hvilke af følgende tiltag har du positive erfaringer med uden for undervisningen? Figur 80: Hvilke af følgende tiltag har du positive erfaringer med i dit arbejde i SFO eller klub? Besvarelse: Pædagoger eller pædagogmedhjælpere 35

Figur 81: I hvilken grad vurderer du, at arbejdet med at skabe inkluderende læringsmiljøer bør opprioriteres i dit arbejde? 36