BEBOERHØJSKOLEN SAMLET KURSUSOVERSIGT BOLIGORGANISATION (for boligorganisation og beboervalgte) VISION OG MÅL 2018 BOLIGSTRATEGISK HANDLEPLAN BLAD MED DEBAT & HOLDNINGER TVÆRKULTUREL INTEGRATION LAV EN ALMEN FRIVILLIGPOLITIK VIDEN OG VÆRKTØJER DER GØR EN BOLIGSOCIAL FORSKEL
VISION OG MÅL 2018 Analyse af udfordringer Udarbejdelse af vision og strategi værdigrundlag Fastlægge nøgletal og mål Lave måleværktøj Handleplan Implementering Alle almene boligorganisationer skal udarbejde strategiske fremtidsplaner. Organisationsbestyrelser skal i samarbejde med den administrative leder (forretningsføreren) udarbejde en strategi, en vision og nogle overordnede mål for boligorganisationens fremtidige udvikling. Strategien skal bygge på en vurdering af, hvordan organisationen vil takle de vigtigste udfordringer. Strategien bør udvikles via en demokratisk proces, hvor beboerdemokratiet spiller en afgørende rolle. Kursets mål er at udstikke kursen for boligorganisationens udvikling frem til 2018. Organisationen skal have en klar vision, et værdigrundlag, mål og politikker, så beboere, beboervalgte, ejendomsfunktionærer, administration og samarbejdspartnere arbejder i samme retning frem mod et fælles mål. Deltagerne vil udvikle strategien via workshops og temamøder. Med strategien bør der følge en handleplan, som bygger på nøgletal og mål, således at boligorganisationen hvert år kan gøre status over, om man har nået sine mål. Strategien skal skrives ned med henblik på vedtagelse på repræsentantskabsmøder. ORGANISATIONENS UDFORDRINGER Analyse af konkurrencesituationen Udpegning af indsats- og fokusområder Seminar med beboervalgte, ledelse og ansatte Case: Arbejdsgruppe udarbejder strategioplæg VISION OG VÆRDIER Temaaftener om vision og værdier Værdiernes betydning i hverdagen Udvælgelse af centrale værdier Færdiggørelse af vision og værdier MÅL OG NØGLETAL Fastlæggelse af indsatser der skal måles på Fremskaffelse af relevant datagrundlag Seminar om nøgletal og fælles mål Case: Beslutninger om mål og nøgletal PROCES OG HANDLEPLAN Temaaften om udarbejdelse af handleplan Hvad skal der prioriteres år for år? Udvikling af organisationens politikker Case: Udarbejdelse af handleplan
BOLIGSTRATEGISK HANDLEPLAN Analyse af konkurrenceevnen Hvem bor i boligområdet? Hvem vælger det fra? Huslejeniveauet Renoveringsmuligheder Økonomi Boligstrategisk handleplan Det enkelte boligområde er bygget i en særlig tidsperiode, hvor borgerne havde bestemte ønsker til en lejebolig. Velfærden stiger for nogle, mens andre bliver arbejdsløse. De mindst vedligeholdte boliger til den laveste husleje bliver ofte til udsatte boligområder. En boligstrategisk handleplan er en analyse af boligområdets fysiske tilstand og lokale konkurrenceevne. Analysen skaber klarhed om, hvordan boligområdet skal styrke sin konkurrenceevne via huslejeniveau og renoveringer. På kurset vil vi afdække boligområdets situation og lokale konkurrenceevne ved at se på den fysiske tilstand, huslejeniveauet, ventelister og den lokale efterspørgsel. Deltagerne vil samle de vigtigste fakta om boligområdet og vurdere boligområdets placering i lokalsamfundet. Er der behov for renoveringer? Skal en del af boligområdet indrettes til ældreboliger? Har boligområdet et potentiale som boliger for fremtidens børnefamilier? Der peges på enten en total modernisering eller en trinvis modernisering for sikre, at den lokale konkurrenceevne fastholdes og udvikles de næste 10-15 år? ANALYSE AF KONKURRENCEEVNEN Boligtype og den lokale efterpørgsel? Fakta om ventelister, fysiske tilstand m.v. Beboersammensætning og beboermiljø? Case: Boligområdets aktuelle image SIGNALEMENT AF BOLIGOMRÅDET Boligområdets styrker og udviklingsmuligheder? Boligområdets svagheder og begrænsninger? eksempler på almene boligrenoveringer Case: Mulige fremtidige renoveringer? PÅ VEJ MOD EN BOLIGSTRATEGI Boligområdets drift, økonomi og henlæggelser Spændet imellem husleje og renoveringer Besparelser eller omlægning af driften Case: Skitse til en fremtidig boligstrategi BOLIGSTRATEGISK HANDLEPLAN Boligområdets konkurrencesituation? Total modernisering - midler og økonomi? Trinvis modernisering - midler og økonomi? Case: Færdiggørelse af strategisk handleplan
BLAD MED DEBAT & HOLDNINGER Bladets formål og rolle B adkoncept Design Layout Indhold Struktur Redigering Historiefortælling Bladredaktion Organisering Boligorganisationen kan bruge et beboerblad til at skabe mere synlighed over for beboere, borgere og lokale samarbejdspartnere. Beboerbladet bruges bl.a. til at påvirke beboernes holdninger, adfærd og normer. Bladet kan fokusere på miljø, brug af energiressourcer, bedre drift, større beboerindflydelse og gode eksempler på beboeraktiviteter. Beboerbladet skal være med til at sætte et højt niveau for dialogen og demokratiet og skabe gode samarbejdsrelationer. På kurset vil deltagerne få en fælles forståelse af, hvad organisationen kan bruge et blad til og hvordan bladet supplerer hjemmesiden og andre informationskanaler. Deltagerne vil udarbejde en liste over vigtige temaer og historier, der skal formidles. Deltagerne vil opnå viden om redaktionelle processer og vil udvikle ideer om bladets koncept, indhold, struktur, redigering, debat og organisation. Deltagerne vil arbejde med bladets redaktionelle retningslinier, funktionen af bladets redaktion, samt diskutere hvordan bladet kan få støtte fra informations-medarbejderen eller en freelancejournalist. MODUL 1: BLADETS FORMÅL Hvad kan professionelle blade bruges til? Rollefordeling - blad, hjemmeside og nyhedsbrev Hvad er det vi vil opnå med bladet? Case: Vision og formål med at udgive bladet MODUL 2: BLADETS STOF OG MÅLGRUPPER Organisationens interne målgrupper? Organisationens eksterne interessenter? Hvilket stof har interesse for målgrupperne? Case: Historier i forhold til de enkelte målgrupper MODUL 3: REDAKTIONELLE FORHOLD Bladets redigering og stofområder Bladets design, layout og opbygning Bladets tone, fortællestil og etik Case: Skitse til det blad I vil udgive MODUL 4: REDAKTION OG ORGANISATION Bladets redaktionelle frihed og organisation Redaktionsmøder og arbejdsgange Udgivelsesfrekvens, layout og trykning De frivilliges og de professionelles rolle
TVÆRKULTUREL INTEGRATION Bo med fremmede øjne Kulturforskelle Kulturmødet Eksklusion Inklusion Det gode naboskab Plads til alle Integrationshandleplan Hver fjerde beboer i den almene sektor kommer fra en ikke dansk kultur. De bor til leje i almene boligområder, der styres ud fra helt specielle love og regler, som ikke findes i andre dele af verden. Når man dertil lægger en anderledes kulturbaggrund, manglende sprogkundskaber og at mange lever i parallelsamfund, er der basis for misforståelser, uenighed og kulturkonflikter. Der er behov for en integrationspolitik med information og brobyggende initiativer. På kurset vil vi afdække de centrale udfordringer som nydanskere har i det almene boligområde, bl.a. bokultur, de uskrevne færdselsregler, husordenen, lejlighedens brug og vedligeholdelse, samt måden at bruge udearealer og gårdanlæg på. Vi vil formulere boligorganisationens integrationspolitik i forhold til nye indflyttere, velkomst, oplysning om regler, normer, traditioner og naboskab. Integrationspolitikken bør også fokusere på vedligeholdelse, miljø, affaldssortering og brug af vaskerier, samt information om husordenen og om beboerdemokratiets funktion og indflydelse. MODUL 1: BO ALMENT MED FREMMEDE ØJNE Boligformen og de svære regler og normer? Brug og vedligeholdelse af lejligheder? Naboskab og kulturkonflikter i boligområdet? Case: De vigtigste integrationsudfordringer MODUL 2: HVORDAN FREMMES KULTURMØDET Hvornår opstår der konflikter i kulturmødet? Hvordan er den danske kultur ekskluderende? Hvilke krav skal der stilles til nydanskerne? Case: Hvad er en inkluderende bokultur? MODUL 3: PÅ VEJ MOD INKLUSION Ejendomskontorets intro af nye indflyttere Det gode naboskab (husorden og normer) Daglig drift, affald og brug af udeområder Bedre kommunikation og tydelig skiltning MODUL 4: INTEGRATIONSPOLITIK Integrationstiltag i løbet af kalenderåret? Regler og normer for bedre integration? En tværkulturel integrationspolitik Case: Handleplan for tværkulturel integration
LAV EN ALMEN FRIVILLIGPOLITIK Formål med en frivilligpolitik Eksklusion og inklusion af frivillige Rekruttering Fastholdelse Udvikling Frivilligpolitik Handleplan Mange klager over, at det altid er de samme, der står for aktiviteterne, og at det er blevet sværere at tiltrække frivillige. Men i Danmark arbejder hver tredje borger med frivilligt arbejde. Så meget tyder på, at det ikke er attraktivt nok at være frivillig i boligområder. Derfor skal der gøres noget særligt for at motivere, forkæle, uddanne og støtte alle, der vil være frivillige i boligområdet. Svaret på hvordan vi gør dette, formuleres i boligorganisationens frivilligpolitik. På kurset vil deltagerne fokusere på det frivillige DNA. Hvad er det, der motiverer, fastholder og udvikler frivillige? Frivilligt arbejde er ikke en sur pligt, men en livsstil, der skaber livskvalitet for alle parter. Deltagerne vil udvikle boligorganisationens frivilligpolitik, der kan sammenlignes med en personalepolitik. Hvordan bliver det frivillige arbejde mere attraktivt at deltage i? Hvordan skal det italesættes og brandes? Hvilke rettigheder og pligter har de frivillige? Hvilke arbejdsforhold og fysiske rammer vil organisationen tilbyde? Deltagerne vil også se på de frivilliges uddannelse og mulighed for personlig udvikling. MODUL 1: DEN FRIVILLIGE VERDEN Årsager til at beboere bliver frivillige Hvad viser frivilligundersøgelserne? Er der barrierer for at blive frivillige? Case: Hvad er en ideel frivilligkultur? MODUL 2: BEBOERDEMOKRATIETS FUNKTION Virker beboerdemokratiet ekskluderende? Er bestyrelsen i praksis en lukket klub? Kan demokratiet blive mere inkluderende? Case: Hvordan skal beboerdemokratiet fornys? MODUL 3: NY FRIVILLIGKULTUR Hvilke områder skal en frivilligpolitik dække? Hvad motiverer, fastholder og udvikler frivillige? Bedre fysiske og tekniske standarder? Case: Ny frivilligkultur - hvordan? MODUL 4: FRIVILLIGPOLITIK Skitse til en almen frivilligpolitik Nye tiltag der kan styrke det frivillige arbejde Frivilliges uddannelse og kompetenceudvikling Case: Færdigudvikling af frivilligpolitikken