Evaluering af et vejledningsforløb.

Evaluering af et vejledningsforløb. - med problematiseringer fra konkret vejledningssamtale Kilde: clipart.dk Intro Som baggrund for nedenstående er der gennemført to vejledningssamtaler i praksis. Undertegnede har fungeret som henholdsvis vejleder og iagttager. Der er tale om to meget forskellige situationer. I begge tilfælde er samtalen velforberedt af læreren, men udgangspunktet for de to er forskellige. Den ene samtale, som foregik på Skovvangskolen tager udgangspunkt i en lærers årsplan og med lærerens løse overvejelser over indholdet. Der gives rig mulighed for en afsøgende samtale. Den anden samtale tager udgangspunkt i konkrete hvordan gør jeg spørgsmål. Her fungerer vejlederen som ekspert og udreder løsninger for læreren. I begge tilfælde giver læreren udtryk for at vejledningen var tilstrækkelig på dette tidspunkt. Problemområder: 1. Hvorledes forbereder den vejledte og vejlederen sig til samtalen? 2. Hvorledes beskrives vejledningsbehovet, således at det står klart, hvad målet for samtalen er? 3. Er vejlederen teknisk supporter eller pædagogisk hjælp og støtte? 4. Hvorledes bevarer lærer og vejleder fokus under samtalen? 5. Hvem har ansvaret for hvad? - 1 -

Hvorledes forbereder og gennemfører den vejledte og vejlederen sig til samtalen? Vejleder havde, i begge de samtaler vi deltog i, bedt den deltagende lærer om, ud fra sin årsplan at skitser det faglige indhold og ligeledes bedt vedkommende om at give et bud på hvorledes IT faglige aktiviteter kunne inddrages i undervisningen. I begge tilfælde forelå der inden vejledningssamtalen et lille dokument med disse overvejelser. Vejledning 1 Fandt sted på Skovvangskolen, Hammel med undertegnede som vejleder. Vejledningen startede med, at lærer forelagde sine tanker om det forløb, hvorom vejledningen drejede sig. Her lyttede jeg og forsøgte at koordinere de tanker, som jeg havde gjort mig på forhånd, med de planer og ideer som læreren forelagde. Læreren tog udgangspunkt i sin årsplan og de løse tanker og ideer, som hun havde forstillet sig at skulle arbejde med. Hun pointerede mål for forløbet, især de danskfaglige mål. Jeg prøvede med dette som udgangspunkt at forenkle trinmålene i Junior PC kørekortet og sammenholde elevernes IT faglige niveau med deres med de ideer, der var i kollegaens årsplan. Efterfølgende blev forskellige programmuligheder diskuteret, igen under behørig hensyntagen til elevernes IT formåen og jeg synes vi nåede frem til et niveau, som læreren var tilfreds med, og som hun kunne overskue. Vi brugte en del tid på at finde det rigtige programmel til elevernes arbejde med lyd, tekst og billede. Her blev valgt programmet Photo Story 3 fra Microsoft. Kommunikation fyldte en del i vores samtale. Som nævnt er en elev fra klassen på jordomrejse med sine forældre, så der var en oplagt mulighed for at bruge en del tid til kommunikation. Opgaven var således, at formulere hvordan det kunne lade sig gøre. Her blev vi enige om, at læreren skulle give eleverne en kort introduktion i Skolekom. Endvidere skulle eleverne skrive i den gæstebog som familien har oprettet på nettet. Allerede på forhånd har eleverne benytte muligheden for at sende et online postkort. Afslutningsvis prøvede vi sammen at afklare IT faglige kompetencer i klasseteamet. Med den aktuelle sammensætning, var man bredt dækket ind i forhold til de mål, der skal nås i til JPCK. Lærer og vejleder blev enige om, at lærerne sagtens selv i teamet kunne klare dette arbejde, hvis blot vejledere ville give en kort introduktion til Photo Story 3. Samtidig har vejleder i perioden hvor forløbet skulle finde sted 12 timer til værkstedsundervisning. Disse timer bliver inddraget i forløbet, hvis det skulle vise sig nødvendigt. Nedenfor citeres fra lærerens (Skovvangskolen) oplæg til vejledningssamtale Citat 1: Jorden rundt på 80 dage med 3 klasse Ideen med at lave et forløb med overskriften Jorden rundt på 80 dage startede med, at jeg besluttede mig for at lave en teatertur til Århus, hvor klassen skulle se Filurens forestilling med samme titel. Jeg forestiller mig indtil videre, at jeg vil læse bogen op for børnene. Den er ikke udkommet i omskrevet form, som egner sig til selvlæsning for børn på ca. 9 10 år. - 2 -

Dernæst syntes jeg, at det kunne være spændende for børnene også at se filmen. Da jeg undersøgte mulighederne her, fandt jeg frem til, at der er en original film, en nyere tegnefilm og sandelig også en forholdsvis ny, moderne udgave, nærmest en komedie. Altså skulle vi arbejde med, hvordan man kan forvandle en klassiker til både teater, film, tegnefilm og komedie. Hvad er bedst? Ligheder og forskelle osv. Der skal naturligvis også være nogle danskfaglige aktiviteter knyttet til emnet: Læsning, skriftlig fremstilling og mundtlige udtryk. Tilegnelse af konkret viden om de lande, der besøges, dengang og nu. Eller hvad med: Hvis jeg skulle rejse jorden rundt på 80 dage, hvordan skulle det så foregå? Hvor ville jeg så rejse hen? osv. Klassen har en elev, som mens vi arbejder med emnet, er på en virkelig jordomrejse. Hende har vi kontakt til. Vi følger familiens rejselogbog og mailer jævnligt sammen. Disse oplysninger / oplevelser kunne også bruges i forløbet! Da 3 kl. får 10 nye computere stillet til rådighed i deres klasse, er det selvfølgelig også oplagt at bruge internettet i sådan et forløb. Her kommer du vejleder ind i billedet: Hvordan vil en 3. kl. klasse kunne udnytte computeren, som et brugbart redskab til at gøre dette forløb rigtig spændende???? Dette var indtil videre, hvad jeg har tænkt. Kan det bruges som udgangspunkt? Venlig hilsen XX Vejledning 2. Foregik på Blicherskolen i Spentrup. Her var undertegnede flue. Rammerne var, som beskrevet andetsteds, temmelig forvirrende som start. Rollerne for de tilstedeværende lærere var for mig temmelig uklare, men skyldes nok lidt uopmærksomhed. Ydermere var der en del forsinkelser, som forvirrede mig. Men hovedpunkterne i samtalen, som ses nedenfor, var især afklaring på spørgsmål af karakteren hvordan. Vejlederen tog spørgsmålene punkt for punkt og forklarede læreren hvorledes hun skulle klare de forskellige opgaver. Læreren gav udtryk for, at hun havde forstået instruktionerne og blev lovet support i begrænset omfang. Vejlederen forklarer det tekniske og overlader den pædagogiske side af sagen til læreren. Vejlederens rolle i samtalen er klar. Han kan løse problemerne og notere sig, hvad han efterfølgende skal have klaret. Der gives ikke tilbud om hjælp og støtte direkte til eleverne. Hvor meget og hvordan man kan tilbyde sin support, afhænger jo også af lokale tildelinger af tid til vejledningsarbejdet. Det var klart under samtaleforløbet, at læreren havde gjort sig klart hvad hun ville med sine spørgsmål og havde overvejet mål og midler for sin undervisning. For mig er det indlysende, at man under en vejledningssamtale, ikke skal blive forstyrret at f.eks. pc udstyr, som ikke virker. Dette fjerner opmærksomheden fra det væsentlige i samtalen og kan i værste fald gøre læreren usikker på de informationer, som hun modtager i løbet af samtalen. I det konkrete tilfælde gav læreren dog udtryk for, at hun havde fået svar på de spørgsmål, som hun ønskede besvaret. Citat 2: - 3 -

Kære vejleder! Blandt mange af de IT spørgsmål jeg har, vil jeg gerne bede om din hjælp til følgende: 1. Jeg vil gerne optage digital video og vise det på Smart Board. Hvordan gør jeg det? 2. Jeg vil gerne bruge ElevIntra i 4. klasse. Bl.a. som digital portfolio. - Hvordan gemmer eleverne lettest deres arbejde? - Hvor og hvordan kan de gemme billeder, lydfiler og video? - Hvordan gemmer/indlæser jeg længere tekster evt. med billeder til eleverne i ElevIntra? - For at slette nogle gamle dokumenter på 4 s ElevIntra forlanges en kode. Hvordan ændre jeg denne kode? - Kan man gemme præsentations programmer som f.eks. Mediator og Den levende Bog? Punkt 1. er det vigtigste for mig lige nu! Men hvis du har nogle idéer til et forløb i 4. kl. vil jeg meget gerne vejledes i det du bestemmer Som det fremgår af ovenstående citater, er der rig lejlighed til, at den pædagogiske vejleder kan forberede sig til samtalen. Dette kunne være flg.: - Overvejelser om muligheder i forskellig software, som skolen er i besiddelse af - Sætte sig ind i forskellige muligheder i programmerne, som understøtter de ideer som man umiddelbart får ud fra lærernes oplæg. - Hvilken rolle kan jeg, som vejleder, få i dette undervisningsforløb. Hvor meget skal jeg involveres i forhold til eleverne i klassen? - Hvorledes kan jeg forberede min kollega til at gennemføre undervisningsforløb med denne software? - Har læreren ressourcer til at kunne gennemføre mine ideer? - Hvad har læreren selv af IT faglige ressourcer i forhold til den definerede opgave? Mine erfaringer med et sådant udgangspunkt er, at det kvalificerer samtalen. Begge parter har et godt udgangspunkt for samtalen og man bevarer opmærksomheden på det væsentlige. Muligheden for at samtalen kan udvikle sig afsøgende er stor da begge refererer til samme udgangspunkt. I den første samtale tages der udgangspunkt i et konkret undervisningsforløb med udspring i lærerens årsplan. Dette må være optimalt, da man her underviser med IT og ikke i IT. Det letter også arbejder både som vejleder og som lærer, da man tager udgangspunkt i noget kendt, som man viderefører til noget mere ukendt. Hvis man så samtidig kan hjælpes ad med at relatere IT mål og midler i forholdt til JPCK, er man nået langt. - 4 -

Hvorledes beskrives vejledningsbehovet således at det står klart hvad målet for samtalen er? Et godt udgangspunkt for en god samtale er den gode forberedelse, foretaget af både den vejledte og vejlederen. Som beskrevet ovenfor, har både lærer og vejleder mulighed for, på forhånd at gøre sig nogle overvejelser om indholdet af vejledningssamtalen. Jeg bruger i min vejledning gerne følgende model til hjælp for kolleger der skal stille mål for IT i undervisningsforløbet: - Emnet, kort beskrivelse - Hvilke faglige mål, forventer læreren at opfylde fra Fælles mål? - Hvilke IT faglige aktiviteter forventer læreren at arbejde med i sin undervisning? - Hvilke IT faglige mål, set i relation til JPCK, regner læreren med at opfylde? Hvis læreren gør sig sine overvejelser over dette, opstår der givetvis vanskeligheder med at overskue det IT faglige. Ligeledes vil der være problemer med at forstå, hvad der menes med IT faglige udtryk som formuleret i JPCK. Disse overvejelser over mål formuleret i Fælles mål og JPCK, evt. sat i et skema, giver læreren en god mulighed for præcist at definere behovet for hjælp. Naturligvis skal det også være vejlederens opgave at hjælpe med at strukturere mål for anvendelsen af IT i undervisningen. De aktuelt vejledte lærere har defineret vejledningsopgaven på 2 meget forskellige måder. I det første eksempel beskrives de ønskede aktiviteter mere eller mindre definerede. Men alle med udgangspunkt i den aktuelle årsplan. Der lægges op til en samtale om hvorledes der implementeres IT i det konkrete forløb. Det var mit indtryk at det fint gav mulighed for samtale. I det andet eksempel bruges meget konkrete spørgsmål, som læreren ønsker svar på og hjælp til løsning af. Jeg ser oplæggene som vidt forskellige. I første tilfælde er der mulighed for at drøfte de pædagogiske muligheder og for at lærer og vejleder sammen afprøver forskellige måder at opkvalificere undervisningen vha. IT. I andet eksempel udbeder læreren sig konkret hjælp til løsning af præcist definerede opgaver. Man kan overveje hvilket scenarium, der er mest givtigt. Personligt foretrækker jeg en samtale, hvor de pædagogiske perspektiver udvikles. Hvorimod jeg mener, at man ved hjælp af små skriftlige vejledninger kunne hjælpe den lærer, der akut har behov for at få løst konkrete problemer. Er vejlederen teknisk supporter eller pædagogisk hjælp og støtte? Rollen for skolens IT vejleder er i udvikling fra at være den der kan finde ud af det tekniske og til den der kan hjælpe mig med implementering af IT. Der er stadig mange skoler hvor det tekniske tilsyn hviler på vejlederen og dette medfører således, at kollegerne ofte udelukkende henvender sig til vejlederen for at få installeret programmer, få en defekt maskine ordnet, få skiftet toner i printeren osv. Denne rolle som teknisk tilsyn, belaster vejlederen, ja måske nærmest stresser ham, så der i sidste ende ikke er ret meget tid til det, der egentlig er hans opgave som pædagogisk vejleder. - 5 -

Med de kommende kommunesammenlægninger bliver der behov for en teknisk afdeling, som tager sig af den side af sagen. Samtidig vil der nok stadig være behov for akut hjælp på de enkelte skoler. Jeg forestiller mig at IT supporten fremover struktureres således, at der er en overordnet teknisk afdeling bemandet med IT nørder, lokalt teknisk tilsyn, der har til opgave at tage sig af daglige småproblemer. Den sidste enhed skal hellige sig den pædagogiske vejledning, samt evt. brugeradministration for skolens elever og personale. I den konkrete vejledningssamtale problematiserede Alice (fiktivt navn) afspilning af DVD film på Smart Board. Efterfølgende udviklede der sig en længere teknisk snak om de løsningsmuligheder, som man forestillede sig anvendt på den respektive skole. Denne del af samtale tog uforholdsmæssig lang tid og indeholdt ingen særlige pædagogiske overvejelser, men udelukkende snak om tekniske muligheder. Den vejledte kan egentlig ikke bruge disse informationer til ret meget i sin undervisning. Vejledere må i en sådan situation, hvor der selvfølgelig er et akut behov for hjælp, standse den tekniske snak og love at problemet bliver løst. Hvorefter man kunne bruge tiden til at snakke om, hvad det er, Alice egentlig vil bruge i sin undervisning. Og hvilke pædagogiske overvejelser hun har gjort sig i den sammenhæng. Hvorledes bevarer lærer og vejleder fokus under samtalen? Der er mange ting der kan forstyrre og fjerne opmærksomhed fra den gode vejledningssamtale. I de aktuelle gennemførte samtaler var der især 2 ting, der var værd at bemærke. - Uopmærksomhed fra vejlederen - Manglende koncentration pga. problemer med bærbar pc. Da en vejledningssamtale ofte vil finde sted efter endt undervisningsdag, vil der være tale om at begge parter i samtalen er trætte. Hovedet er fuldt af indtryk, overvejelser, frustrationer og man er måske allerede i gang med at planlægge den følgende dag. Anvender man teknisk udstyr af forskellig art vil det sikkert passe, at der er problemer med at få dette til at virke. Det er min erfaring, at både den vejledte og vejlederen mister koncentrationen, så der pludselig kan opstå et tomrum, hvor man snakker forbi hinanden. Jeg oplevede at min kollega så meget forvirret ud, da jeg et øjeblik blev fjern i blikket og forfulgte en tangent, som egentlig oversteg de forventninger læreren stillede til vejledningen.. I anden samtale var der problemer med at logge den bærbare på lokalnettet. Der gik temmelig lang tid, hvor der ikke foregik noget konstruktivt. Det bør være et ufravigeligt krav at der, så vidt det er muligt, ikke medbringes remedier der kan forstyrre samtalen. Er man koncentreret og lydhør over for hinanden hører man hvad der siges. - 6 -

Hvem har ansvaret for hvad? Der var især to interessante ting i samtalerne som er værd at bemærke: - Vejleder starter med at tilbyde sin on-site assistance i stor udstrækning. Senere trækker han det tilbage. - Vejlederen lægger det fulde ansvar over til læreren fra samtalens start. Den optimale løsning afhænger af, hvilken lærertype der vejledes. Det er netop målsætningen, at alle lærere får inddraget IT i deres undervisning, så der vil være stor forskel på hvad lærerne forventer af den pædagogiske vejleder. Den ukyndige lærer vil have stort behov for support. Både før under og efter et aktuelt undervisningsforløb. Denne skal selvfølgelig gives, i så vid udstrækning som muligt. Dog skal det bemærkes at læreren selv skal være villig til at yde en indsats, på en sådan måde, at det ikke bliver IT vejlederen, der står for hele gennemførslen af undervisningen. Vejlederen skal stå klar med vejledning i programmer, der skal anvendes. Han skal støtte læreren i sin forberedelse, men det skal være læreren selv, der gennemfører den aktuelle undervisning. Dog med mulighed for at tilkalde vejlederen. Den kyndige lærer kan selv gennemføre sin undervisning og kan godt overskue programmel. Han vil få behov for korte vejledninger i anvendelse af programmel, men der vil ikke være behov for hjælp til gennemførsel af aktuel undervisning. Den innovative lærer planlægger og gennemfører stort set selv undervisningen og forarbejdet med at sætte sig ind i programmer. Han har behov for en samtale om muligheder og perspektiver med anvendelse af IT. Der er ikke behov for at vejleder er til stede under undervisningen. Med de aktuelle tidstildelinger til pædagogisk vejledning, er det ikke en realistisk mulighed at den pædagogiske vejleder vil være til stede under undervisningen i særlig grad. Afslutning Ved i praksis at have gennemført vejledningssamtaler står det klart, at der ikke er nogen fast skabelon for, hvordan sådan en samtale skal foregå. Med udgangspunkt i lærerens behov gives der en så god vejledning som muligt. Lokale forhold betyder en del for, hvor meget tid der kan anvendes til den samlede vejledning. Vejledningen kan i praksis handle om alt fra at løse praktiske problemer, til en samtale med udgangspunkt i læseplaner, mål og andre pædagogiske overvejelser. Det er vigtigt, at man kender de lærere der skal vejledes, således at indhold og form bliver så præcist som muligt. Ligeledes er det vigtigt at både lærer og vejleder er forberedte inden mødet. Dette giver en mere præcis og fremadrettet samtale. - 7 -