Appendiks. Bilag til EVA's notat i forbindelse med evalueringen af Fokus på folkeskolen

Relaterede dokumenter
Tabelrapport. Understøttende undervisning

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse. Tabelrapport

Medudvalgs- og arbejdsmiljøstruktur for Børn, Familie og Kultur

Metodeappendiks. Åben skole en kortlægning af skolernes samarbejde med omverdenen

Forsøg med karakterfri 1. g-klasser. Midtvejsnotat for skoleåret 2017/18

Løbende evaluering i kommuner

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål.

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole

Valgavis Skolebestyrelsesvalg 2014

Statusrapport om inklusion

Dette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere.

Statusrapport om inklusion

NOTAT. Afdeling for Dagtilbud og Skoler. Demografiregulering på skoleområdet

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Metodeappendiks. Understøttende undervisning

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Fokus på folkeskolen - En intern evaluering udarbejdet af Vordingborg Kommune med det samlede notat fra Danmarks Evalueringsinstitut indsat i

Fokus på folkeskolen. EVA's bidrag til Vordingborg Kommunes interne evaluering

Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning

Regler om valg til skolebestyrelse - indsættes som bilag til vedtægt for styrelse af Vordingborg Kommunes skolevæsen.

Virksomhedernes behov for basale færdigheder. Tabelrapport

Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner

Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse. En kortlægning blandt dagtilbudschefer

Sammenhæng mellem skole og praktik. Tabelrapport

Bilag. Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning

INDSKOLING 44 (3) 64 (6) 35 (2) 61 (1) 150 (4) 104 (6) 82 (7) 540 (29) 0. KLASSE 10 (0) 11 (0) 11 (0) 12 (0) 41 (0) 22 (2) 9 (0) 116 (2)

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.

Notat. Metodeappendiks

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse. Tabelrapport

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Workshop om udvikling af spørgeskemaer

Medlemsundersøgelse om understøttende undervisning

Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler. Tabelrapport

Organiseringen af udskolingen i linjer og hold

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

Linjer og hold i udskolingen

Omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger

Skolebestyrelsen har på sit møde den 1. december behandlet rapporten og lokaludvalget har den 17. december behandlet rapporten.

Evaluering af de nye læreres møde med praksis

Undersøgelse af kommunernes implementering af lovkravet om obligatorisk tilbud om sprogvurderinger til alle treårige

Tabelrapport. Bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne

0% 100% Enkelte Få Nogle En del Mange De fleste

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

Korr. budget. forbrugs

Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisningsmidler i folkeskolen. Tabelrapport for spørgeskemadata

Videre med skolereformen. Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Skoleevaluering af 20 skoler

Tabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra klasse

Bilag 1 - Læsning i folkeskolen. Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder

Bilag 1: Aftalebeskrivelse

Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet. En kortlægning blandt dagtilbudschefer

Handicaprådenes stemme udfordringer og fokus 2019

Undersøgelse af inklusion i grundskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole

Kvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

Tabelrapport til 10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Forældretilfredshed og Indhold

Inklusionsundersøgelse 2018

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune

Tilfredshedsundersøgelse blandt borgere. Familiecentret Socialforvaltningen, Aarhus Kommune

24. februar Køge Rådhus

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole

Sprogvurdering af alle skolestartere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005

TIMING IS EVERYTHING ÅBEN SKOLE

Inklusionsundersøgelsen 2016

Opsamling fra dialogmøde mellem Børne- og Ungdomsudvalget og Skolebestyrelserne den. Ungdomsudvalget (BUU) og repræsentanter fra skolebestyrelserne.

Totalrapport Svarprocent: 40,1% Antal besvarelser: Skolerapport

E-læring og blended learning på VEUområdet. Tabelrapport Institutionsrepræsentanter på hhv. erhvervsakademier, professionshøjskoler og VUC

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

Rekruttering af nye censorer. Tabelrapport fra spørgeskemaundersøgelse blandt censorformænd

UDEVA - Set med andre øjne

Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Projekt 1.1.

antal elever årgang årgang årgan årgan g årgang 100

Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb

UNDERSØGELSE AF FOR- ÆLDREPERSPEKTIVER PÅ FOLKESKOLEN I

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

Skolebestyrelsesformænds oplevelser af skolen i folkeskolereformens tredje år

Bilag til Elevplaner. Undersøgelse af elevplaner og skole-hjemsamarbejdet

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole

Dato? What? Why? How? Who? Kendskab til børn i supplerende skoletilbud. Kendskab til børn i specialundervisningstilbud

Tabelrapport. Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver

Evaluering af linjemodellen på Vordingborg Kommunes distriktsskoler

Pædagogstuderendes motivation ved studiestart. Delanalyse 3

Transkript:

Appendiks Bilag til EVA's notat i forbindelse med evalueringen af Fokus på folkeskolen

Appendiks Bilag til EVA's notat i forbindelse med evalueringen af Fokus på folkeskolen 1.0 25.03.2014

Appendiks Danmarks Evalueringsinstitut Østbanegade 55, 3. 2100 København Ø T 35 55 01 01 F 35 55 10 11 E eva@eva.dk H www.eva.dk Eftertryk med kildeangivelse er tilladt

Indhold Appendiks A: Selvevalueringsguide 5 Appendiks B: Metoden i spørgeskemaundersøgelsen blandt forældre 8 Appendiks C: Tabelrapport 13 1.1.1 Envejstabeller 13 1.1.2 Kryds på børneniveau 22 1.1.3 Kryds på forældreniveau 34 Appendiks 4

Appendiks A: Selvevalueringsguide Selvevaluering for XX Skole (skriv jeres skolenavn) 1. Drøft status på jeres fysiske rammer 1.1. Beskriv kort, hvordan jeres fysiske rammer støtter op om inkluderende læringsmiljøer for alle elever. Begrund jeres svar. 1.2. Hvordan kan I udvikle brugen af jeres fysiske rammer, så de støtter (endnu) bedre op om det inkluderende læringsmiljø for alle elever på jeres skole? 2. Drøft ændringerne i de organisatoriske rammer 2.1. Hvordan er nedlæggelsen af specialklasser og ekskluderende tilbud forløbet? 2.2. Hvordan har I oplevet det, at skolen har fået en ny ledelse samtidigt med implementeringen af Fokus på folkeskolen? 2.3. Besvares kun af ledelsesgruppen: Hvordan har I oplevet at skulle implementere Fokus på folkeskolen som en ny-sammensat ledelsesgruppe? Hvilke styrker og svagheder er der ved den nye ressourcetildelingsmodel? 2.4. Ruster det kommunale kompetenceudviklingsforløb jer til arbejdet med Fokus på folkeskolen? Begrund jeres svar. 2.5. Opsummering (skrives når alle spørgsmål under 2 er besvaret): Hvilken betydning har de organisatoriske rammer haft for jeres arbejde indtil videre med at etablere inkluderende læringsmiljøer for alle elever? 3. Drøft ændringerne i rammerne for undervisningen 3.1. Hvordan arbejder I med: holddannelse på tværs af klasser i undervisningen? længere skoledage? fleksibelt skema? 3.2. Beskriv eventuelle forskelle mellem faserne indskoling, mellemtrin og udskoling i måderne man arbejder med holddannelse, længere skoledage og fleksibelt skema (jf. 3.1). 3.3. Hvordan er implementeringen af de nye udskolingslinjer foregået? (Inddrag evt. den ledelsesansvarlige for udskolingen i selvevalueringsgruppen, hvis han/hun ikke allerede er medlem) 3.4. Opsummering: Hvori ligger potentialet på jeres skole for, at disse rammer for undervisningen i (endnu) højere grad bruges til at støtte udviklingen af inkluderende læringsmiljøer for alle elever? 4. Sæt særligt fokus på læsning og anvendelsen af it 4.1. Drøft følgende spørgsmål om læsning. Inddrag skolens læsevejleder i besvarelsen. Beskriv kort, hvordan I på jeres skole arbejder med det daglige læsebånd. Beskriv kort, hvordan I på jeres skole arbejder med faglig læsning. Beskriv læsevejlederens rolle i forbindelse med læsebånd og den faglige læsning. Hvilke barrierer er der for udbredelsen af faglig læsning? Beskriv både de formelle og de uformelle barrierer. Appendiks 5

4.2. Drøft følgende spørgsmål om it. Inddrag skolens didaktiske it-vejleder i besvarelsen. Hvordan vurderer I de praktiske sider af brugen af it på jeres skole? Med praktiske sider mener vi fx adgangen til hardware og fagligt relevant software, driftsikkerhed, og muligheden for teknisk support. Hvordan arbejder I med at bruge it fagligt i undervisningen? Hvordan arbejder I med at bruge it som hjælpemiddel til at støtte inklusionen af elever? Beskriv den didaktiske it-vejleders rolle i forhold til at bruge it som hjælpemiddel til inklusionen af elever og fagligt i undervisningen. 4.3. Opsummering: Hvilke potentialer er der i forhold til at styrke jeres arbejde med henholdsvis faglig læsning og didaktisk brug af it? 5. Inkluderende læringsfællesskaber i praksis 5.1. Se på resultaterne fra statusanalysen om inklusion for jeres skole. Beskriv hvad I særligt hæfter jer ved. Bemærk: Tallene eftersendes. Hvorfor ser billedet sådan ud? 5.2. Drøft 2-3 konkrete eksempler på, at det at have en mere forskelligartet elevgruppe end tidligere har gjort, at I har stået i et dilemma i undervisningen. Skriv mindst ét af eksemplerne ned her. Hvad kan I lære af disse eksempler? 5.3. Drøft 2-3 konkrete eksempler på, at det har været positivt for undervisningen og elevernes læring, at elevgruppen er mere forskelligartet end tidligere. Skriv mindst ét af eksemplerne ned her. Hvad kan I lære af disse eksempler? 5.4. Drøft 2-3 konkrete cases på, at det har været vanskeligt for undervisningen og elevernes læring at have en mere forskelligartet elevgruppe end tidligere. Skriv mindst ét af eksemplerne ned her. Hvad kan I lære af disse eksempler? 6. Indsæt skolebestyrelsens bidrag her [Denne tekst erstattes med skolebestyrelsens besvarelse: Skolebestyrelsen arbejder parallelt med, at selvevalueringsgruppen arbejder med afsnit 1 til 5. Skolebestyrelsens bidrag afleveres til selvevalueringsgruppen, så det kan nå at komme med til udarbejdelsen af afsnit 8. Ledelsesrepræsentanten i selvevalueringsgruppen og skolebestyrelsesformanden aftaler de nærmere deadlines. Temaerne for skolebestyrelsens besvarelse er: De fysiske rammer De organisatoriske rammer Ny rammer for undervisningen Inkluderende læringsfællesskaber for alle i praksis Hvordan forestiller skolebestyrelsen selv at handle på baggrund af ovenstående? Hvilke andre handlinger foreslår skolebestyrelsen ellers på baggrund af ovenstående? Udkast til opfølgning] 7. Analyse og vurdering af inkluderende læringsmiljøer for alle elever på jeres skole 7.1. Hvilke formelle forhold spiller ind på jeres muligheder for at danne/videreudvikle inkluderende læringsmiljøer for alle elever på jeres skole? Med formelle forhold tænker vi på fx regler og organiseringsformer. Appendiks 6

7.2. Hvilke uformelle forhold spiller ind på jeres muligheder for at danne/videreudvikle inkluderende læringsmiljøer for alle elever på jeres skole? Med uformelle forhold tænker vi på fx kultur og samarbejdsformer. 7.3. Analysér hvad jeres styrker i forhold til at udvikle inkluderende læringsmiljøer for alle elever er. Inddrag det, I har skrevet i afsnit 1-5 og skolebestyrelsens bidrag. 7.4. Analysér hvad jeres udviklingspunkter, i forhold til at udvikle inkluderende læringsmiljøer for alle elever, er. Inddrag det, I har skrevet i (opsummeringerne på) afsnit 1-5 og i skolebestyrelsens bidrag. 8. Ideer til mulige handlinger Nu hvor I har svaret på ovenstående og læst skolebestyrelsens besvarelse skal I nu opsummere jeres ideer til handlinger. Der er tale om en bruttoliste over ideer. Listen er altså ikke bindende hverken for jer selv eller andre. Overvej både formelle og uformelle handlinger under hvert punkt. Hvordan kan de fysiske rammer støtte op om det videre arbejde med at udvikle inkluderende læringsmiljøer for alle elever? Hvordan kan kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledelser støtte op om det videre arbejde med at udvikle inkluderende læringsmiljøer for alle elever? Hvad kan ledelsen med fordel gøre for at støtte jer i udviklingen af inkluderende læringsmiljøer for alle elever? Hvordan kan holddannelse og fleksibel skole (længere skoledage) støtte op om det videre arbejde med at udvikle inkluderende læringsmiljøer for alle elever? Hvordan kan brugen af it støtte op om det videre arbejde med at udvikle inkluderende læringsmiljøer for alle elever? Hvad kan gruppen af lærere og pædagoger med fordel gøre for at støtte op om det videre arbejde med at udvikle inkluderende læringsmiljøer for alle elever? Hvordan kan læreres og pædagogers teamarbejde støtte op om det videre arbejde med at udvikle inkluderende læringsmiljøer for alle elever? Hvad kan andre ressourcepersoner med fordel gøre for at støtte jer i udviklingen af inkluderende læringsmiljøer for alle elever?vi tænker fx på inklusionsmedarbejderne, frontløbere (didaktisk IT), læringskonsulenter, didaktiske IT vejledere, trivselscoach, læsevejledere. Hvad kan forældregruppen og skolebestyrelsen med fordel bidrage med for at støtte jer i udviklingen af inkluderende læringsmiljøer for alle elever? Drøftes kun af ledelsesgruppen: Hvordan kan ledelsens teamsamarbejde støtte op om udviklingen af inkluderende læringsmiljøer for alle elever for alle elever? Hvad vil I opfordre Kompetencecenter Kalvehave til at gøre for at støtte jer i udviklingen af inkluderende læringsmiljøer for alle elever? Hvad vil I opfordre forvaltningen til at gøre for at støtte jer i udviklingen af inkluderende læringsmiljøer for alle elever? 9. Har I andre kommentarer til Fokus på folkeskolen (eller kommentarer til evalueringen), kan I skrive dem her: 10. Beskrivelse af selvevalueringsprocessen 10.1. Hvem har deltaget i selvevalueringsgruppen? Skriv navnene og for lærerne og pædagogerne (også hvilke dele af skolen, de er tilknyttet). 10.2. Har alle i selvevalueringsgruppen været med ved drøftelsen af alle punkterne? 10.3. Beskriv her, hvornår og med hvem I har suppleret jer med andre deltagere undervejs i selvevalueringen. 10.4. Hvem deltog i ledelsens drøftelse af spørgsmålene om nye ledelser og ressourcetildelingsmodellen + spørgsmålet om ledelsesteamet i afsnit 8? Appendiks 7

Appendiks B: Metoden i spørgeskemaundersøgelsen blandt forældre I dette appendiks gennemgås metoden bag spørgeskemaundersøgelsen til forældre grundigere end det af praktiske grunde er muligt i selve rapportteksten. Formålet med spørgeskemaundersøgelsen er at kortlægge, hvordan forældre til skolebørn i Vordingborg Kommune oplever de forandringer, som angår implementeringen af Fokus på folkeskolen. Spørgeskemaundersøgelsen er tilrettelagt, således at alle forældrepar med skolesøgende børn i Vordingborg Kommune skulle have mulighed for at deltage. Målgruppen for spørgeskemaundersøgelsen er forældre, der har et barn/børn i 0.-10 klasse i folkeskolen i Vordingborg Kommune i Skoleåret 2012-2013. Forud udarbejdelsen af spørgeskemaet har EVA afholdt et seminar for repræsentanter fra Vordingborg Kommune om rammerne for denne del af den samlede evaluering. EVA har i samarbejde med repræsentanter fra Vordingborg Kommune opstillet temaer og evalueringsspørgsmål. Spørgeskemaundersøgelsen inddrager udover en række baggrundsspørgsmål også spørgsmål, der skal afdække forældrenes oplevelse af de ændringer, der er sket i Vordingborg Kommune i forbindelse med Fokus på folkeskolen. Herunder overgang fra specialklasse til almenklasse, brug af it som hjælpemiddel, faglige og sociale udfordringer for barnet samt viden om Fokus på folkeskolen. Da der i spørgeskemaet spørges ind til forældrenes oplevelse af ændringerne i Vordingborg Kommunes skolevæsen i forhold til barnet/børnene enkeltvis er det vigtigt, at flere forældre ikke svarer på spørgeskemaet for samme barn/børn. Derfor er hver gruppe af søskende repræsenteret ved én forælder. Der er i den forbindelse taget højde for, at forældre kan indgå i en sammenbragt familie og videre at forældre kan have børn bosiddende på forskellige adresser. I den mail der fulgte med spørgeskemaet gjorde EVA opmærksom på, at det kun er den ene forælder, der har modtaget spørgeskemaet, men at respondenterne er velkommen udfylde spørgeskemaet sammen. Pilottest af spørgeskema Før udsendelsen af spørgeskemaet blev det pilottestet blandt seks forældre i Vordingborg Kommune. Pilottesterne blev udvalgt af Vordingborg Kommune for på den måde at sikre, at alle forældregrupper var repræsenteret. Det vil sige forældre til et barn/børn i specialklasse, forældre til et barn/børn, der er overgået fra specialklasse til almenklasse samt forældre til et barn/børn udelukkende i almenklasse. Formålet med pilottesten er igennem tests af spørgsmålsformuleringer og ordlyd at sikre, at spørgeskemaet er forståeligt for undersøgelsens målgruppe samt at sikre spørgsmålenes reabilitet. Pilottestene førte til nogle ændringer i spørgsmålsformuleringer samt svarkategorier, hvor der nogle steder blev tilføjet muligheden for at svare Ved ikke. Fakta om indsamling af data Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført som en webbaseret spørgeskemaundersøgelse og opsat i spørgeskemaprogrammet Inquisite. Data er indsamlet i perioden 25. oktober til 5.december 2013. Der er sendt to rykkere; én den 11. november og én igen den 21. november. Forud for udsendelsen af spørgeskemaerne har EVA indhentet oplysninger for målgruppen. Det vil forældre med skolesøgende børn i Vordingborg Kommune. På baggrund af disse oplysninger har vi dannet en bruttopopulation for spørgeskemaundersøgelsen. Efterfølgende er en del af de pågældende personer fjernet fra udsendelseslisterne, hvilket bl.a. skyldes, at der var manglende kontaktoplysninger på personerne. Efter at have renset for bruttopopulationen for personer, der ikke kunne eller ikke skulle indgå i undersøgelsen har vi defineret spørgeskemaundersøgelsens nettopopulation. Appendiks 8

Bruttopopulationen for spørgeskemaundersøgelsen: 4.444 personer Nettopopulationen for spørgeskemaundersøgelsen: 3.654 personer Med udgangspunkt i den fastsatte nettopopulation har EVA udsendt spørgeskemaet efter at have taget højde for, at hver forælder kun skal besvare ét skema, uanset hvor mange børn vedkommende måtte have. Spørgeskemaet er designet således, at respondenten bliver spurgt til hvert enkelt af vedkommendes børn, men i det samme skema. Herudover tager den endelige udsendelsesliste højde for, at kun én fra hvert forældrepar modtager et skema for at undgå, at nogle børn indgår to gange i det endelige datasæt. udsendte skemaer via e-mail: 2.413 skemaer Retur pga. forkerte mail-oplysninger: 167 personer Besvarelser: 1.130 respondenter Svarprocent: 47 % Spørgeskemaundersøgelsen opnåede i alt 1.130 besvarelser fra forældre i Vordingborg Kommune. Det giver en samlet svarprocent på 47 %. Vi har efter indsamlingen af data foretaget en bortfaldsanalyse. Formålet med bortfaldsanalysen er at teste hvorvidt fordelingerne på udvalgte variable er signifikant forskellig. I nærværende undersøgelse testes det om der er signifikant forskel mellem antal børn i folkeskolen i Vordingborg Kommune fordelt på klassetrin og skoleafdeling i den totale population og i besvarelserne. Dette er testet ved at benytte en chi 2 -test med et 5 % - signifikansniveau. Bortfaldsanalyse På baggrund af besvarelserne fra de i alt 1.130 forældre er der foretaget en bortfaldsanalyse, der sammenligner de børn som forældrene har svaret på vegne med de børn, der indgår i den samlede nettopopulation. I alt har forældrene svaret på vegne af 1.711 børn, der er skolesøgende i Vordingborg Kommune. Ud af de 1.130 respondenter svarede to, at de ingen skolesøgende børn havde i kommunen, hvorfor de deres besvarelser ikke indgår i bortfaldsanalysen. Bortfaldsanalysen er baseret på de oplysninger, som EVA har tilgængelig for både de forældre, der medvirkede i undersøgelsen, samt dem der ikke medvirkede. I denne sammenhæng betyder det, at vi afdækker forskellen mellem analyseudvalg og nettopopulation på to forhold: fordelingen i forhold til skoleafdeling og fordeling i forhold til klassetrin. Appendiks 9

Tabel 1 Bortfaldsanalyse Nettopopulation Analyseudvalg I alt (antal) 3.654 1.711 Fordeling ift. skoleafdeling (%) Kulsbjerg Skole, afd. Mern 3 3 Kulsbjerg Skole, afd. Vintersbølle 8 7 Kulsbjerg Skole, afd. Stensved 10 11 Møn Skole, afd. Hjertebjerg 3 3 Møn Skole, afd. Fanefjord 3 2 Møn Skole, afd. Stege 9 11 Præstø Skole 10 11 Gåsetårnskolen, afd. Ørslev 5 4 Gåstetårnskolen, afd. Kastrup 5 6 Gåsetårnskolen, afd. Marienberg 6 6 Gåstetårnskolen, afd. Iselinge 20 20 Svend Gønge-Skolen 15 12 Kompetencecenter Kalvehave 1 1 10. klassecentret 2 2 100 100 Fordeling ift. klassetrin (%) Børnehaveklasse/0.klasse 8 9 1. klasse 10 11 2. klasse 10 10 3. klasse 11 10 4. klasse 10 10 5. klasse 10 10 6. klasse 11 10 7. klasse 10 10 8. klasse 11 11 9. klasse 8 9 10. klasse 2 2 100 100 Kilde: EVA spørgeskemaundersøgelse På baggrund af opgørelsen over bortfaldet i ovenstående tabel er det vores vurdering, at antallet af besvarelser i spørgeskemaundersøgelsen ikke giver anledning til at tro, at data fra spørgeskemaundersøgelsen ikke er repræsentativ i forhold til fordelingen af svar fra de enkelte skoleafdelinger i Vordingborg Kommune og på tværs af klassetrin. En test viser, at der ikke er statistisk signifikant forskel i andelen af børn i folkeskolen i Vordingborg Kommune fordelt på såvel klassetrin som skoleafdeling i nettopopulationen og i analyseudvalget. 1 1 Dette er testet ved at benytte en chi 2 -test med et 5 % -signifikansniveau. Appendiks 10

Nedenfor ses hvordan de indkomne besvarelser fordeler sig på skole og fase. Som det ses, er der flere svar om børn i indskolingen end de andre faser dog ikke i en grad, der ændrer væsentligt ved fortolkningen af data. Tabel 2 Kryds mellem skole og fase (n = 1.677) Kulsbjerg Skole Indskoling Mellemtrin Udskoling 41 % (149) 32 % (117) 27 % (98) 100 % (364) Møn Skole 34 % (87) 35 % (89) 30 % (77) 100 % (253) Præstø Skole 39 % (68) 33 % (58) 28 % (48) 100 % (174) Gåsetårnskolen 36 % (222) 30 % (188) 34 % (210) 100 % (620) Svend Gønge-Skolen 48 % (118) 26 % (65) 26 % (65) 100 % (248) Kompetencecenter Kalvehave 35 % (6) 29 % (5) 35 % (6) 100 % (17) 39 % (651) 31 % (522) 30 % (504) 100 % (1.677) Evalueringen (og således også spørgeskemaundersøgelsen) har et særligt fokus på forældre til børn, der tidligere gik i specialklasse/centerklasse og som nu går i en almenklasse. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der ikke er nogen forældre i denne gruppe, der har barn på Præstø Skole. Se nedenstående tabel: Tabel 3 Kryds mellem skole og "Gik barn XX i en specialklasse/centerklasse i forrige skoleår - dvs. skoleåret 2011-2012?" (n = 1.397) Kulsbjerg Skole Ja Nej 3 % (9) 97 % (283) 100 % (292) Møn Skole 5 % (11) 95 % (208) 100 % (219) Præstø Skole 0 % (0) 100 % (137) 100 % (137) Gåsetårnskolen 3 % (15) 97 % (508) 100 % (523) Svend Gønge-Skolen 3 % (6) 97 % (189) 100 % (195) 10. klasse centret 10 % (3) 90 % (28) 100 % (31) Styrker og svagheder ved spørgeskemaundersøgelsen Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen giver umiddelbart et billede af udbredelsen af holdninger til ændringerne i folkeskolen i Vordingborg Kommune. Spørgeskemaundersøgelsen er i udgangspunktet designet således, at alle forældre(par) med skolesøgende børn i kommunen har haft mulighed for at deltage. Det vil sige, at resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen ikke indeholder en stikprøveusikkerhed som følge af udvælgelsen. I forbindelse med udsendelsen af spørgeskemaet har det som nævnt været nødvendigt at frasortere nogle forældre, hvis der eksempelvis ikke har været kontaktoplysninger for vedkommende. Hvorvidt denne gruppe af forældre ville have svaret systematisk anderledes end den øvrige gruppe af forældre er ikke muligt at svare på. Derudover har det været nødvendigt at udvælge enten moren eller faren til at deltage i undersøgelsen, da det endelige datasæt ikke burde indeholde mere end en besvarelse per elev. Vi har forsøgt at undgå bias ved udvælgelsen af enten moren eller faren ved at foretage en tilfældig udtrækning af enten moren eller faren. Undersøgelsens design og svarprocent giver os ikke umiddelbart anledning til at tro, at spørgeskemaresultaterne ikke skulle være repræsentative for forældregruppen i Vordingborg som helhed med de forbehold som almindeligvis tages. Når det er sagt skal man naturligvis læse tallene ud fra sammenhængen, hvorved de er fremkommet, samt ændringernes relativt korte historik. Appendiks 11

Præsentation af data Besvarelserne fra spørgeskemaundersøgelsen er overvejende præsenteret som simple frekvenstabeller. Derudover er der udarbejdet nogle krydstabeller for at afdække betingede sammenhænge på tværs af eksempelvis skoler. Der er ikke udarbejdet nogen særlige grafiske fremstillinger af besvarelserne, da det er hensigten at lægge tallene frem på åben vis, således at eventuelle tolkninger af spørgeskemadata ikke kan tilskrives EVA s vinkling af datagrundlaget. Der er ikke gennemført signifikanstest, da en direkte sammenligning mellem skolerne ikke er sigtet med undersøgelsen. Det kan naturligvis godt være relevant for den enkelte skole at se på fordelingen af svar blandt forældre fra skolen, og disse tabeller er derfor at finde i tabelrapporten. Hvor der er særlige forskelle mellem skolerne, nævnes dette i EVA s tekst med henvisning til relevant tabel i tabelrapporten. Appendiks 12

Appendiks C: Tabelrapport 1.1.1 Envejstabeller Besvarelser på børneniveau Tabel 2 Hvor mange børn har du, der i dette skoleår går i folkeskolen i Vordingborg Kommune? 0 2 0 1 638 56 2 407 36 3 77 7 4 3 0 5 2 0 6 1 0 1130 100 Tabel 3 Tænk nu på barn XX: Hvor går dette barn i skole? Kulsbjerg Skole, afd. Mern 46 3 Kulsbjerg Skole, afd. Vintersbølle 141 8 Kulsbjerg Skole, afd. Stensved 177 10 Møn Skole, afd. Hjertebjerg 48 3 Møn Skole, afd. Fanefjord 44 3 Møn Skole, afd. Stege 161 9 Præstø Skole 174 10 Gåsetårnsskolen, afd. Ørslev 77 5 Gåsetårnsskolen, afd. Kastrup 93 5 Gåsetårnsskolen, afd. Marienberg 108 6 Gåsetårnsskolen, afd. Iselinge 345 20 Svend Gønge-Skolen 248 14 Kompetencecenter Kalvehave 17 1 10. klassecenteret 32 2 1711 100,0 Tabelrapport 13

Tabel 4 Hvilket klassetrin går barn XX på? Børnehaveklasse/0.klasse 130 8 1. klasse 171 10 2. klasse 169 10 3. klasse 181 11 4. klasse 174 10 5. klasse 167 10 6. klasse 181 11 7. klasse 172 10 8. klasse 190 11 9. klasse 142 8 10. klasse 34 2 1711 100 Tabel 5 Gik barn XX i en specialklasse/centerklasse i forrige skoleår - dvs. skoleåret 2011-2012? Ja 44 3 Nej 1353 97 1397 100 Note: Spørgsmålet er besvaret af forældre, der har svaret 2.-10. klasse til spørgsmålet "Hvilket klasetrin går barn XX på?". Spørgsmål til forældre hvis barn gik i specialklasse/centerklasse i forrige skoleår Tabel 6 Er der blevet udviklet en udviklingsplan for dit barn? Ja 26 60 Nej 11 26 Ved ikke 6 14 43 100 Note: Spørgsmålet er besvaret af forældre, der har svaret 'Ja' til spørgsmålet "Gik barn XX i en specialklasse/centerklasse i forrige skoleår - dvs. skoleåret 2011-2012?". Tabelrapport 14

Tabel 7 Er der blevet afholdt et evalueringsmøde om dit barn, hvor I bl.a. har drøftet udviklingsplanen? Ja 30 70 Nej 9 21 Ved ikke 4 9 43 100 Note: Spørgsmålet er besvaret af forældre, der har svaret 'Ja' til spørgsmålet "Gik barn XX i en specialklasse/centerklasse i forrige skoleår - dvs. skoleåret 2011-2012?". Tabel 8 Deltog du selv i dette evalueringsmøde? Ja 28 97 Nej 1 3 29 100 Note: Spørgsmålet er besvaret af forældre, der har svaret 'Ja' til spørgsmålet "Er der blevet afholdt et evalueringsmøde om dit barn, hvor I bl.a. har drøftet udviklingsplanen?". Tabel 9 I hvilken grad oplevede du - at der ved evalueringsmødet blev lyttet til dine vurderinger af dit barns situation? I høj grad 15 50 I nogen grad 9 30 I mindre grad 5 18 Slet ikke 1 3 30 100 Note: Spørgsmålet er besvaret af forældre, der har svaret 'Ja' til spørgsmålet "Gik barn XX i en specialklasse/centerklasse i forrige skoleår - dvs. skoleåret 2011-2012?". Besvarelser fra forældre, der har svaret Nej eller Ved ikke til spørgsmålet: Er der blevet afholdt et evalueringsmøde om dit barn, hvor I bl.a. har drøftet udviklingsplanen? indgår ikke. Tabelrapport 15

Tabel 10 I hvilken grad oplevede du - at evalueringsmødet gjorde ansvarsfordelingen omkring arbejdet med dit barn tydelig? I høj grad 9 31 I nogen grad 16 55 I mindre grad 3 10 Slet ikke 1 4 29 100 Note: Spørgsmålet er besvaret af forældre, der har svaret 'Ja' til spørgsmålet "Gik barn XX i en specialklasse/centerklasse i forrige skoleår - dvs. skoleåret 2011-2012?". Besvarelser fra forældre, der har svaret Nej eller Ved ikke til spørgsmålet: Er der blevet afholdt et evalueringsmøde om dit barn, hvor I bl.a. har drøftet udviklingsplanen? indgår ikke. Tabel 11 I hvilken grad oplever du, at de mål, der fremgår af udviklingsplanen - er relevante for dit barn? I høj grad 13 50 I nogen grad 12 46 I mindre grad 1 4 Slet ikke 0 0 Ved ikke 0 0 26 100 Note: Spørgsmålet er besvaret af forældre, der har svaret 'Ja' til spørgsmålet "Gik barn XX i en specialklasse/centerklasse i forrige skoleår - dvs. skoleåret 2011-2012?". Besvarelser fra forældre, der har svaret Nej eller Ved ikke til spørgsmålet: Er der blevet udarbejdet en udviklingsplan for dit barn? indgår ikke. Tabel 12 I hvilken grad oplever du, at de mål, der fremgår af udviklingsplanen - har betydning for arbejdet med dit barn i det daglige? I høj grad 13 50 I nogen grad 8 31 I mindre grad 3 12 Slet ikke 1 4 Ved ikke 1 4 26 100 Note: Spørgsmålet er besvaret af forældre, der har svaret 'Ja' til spørgsmålet "Gik barn XX i en specialklasse/centerklasse i forrige skoleår - dvs. skoleåret 2011-2012?". Besvarelser fra forældre, der har svaret Nej eller Ved ikke til spørgsmålet: Er der blevet udarbejdet en udviklingsplan for dit barn? indgår ikke. Tabelrapport 16

Tabel 13 I hvilken grad synes du, at du er blevet oplyst om - hvad, der skulle ske i forbindelse med dit barns overgang til almenklasse? I høj grad 7 18 I nogen grad 12 30 I mindre grad 8 20 Slet ikke 13 33 40 100 Note: Spørgsmålet er besvaret af forældre, der har svaret 'Ja' til spørgsmålet "Gik barn XX i en specialklasse/centerklasse i forrige skoleår - dvs. skoleåret 2011-2012?". Tabel 14 I hvilken grad synes du, at du er blevet oplyst om - formålet med, at dit barn skulle starte i en almenklasse? I høj grad 5 13 I nogen grad 17 45 I mindre grad 6 16 Slet ikke 10 26 38 100 Note: Spørgsmålet er besvaret af forældre, der har svaret 'Ja' til spørgsmålet "Gik barn XX i en specialklasse/centerklasse i forrige skoleår - dvs. skoleåret 2011-2012?". Tabel 15 I hvilken grad vurderer du, at dit barn nu får et bedre tilbud, end da det gik i specialklasse/centerklasse? Tilbuddet er bedre 9 23 Tilbuddet er overvejende bedre 2 5 Tilbuddet er nu ligeså godt som det tidligere tilbud 9 23 Tilbuddet er overvejende dårligere 8 20 Tilbuddet er dårligere 12 30 40 100 Note: Spørgsmålet er besvaret af forældre, der har svaret 'Ja' til spørgsmålet "Gik barn XX i en specialklasse/centerklasse i forrige skoleår - dvs. skoleåret 2011-2012?". Tabelrapport 17

Tabel 16 Havde dit barn en it-rygsæk inden overgangen fra specialklasse/centerklasse til en almenklasse? Ja 9 22 Nej 32 78 41 100 Note: Spørgsmålet er besvaret af forældre, der har svaret 'Ja' til spørgsmålet "Gik barn XX i en specialklasse/centerklasse i forrige skoleår - dvs. skoleåret 2011-2012?". Tabel 17 Hvilken it-løsning har dit barn nu? it-rygsæk 1 2 ipad 31 74 Anden former for it-løsning - skriv hvad 10 24 42 100 Note: Spørgsmålet er besvaret af forældre, der har svaret 'Ja' til spørgsmålet "Gik barn XX i en specialklasse/centerklasse i forrige skoleår - dvs. skoleåret 2011-2012?". Tabel 18 Hvordan vurderer du, at it bruges som hjælpemiddel til dit barns læring i den nye klasse? It bruges for lidt som hjælpemiddel 13 32 It bruges i passende grad som hjælpemiddel 15 37 It bruges for meget som hjælpemiddel 5 12 Ved ikke 8 20 41 100 Note: Spørgsmålet er besvaret af forældre, der har svaret 'Ja' til spørgsmålet "Gik barn XX i en specialklasse/centerklasse i forrige skoleår - dvs. skoleåret 2011-2012?". Spørgsmål til forældre om alle børns skolegang Tabel 19 Hvordan vurderer du, at dit barn bliver udfordret - fagligt? Barnet bliver udfordret for meget 69 4 Barnet bliver udfordret passende 1185 70 Barnet bliver udfordret for lidt 441 26 1695 100 Tabelrapport 18

Tabel 20 Hvordan vurderer du, at dit barn bliver udfordret - socialt? (i forhold til at indgå i relationer/grupper/venskaber) Barnet bliver udfordret for meget 123 7 Barnet bliver udfordret passende 1354 82 Barnet bliver udfordret for lidt 175 11 1652 100 Tabel 21 Hvor mange har dit barn et godt forhold til af de - voksne på skolen/sfoen? Alle 457 27 De fleste 861 51 Nogle 197 12 Få 139 8 Ingen 16 1 Ved ikke 25 1 1695 100 Tabel 22 Hvor mange har dit barn et godt forhold til af de - andre elever i klassen? Alle 260 15 De fleste 1005 60 Nogle 273 16 Få 130 8 Ingen 11 1 Ved ikke 6 0 1685 100 Tabel 23 Hvordan vurderer du den mængde af information, du får fra skolen om, hvordan de arbejder med dit barn i det daglige? Jeg får for meget information fra skolen 50 3 Jeg får passende mængde information fra skolen 1024 60 Jeg får for lidt information fra skolen 621 37 1695 100 Tabelrapport 19

Tabel 24 Hvordan vurderer du, at ipaden generelt bruges til undervisning på dit barns skole? ipads bruges for meget i undervisningen 60 4 ipads bruges i passende grad i undervisningen 495 29 ipads bruges for lidt i undervisningen 276 16 Mit barn har ikke adgang til ipad på skolen 632 37 Ved ikke 239 14 1702 100 Besvarelser på forældreniveau Tabel 25 I hvilken grad kender du de ændringer, som blev indført med Fokus på folkeskolen? I høj grad 194 17 I nogen grad 462 41 I mindre grad 365 32 Slet ikke 107 9 1128 100 Tabel 26 I hvilken grad vurderer du, at du er blevet informeret om formålet med de ændringer i skolevæsnet, der skete som led i Fokus på folkeskolen? I høj grad 84 7 I nogen grad 456 41 I mindre grad 467 42 Slet ikke 117 10 1124 100 Tabelrapport 20

Tabel 27 Hvordan vurderer du overordnet ændringerne i Vordingborg Kommunes skolevæsen? Meget positivt 10 1 Positivt 138 12 Hverken positivt eller negativt 334 30 Negativt 393 35 Meget negativt 246 22 1121 100 Tabel 28 I hvilken grad mener du, at du som forælder har en central rolle at spille for at skabe gode rammer for klassens skolegang: I høj grad 325 29 I nogen grad 481 43 I mindre grad 245 22 Slet ikke 66 6 1117 100 Tabel 29 I hvilken grad mener du, at det er hensigtsmæssigt at inkludere så mange elever som muligt i almenklasserne i forhold til elevernes - faglige læring: I høj grad 58 5 I nogen grad 251 23 I mindre grad 453 41 Slet ikke 353 32 1115 100 Tabel 30 I hvilken grad mener du, at det er hensigtsmæssigt at inkludere så mange elever som muligt i almenklasserne i forhold til elevernes - sociale udvikling: I høj grad 146 13 I nogen grad 430 39 I mindre grad 348 31 Slet ikke 188 17 1112 100 Tabelrapport 21

1.1.2 Kryds på børneniveau Kryds om evalueringsmøde (spørgsmål til forældre, hvor barnet gik i specialklasse/centerklasse i forrige skoleår) Tabel 31 Kryds mellem spørgsmålet Deltog du selv i dette evalueringsmøde? og I hvilken grad oplevede du - at der ved evalueringsmødet blev lyttet til dine vurderinger af dit barns situation? (n = 29) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ja 54 % (15) 29 % (8) 14 % (4) 4 % (1) 100 % (28) Nej 0 % (0) 0 % (0) 100 % (1) 0 % (0) 100 % (1) i forrige skoleår - dvs. skoleåret 2011-2012?". Tabel 32 Kryds mellem spørgsmålet Deltog du selv i dette evalueringsmøde? og I hvilken grad oplevede du - at evalueringsmødet gjorde ansvarsfordelingen omkring arbejdet med dit barn tydelig? (n = 28) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ja 33 % (9) 52 % (14) 11 % (3) 4 % (1) 100 % (27) Nej 0 % (0) 100 % (1) 0 % (0) 0 % (0) 100 % (1) i forrige skoleår - dvs. skoleåret 2011-2012?". Kryds med spørgsmål til forældre, hvor barnet gik i specialklasse/centerklasse i forrige skoleår og skole Tabel 33 Kryds mellem skole og spørgsmålet I hvilken grad oplever du, at de mål, der fremgår af udviklingsplanen - er relevante for dit barn? (n = 26) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Kulsbjerg Skole 83 % (5) 17 % (1) 0 % (0) 0 % (0) 0 % (0) 100 % (6) Møn Skole 30 % (3) 60 % (6) 10 % (1) 0 % (0) 0 % (0) 100 % (10) Gåsetårnskolen 29 % (2) 71 % (5) 0 % (0) 0 % (0) 0 % (0) 100 % (7) Svend Gønge- Skolen 100 % (3) 0 % (0) 0 % (0) 0 % (0) 0 % (0) 100 % (3) i forrige skoleår - dvs. skoleåret 2011-2012?". Besvarelser fra forældre, der har svaret Nej eller Ved ikke til spørgsmålet: Er der blevet udarbejdet en udviklingsplan for dit barn? indgår ikke. Tabel 34 Kryds mellem fase og spørgsmålet "Deltog du selv i dette evalueringsmøde?" (n = 27) Ja Nej Indskoling 100 % (5) 0 % (0) 100 % (5) Mellemtrin 100 % (14) 0 % (0) 100 % (14) Udskoling 88 % (7) 13 % (1) 100 % (7) Tabelrapport 22

Tabel 35 Kryds mellem skole og I hvilken grad oplevede du at der ved evalueringsmødet blev lyttet til dine vurderinger af dit barns situation? (n = 30) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Kulsbjerg Skole 83 % (5) 17 % (1) 0 % (0) 0 % (0) 100 % (6) Møn skole 46 % (5) 46 % (5) 9 % (1) 0 % (0) 100 % (11) Gåsetårnsskolen 29 % (2) 43 % (3) 29 % (2) 0 % (0) 100 % (7) Svend Gøngeskolen 60 % (3) 0 % (0) 20 % (1) 20 % (1) 100 % (5) 10. klassecenteret 0 % (0) 0 % (0) 100 % (1) 0 % (0) 100 % (1). i forrige skoleår - dvs. skoleåret 2011-2012?". Besvarelser fra forældre, der har svaret Nej eller Ved ikke til spørgsmålet: Er der blevet afholdt et evalueringsmøde om dit barn, hvor I bl.a. har drøftet udviklingsplanen? indgår ikke. Tabel 36 Kryds mellem skole I hvilken grad oplevede du at evalueringsmødet gjorde ansvarsfordelingen omkring dit barn tydelig? (n = 29) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Kulsbjerg Skole 33 % (2) 50 % (3) 17 % (1) 0 % (0) 100 % (6) Møn skole 40 % (4) 50 % (5) 10 % (1) 0 % (0) 100 % (10) Gåsetårnsskolen 29 % (2) 71 % (5) 0 % (0) 0 % (0) 100 % (7) Svend Gøngeskolen 20 % (1) 60 % (3) 0 % (0) 20 % (1) 100 % (5) 10. klassecenteret 0 % (0) 0 % (0) 100 % (1) 0 % (0) 100 % (1) Spørgsmålet er besvaret af forældre, der har svaret 'Ja' til spørgsmålet "Gik barn XX i en specialklasse/centerklasse i forrige skoleår - dvs. skoleåret 2011-2012?". Besvarelser fra forældre, der har svaret Nej eller Ved ikke til spørgsmålet: Er der blevet afholdt et evalueringsmøde om dit barn, hvor I bl.a. har drøftet udviklingsplanen? indgår ikke. Tabel 37 Kryds mellem skole og spørgsmålet og I hvilken grad oplever du, at de mål, der fremgår af udviklingsplanen - har betydning for arbejdet med dit barn i det daglige? (n = 26) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Kulsbjerg Skole 83 % (5) 17 % (1) 0 % (0) 0 % (0) 0 % (0) 100 % (6) Møn Skole 30 % (3) 40 % (4) 20 % (2) 10 % (1) 0 % (0) 100 % (10) Gåsetårnskolen 43 % (3) 43 % (3) 0 % (0) 0 % (0) 14 % (1) 100 % (7) Svend Gønge- Skolen 67 % (2) 0 % (0) 33 % (1) 0 % (0) 0 % (0) 100 % (3) i forrige skoleår - dvs. skoleåret 2011-2012?". Besvarelser fra forældre, der har svaret Nej eller Ved ikke til spørgsmålet: Er der blevet udarbejdet en udviklingsplan for dit barn? indgår ikke. Tabelrapport 23

Tabel 38 Kryds mellem skole og spørgsmålet I hvilken grad synes du, at du er blevet oplyst om - hvad, der skulle ske i forbindelse med dit barns overgang til almenklasse? (n = 40) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Kulsbjerg Skole 11 % (1) 33 % (3) 33 % (3) 22 % (2) 100 % (9) Møn Skole 36 % (4) 45 % (5) 0 % (0) 18 % (2) 100 % (11) Gåsetårnskolen 0 % (0) 27 % (3) 27 % (3) 45 % (5) 100 % (11) Svend Gønge- Skolen 17 % (1) 17 % (1) 17 % (1) 50 % (3) 100 % (6) 10. klassecentret 33 % (1) 0 % (0) 33 % (1) 33 % (1) 100 % (3) i forrige skoleår - dvs. skoleåret 2011-2012?". Tabel 39 Kryds mellem skole og spørgsmålet I hvilken grad synes du, at du er blevet oplyst om - formålet med, at dit barn skulle starte i en almenklasse? (n=38) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Kulsbjerg Skole 0 % (0) 56 % (5) 33 % (3) 11 % (1) 100 % (9) Møn Skole 30 % (3) 50 % (5) 0 % (0) 20 % (2) 100 % (10) Gåsetårnskolen 0 % (0) 60 % (6) 10 % (1) 30 % (3) 100 % (10) Svend Gønge- Skolen 17 % (1) 17 % (1) 17 % (1) 50 % (3) 100 % (6) 10. klassecentret 33 % (1) 0 % (0) 33 % (1) 33 % (1) 100 % (3) i forrige skoleår - dvs. skoleåret 2011-2012?". Tabel 40 Kryds mellem skole og spørgsmålet og I hvilken grad vurderer du, at dit barn nu får et bedre tilbud, end da det gik i specialklasse/centerklasse? (n = 40) Tilbuddet er bedre Tilbuddet er overvejende bedre Tilbuddet nu er ligeså godt som det tidligere tilbud Tilbuddet er overvejende dårligere Tilbuddet er dårligere Kulsbjerg Skole 11 % (1) 11 % (1) 22 % (2) 11 % (1) 44 % (4) 100 % (9) Møn Skole 36 % (4) 9 % (1) 18 % (2) 36 % (4) 0 % (0) 100 % (11) Gåsetårnskolen 18 % (2) 0 % (0) 36 % (4) 18 % (2) 27 % (3) 100 % (11) Svend Gønge- Skolen 17 % (1) 0 % (0) 17 % (1) 0 % (0) 67 % (4) 100 % (6) 10. klassecentret 33 % (1) 0 % (0) 0 % (0) 33 % (1) 33 % (1) 100 % (3) i forrige skoleår - dvs. skoleåret 2011-2012?". Tabelrapport 24

Tabel 41 Kryds skole og spørgsmålet Havde dit barn en it-rygsæk inden overgangen fra specialklasse/centerklasse til en almenklasse? (n = 41) Ja Nej Kulsbjerg Skole 11 % (1) 89 % (8) 100 % (9) Møn Skole 27 % (3) 73 % (8) 100 % (11) Gåsetårnskolen 33 % (4) 67 % (8) 100 % (12) Svend Gønge-Skolen 17 % (1) 83 % (5) 100 % (6) 10. klassecentret 0 % (0) 100 % (3) 100 % (3) i forrige skoleår - dvs. skoleåret 2011-2012?". Tabel 42 Kryds mellem skole og spørgsmålet Hvilken it-løsning har dit barn nu? (n = 42) IT-rygsæk ipad Kulsbjerg Skole 0 % (0) 67 % (6) 33 % (3) 100 % (9) Møn Skole 0 % (0) 82 % (9) 18 % (2) 100 % (11) Gåsetårnskolen 0 % (0) 77 % (10) 23 % (3) 100 % (13) Svend Gønge-Skolen 0 % (0) 83 % (5) 17 % (1) 100 % (6) 10. klassecentret 33 % (1) 33 % (1) 33 % (1) 100 % (3) i forrige skoleår - dvs. skoleåret 2011-2012?". Anden form for it løsning Tabel 43 Kryds mellem skole og spørgsmålet Hvordan vurderer du, at it bruges som hjælpemiddel til dit barns læring i den nye klasse? (n = 41) It bruges for lidt som hjælpemiddel It bruges i passende grad som hjælpemiddel It bruges for meget som hjælpemiddel Ved ikke Kulsbjerg Skole 22 % (2) 33 % (3) 11 % (1) 33 % (3) 100 % (9) Møn Skole 36 % (4) 45 % (5) 0 % (0) 18 % (2) 100 % (11) Gåsetårnskolen 17 % (2) 42 % (5) 25 % (3) 17 % (2) 100 % (12) Svend Gønge- Skolen 67 % (4) 0 % (0) 17 % (1) 17 % (1) 100 % (6) 10. klassecentret 33 % (1) 67 % (2) 0 % (0) 0 % (0) 100 % (3) i forrige skoleår - dvs. skoleåret 2011-2012?". Tabel 44 Kryds mellem spørgsmålet Havde dit barn en it-rygsæk inden overgangen fra specialklasse/centerklasse til en almenklasse? og spørgsmålet Hvilken it-løsning har dit barn nu? (n = 41) IT-rygsæk ipad Anden former for it løsning - skriv hvad: Ja 0 % (0) 67 % (6) 33 % (3) 100 % (9) Nej 3 % (1) 75 % (24) 22 % (7) 100 % (32) i forrige skoleår - dvs. skoleåret 2011-2012?". Tabelrapport 25

Tabel 45 Kryds mellem spørgsmålet Hvilken it-løsning har dit barn nu? og Hvordan vurderer du, at it bruges som hjælpemiddel til dit barns læring i den nye klasse? (n = 41) It bruges for lidt som hjælpemiddel It bruges i passende grad som hjælpemiddel It bruges for meget som hjælpemiddel Ved ikke IT-rygsæk 0 % (0) 100 % (1) 0 % (0) 0 % (0) 100 % (1) ipad 29 % (9) 39 % (12) 16 % (5) 16 % (5) 100 % (31) Anden form for it løsning 44 % (4) 22 % (2) 0 % (0) 33 % (3) 100 % (9) i forrige skoleår - dvs. skoleåret 2011-2012?". Kryds med spørgsmål til forældre, hvor barnet gik i specialklasse/centerklasse i forrige skoleår Tabel 46 Kryds mellem spørgsmålet Gik barnet i en specialklasse/centerklasse i forrige skoleår - dvs. skoleåret 2011-2012? og spørgsmålet Hvordan vurderer du, at dit barn bliver udfordret - fagligt? (n = 1.383) Barnet bliver udfordret Barnet bliver udfordret Barnet bliver udfordret for meget passende for lidt Ja 14 % (6) 57 % (24) 29 % (12) 100 % (42) Nej 4 % (54) 68 % (907) 28 % (380) 100 % (1.341) Note: Spørgsmålet Gik barnet i en specialklasse/centerklasse i forrige skoleår - dvs. skoleåret 2011-2012? er besvaret af forældre, der har svaret 2.-10. klasse til spørgsmålet "Hvilket klasetrin går barn XX på?". Tabel 47 Kryds mellem spørgsmålet Gik barnet i en specialklasse/centerklasse i forrige skoleår - dvs. skoleåret 2011-2012? og spørgsmålet Hvordan vurderer du, at dit barn bliver udfordret - socialt? (i forhold til at indgå i relationer/grupper/venskaber) (n = 1.345) Barnet bliver udfordret Barnet bliver udfordret Barnet bliver udfordret for meget passende for lidt Ja 10 % (4) 66 % (27) 24 % (10) 100 % (41) Nej 7 % (54) 83 % (1.076) 10 % (134) 100 % (1.304) Note: Spørgsmålet Gik barnet i en specialklasse/centerklasse i forrige skoleår - dvs. skoleåret 2011-2012? er besvaret af forældre, der har svaret 2.-10. klasse til spørgsmålet "Hvilket klasetrin går barn XX på?". Tabel 48 Kryds mellem spørgsmålet Gik barnet i en specialklasse/centerklasse i forrige skoleår - dvs. skoleåret 2011-2012? og spørgsmålet Hvordan vurderer du den mængde af information, du får fra skolen om, hvordan de arbejder med dit barn i det daglige? (n = 1.385) Jeg får for meget information fra skolen Jeg får passende mængde information fra skolen Jeg får for lidt information fra skolen Ja 9 % (4) 42 % (18) 49 % (21) 100 % (43) Nej 3 % (42) 59 % (791) 38 % (509) 100 % (1.342) Note: Spørgsmålet Gik barnet i en specialklasse/centerklasse i forrige skoleår - dvs. skoleåret 2011-2012? er besvaret af forældre, der har svaret 2.-10. klasse til spørgsmålet "Hvilket klasetrin går barn XX på?". Tabelrapport 26

Tabel 49 Kryds mellem spørgsmålet Gik barnet i en specialklasse/centerklasse i forrige skoleår - dvs. skoleåret 2011-2012? og spørgsmålet Hvor mange har dit barn et godt forhold til af de - voksne på skolen/sfoen? (n = 1.384) Alle De fleste Nogle Få Ingen Ved ikke Ja 16 % (7) 42 % (18) 14 % (6) 26 % (11) 2 % (1) 0 % (0) 100 % (43) Nej 27 % (355) 52 % (691) 12 % (163) 7 % (97) 1 % (13) 2 % (22) 100 % (1341) Note: Spørgsmålet Gik barnet i en specialklasse/centerklasse i forrige skoleår - dvs. skoleåret 2011-2012? er besvaret af forældre, der har svaret 2.-10. klasse til spørgsmålet "Hvilket klasetrin går barn XX på?". Tabel 50 Kryds mellem spørgsmålet "Gik barnet i en specialklasse/centerklasse i forrige skoleår - dvs. skoleåret 2011/2012?" og spørgsmålet "Hvor mange har dit barn et godt forhold til af de - andre elever i klassen?" (n = 1.376) Alle De fleste Nogle Få Ingen Ved ikke Ja 9 % (4) 28 % (12) 23 % (10) 30 % (13) 9 % (4) 0 % (0) 100 % (43) Nej 16 % (216) 61 % (814) 15 % (200) 7 % (97) 0 % (3) 0 % (3) 100 % (1333) Note: Spørgsmålet Gik barnet i en specialklasse/centerklasse i forrige skoleår - dvs. skoleåret 2011/2012? er besvaret af forældre, der har svaret 2. 10. klasse til spørgsmålet Hvilket klassetrin går dit barn XX på? Kryds med spørgsmål til forældre om alle børns skolegang og skole Tabel 51 Kryds mellem skole og spørgsmålet Hvordan vurderer du, at dit barn bliver udfordret - fagligt? (n = 1.695) Barnet bliver udfordret Barnet bliver udfordret Barnet bliver udfordret for meget passende for lidt Kulsbjerg Skole 4 % (15) 70 % (255) 26 % (93) 100 % (363) Møn Skole 4 % (10) 74 % (185) 22 % (56) 100 % (251) Præstø Skole 3 % (5) 71 % (123) 26 % (46) 100 % (174) Gåsetårnskolen 5 % (28) 74 % (452) 22 % (134) 100 % (614) Svend Gønge-Skolen 3 % (7) 59 % (144) 39 % (95) 100 % (246) Kompetencecenter Kalvehave 0 % (0) 82 % (14) 18 % (3) 100 % (17) 10. klassecentret 13 % (4) 40 % (12) 47 % (14) 100 % (30) Tabelrapport 27

Tabel 52 Kryds mellem skole og spørgsmålet Hvordan vurderer du, at dit barn bliver udfordret - socialt? (i forhold til at indgå i relationer/grupper/venskaber) (n = 1.652) Barnet bliver udfordret Barnet bliver udfordret Barnet bliver udfordret for meget passende for lidt Kulsbjerg Skole 7 % (25) 81 % (284) 11 % (40) 100 % (349) Møn Skole 4 % (10) 88 % (214) 8 % (19) 100 % (243) Præstø Skole 6 % (11) 80 % (136) 14 % (23) 100 % (170) Gåsetårnskolen 9 % (56) 82 % (497) 9 % (53) 100 % (606) Svend Gønge-Skolen 8 % (19) 77 % (183) 15 % (36) 100 % (238) Kompetencecenter Kalvehave 6 % (1) 88 % (14) 6 % (1) 100 % (16) 10. klassecentret 3 % (1) 87 % (26) 10 % (3) 100 % (30) Tabel 53 Kryds mellem skole og spørgsmålet Hvordan vurderer du den mængde af information, du får fra skolen om, hvordan de arbejder med dit barn i det daglige? (n = 1.695) Jeg får for meget information fra skolen Jeg får passende mængde information fra skolen Jeg får for lidt information fra skolen Kulsbjerg Skole 3 % (11) 63 % (228) 34 % (121) 100 % (360) Møn Skole 5 % (12) 67 % (167) 28 % (70) 100 % (249) Præstø Skole 1 % (1) 70 % (121) 29 % (51) 100 % (173) Gåsetårnskolen 3 % (20) 60 % (371) 37 % (228) 100 % (619) Svend Gønge-Skolen 1 % (3) 43 % (105) 56 % (138) 100 % (246) Kompetencecenter Kalvehave 6 % (1) 82 % (14) 12 % (2) 100 % (17) 10. klassecentret 6 % (2) 58 % (18) 35 % (11) 100 % (31) Tabel 54 Kryds mellem skole og spørgsmålet og Hvordan vurderer du, at ipaden generelt bruges til undervisning på dit barns skole? (n = 1.702) ipads bruges for visningen ipads bruges i undervisningen ipads bruges for meget i under- passende grad i lidt i undervisningen Mit barn har ikke adgang til ipad på skolen Ved ikke Kulsbjerg Skole 5 % (18) 27 % (97) 13 % (47) 41 % (150) 14 % (51) 100 % (363) Møn Skole 4 % (11) 42 % (106) 17 % (42) 24 % (59) 33 % (13) 100 % (251) Præstø Skole 1 % (2) 29 % (51) 20 % (34) 36 % (63) 14 % (24) 100 % (174) Gåsetårnskolen 3 % (21) 29 % (51) 17 % (103) 36 % (225) 15 % (93) 100 % (619) Svend Gønge- Skolen 2 % (4) 14 % (34) 19 % (46) 54 % (134) 12 % (29) 100 % (247) Kompetencecenter Kalvehave 0 % (0) 59 % (10) 18 % (3) 0 % (0) 24 % (4) 100 % (17) 10. klassecentret 13 % (4) 65 % (20) 3 % (1) 3 % (1) 16 % (5) 100 % (31) Tabelrapport 28

Tabel 55 Kryds mellem skole og spørgsmålet Hvor mange har dit barn et godt forhold til af de - voksne på skolen/sfoen? (n = 1.695) Alle De fleste Nogle Få Ingen Ved ikke Kulsbjerg Skole 26 % (94) 50 % (182) 13 % (48) 8 % (30) 1 % (3) 1 % (5) 100 % (362) Møn Skole 31 % (79) 48 % (122) 12 % (29) 7 % (17) 1 % (2) 1 % (3) 100 % (252) Præstø Skole 33 % (56) 52 % (88) 10 % (17) 6 % (10) 0 % (0) 0 % (0) 100 % (171) Gåsetårnskolen 27 % (166) 52 % (324) 11 % (68) 7 % (45) 1 % (4) 2 % (11) 100 % (618) Svend Gønge- Skolen 21 % (52) 50 % (123) 11 % (27) 14 % (34) 2 % (6) 1 % (3) 100 % (245) Kompetencecenter Kalvehave 29 % (5) 41 % (7) 18 % (3) 6 % (1) 0 % (0) 6 % (1) 100 % (17) 10. klassecentret 17 % (5) 50 % (15) 17 % (5) 7 % (2) 3 % (1) 7 % (2) 100 % (30) Tabel 56 Kryds mellem skole og spørgsmålet Hvor mange har dit barn et godt forhold til af de - andre elever i klassen? (n = 1.685) Alle De fleste Nogle Få Ingen Ved ikke Kulsbjerg Skole 14 % (51) 58 % (206) 17 % (61) 10 % (34) 1 % (2) 0 % (1) 100 % (355) Møn Skole 20 % (50) 55 % (137) 18 % (44) 6 % (16) 0 % (1) 0 % (1) 100 % (249) Præstø Skole 21 % (36) 61 % (105) 16 % (27) 3 % (5) 0 % (0) 0 % (0) 100 % (173) Gåsetårnskolen 15 % (93) 61 % (376) 16 % (96) 7 % (44) 1 % (4) 1 % (3) 100 % (616) Svend Gønge- Skolen 12 % (30) 64 % (156) 14 % (34) 9 % (23) 1 % (2) 0 % (0) 100 % (245) Kompetencecenter Kalvehave 0 % (0) 29 % (5) 35 % (6) 18 % (3) 12 % (2) 6 % (1) 100 % (17) 10. klassecentret 0 % (0) 67 % (20) 17 % (5) 17 % (5) 0 % (0) 0 % (0) 100 % (30) Kryds med faser Tabel 57 Kryds mellem fase og spørgsmålet "Deltog du selv i dette evalueringsmøde?" (n = 27) Ja Nej Indskoling 100 % (5) 0 % (0) 100 % (5) Mellemtrin 100 % (14) 0 % (0) 100 % (14) Udskoling 88 % (7) 13 % (1) 100 % (8) i forrige skoleår - dvs. skoleåret 2011-2012?". Tabelrapport 29

Tabel 58 Kryds mellem fase og spørgsmålet I hvilken grad oplevede du, at der ved evalueringsmødet blev lyttet til dine vurderinger af dit barns situation?" (n = 28) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Indskoling 40 % (2) 20 % (1) 40 % (2) 0 % (0) 100 % (5) Mellemtrin 71 % (10) 29 % (4) 0 % (0) 0 % (0) 100 % (14) Udskoling 22 % (2) 44 % (4) 22 % (2) 11 % (1) 100 % (9) i forrige skoleår - dvs. skoleåret 2011-2012?". Besvarelser fra forældre, der har svaret Nej eller Ved ikke til spørgsmålet: Er der blevet afholdt et evalueringsmøde om dit barn, hvor I bl.a. har drøftet udviklingsplanen? indgår ikke. Tabel 59 Kryds mellem fase og spørgsmålet I hvilken grad oplevede du, at evalueringsmødet gjorde ansvarsfordelingen omkring arbejdet med dit barn tydelig?" (n = 27) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Indskoling 20 % (1) 80 % (4) 0 % (0) 0 % (0) 100 % (5) Mellemtrin 43 % (6) 50 % (7) 7 % (1) 0 % (0) 100 % (14) Udskoling 13 % (1) 63 % (5) 13 % (1) 13 % (1) 100 % (8) i forrige skoleår - dvs. skoleåret 2011-2012?". Besvarelser fra forældre, der har svaret Nej eller Ved ikke til spørgsmålet: Er der blevet afholdt et evalueringsmøde om dit barn, hvor I bl.a. har drøftet udviklingsplanen? indgår ikke. Tabel 60 Kryds mellem fase og spørgsmålet I hvilken grad oplever du, at de mål der fremgår af udviklingsplanen er relevante for dit barn?" (n = 25) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Indskoling 67 % (2) 33 % (1) 0 % (0) 0 % (0) 0 % (0) 100 % (3) Mellemtrin 50 % (7) 50 % (7) 0 % (0) 0 % (0) 0 % (0) 100 % (14) Udskoling 38 % (3) 50 % (4) 8 % (1) 0 % (0) 0 % (0) 100 % (8) i forrige skoleår - dvs. skoleåret 2011-2012?". Besvarelser fra forældre, der har svaret Nej eller Ved ikke til spørgsmålet: Er der blevet udviklet en udviklingsplan for dit barn? indgår ikke. Tabel 61 Kryds mellem fase og spørgsmålet I hvilken grad oplever du, at de mål der fremgår af udviklingsplanen har betydning for arbejdet med dit barn i det daglige?" (n = 37) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Indskoling 67 % (2) 33 % (1) 0 % (0) 0 % (0) 0 % (0) 100 % (3) Mellemtrin 57 % (8) 29 % (4) 7 % (1) 0 % (0) 7 % (1) 100 % (14) Udskoling 25 % (2) 38 % (3) 25 % (2) 13 % (1) 0 % (0) 100 % (8) i forrige skoleår - dvs. skoleåret 2011-2012?". Besvarelser fra forældre, der har svaret Nej eller Ved ikke til spørgsmålet: Er der blevet udviklet en udviklingsplan for dit barn? indgår ikke. Tabelrapport 30

Tabel 62 Kryds mellem fase og spørgsmålet I hvilken grad synes du, at du er blevet oplyst om hvad, der skulle ske i forbindelse med dit barns overgang til almenklasse?" (n = 37) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Indskoling 17 % (1) 0 % (0) 50 % (3) 33 % (2) 100 % (6) Mellemtrin 22 % (4) 22 % (4) 17 % (3) 39 % (7) 100 % (18) Udskoling 8 % (1) 62 % (8) 8 % (1) 23 % (3) 100 % (13) i forrige skoleår - dvs. skoleåret 2011-2012?". Tabel 63 Kryds mellem fase og spørgsmålet I hvilken grad synes du, at du er blevet oplyst om formålet med, at dit barn skulle starte i en almenklasse?" (n = 35) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Indskoling 17 % (1) 33 % (2) 17 % (1) 33 % (2) 100 % (6) Mellemtrin 19 % (3) 38 % (6) 13 % (2) 31 % (5) 100 % (16) Udskoling 0 % (0) 69 % (9) 15 % (2) 15 % (2) 100 % (13) i forrige skoleår - dvs. skoleåret 2011-2012?". Tabel 64 Kryds mellem fase og spørgsmålet I hvilken grad oplever du, at dit barn nu får et bedre tilbud, end da det gik i specialklasse/centerklasse?" (n = 37) Tilbuddet er bedre Tilbuddet er overvejende bedre Tilbuddet nu er ligeså godt som det tidligere tilbud Tilbuddet er overvejende dårligere Tilbuddet er dårligere Indskoling 33 % (2) 0 % (0) 17 % (1) 0 % (0) 50 % (3) 100 % (6) Mellemtrin 28 % (5) 11 % (2) 11 % (2) 22 % (4) 28 % (5) 100 % (18) Udskoling 8 % (1) 0 % (0) 46 % (6) 23 % (3) 23 % (3) 100 % (13) i forrige skoleår - dvs. skoleåret 2011-2012?". Tabel 65 Kryds mellem fase og spørgsmålet "Havde dit barn en it-rygsæk inden overgangen fra specialklasse/centerklasse til en almenklasse?" (n = 37) Ja Nej Indskoling 0 % 100 % 100 % Mellemtrin 11 % 89 % 100 % Udskoling 46 % 54 % 100 % i forrige skoleår - dvs. skoleåret 2011-2012?". Tabelrapport 31