Modulbeskrivelse for Modul 10 Sygepleje Akut og kritisk syge patienter/borgere

Modulbeskrivelse for Modul 10 Sygepleje Akut og kritisk syge patienter/borgere Godkendt 6. marts 2013 revideret 19. okt. 2016 1

Indholdsfortegnelse 1. Sygepleje - Akut og kritisk syge patienter/borgere... 3 Læringsudbytte... 3 2. Modulets temaer og tværgående fagområder... 4 Tema 1: Sygeplejefaglige problemstillinger relateret til akut og kritisk syge patienter, der skal opereres.... 4 Tema 2: Sygeplejefaglige problemstillinger relateret til akut og kritisk syge patienter med medicinske hjertesygdomme.... 4 Tema 3: Sygeplejefaglige problemstillinger relateret til patienter med kritisk livstruende kræftsygdomme... 4 3. Undervisningstilrettelæggelse... 5 Studieaktivitetsmodellen for modul 10... 5 Evaluering... 6 Undervisningens tilrettelæggelse... 6 4. Modulets fastlagte og planlagte studieaktivitet... 7 Studieaktivitet C... 7 Planlagt studieaktivitet i almen farmakologi og lægemiddelregning... 7 Øvrige studieaktiviteter... 7 Temadag: Forskning og udvikling i forbindelse med Akut og kritisk sygepleje... 8 5. Prøve... 8 Prøveform... 8 Rammer... 8 Retningslinjer for ekstern prøve... 9 Mundtlig eksamination... 9 Kriterier for bedømmelse... 9 6. Sygdom og omprøve muligheder... 10 Sygdom... 10 Omprøve... 10 7. Skematisk oversigt over modulet... 10 8. Anbefalet litteratur... 13 2

1. Sygepleje - Akut og kritisk syge patienter/borgere Modulet retter sig mod patienters/borgeres oplevelser, reaktioner, vilkår og handlinger i forbindelse med akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død. Modulet retter sig ligeledes mod organisering og samarbejde, herunder at lede sygepleje. Læringsudbytte Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: at søge, sortere og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om akutte og kritiske sygeplejesituationer at søge, sortere og vurdere viden om kvalitetsudvikling inden for sygepleje at forklare centrale metoder og modeller til kvalitetsudvikling at analysere og diskutere patientperspektiver ved kritisk sygdom, lidelse og forestående død at identificere, analysere og vurdere udvalgte, komplekse sygeplejefaglige fænomener ved livstruende tilstande og begrunde udvalgte interventioner at identificere, analysere og vurdere udvalgte interventioner ved livstruende tilstande at forklare udvalgte farmakologiske behandlingsformer at beherske lægemiddelregning og medicingivning at forklare patologiske tilstande ved udvalgte akutte og kritiske sygdomme at reflektere over betydningen af samarbejde med den kritisk syge patient, pårørende og andre fagpersoner at forklare betydningen af prioritering, koordinering, delegering og anvendelse af ressourcer i sygepleje at redegøre for udvalgte former for organisering og ledelse af patientforløb inden for sundhedsområdet og det sociale område at anvende lovgrundlaget for professionsudøvelsen og vide, hvilke konsekvenser lovgivningen har for professionsudøvelsen. Modulets centrale fagområder sygepleje, sygdomslære, farmakologi og organisation, administration og ledelse indgår i undervisningen til komplekse sygeplejefaglige problemstillinger 1 Centrale fagområder Teoretiske ECTS point Kliniske ECTS point Sygepleje 8 0 Farmakologi 2 0 Sygdomslære, herunder radiologi Organisation, administration og ledelse 3 0 2 0 1 Ved en sygeplejefaglig problemstilling forstås et problem, som patienten/borgeren har eller har risiko for at få, og som sygeplejersken på baggrund af en faglig vurdering inden for sit virksomhedsområde skal tage sig af. (Karoliussen, M & Smebye, KL 1986) Sygepleje, fag og proces. Munksgaard København 3

2. Modulets temaer og tværgående fagområder Modulet indledes med undervisning i centrale og gennemgående begreber, som på forskellig vis skal anvendes gennem alle temaer. Her vil du opnå viden om akut og kritisk sygepleje i et patientog sygeplejeperspektiv. Modulet består af tre temaer relateret til akut og kritisk syge patienter med medicinske sygdomme, og patienter, som opereres akut samt patienter med livstruende kræftsygdomme. Temaerne udspringer af komplekse sygeplejefaglige problemstillinger. Modulet fire fagområder integreres i hvert tema. Fagområdet organisation, ledelse og administration er tilrettelagt tværgående og derfor uafhængig af hvert enkelt tema. I faget organisation og ledelse opnår du viden om organisering af patientforløb i Region H - på hospitals og afdelingsniveau samt pakke og forløbsprogrammer og får kompetencer til at udøve sygeplejeprofessionen med udgangspunkt i sygeplejersken pligter og patientens rettigheder. I relation hertil opnår du kompetencer til at vurdere, hvordan kvalitetsudvikling indgår i sygeplejerskens virksomhedsområde og får viden om Nationale mål for sundhedsvæsenet. Du opnår viden om plejeformer og organisering af sygepleje. Du opnår kompetencer til at vurdere sygeplejerskens opgaver i forbindelse med prioritering og delegering samt viden om kontaktpersonordningen. Lægemiddelregning er ligeledes tilrettelagt tværgående, hvor du opnår færdigheder i medicinregning samt viden om sygeplejerskens ansvar ved medicingivning. Tema 1: Sygeplejefaglige problemstillinger relateret til akut og kritisk syge patienter, der skal opereres. Du opnår viden og kompetencer til at observere og yde sygepleje til patienter, der skal gennemgå en akut operation, herunder patienter der indgår i accelererede/optimerede patientforløb. I relation hertil opnår du viden om diagnosticering og behandling af patienter med akut abdomen, hvor tilstanden forværres og udvikler sig til hypovolæmisk shock. Du opnår færdigheder til at identificere, vurdere og analysere komplekse sygeplejefaglige fænomener som smerter og kvalme og komme med forslag til interventioner. Du opnår viden om anæstetika, analgetika og tromboseprofylakse. Desuden opnår du viden om og kompetencer til at yde sygepleje til patienter, der har behov for ilt terapi, blodtransfusion og væskebehandling. Tema 2: Sygeplejefaglige problemstillinger relateret til akut og kritisk syge patienter med medicinske hjertesygdomme. Du opnår viden om og kompetencer til at observere og yde sygepleje til kritisk syge patienter med akutte hjertesygdomme, herunder patienter der indgår i et pakkeforløb. Du får viden om diagnosticering og behandling af patienter med akut koronart syndrom (AKS) og heraf følgende komplikationer. Komplikationer så som akut venstresidigt hjertesvigt, kardiogent shock og akut nyresvigt. Du opnår færdigheder til at identificere, vurdere, analysere og intervenere ved smerte problematikker. Du opnår viden om hjertepræparater og diuretika. Tema 3: Sygeplejefaglige problemstillinger relateret til patienter med kritisk livstruende kræftsygdomme Du opnår viden og kompetencer til at observere og pleje patienter med kræftsygdomme. Du får færdigheder til at identificere, vurdere og analysere komplekse sygeplejefaglige fænomener som fatigue, kvalme, kroniske maligne smerter. I relation til dette opnår du viden om diagnosticering og behandling af patienter med kræftsygdomme herunder udvikling af sygdomme og bivirkninger af behandlingen. Du opnår viden om palliativ indsats, kompetencer og færdigheder til at identificere, vurdere, analysere og intervenere ved sygeplejefaglige fænomener relateret patienten i den 4

terminale fase. Du opnår viden om cytostatika, antiemetika, glukokortikoider og hormonterapi i forbindelse med behandling af kræft. 3. Undervisningstilrettelæggelse I Institut for Sygepleje forventer vi en høj grad af deltageraktivitet. Din forberedelse til undervisningen og dit engagement i undervisningen er vigtige forudsætninger for kvaliteten af undervisningen og din læring. I nedenstående studieaktivitetsmodel kan du se hvilke forskellige typer af studieaktiviteter der er i modulet, og hvilke forventninger og krav der er til dig og undervisningsforløbet. Studieaktivitetsmodellen for modul 10 5

Intro Intro Intro Evaluering På Sygeplejerskeuddannelsen lægges stor vægt på at få de studerendes vurderinger af både undervisning og eksamen. Du kan bidrage med din vurdering ved at deltage i den evaluering, der gennemføres som afslutning på modulet og efter eksamen. Evalueringen består af et elektronisk spørgeskema, som du får adgang til i Intrapol. Viden fra evalueringer bruges til at forbedre og udvikle de enkelte moduler og uddannelsen som helhed. Der lægges en meddelelse på IntraPol med de overordnede resultater fra evaluering af modul 10 i marts og oktober. I meddelelsen er der et link til, hvor du kan finde hver af de enkelte modulers resultater: Sygeplejerske fildeling beslutningsreferater og evaluering modul 1-14 Undervisningens tilrettelæggelse Undervisningen afvikles i tre spor, hvor rækkefølgen af temaer er forskellig. Tema 1 Tema 2 Tema 3 Ekstern prøve Tværgående undervisning: Lægemiddelregning og medicinhåndtering Organisation og ledelse Studieaktivitet A B C Tema 2 Tema 3 Tema 1 Ekstern prøve Tværgående undervisning: Lægemiddelregning og medicinhåndtering Organisation og ledelse Studieaktivitet A B C Tema 3 Tema 1 Tema 2 Ekstern prøve Tværgående undervisning: Lægemiddelregning og medicinhåndtering Organisation og ledelse Studieaktivitet A B C Modulet tilrettelægges med klasseundervisning og studieaktiviteter. Derudover indgår der en planlagt studieaktivitet baseret på E-læring. Der vil således være undervisning initieret og styret af undervisere og undervisning, hvor grupper af studerende selv arbejder med sygeplejefaglige problemstillinger, samt studiespørgsmål. I studieaktiviteterne inddeles en klasse i to studiegrupper med cirka 20 studerende i hver gruppe. I studiegrupperne anvendes forskellige undervisningsmetoder, der inddrager og understøtter forskellige læringsstile. Der er tre forskellige studieaktiviteter: studieaktivitet A: simulationsbaseret undervisning studieaktivitet B: workshop studieaktivitet C: analyse og bearbejdning af case samt øvelser i SimLab 6

4. Modulets fastlagte og planlagte studieaktivitet Deltagelse i både den fastlagte og planlagte studieaktivitet er en forudsætning for, at du kan indstilles til den eksterne prøve. Der er dokumentationskrav for deltagelse. Den fastlagte studieaktivitet består af Studieaktivitet C Studieaktivitet C Formålet med studieaktiviteten er, at studerende integrerer modulets fag og samlede læringsudbytte i forbindelse med udarbejdelsen af en sygeplejefaglig problemstilling med fokus på medicinhåndtering, klinisk vurdering og intervention ved livstruende tilstande. Endvidere trænes de opgavemæssige krav, der er i den eksterne prøve i modul 10. Studieaktiviteten afvikles over to gange, men er et sammenhængende forløb. Ved første fremmøde drøfter og identificerer gruppen sygeplejefaglige problemstillinger ud fra en gennemgående case. Gruppen deler sig i mindre grupper, der hver udvælger en sygeplejefaglig problemstilling at arbejde videre med. Grupperne udarbejder en disposition, der inddrager modulets fire fagområder til analysen af problemstillingen fra casen. Ved andet fremmøde fremlægger grupperne deres disposition og analyse af den sygeplejefaglige problemstilling fra casen. I forlængelse af andet fremmøde gennemføres øvelser i medicinhåndtering/lægemiddelregning i SimLab. Ved sygdom eller andet fravær Ved sygdom eller andet fravær udarbejdes og afleveres en afløsningsopgave. Opgaven godkendes af underviser. Procedure for aflevering af afløsningsopgaver fremgår på Intrapol. Dokumentationskrav Tilstedeværelse dokumenteres ved afslutningen af både første og andet fremmøde samt SimLab. Planlagt studieaktivitet i almen farmakologi og lægemiddelregning Den planlagte studieaktivitet på modul 10 består af en E-læringsbaseret test, kaldet Farmakologitesten. Gennemførelse af Farmakologitesten er obligatorisk og testen skal være gennemført i løbet af modulets første 4 uger. Du har tidligere modtaget en e-mail med et link samt et login til testen. Testen kan også findes via IntraPol. Du kan bestille et nyt login, hvis du har glemt det gamle. Hvis du har problemer med login, har du selv ansvar for at rette henvendelse de kontaktpersoner, der oplyses på Intrapol via ovenstående link. Dokumentationskrav Når du har gennemført Farmakologitesten indenfor tidsfristen, informeres Studieservice automatisk om det. Du behøver derfor ikke gøre yderligere. Der er også mulighed for efter testen at udprinte et diplom for gennemførelse. Øvrige studieaktiviteter Studieaktivitet A Er simulationsbaseret undervisning om sygeplejeopgaver, ansvar og kompetencer i forbindelse med blodtransfusion. Formålet med studieaktiviteten er at den studerende kender til og kan anvende konkrete kliniske redskaber der anvendes i forbindelse med kontrol, opsætning og registrering ved blodtransfusion. Endvidere at den studerende integrerer og anvender viden fra modulets fire fagområder til en kompleks sygeplejesituation. Aktiviteten er inddelt i 2 dele: 7

I første arbejdes der med studiespørgsmål som er forberedende til aktivitet i SimLab Anden del er praktiske øvelser i SimLab: kontrol, opsætning og registrering i forbindelse med blodtransfusion. Studieaktivitet B Tilrettelægges som en workshop, der indeholder øvelser indenfor akut sygepleje. Formålet med workshoppen: At den studerende forstår og bliver bevidst om den flerfaglige viden, færdigheder og kompetencer, det kræver af sygeplejersken for at kunne prioritere og intervenere i de kliniske komplekse patientsituationer. Workshoppen indeholder tre dele: 1. Triage /prioritering: De studerende skal efter endt gruppearbejde være i stand til at forholde sig fagligt reflekterende til forskellige oplysninger om en gruppe patienter og ud fra disse identificere og prioritere patienter med aktuel og /eller potentiel høj risiko for kritisk sygdom. 2. Sikker mundtlig kommunikation: Redegøre for betydningen og anvendelsen af metoder til sikker mundtlig kommunikation i forbindelse med patientsikkerhed i akutte situationer. 3. Indberetning af utilsigtet hændelse: At kunne foretage rapportering af UTH elektronisk, samt reflektere over, hvordan sygeplejersken skal følge op på en UTH på patientniveau, personaleniveau og forebyggelsesniveau. Temadag: Forskning og udvikling i forbindelse med Akut og kritisk sygepleje Formål: At den studerende får indblik i udvikling og forskning i de akutte og kritiske sygeplejesituationer, herunder patientforløb og inddragelse af pårørende. At den studerende bliver bevidst om muligheden for at blive en aktiv medspiller i forskningsprojekter, samt de i klinisk praksis bliver bedre til at anvende viden om forskning Der er oplæg fra undervisere, der er forskere i ISY. Du vil blive præsenteret for igangværende forskningsprojekter som alle, på forskellig vis, bidrager til udviklingen af sygeplejeprofessionens videns grundlag og kliniks praksis. 5. Prøve Modulet afsluttes med en ekstern prøve. Prøven skal vise i hvilken grad den studerende har opnået læringsudbytte for modulet, og der bedømmes efter 7- trins skalaen. Modulets centrale fagområder sygepleje, sygdomslære og radiologi, farmakologi og organisation, administration og ledelse indgår i prøven. Prøveform Den eksterne prøve er en individuel mundtlig prøve. Rammer Du er som studerende automatisk tilmeldt de prøver, der hører til uddannelsens moduler. Dette betyder således, at når et modul påbegyndes, så bruger du en prøvegang. (BEK nr 1046 af 30/06/2016 5) Der kan alene dispenseres fra dette ved dokumenteret sygdom eller barsel. Hvis du ikke gennemfører fastlagt og planlagt studieaktivitet indenfor tidsfristen kan du ikke gå til prøve, og prøven betragtes som ikke bestået. 8

Den eksterne prøve afvikles i de sidste to uger i modulet. Der er adgang til eksamensmateriale to dage før den mundtlige eksamination. Procedure for adgang til eksamensmaterialet fremgår via Intrapol. Retningslinjer for ekstern prøve Eksamensmaterialet danner grundlag for den eksterne prøve Den studerende analyserer eksamensmaterialet med anvendelse af praksis, udviklings- og forskningsbaseret litteratur og udvælger en klinisk sygeplejefaglig problemstilling Den studerende udarbejder en disposition med litteraturliste. Dispositionen indeholder en kort begrundelse for den udvalgte kliniske sygeplejefaglige problemstilling Dispositionen indeholder en oversigt over indhold fra de fire fagområder, der kan belyse den kliniske sygeplejefaglige problemstilling Dispositionen må være max en A4 side og kan udarbejdes i punktform eller evt. som mindmap Dispositionen indeholder referencer, der henviser til litteraturlisten Litteraturlisten følger de tekniske retningslinjer Dispositionen og litteraturlisten medbringes og er en forudsætning for, at den studerende kan gennemføre den mundtlige eksamination. Mundtlig eksamination Den mundtlige eksamination skal sikre, at den studerendes kan vurderes efter modulets læringsudbytte og fagområder Til den mundtlige eksamination medbringer den studerende sin disposition og litteraturliste i to eksemplarer og afleverer til eksaminator og censor. Eksaminationen er individuel og varer 35 minutter 10 minutters oplæg af den studerende 15 minutters eksamination 10 minutters votering og feedback til den studerende I det mundtlige oplæg skal den studerende præsentere den valgte kliniske sygeplejefaglige problemstilling, identificere, og begrunde forslag til udvalgte interventioner. Den mundtlige eksamination tager udgangspunkt i den studerendes disposition og mundtlige oplæg. I den mundtlige eksamination udfoldes modulets læringsudbytte og fagområder. Viden fra tidligere moduler der understøtter det mundtlige oplæg kan inddrages i eksaminationen. Ved feedback kan den studerende bruge notatark, som indeholder eksempler på feedback spørgsmål og med mulighed for at notere stikord. Kriterier for bedømmelse På baggrund af den mundtlige eksamination vurderes det, i hvilket omfang læringsudbyttet for modulet er nået. Prøven bliver bedømt efter 7 trins-skalaen. (BEK nr 114 af 03/02/2015) 9

6. Sygdom og omprøve muligheder Sygdom Ved sygdom skal du aflevere lægefaglig dokumentation efter Metropols gældende regler i Studieservice senest 3 hverdage efter eksamen skulle være afholdt (se på Intrapol>Information og vejledning>eksamen >syg til eksamen). Ved sygdom er du tilmeldt til næstfølgende prøve. (BEK nr 1046 af 30/06/2016 7) der afholdes sygeeksamen i uge 5. Med henblik på sygeeksamen skal du kontakte studieservice. Omprøve Hvis din eksterne prøve bedømmes som ikke bestået, er du automatisk tilmeldt næste gang prøven afvikles på modulet. For november-januar hold, mellem uge 11 og uge 16 For april-juni hold, uge 34 Med henblik på omprøve skal du kontakte studieservice. Det er en forudsætning for at gå til omprøve, at du har dokumentation for, at du har gennemført Farmakologitesten og studieaktivitet C. Ved spørgsmål til sygeeksamen eller omprøve, kan den studerende henvende sig til studieservice eller modulkoordinatorerne. 7. Skematisk oversigt over modulet 10

Undervisning i gennemgående begreber og sygeplejeteori Modul 10 - oversigt over modulet Uge ½ uge 2½ uge 2½ uge 2 ½ uge 2 uger Sygeplejefagligt tema 1 Sygeplejefagligt tema 2 Sygeplejefagligt tema 3 Ekstern prøve Temaer Sygeplejefaglige problemstillinger relateret til akut og kritiske syge kirurgiske patienter. Sygeplejefaglige problemstillinger relateret til akut og kritisk syge medicinske patienter. Sygeplejefaglige problemstillinger relateret til patienter med livstruende kræftsygdomme Individuel Mundtlig Sygepleje Komplekse sygeplejefaglige fænomener: Observation, identifikation, vurdering og interventioner Komplekse sygeplejefaglige fænomener: Observation, identifikation, vurdering og interventioner Komplekse sygeplejefaglige fænomener: Observation, identifikation, vurdering og Interventioner. Præ-per og post operativ sygepleje Sygepleje til den akut hjertesyge patient Sygepleje til patienten cancer Modtagelse af patient og information ABCDE med fokus på A og B observationer Respiration, CPAP, O2 Den akutte smertevurdering og behandling Sonder, dræn, sutur Hypovolæmisk shock Væskebehandling Accelereret patientforløb Akut indlæggelse og modtagelse ABCDE med fokus på C observationer Early Warning Score Triage Smertebehandling i forhold til hjertesmerter Kardiogent shock Akut nyresvigt Sygepleje til patienten med AKS At være patient med kræft Pårørende til patient med kræft Virkning/bivirkning af den medicinske behandling og af cancersygdommen De plagsomme symptomer: Fatigue, kvalme svækket immunforsvar, slimhindepåvirkning, smerter, vægttab, hårtab Sepsis Psykosociale påvirkninger Palliativ pleje Døden - også i et socialt og samfundsmæssigt perspektiv 11

Sygdomslære Akut abdomen Ætiologi Patofysiologi Radiologisk diagnostik Blodprøver Operation Væskebalance Komplikationer: Infektion, lækage, ruptur O2. behandling Akut Koronart Syndrom Ætiologi Patofysiologi Diagnostik og behandling UAP, non-stemi og STEMI Akut venstresidigt hjertesvigt Akut nyresvigt Cancer Ætiologi Patofysiologi Tumorbiologi Diagnostik Eksempler på cancersygdom - forløb og behandling Blodtransfusion Farmakologi Lægemiddel regning Organisation og ledelse Smertebehandling med primære analgetika herunder opioidanalgetika, paracetamol og NSAID (hovedgruppe N) Antitrombotiske midler som lavmolekylært heparin (hovedgruppe B) Det autonome nervesystem (hovedgruppe N) Anæstetika (hovedgruppe N) Sygeplejerskens ansvar ved medicingivning Lægemiddelregning Hjertepræparater som ACE-hæmmere og beta-blokkerer, digoxin (hovedgruppe C) Trombocytfunktionshæmmende midler som ADP-receptorhæmmere (hovedgruppe B) Diuretika, Nitrater og Statiner (hovedgruppe C) Lægemidler mod KOL og astma (hovedgruppe R) Antidiabetika (hovedgrupe A) Organisering af patientforløb i Region H - på hospitals og afdelingsniveau Pakkeforløb og forløbsprogrammer, Accelererede /optimerede patientforløb Sundhedsloven patienters medinddragelse i beslutninger og informeret samtykke Autorisationsloven Kvalitetsudvikling, DDKM, Kliniske retningslinjer Plejeformer og Kontaktpersonordning Sygeplejerskens opgaver i forbindelse med prioritering og delegering Cytostatika (hovedgruppe L) Antiemetika (hovedgruppe A) Hormoner (hovedgruppe L) Glukokortikoider(hovedgruppe H) Efter sidste tema/opsamling: Lægemidler mod anafylaksi og shock 12

8. Anbefalet litteratur Dette er de bøger, som modul 10 anbefaler. Derudover er der i lektionsplanen anbefalet litteratur i form af scannet materiale og links til websider. At lede sygepleje - sygeplejerskens virksomhedsområde red.eldrup DS, Glasscock T(2014) Forløbsbeskrivelser (af - Liljehult-Kristensen J., Sommer A.), Kvalitetsudvikling (af Abrahamsen L.), Grundlag for klinisk beslutningstagning (af Schaarup Zielke S), Den Danske kvalitetsmodel (af From M.), Plejeformer kontaktpersonordning (af Samson Eldrup D. & Schrader A-M.), Delegation (af Glasscock T), Kap. 13: Patientsikkerhed og utilsigtede hændelser (af Finderup & Ludvigsen), Accelererede patientforløb (af Jacobsen, D.H. & Jacobsen M.S.), Kap. 9: Pakkeforløb for kræft- og hjerteområdet, side: 175-188 (af Andersen, Janne Friis) 978-87-12-04932-6 Lægemiddelregning,1. udgave, 2. oplag af Bek, S.; Bjeld, B.; Olsen, I. (2015) Kap A, B, C, G, H, D, E, I, J Farmakologi; Hånden på hjertet af Hallin, S.; Olsen, I. (2013) Kapitel 7, side: 117-127, Kap 10, 11(235-245), Kapitel 8, side: 148-156, Kapitel 12, side: 247-267, Kapitel 9, side: 309-311, side: 313-315, side: 422-423, side: 425-436, side: 244-245, side: 285-290, side: 399-408, side: 371-377, side: 299-308, side: 309-317, side: 323-334, side: 339-343, side: 344-348, side: 474-480, side: 373-373, side: 472-472, side: 482-482 Sygepleje til den akut syge patient red. Larsen, M.; Wichmann, L. (2013) Hvad kendetegner sygepleje til akutte patienter?, side: 19-32 (af Larsen M.), Observation af en akut syg patient, side: 33-60 (af Tobiasen J.), Observation af en akut syg patient, side: 46-60 (af Tobiasen J.), Monitorering, side: 69-73 (af Toth, E. C.), Kap. 5: Vejrtrækningsproblemer, side: 93-117 (af Toth, E. C.), Kap. 8: Forstyrrelser i væskebalancen., side: 159-176 (af Skovbakke, H.), Forstyrrelser i væskebalancen, side: 159-174 (af Skovbakke, H.), Påvirkning af kredsløbet, side: 119-121 (af Stougaard, T.), Påvirkning af kredsløbet, side: 126-129 (af Stougaard, T.), Påvirkning af kredsløbet, side: 131-141 (af Stougaard, T.), Monitorering, side: 61-88 (af Toth, E. C.), Smerter, side: 246-247 (af Risom S.S. & Munch L), Påvirkning af kredsløbet, side: 124-126 (af Stougaard, T) 978-87-12-04617-2 Sygeplejebogen 3 red. Nielsen, B. K. (2014) Kap. 15: Præ-peri- og postoperativ sygepleje, side: 373-394 (af Maglekær, Karen Margrethe) 4th Ed., 978-87-12-04929-6 Sygeplejebogen 4 red. Nielsen, B. K. (2014) Kap. 2:. Sygepleje til patienten med iskæmiske hjertelidelser (af Støier L, Røgind JS.)., 13

Kræftsygepleje I et forløbsperspektiv red. Prip, A.; Wittrup, K. (2014) Kapitel 5, side: 91-111, Kapitel 8, side: 135-153, Kapitel 9, side: 153-171, Kapitel 14, Kapitel 15, Kapitel 16, Kapitel 19, Kapitel 20, Kapitel 21, Kapitel 23, Hvad er kræft? herunder tumorbiologi, karcinogenese, epidemiologi, side: 23-38 (af Rørth, M), Mennesker med kræft i strålebehandling, side: 185-200 (af Bøjen, A & Grau, C), Kapitel 12, side: 201-218 Immunologi og transfusionsmedicin af Taaning, E. et al. (2010) side: 99-107, side: 110-118, side: 126-129, side: 134-135, side: 183-196 Sygdomslære hånden på hjertet red. Viborg, A.; Torup, A. (2014) Fordøjelsessystemet, observationer, symptomer og undersøgelser, side: 249-270 (af Wium- Andersen, M & Özel, S), Inflammation, heling og smerte, side: 46-53 (af Viborg, A.), Akut abdomen, side: 297-298 (af Wium-Andersen, M & Özel, S), Ileus, side: 292-293 (af Wium- Andersen, M & Özel, S), Væske- og elektrolytforstyrrelser, side: 313-316 (af Vahr, S), Akut og kritisk syge med særlig fokus på A+B samt hypovolæmisk shock, side: 501-512 (af Viborg, A), Den postoperative patient, side: 516-518 (af Viborg, A), Billeddiagnostik, side: 74-77 (af Bjerring, P), Kredsløbet, observationer, symptomer og undersøgelser, side: 147-165 (af Hansen, G), Aterosklerose, side: 165-171 (af Hansen, G), Iskæmisk hjertesygdom, side: 171-178 (af Hansen, G), Arytmier, side: 179-184 (af Hansen, G), Hjerteinsufficiens, side: 184-188 (af Hansen, G), Akut og kritisk syge med særlig fokus på C, kardiogent shock samt hjertestop, side: 501-512 (af Viborg, A), Akut nyreinsufficiens, side: 330-332 (af Vahr, S), Cancer, side: 61-83 (af Bjerring, P), Akut og kritisk syge med særlig fokus på septisk shock, side: 507-509 (af Viborg, A) Sygdomslære hånden på hjertet ELLER Det syge menneske, bind I og II Det syge menneske, bind I af Wyller, V. B. (2011) Peritonitis, side: 449-453, Ileus, side: 493-497, Dehydrering samt natrium- og kaliumforstyrrelser, side: 65-68, Behandling af væskeforstyrrelser og blødning, side: 200-209, Kirurgisk behandling, side: 241-251, Undersøgelser, side: 155-158, Undersøgelser, side: 164-170, Undersøgelser, side: 173-175, Iskæmi, side: 58-59, UL, side: 168-169, Celleskademarkører ved myokardieinfarkt, side: 158-158, Intro + arteriosklerose, side: 304-310, Iskæmiske hjertesygdomme + arytmier, side: 328-350, Hjerteinsufficiens, side: 366-373, Iskæmiske nyresygdomme, side: 574-579, Akut tubulær nekrose, side: 593-594, Akut nyreinsufficiens, side: 626-630, Tumorer, side: 126-131, Patologisk-anatomiske undersøgelser, side: 171-172, Anæmi, side: 281-287 Det syge menneske bind II af Wyller, V. B. (2011) side: 726-730, side: 719-726, Sepsis, side: 404 407 14