KØGEBIB NEXTGEN CONNECT, CHILL & GROW Process Paper Group: Dk3 Charlotte Elvira Rasmussen Jennifer Venia Olsen Stephan Christensen Module: T2013 1
PROBLEMFORMULERING Biblioteket har en udfordring i forbindelse med den digitale udvikling, som bevirker at brugerne i højere og højere grad flyttes fra det fysiske bibliotek til internettet. Derfor har tænketanken for fremtidens biblioteker defineret nogle udviklingsspor for fremtidens biblioteker. Et af sporene fokusere på hvordan biblioteket skal spille en vigtig rolle i uddannelsen og dannelsen. Ved at konkretisere det yderligere har vi defineret problemet: Hvordan kan fremtidens bibliotek hjælpe med at styrke, udvikle og ruste unge mellem 16-25 år til et selvstændigt liv på arbejdsmarkedet og uden for arbejdsmarkedet? ANALYSER OG METODER For at optimere gruppesamarbejdet startede vi med at lave en mundtlig samarbejdsaftale og afklare den enkeltes faglige styrker og svagheder. Efterfølgende blev udarbejdet en projektplan (se bilag 1), som i første omgang indeholdt givne milepæle. I forbindelse med projektets udvikling har projektplanen udviklet sig med opgaveansvarlige og deadlines. For at komme i gang med opgaven startede vi med at brainstorme på problemstillingen og målgruppe valg (se bilag 2). Efter at have defineret målgruppe og valg fremsatte vi nogle hypoteser om unges forhold til biblioteket, deres fritid og måde at søge viden på. Hypoteser Unge søger viden på internet Googler At unge finder bibliotek er gammeldags og kedeligt ikke tidssvarende. Der er ikke ret mange unge der kommer på biblioteket Unge er sammen med vennerne når de har fri På baggrund af disse udarbejdede vi en observation og interviewguide(se bilag 3) med formål at afkræfte/bekræfte hypoteserne. Gennem vores interview (se bilag 3) fandt vi at de unge primært brugte deres forældre og internettet til informationssøgning. Í den forbindelse påpege flere unge at der kunne være svært at finde og vide om kilden til websiden var troværdig. 2
Samtidig viste vores observation på biblioteket (se bilag 4) og vores interview af både Jeppe (se bilag 5) og de unge at det der var flere unge som brugte biblioteket til at arbejde og lave lektier på. I vores interview med ungdomsskolen (se bilag 6) blev det klart for os at ungdomsskolen havde samme problem, som biblioteket; faldende fremmødte bruger. Deres oplevelse var at de kun kunne få unge til at komme, hvis de fik noget f.eks. mad. Samtidig fik vi afklaret at de unge (under 18år) ikke via ungdomsskolen bliver rustet til livet efter skolen. Derfor må vi konkludere at de unge mellem 15-25 år ikke har et samlet sted hvor de kan søge information eller få hjælp til praktiske spørgsmål f.eks. omkring opskrivning til egen bolig, medmindre de allerede er i kontakt med kommunen af andre årsager. Til at analysere bibliotekets situation, samt at kortlægge de strategiske muligheder, lavede vi en SWOT/TOWS (se bilag 7). Det var tydeligt at bibliotekets styrke som troværdig kilde med god service kan og skal overføres til internettet for at forbedre bibliotekets brand. Sammenholdt med målgruppen; de unges, frustration over kilde troværdigheden på internettet, et manglende værested for i de unge over 18 år og den manglende mulighed for hjælp til at blive rustet til livet efter skolen,fandt vi fundet det strategiske område hvor konceptet skal udvikles: En sted hvor unge kan være og få støtte til et selvstændigt liv og et trygt erhvervsliv. Værdien af Bibliotekets nuværende brand-værdi som troværdig afsender af budskaber vil vi benytte til oprettelse af et online opslagsværk i stil med ug.dk, dog med oplysninger som er relevant for udviklingen af et selvstændigt liv og erhvervsliv f.eks. boligforeninger, forsikring, fagforening, skat mv. Jeppes oplysning om at flere af bibliotekets nuværende bruger var socialt udsatte og de unges oplysning om der behov for at spørge forældre til råds f.eks. omkring forsikringer og fagforeningen gav os ideen til at udvikle et rum på biblioteket, hvor unge har mulighed for at snakke med en voksen, sidde at arbejde eller blot snakke sammen. For at imødekomme de unges ønske om personlig vejledning forestiller vi os at der via et online-community og gennem informative events på biblioteket kan opbygges et netværk med fokus på interesser og på tværs af de unges alder, baggrund og køn. For at afgrænse projektet valgte vi undersøge udviklings- og implementeringsfaserne og dermed fokusere på den første fase 1 og kun kort redegøre for ideen bag det større koncept. 3
UDVIKLING OG IMPLEMENTERING Bibliotekets primære formål; at fremme oplysning betyder at vi mener det primære og vigtige udgangspunkt for hele konceptet er at skabe et troværdigt online opslagsværk, men da dette ikke kan stå alene vil det kræve massiv branding af websiden med inddragelse af events og et gamification tilbud i forbindelse med oprettelse af profil i websidens-community. For at udvikle og supplere det online-community til et netværk ved siden af internettet vil det kræve at der udvikles et rum på biblioteket som kan blive de unges møde og værested. Udviklingen vil derfor se således ud; 1. Online opslagsguide med community 2. Events - gamification 3. PR 4. Rum på biblioteket Fase 1 - udvikling af den Online Opslagsguide med community For at udvikle en webside der tilgodeser brugerne -de unges- behov og give dem den bedst oplevelse af siden har vi anvendt Jesse J. Garrett udviklingsmodel: 1. Strategi Hvad vil vi opnå med websiden; KØGEBIB NEXTGEN? Vi vil udvikle et sted hvor unge trygt kan søge og dele informationer og oplysninger, som styrker og hjælper dem til et selvstændigt liv og erhvervsliv. Ligesom vi vil skabe et sted hvor relationer kan skabes på tværs af køn, alder, religion og baggrund. Hvad vil de unge med websiden; KØGEBIB NEXTGEN? De vil finde svar på praktiske eller konkrete problemstillinger i det online opslagsværk. Oprette profil for at blive parret med en gruppe som har deres egen interesse, så de kan finde ligesindede at mødes med online og fysisk til events og workshops med afsæt i deres fælles interesse. 4
2. Scope Community - profil -forum Database arkiv med div. oplysninger Kommende event Materiale fra tidligere event Velfungerende søgefunktion 3. Struktur Interaktionsdesign for KØGEBIB NEXTGEN (se bilag 8) 4. Skeleton Wireframe for KØGEBIB NEXTGEN (se bilag 9) 5. Surface - AIDA Vi har brugt AIDA-modellen til at definere hvordan vi på vores side KØGEBIB NEXTGEN vil fange vores besøgende ved: Attention / Opmærksomhed Vi vil fange brugerens opmærksomhed ved hjælp af sidens generelle grafiske udtryk. Farvepaletten er sort, hvid, grå og rød. Det er de samme farver som Køge Bibliotek har på deres hovedside og dette er et bevidst valg for at skabe en reference og et tilhørsforhold den vej igennem. Denne side er dog responsive og med et mere tidssvarende design, der rammer målgruppen bedre. Det første man lægger mærke til på siden er den sorte bjælke med projektets navn, da det er en vigtig del i konceptet og brandingen at navnet sidder fast. Interest / Interesse Siden skal skabe interesse ved at give et hurtigt og nemt overblik over de informationer som vores besøgende måtte finde interessante. Derudover skal man gennem sidens moderne funktioner og udseende få den følelse af at sidens indhold og funktioner er nye og opdaterede, og ikke forældede. Desire / Begær Begæret for at udnytte sidens artikler, funktioner og forum skal ligge i interessen. Man skal via sidens layout, få et overblik over indholdet og funktionerne. Indholdet er troværdigt og 5
objektivt og man skal derfor få lyst til at læse indholdet uden følelsen af at det er en salgsannonce for nogen. (Fagforeninger, A-kasser o. lign.) Action / Handling Alt dette- attention, interest, desire skal slutte af med en handling. I vores tilfælde vil det være at læse en artikel eller synes godt om den, læse i forummet eller i bedste fald oprette en profil således at det er muligt at kommentere og oprette indlæg i forummet, samt at tilmelde sig events. Det kunne også være brugeren fik lyst til at kigge ned forbi KØGEBIB NEXTGEN afdelingen på Køge Bibliotek. COMMUNITY Vi har ønsket at opbygge et community på websiden for at skabe udvikle og skabe nye relationer blandt de unge og samtidig fastholde og belønne deres interesse for at opsøge information/deltage i events. Websidens community er opbygget som spreadable media med deltagerkultur og gaveøkonomi. Det kræver at man opretter en profil eller logger ind via Facebook derefter er det frit for brugeren/den unge at benytte forum mv. Når brugeren (den unge) har udfyldt sin profil med interesser vil en database parre brugeren med andre brugere og grupper med samme interesser. Derved vil medlemmer kunne dele viden og oplysninger - og gøre en forskel og føle en form for forbundenhed til gruppen. For at opnå et positivt og effektivt community er det vigtigt at opsætte nogle kriterierne for deltagelsen i samarbejdet; Intentionen og formålet med et community er at skabe kontakt mellem unge med fokus på interessefællesskaber og på tværs af alder, køn, baggrund mv. Alle skal kunne blive medlem, men event og materiale på websiden skal henvende sig til den unge målgruppe og man skal nemt kunne slette sin profil, hvis man fortryder sit medlemskab. Det skal være muligt for den enkelte at oprette grupper med fokus på en interesse og dermed være muligt for andre at melde sig ind i gruppen. Grupperne er åbne og kræver ikke en godkendelse af administrator. Der vil være et forum i forbindelse med communitiet som administreres af biblioteket. Her kan biblioteket komme med bud på bøger, nyheder eller lignende for at påvirke/udvikle de unge. For at bevare bibliotekets troværdighed og et seriøst netværk kan man ikke oprette eller deltage anonymt på websiden. 6
Når man har oprettet en profil/medlemskab af en gruppe vil man være medlem af sætte indtil man selv melder sig ud eller gruppen lukker. Biblioteket kan lukke grupper, hvis de udvikler sig i en stødende eller upassende retning eller hvis de ikke har været aktive i en given periode på f.eks. 1 år. Biblioteket kan overvåge og følge alle grupper, hvilket skal inspirer til emner og arrangementer, der har interessen hos de unge i en eller flere grupper. VIDENSKABSTEORI Vi har lavet observationer af de unge på biblioteket. Dette har været med udgangspunkt i et realistisk videnskabeligt perspektiv, da observationen var systematisk registrering af de unges ankomst og tidsforbrug på biblioteket, samt en observation som fluen på væggen for at se hvad de unge lavede mens de var på biblioteket. Derudover har vi lavet flere semistrukturerede interview da vi ønskede at de interviewede personer skulle reflektere over temaerne i interviewguiden, så vi kunne høre deres personlige oplevelse og tanker omkring temaerne. Vi var interesseret i at afdække deres behov, brug og motivation for deltagelse i arrangementer. Dette betyder at interviewene har udspring i det fænomenologiske videnskabsperspektiv, hvor det enkelte individ har en subjektiv opfattelse med egen livsverden. I forbindelse med konceptets community udviklingen har de anvendte teorier; deltagerkultur og gaveøkonomi bygget på det konstruktivistiske videnskabsperspektiv, da disse teorier bygger på relationen, kommunikationen og konstruktionen af kommunikation mellem individer. EVALUERING OG FREMTID Det var rart at have et projekt hvor det var et krav og samtidig have tid til at lave en grundigere researche fase i projektet. Dette medførte at vi gerne ville udvikle et større og mere tidkrævende projekt, så det har været en udfordring at finde en måde at afgrænse projektet uden at helheden af konceptet går tabt. Dette kunne være interessant at arbejde videre med opgaven, og derved få testet om konceptet ramte målgruppen og de unge, virksomheder og uddannelsesinstitutioner rent faktisk ville anvende konceptet. 7
BILAG 1 - Arbejdsplan 8
BILAG 2 - Brainstorm 9
10
11
12
BILAG 3 - Interviewguide 13
BILAG 4 Observation: Sted: Greve Bibliotek Tid og dato: 15:07-16:18 Tidsperioden for observation er opdelt således: 15:07-16:00: observation af indgang (hvor mange der kommer og hvor længe de er der) 16:00-16:18: observation af de unges aktivitet på biblioteket Hvor mange unge der kommer på biblioteket: I alt kom 19 unge mennesker indenfor tidsperioden 15:07-16:00 Hvor længe de unge er på biblioteket: Det var svingende for hvor længe de unge blev på biblioteket, men størstedelen var der fra en halv time til et kvarter. Hvad de unge laver på biblioteket: De unge på Greve Bibliotek lånte bøger, afleverede bøger, lavede lektier, arbejdede på computer eller læste en bog. Spørgsmål til de unge på biblioteket: Hvorfor kommer du på biblioteket? De fleste kom på biblioteket fordi de havde lettere ved at koncentrere sig på biblioteket frem for der hjemme, og for at læse. Andre mente at det var hyggeligt og rart at der var stille på biblioteket. Nogle kom på biblioteket for at låne bøger. Hvad kunne du tænke dig var anderledes/bedre på biblioteket? Nogle mente at forbedringer for Greve Bibliotek ville være bedre siddepladser og mindre støj, andre mente at bibliotekarerne skulle være bedre til at vise brugerne hvor bøgerne er placeret. 14
BILAG 5 Telefoninterview med Jeppe Bjerregaard Jessen d.7. november 2013 1. Hvad er alderen på en typisk biblioteksbruger, der kommer på det fysiske bibliotek? Det kan man ikke sige; Et det fører vi ikke statistik på, To vores målgruppe er alle borgere og det er også dem vi ser på biblioteket, så vi kan ikke sige der en typisk bruger af biblioteket. 2. Hvad er alderen på en typisk E-bog låner? Det fører vi heller ikke statistik over, men jeg ved at der er lige så mange gamle som unge der benytter E-lån. Man skulle tro der var flere unge der brugte det, men overraskende nok, så er der flere ældre generelt der benytter E-bøgerne. 3. Samarbejder I med ungdomsskoler/klubber/ uddannelsesinstitutioner - hvordan? Ja, det gør i høj grad, men hvordan sådan mere præcist må jeg lige finde ud af og sende på en mail. Håber det er ok. 15
BILAG 6 Telefon interview med Camilla ungsomsskolelærer/klubmedarbejder. Interviewet forgik som samtale under flere temaer. Når samtalen udviklede sig i en anden retning end temaet, blev fokus justeret ind af interviewer. Underviser i/hjælper de unge med; fagforening skat økonomi karrierevalg Ungdomsskolens fokus er på aktiv fritid et fristed, hvor der ikke stilles krav. Det vigtigste er at være sammen om noget. Hvad bruger de unge ungdomsskolen til? Et sted at være og mødes. Den store udfordring for ungdomsskolerne er at få de unge til at komme på ungdomsskolen pt. Er det primært unge med anden etniskbaggrund der mødes og hænger ud på ungdomsskolen. -hvilke tilbud er der på ungdomsskolen? Der laves mad, kreative ting, spilles og arrangere ture ud af huset. Det der gør at flest unge kommer er gratis mad. Camilla har oplevelsen af at de unge vil have noget for at komme det at være sammen med vennerne er ikke nødvendigvis nok. Der skal være kage, mad eller lignende. Hvordan er de unge sociale på ungdomsskolen? De spiller computer, eller anden aktivitet sammen eller sider i en sofagruppe og kan hygge med the og kaffe. 16
Har ungdomsskolen et samarbejde i med biblioteket evt. Hvordan? Nej der er ikke et samarbejde. Da fokus hos ungdomsskolen ikke ligger på læring, men frihed. Der er kamp om de unges opmærksomhed og det er svært at få de unge til at komme fysisk hen et sted. De fleste vil hellere være derhjemme. Det er svært for ungdomsskolen at få de unge til at interagere med dem via Facebook mv. 17
BILAG 7 SWOT/TOWS 18
BILAG 8 19
BILAG 9 20