EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] DEN SELVRENSENDE LEJLIGHED Enheden for Velfærdsteknologi Socialforvaltningen, Københavns Kommune Testet på bostederne Jens Warmings Vej og Rymarksvej 3
CENTER FOR SELVSTÆNDIGE BOFORMER DEN SELVRENSENDE LEJLIGHED Velfærdsteknologisk team i CSB - I samarbejde med Enheden for Velfærdsteknologi 1
Indholdsfortegnelse 1.0:Baggrund og formål s.1 2.0:Projektforløb og dataindsamling s.1 2.1: Teknologien bag 3.0:VTV af opvaskemaskinen s.2 3.1: Borger s.2 3.2: Organisation s.3 3.3: Teknologi s.3 3.4: Økonomi s.3 4.0: Erfaringer fra Utterslev Huse s.4 5.0: Konklusion s.4 6.0: Refleksioner s.4 7.0: Før/efter billeder s.5 1.0:Baggrund og formål SOF har bedt om en evaluering af opvaskemaskiners effekt hos udvalgte borgere i CSB. Evalueringen skal benyttes til en vurdering af nødvendigheden af opvaskemaskiner i fremtidige byggeprojekter, hvor der skal bygges lejligheder til borgere. VTV-modellen benyttes som rapportstruktur. Formålet med projektet er, at øge borgernes mestring af eget liv gennem anvendelse af opvaskemaskiner i dagligdagen, samtidig med at pædagogerne får mere tid til kerneydelsen, og derfor kan arbejde mere fokuseret med borgerens udvikling. Dette fører til, at borgeren bliver mere selvhjulpen, samtidigt med at lejligheden fremstår mere ryddet. Målgruppen er ti udvalgte borgere med autismespektrumsforstyrrelser på bostederne Jens Warmings Vej og Rymarksvej 3. 2.0:Projektforløb og dataindsamling For at få en indsigt i hverdagen hos beboerne, blev det besluttet at indsamle viden herom på flere forskellige måder. Først og fremmest blev det valgt, at den primære kilde skulle være interviews med udvalgte beboere og medarbejdere. Interviewene foregik før og efter installationen af maskinerne, hvilket danner hovedgrundlaget for empirien i denne evaluering. Til dette blev der valgt seks beboere og fire medarbejdere, som indvilligede i at deltage i interviews, både til for - og slutundersøgelsen. Som sekundære dataindsamlingsmetoder, blev det valgt at teste programmet EasyResearch samt en indeklimamåler kaldet Cubesensor. EasyResearch blev brugt til at udsende spørgeskemaer, som både medarbejdere og beboere løbende skulle udfylde, og Cubesensoren skulle, hos udvalgte beboere, måle, om opvaskemaskinen medførte en målbar forskel luftkvaliteten i lejligheden. Fælles for de to sekundære kilder er, at brugen af dem også fungerede som en test af de to systemers anvendelighed. Der blev installeret ti opvaskemaskiner i alt, med en fordeling på fem til Rymarksvej 3 og fem til Jens Warmings Vej. Det var planlagt, at maskinerne skulle evalueres over en periode på to mdr., men grundet at varen var i restordre hos leverandøren, blev leveringen forsinket med ca. tre uger. Dette rykkede ved hele evalueringsfasen, som nu blev skåret ned til lidt over en måned. 2.1: Teknologien bag Opvaskemaskinerne blev valgt ud fra ideen om, at de skulle være brugervenlige, samt give mest mulig mening for den mængde opvask, som en beboer kan producere. Der blev derfor valgt halve maskiner, som er hurtigere at fylde. Det blev tillige vægtet, at maskinerne var så støjsvage som muligt, for at sikre, at støj ikke skulle fjerne beboernes motivation for brug af maskinerne. Den valgte opvaskemaskine: Efter montering blev der sat Bosch SPU68M05SK 1
nummerering fra 1-3 på de basale indstillinger, som hovedsageligt skulle benyttes, således at beboerne havde nemt ved rækkefølgen af knapper ved opstart af maskinen. Dette blev gjort for at øge brugervenligheden og for at sikre, at maskinerne krævede et minimum af oplæring. Der blev ligeledes ved montering påfyldt salt og afspændingsmiddel, så maskinen var klar til brug fra dag 1. 3.0: VTV af opvaskemaskinen VelfærdsTeknologiVurdering (VTV) tager udgangspunkt i fire dimensioner (borger, organisation, teknologi og økonomi), der vurderer opvaskemaskinens potentiale for at nedbringe medarbejdernes arbejdsbyrde i forbindelse med bostøtte, samt borgernes oplevelse af øget selvhjulpenhed og normalitet. Analysen af opvaskemaskinen vil derfor tage afsæt i VTV ens fire dimensioner, som vil udgøre de fire overskrifter, og indeholder både medarbejder- og beboeraspekter. Overskrifterne vil følge VTVens farvekode og vil være baseret på de udførte interviews og spørgeskemaundersøgelser. 3.1:Borger Rutine Der er blandt medarbejderne enighed om, at opvaskemaskinen er blevet en del af beboernes ugentlige rutine, om end der er enkelte tilfælde, hvor det svinger. Dette er dog mere afhængigt af beboerens dagsform. En af beboerne siger, at det er en fest fordi det lettede helt vildt på det daglige, at opvasken var væk. Der var ryddet på bordet og det så ikke så rodet ud. (Medarbejder) Beboerne fortæller, at de i gennemsnit har maskinen kørende to gange om ugen. Maskinen øger overskuddet til at holde resten af lejligheden ren, idet opvasken hurtigt kan nedsætte motivationsniveauet for at gøre resten af lejligheden ren. Beboerne oplever det ikke som et irritationsmoment, at fylde og tømme opvaskemaskinen, hvilket i stedet for opleves som meget mere overskueligt, end at skulle tage opvasken. Det er som om der er mere plads til andet. I stedet for at stå med opvask, som fjerner ens tid, så har jeg nu fået tid til andet. (Beboer) Antistressende Medarbejderne har en opfattelse af, at opvasken har været et forstyrrende element for beboerne. Dette skyldes, at en opvask gør det sværere for beboerne at overskue andre dagligdagsopgaver, hvilket opvaskemaskinen har afhjulpet. Generelt for dem alle kan man sige, at det at de har fået en opvaskemaskine har virket antistressende for dem, så de bedre kan overskue andre ting (Medarbejder) Flere af beboerne påpeger ligeledes, at et renere hjem giver dem lidt mere ro i hovedet, hvilket opvaskemaskinen hjælper med. En af beboerne nævner, at det kan være svært at gå i gang med noget, som f.eks. at bage, når man først skal bruge energien på at gøre rent, så bage, og derefter igen gøre rent efter bagningen. Her har opvaskemaskinen gjort det nemmere, da der i forvejen er mere rent, samt at det, der er brugt til bagning, bare kan komme i maskinen. Social gevinst/renlighed For medarbejderne tyder det også på, at opvaskemaskinen giver beboerne større lyst til at invitere gæster ind i lejligheden, idet lejligheden ikke fremstår så beskidt mere. Ifølge en af medarbejderne, har en beboer fortalt, at hans gæster kommenterer, at der nu er rene glas at drikke af i lejligheden, hvilket de finder rart. Denne øgede renhed nævner flere beboere, dog ikke alle, som værende udslagsgivende i forhold til at invitere gæster på besøg i lejligheden. Det bliver fortalt, at hjemmet ser mere indbydende ud uden en opvask, samt at det er mere overskueligt at invitere gæster på 2
besøg, selvom man har lavt overskud, fordi det nu er så let at fjerne opvasken. Før havde jeg aldrig rene glas og tallerkner, men nu når jeg har besøg, så er det en hel befrielse. Og de siger ej, hvor er det dejligt mand, sådan!!. Så nu har jeg god samvittighed ved at invitere dem (vennerne) over. (Beboer) 3.2:Organisation Arbejdsmiljø og opgaver Pædagogerne skal som sådan ikke hjælpe med at fylde opvaskemaskinen. Hos nogle få beboere hjælper de dem med at skylle mad af efter de har spist med dem, og sætter det så derefter i opvaskemaskinen med dem. En af medarbejderne beretter om, at en beboer nu er blevet så selvhjulpen, at de har svært ved at få ham til bostøtte. Dette skyldes ifølge medarbejderen, at beboeren nu selv kan fjerne opvasken når han er hjemme. Der kan derfor godt eksistere en frygt hos nogle medarbejdere for, at opvaskemaskinen vil fjerne den indgangsbillet, som det før var at skulle hjælpe med opvasken. En af vores beboere er blevet så selvhjulpen, fordi vi ikke skal hjælpe ham med opvasken mere, at vi har meget svært ved at få fat i ham til bostøtte nu. (Medarbejder) 3.3:Teknologi Betjening Medarbejderne oplever, at beboerne har let ved at anvende maskinerne, selvom der godt kan opstå et problem med at vide, hvornår og hvordan der skal salt og afspændingsmiddel i, selvom dette er blevet forklaret. Samtlige beboere pointerer også, at maskinen er nem at betjene. Lydeløsheden ved maskinen opleves som værende positiv, og en enkelt beboer finder endda den summende lyd fra maskinen beroligende. Nummereringen af opstartsknapper på maskinen bliver også kommenteret af nogle af beboerne samt et par af medarbejderne. De fleste beboere opfatter nummereringen som en hjælp. En enkelt beboer syntes dog til at starte med, at det var åndssvagt, men fandt senere ud af, at det nok var en meget god ide. Et par af beboerne har dog pillet nummereringen af igen, idet de godt kan betjene maskinen uden. 3.4:Økonomi Frigørelse af ressourcer Medarbejderne skal ikke hjælpe med at tage opvasken mere, hvilket de overordnet set opfatter som positivt, idet de nu, der hvor det er muligt, kan bruge tiden med beboerne anderledes. De vurderer, at de sammenlagt sparer mellem 15-20 minutter på de bostøtter, hvor de nu ikke længere skal hjælpe med opvasken. der er mere tid til samtale og mere tid til at tænke over hvad man så skal lave på bostøtten i stedet for at vaske op. Der er blevet meget mere tid til at stå dernede og hygge og snakke og koncentrere sig om andre ting. (Medarbejder) Flere af beboerne nævner også, at bostøtten bliver brugt anderledes, efter opvaskemaskinen er blevet installeret. Bostøtte bliver heller ikke brugt på opvasken mere Der er jo ingen der gider vaske op. Tror pædagogerne bemærker, at de har lidt mere tid til at lave andet nu. (Beboer) tidligere så var der opvask hver gang, men nu tager jeg slet ikke opvasken med personalet længere. Så bruger vi i stedet tiden på at snakke noget mere om hverdagen og det er godt. (Beboer) Bostøtten bliver nu brugt på småpraktiske ting, fx dosere medicin, bare standard ting. Så det er der lidt mere tid til. (Beboer) 3
At medarbejderne nu sparer tid på ikke at tage opvasken mere, medfører i stedet en frigivning af tid, som de kan bruge på andre ting, hvilket beboerne også selv påpeger. 4.0: Erfaringer fra Utterslev Huse I løbet af processen med projektet, er der blevet indhentet erfaringer fra Utterslev Huse, der hovedsagligt har pensionister som beboere. Dette betyder, at hvis der er et ønske om opvaskemaskiner, bliver dette indkøbt for egne penge; selvinvestering. Derfor har nogle af beboerne haft egen opvaskemaskine over en længere årrække. Erfaringerne fra Utterslev viser, at medarbejderne har sparet ca. 20 minutter i tid på, at beboerne har fået en opvaskemaskine og derfor er blevet mere selvhjulpne. Dette er interessant, da nogle af beboerne har haft opvaskemaskine i op til 6 år. Dermed indikerer det, at der er en langsigtet gevinst ved opvaskemaskinerne, idet medarbejderne og beboerne kan bruge bostøtten på andre ting, end at tage opvasken. Ligeledes opleves det, at hygiejnen i køkkenet hos beboere med opvaskemaskine er blevet bedre. Beboerne viser en vedholdende motivation for at benytte maskinen, hvilket er grundlaget for succesen. Der skal dog tages højde for, at beboerne her selv har købt maskinerne og derfor har en ejerskabsfølelse, hvilket kan øge motivationen i brugen af maskinen. Ligeledes er disse beboere meget ældre, end de beboere der er en del af projekt den selvrensende lejlighed. 5.0: Konklusion På baggrund af ovenstående VTV analyse, skal følgende indikationer af opvaskemaskinernes effekt fremhæves: - Besparelse af tid på ca. 15-20 min for medarbejderne. - Social gevinst for beboerne, som nu bedre kan overskue at invitere gæster på besøg, idet de oplever lejligheden renere - Antistressende virkning på beboerne Erfaringerne beskrevet herover ligger godt i tråd med Københavns Kommunes handleplan for velfærdsteknologi på det sociale område. Dette, sammenholdt med erfaringerne fra Utterslev Huse, peger i retning af, at beboerne bliver mere selvhjulpne af at have en opvaskemaskine. Selvom Utterslev illustrerer en effekt over en længere periode, end den periode der er evalueret på her i projektet, fremstår effekten ens. 6.0: Refleksioner Ved udvælgelsen af de to bosteder blev der ikke taget højde for, at til trods for, at beboerne begge steder lider af samme slags diagnoser, så er problemstillingerne anderledes. Hvor beboerne på det ene bosted var mere tilgængelige, var de på det andet bosted sværere for medarbejderne at komme til i forhold til bostøtte. Dette medførte, at det blev sværere for dem at få udfyldt spørgeskemaerne kontinuerligt, ligesom det også blev sværere for medarbejderne, på så kort tid, at vurdere hele effekten af opvaskemaskinen. For at øge validiteten af dette projekt, og for at supplere den relativt korte test periode, vil resultaterne blive understøttet af en spørgeskemaundersøgelse, som vil blive udsendt i marts/april 2016. Derved har medarbejderne haft mere tid til at forholde sig til opvaskemaskinens virkning på beboerne, og beboerne har haft mere tid til at vænne sig til brugen af maskinen Der er ligeledes ikke blevet taget højde for den langsigtede vedligeholdelse af maskinerne, forstået på den måde, at det ikke er forudsigeligt, hvordan beboerne vil bruge og behandle maskinen fremadrettet. 4
7.0: Før/efter billeder Figur 1: Køkkenbord før montering af opvaskemaskinen Figur 2: Køkkenbord efter montering af opvaskemaskinen. Bemærk opvaskemaskinen i nederste venstre hjørne. 5
Den selvrensende lejlighed, opfølgende spørgeskemaundersøgelse. Introduktion På baggrund af den evaluering, der blev færdiggjort i januar 2016 vedr. opvaskemaskiners effekt hos beboere på udvalgte bosteder, blev det anbefalet at lave en opfølgende spørgeskemaundersøgelse. Denne korte opfølgning skal derfor læses i forlængelse af den oprindelige evaluering. Dertil er der til dette dokument vedhæftet et bilag, hvori alle besvarelserne kan findes. Metoden For at få et mere fyldestgørende billede af hvad opvaskemaskinerne betyder for beboere og medarbejdere, set gennem medarbejdernes øjne, blev det besluttet, at et spørgeskema var den hurtigste og nemmeste måde at indsamle viden fra samtlige medarbejdere. Spørgeskemaet blev udsendt ca. 5 mdr. efter den oprindelige evaluering blev færdiggjort, og blev kun udsendt til personalet. 10 medarbejdere ud af 12, besvarede spørgeskemaet. I spørgeskemaet var der to spørgsmål med åbne svarmuligheder, da det også ønskedes, at lade medarbejderne komme til orde med deres indtryk. Besvarelser Udgangspunktet i denne opfølgning bliver taget i de tre punkter, der findes i konklusionen i hovedevalueringen: - Besparelse af tid på ca. 15-20 min for medarbejderne - Social gevinst for beboerne, som nu bedre kan overskue at invitere gæster på besøg, idet de oplever lejligheden renere - Antistressende virkning på beboerne Besparelse af tid Til dette emne knyttede der sig to spørgsmål. Det første for at afdække, om respondenten overhovedet havde en oplevelse af mere tid til udviklingsarbejde under bostøtte efter opvaskemaskinens indtog. For dem der her svarede ja, åbnede der sig et nyt spørgsmål, som omhandlede det antal minutter, man oplevede, at man sparede. Som det ses i den første figur, er der 50 % af de adspurgte medarbejde, der har en oplevelse af, at have mere tid til andet udviklingsarbejde. I den forbindelse er det relevant at påpege, at der kun er 20 % af medarbejderne, som ikke mener de har fået mere tid overhovedet, og at de sidste 30 % ikke ved, om de har fået mere tid eller ej. I den følgende figur fremgår det, hvor stor en tidsbesparelse de 5 medarbejdere, der svarede ja, oplever. Af figuren til højre kan det læses, at 60 % af medarbejderne oplever en besparelse af tid på 15-20 min pr. bostøtte. Tallene understøtter derfor udsagnet om besparelser i tid under bostøtte, selvom det kun er 50 % der kan sige, at de oplever en besparelse. En medarbejder pointerer, i forbindelse med ovenstående, følgende: Det er svært at svare på om der er blevet mere tid til andre ting under bostøtten, da det også har den effekt at det er blevet sværere at komme ind nogle steder, da der
ikke længere er en opvask at hjælpe med. Det virker dog overordnet som om at det frigiver tid til andre ting. Social gevinst I hovedevalueringen påpegede en af beboerne, at han nu havde rene glas til hans gæster, hvilket gæsterne også selv påpegede. Dette øgede hans lyst til at invitere venner på besøg. I spørgeskemaet bliver medarbejderne også bedt om at forholde sig til, om de oplever at beboerne bedre kan overskue at invitere gæster på besøg. Til det svarer kun 10 % ja og hele 60 % svarer Ved ikke. At så mange svarer ved ikke kan muligvis skyldes, at medarbejderne ikke ser, om beboeren inviterer flere gæster på besøg og hvis beboeren ikke selv italesætter det, kan det være svært at opdage. Antistressende effekt En af forventningerne til opvaskemaskinen var, at den kunne give beboerne mere overskud i hverdagen, som følge af, at opvasken ikke fyldte så meget i bevidstheden mere. Efter at have haft ca. 8 mdr. siden maskinernes installation til at vurdere effekten, oplever 60 % af medarbejderne, at beboere har mere overskud til andre praktiske gøremål i lejligheden, pga. opvaskemaskinen. 20 % mener ikke, at beboerne har fået et større overskud og 20 % har svaret ved ikke. Resultatet støtter godt op om erfaringerne gjort i hovedevalueringen. Øvrige resultater Udover de tre konklusioner fra hovedevalueringen, har spørgeskemaet også afdækket andre interessante tendenser i beboernes brug af opvaskemaskiner. I de to spørgsmål vedr. hvor mange af beboerne, der let kan overskue at fylde og tømme opvaskemaskinen, er svarene ens for begge: 40 % af medarbejderne oplever, at 3 ud af 5 beboere har let ved at overskue både at fylde og tømme. En af medarbejderne skriver: Min oplevelse er at for 2/5 af beboerne er opvaskemaskinen blevet lidt et ekstra skab. Hvor jeg oplever de både har svært ved at få fyldt i og tømt igen, således at der er plads til næste omgang opvask. Hvilket betyder at der stadig hober sig opvask op på køkkenborde og køkkenet stadig ikke fremstår rent og uden luftgener. De tre som jeg oplever har fået mest ud af deres opvaskemaskiner, var også de beboer der på forhånd havde nemmest ved overskue deres opvaske og oprydning/rengøring af køkkenet. Der skal dog tages forbehold for, at for nogle af vores beboer tager det bare væsentlig længere tid, end ved andre, at tillære nye vaner og rutiner. Dermed mener jeg at det er for tidligt at lave en endelig konklusion på, hvorvidt de sidste to beboer har fået noget ud af at få en opvaskemaskine. Medarbejderen påpeger en vigtig ting i hele processen: nemlig at det for nogle af beboerne tager længere tid at tillære sig nye rutiner, end ved andre. Derfor må man også væbne sig med tålmodighed i forbindelse med en proces som denne, og være beredt på, at de mere retvisende resultater nok først kan ses efter en noget længere periode, alt afhængig af borgergruppen. Dette er vigtig læring at tage med sig lignende projekter.
Dog er der en umiddelbar afledt effekt, som ikke blev beskrevet meget i den forrige evaluering, da det der ikke gav en mærkbar forskel. 80% af medarbejderne mener nemlig, at beboerne har fået et bedre indeklima, som følge af opvaskemaskinen. For beboernes sundhed, hygiejne mm., er dette et vigtigt resultat og det har ligeledes en stor betydning for medarbejdernes oplevede arbejdsmiljø. Medarbejderne kommenterer også i skemaet, at de oplever, at størstedelen af beboerne drifter og behandler deres maskine godt, og det kun i få tilfælde er nødvendigt, at personalet hjælper med af drifte den. Dette indikerer, at personalet generelt ikke skal bruge ekstra tid på selve det tekniske ved maskinen, men at beboerne selv klarer det. Ligeledes kan det indikere, at beboerne formår at spare penge sammen til salt og afspændingsmiddel, en ting der ellers generelt godt kan være en udfordring for denne borgergruppe. Dette i sig selv er en ganske interessant observation. Afsluttende kommentarer Spørgeskemaundersøgelsen underbygger en række af de resultater, som opstod i den forrige evaluering. Der er ligeledes blevet fremhævet yderligere gevinster såsom indeklimaforbedring, hvilket er med til at skabe yderligere positive gevinster ved maskinen. Dog er det vigtig læring, at det for nogle af beboerne kræver en mere vedholdende indsats i forhold til, at gøre maskinen til en del af rutinen. En medarbejder pointer: Jeg mener ikke, at projektet har kørt længe nok, til at kunne vurdere på disse. Beboerne har det, i nogle perioder, sværere end i andre perioder og kan derved være udfordrede på, at benytte sig optimalt af maskinen. På længere sigt kunne jeg forestille mig, at beboerne har mulighed for at få benyttelse af maskinen mere ind som en daglig rutine. Generelt konkluderes det derfor, at opvaskemaskinerne har haft en positiv effekt både på medarbejdere og beboere og at resultaterne i hovedundersøgelsen er blevet understøttet, om end det kan være svært for medarbejderne at spotte den specifikke sociale gevinst som er fremhævet tidligere.
KONTAKT KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Enheden for Velfærdsteknologi Bernstorffsgade 17 1592 København V E-mail: velfaerdsteknologi@sof.kk.dk Hjemmeside: http://socialveltek.kk.dk/