Læreplan Tryghed i institutionen og tillid til de voksne er udgangspunkt for at læring kan finde sted.

Relaterede dokumenter
Læreplan 2017/2018. Tryghed i institutionen og tillid til de voksne er udgangspunkt for at læring kan finde sted.

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen Motoriske udvikling

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne til 2011.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

GEFIONSGÅRDEN. Læreplanstema: Fri for mobberi

De kommende års læreplansmål

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Mål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil.

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Forord til læreplaner 2012.

PÆDAGOGISK LÆREPLAN. Bjergsted Bakkers pædagogiske læreplan er bygget op over "Huset og EVA (Danmarks evalueringsinstitut) Tegn på læring".

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Læreplaner for Hals Kommunes børnehaver

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS

Hvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.

Pædagogisk Læreplan - Fritidshjem

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Læreplan for Privatskolens vuggestue

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

Vuggestuens lærerplaner

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE

STESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER

Eventyrhusets læreplan og handleplaner

Børnehuset Bellinges læreplaner

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Privat institution. Profil

Afrapportering pædagogisk læreplan :

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Pædagogiske læreplaner for Eventyrhuset

Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2018 TIL MARTS 2019

Læreplan for. Børnehaven. Skovbrynet

Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017

Evaluering af indsatsområder2014/15

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

De 6 pædagogiske lærerplanstemaer for Herslev Flexinstitution

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

- Børnehaven. TEMA: Personlige kompetencer

Børnehuset Himmelblå s læreplan

Fælles læreplaner for BVI-netværket

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

Tema Mål Metoder Handleplan

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Velkommen. Børnehuset Digterparken

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

De pædagogiske læreplaner og praksis

Læreplaner for vuggestuen Østergade

værdier Pædagogisk læreplan Solsikken Kulturelle udtryksformer Sociale BARNET Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomen Personlige

Pædagogisk læreplan 2016

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,

Børnehuset Bakketoppens Pædagogiske Læreplan

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde

Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2017 TIL MARTS 2018

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Skole og Børnehus

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner

Barnets alsidige personlige udvikling

BEVÆGELSESPOLITIK STESTRUP BØRNEGÅRD - ET STED MED ÅBNE VIDDER SUNDHED OG BEVÆGELSE SKAL VÆRE SJOVT STESTRUP BØRNEGÅRD

BØRNEHUSET JORDBÆRVANGEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER

9 punkts plan til Afrapportering

Alsidige personlige kompetencer

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Pædagogisk læreplan for Stadil Vedersø Børnehus

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Læreplan for Privatskolens børnehave

Pædagogisk læreplan

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Vejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR. Hjernen&Hjertet

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Tema Mål Metoder Handleplan

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Pædagogisk læreplan Nyager børnehave

Læreplan for D.I.I. Huset på Bakken Side 1

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

7100 Vejle 7100 Vejle

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på:

Afrapportering af læreplan Simmerbølle Børnehave December 2013

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Transkript:

Grundlæggende pædagogiske principper Læreplan 2016 Børn kan ikke ikke lære! Læring foregår på alle tidspunkter i institutionens hverdag, derfor er læringsrummet i hverdagslivet udgangspunktet for vores læreplaner. Tryghed i institutionen og tillid til de voksne er udgangspunkt for at læring kan finde sted. Karmsten er - og skal være - en inkluderende kultur, hvor alle er accepterede og velkomne, som dem de er. Med inklusion forstår vi rummelighed overfor forskelligheder, at huset skal passe til individerne, ikke omvendt, og at pædagogik planlægges i dialog med alle interessenter, med udgangspunkt i det enkelte barn, den aktuelle børnegruppe og dens behov. For at give plads til alles læring, har vi fokus på det forpligtende fællesskab, hvor børnene lærer at være på men også lade andre børn være på. Venskaber er fokuspunkt i Karmsten, også når det gælder læring. Her har vi øje for hvordan venskaber kan stå i vejen for eller fremme læring, samt hvilken læring venskaberne indebærer. Det er det pædagogiske personales ansvar at tilbuddene er varierede, for at stimulere læring. Det er ligeledes det pædagogiske personales ansvar, at stimulere og vedligeholde eget engagement, så hverdag og aktiviteter bærer præg af dette. Børnene skal have mulighed for at lære af egne erfaringer, det vil sige de skal være aktive medskabere af egen læring. Børn lærer ved at være fysisk aktive, hvor de gør sig kropslige og sansemæssige erfaringer. Elektroniske medier bruges i Karmsten men altid kun som et supplement til de mange værktøjer, vi benytter i læringssituationer med børnene. Ipads er for eksempel ikke et mål i sig selv, men blot et middel til at nuancere læringen yderligere (vi ser et træ på Engen, børnene rører ved det, klatrer i det, ser dets blade og frugter. På ipads hjemme i huset igen kan vi finde andre træer, større træer, se eksempler på, hvad man kan bygge af træer osv. (se endvidere Ipad-politik på www.karmsten.dk). Børn lærer også gennem leg, fordi de i legen eksperimenterer, imiterer og gør sig erfaringer. Derfor skal mulighed for fri leg også være en del af dagligdagen; i en afpasset mængde i forhold til de planlagte aktiviteter. I arbejdet med børnene vægter vi processen frem for produktet, men samtidig respekterer vi produktet og opfordrer til gennemførelse og kvalitet. Børn lærer bedst, når de er motiverede. Motivationen kommer, når vores aktiviteter er interessante og disse aktiviteter skal være en integreret del af vores hverdag. 1

De seks læreplanstemaer De grundlæggende temaer: Barnets alsidige og personlige udvikling Selvværd, grænsesætning, fantasi, kreativitet, følelser, stillingtagen, motivation og vedholdenhed. Barnets sociale kompetencer Etablere fællesskaber med andre, føle og udtrykke empati og respekt for andre, indgå i sammenhænge med andre og kende til demokratiske værdier. Temaer, som er faglignende: Barnets sproglige udvikling Barnets motoriske udvikling Barnets naturforståelse Barnets kulturelle udtryksformer og værdier Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, samt kommunikation. Sundhed, ernæring, fysisk aktivitet, beherske og praktisere fin- og grovmotoriske bevægelser, kende til dagtilbuddets og lokalområdets fysiske muligheder. Respekt og kendskab til naturen og naturfænomener, miljø, logisk tænkning og kende kategorier som vægt, form og antal. Kendskab til forskellige kulturelle udtryksformer og værdier, udnyttelse og brug af sanser via musik, tegning, dramatik, ler mv. Kendskab til danske traditioner. Dokumentationsform: Informations- og dokumentationstavler i afdelingerne, observationer af børn, individuelle handleplaner, projektbeskrivelser og evalueringer, sprogvurdering, udstillinger af børneværker, info og billeddokumentation på hjemmeside/facebook, samt daglig, mundtlig kommunikation mellem personale, ledelse, børn og forældre. 2

Evaluering af sidste års læreplansmål Tema: Alsidig personlig udvikling og sociale kompetencer Udvalget: Dorthe, Anette og Lene Børnehuset Karmsten Årstal: 2015 Hvilke læreplanstemaer arbejdes der særligt med: (udover alsidig personlig udvikl. og sociale kompetencer, som altid er i spil) x Alsidig personlig udvikling x Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier forstået som samværskultur, legekultur, læringskultur, Karmstenkultur Hvad viste dokumentationen/evalueringsspørgsmålene om vores læreplansmål? Projekter og evalueringer er udført og gennemført i hht. Læreplan 2015 April/maj trafik projekt gennemført i bh. Uge 21-24 solprojekt gennemført i bh og vug. Uge 24 cirkusprojekt gennemført i bh og vug, og afsluttet med en cirkus forestilling fra bh. Uge 38-39 naturprojekter gennemført i bh og vug. Uge 44-45 bag for en sag. I april havde bh fokus på gode gerneninger blandt de ældste. Læreplanstavlerne er flittigt brugt af både forældre og børn. Den/de læreplansansvarlige har synliggjort hvilke karakter styrker der er blevet arbejdet med hen over året (pilen rykket) og tavlerne gennemført uge for uge. Planlægning af aktiviteter i aldersopdelte hold har taget udgangspunkt i de karakterstyrker der har været som fokus i de givne perioder. Vores opfattelse er at børnene i høj grad er glade og er engageret i de projekter vi tilbyder. Vi har fokuseret på selve processen og fællesskabet og måden vi er sammen på (en god og rar måde). Børnehaven har haft et ønske/mål om et udbygget fokus på fri for mobberi. Lagunen har gennemført og brugt fri for mobberi materialet. Det synes at have været mindre relevant på de 2 andre stuen i bh. Hjemmesiden har hen over sommeren/efteråret været stille, derfor har planen om links til artikler m.m ikke været gennemført. Dokumentation: stort set alle projekt beskrivelser ligger på hjemmesiden, dog ikke cirkus. Billeder fra hverdagens aktiviteter og stemninger er lagt op på Facebook. På forældremøde i oktober tog vuggestuen udgangspunkt i læreplan 15 og karakterstyrker. Børnehaven valgte at synliggøre deres sprogarbejde med børnene. 3

Det kommende års læreplansmål Tema: Kulturelle udtryksformer og værdier Udvalget: Dorthe, Wicky og Katja Det private Børnehus Karmsten Årstal: 2016 Hvilke læreplanstemaer arbejdes der med: x Alsidig personlig udvikling x Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener X Kulturelle udtryksformer og værdier læreplanstema Kulturelle udtryksformer og værdier Kulturelle udtryksformer og værdier er et læreplanstema, som er med til at præge børns forståelse af og tilgang til verden. Det er gennem mødet med andre kulturelle værdier og udtryksformer kunstnerisk, kulturelt, menneskeligt at vi bliver bevidste om egne kulturelle rødder. Ved at skabe traditioner og udvikle en kulturel praksis i Karmsten, kan børn blive inspireret til selv at lege, omforme og eksperimentere med de udtryk, de møder på deres vej. Man forbinder ofte børn og kultur med de 3 K er, som: kultur for børn, kultur med børn og kultur af børn! De to første kategorier for børn og med børn dækker en bred vifte af de kulturtyper, som mange børn i et eller andet omfang har kendskab til, herunder blandt andet teaterforestillinger, musik, og museer. Disse kategorier kræver, at voksne enten formidler kulturen, deltager i- eller præsenterer børnene for kultur. Den sidste kategori kultur af børn eller børns egen kultur. Den bygger på forståelse af, at børn i sig selv er kulturskabende. Kort sagt kan man sige, at det er de kulturelle udtryk og værdier, børn selv frembringer i deres gøren og laden det er de kulturelt formgivende processer, der skaber mening og betydning for børnene i øjeblikket. I arbejdet med at udvikle børns kulturelle udtryksformer og værdier, er alle tre former for kultur vigtige at have for øje i det pædagogiske arbejde. Læringsmål Når vi arbejder med temaet, er vores mål: At medvirke til at skabe robuste, livsduelige børn, der kender sig selv, og kan fungere trygt i sociale sammenhænge. Udvide deres kultur forståelse inden for det musiske/rytmiske At medvirke til at skabe børn, der har mod på tilværelsen og kan agere hensigtsmæssigt, når de møder modstand og udfordringer At forældre kan se af vores planlægning, tavler og hjemmeside, samt facebook, at disse temaer er i spil Børnene skal udforske og eksperimentere med forskellige kulturelle udtryksformer. Vi vil skabe kultur med børn, for børn og af børn. 4

Tegn på læring Vi kan se, at vi arbejder med vores læringsmål, når: Når dokumentation (tavler, hjemmeside og Facebook) bærer præg af temaet Når projektperioden i begge afdelinger er gennemført, med projektbeskrivelser og evalueringer. Når projektbeskrivelser hænger på tavlerne i afdelingerne, så forældre kan se hvad der foregår i perioden og hvorfor. Når børnene på eget initiativ inddrager læringselementerne i egen leg. Metoder og aktiviteter Aktiviteter: I dette års planlægning, er det processen der er vigtig, ikke evt. produkter. Den færdighed og styrke der er fokus på, er ikke evnen til at producere bestemte ting; men evnen til at være i det, der tilbydes, på en god, behagelig og konstruktiv måde. Her vil vi også fremhæve begrebet medlæring (Bae). Når mennesker interagerer, er man ofte sammen om en ting, eks. måltidet. Her lærer man at spise med kniv og gaffel, møder forskellige fødevarer osv. Men udover det umiddelbare, det mekaniske eller praktiske, lærer man også noget om hvordan man er sammen med andre, noget om forholdet til de andre, noget om hvad de andre synes om een. Det vil sige, at under et måltid, hvor man rettes på, på en uvenlig måde, lærer man måske at man ikke er helt god nok, at den anden ikke rigtig kan lide én; hvorimod man under et måltid, hvor man anvises på en bestemt, men kærlig måde, lærer man om sig selv, at man har nogle ting, der skal arbejdes på, men man er i bund og grund god nok. Dette er naturligvis meget forenklet, men ikke desto mindre arbejder vi derfor i karmsten med et særligt fokus på hvordan vi er sammen, og ikke så meget på hvad vi er sammen om! Hver afdeling skal planlægge og udføre et musisk/rytmisk projekt med projektbeskrivelse og evaluering. - Udbygget fokus på Fri for Mobberi (Bamsevenner) i børnehaven - I hele huset har vi fokus på hvordan vi er sammen i det gode fælleskab. - hverdags aktiviteter i børnehaven og vuggestuen, planlægges i forhold til temaet, med fokus på medlæringsbegrebet (Bae) - I Karmsten vægter og prioriterer vi vores traditioner højt. Vi holder bl.a. Bedsteforældredag, sommerfest, jul/julehygge, fødselsdag, fastelavn, MGP fest og motionsløb. Hvem gør hvad: - Teams i afdelingerne planlægger, udfører og evaluerer projektet ud fra ovenstående - Læreplangruppen er særligt ansvarlige for at holde fokus på temaet i møder og planlægning i hverdagen - Den tavleansvarlige er særligt ansvarlig for at temaet afspejles på tavlen - Læreplangruppen udvælger 4 karakterstyrker, der skal være særligt fokus på over året disse sættes op på Læreplantavlerne i vuggestuebarn garderobe og børnehavens fællesrum, så alle kan følge med i periodens styrker. - Læreplangruppen laver læreplantavlerne i hver afdeling, så forældre og børn kan se temaet og følge med. 5

Dokumentation Evalueringsspørgsmål: - Er projektet gennemført, med projektbeskrivelser og evalueringer? - Udtrykker forældrene kendskab til årets læreplanstema? - Ses temaet i tavleplanlægningen? - summes der vedr. temaet taler børnene hjemme om projekter/aktiviteterne, udtrykker de at de har lært noget osv. Metode: (vi dokumenterer gennem følgende metode/metoder...) - Offentliggjorte projektbeskrivelser til hvert projekt. - Billeder på Facebook af hverdag og aktiviteter med tekst, der viser sammenhængen med temaet. - Evaluering fra Læreplangruppen på projektbeskrivelser og evalueringer. Indsamling: (Hvordan arbejder vi med dokumentationsmetoden?) - Læreplangruppen tager stilling til ovenstående plan og dokumentationsmateriale i slutningen af 2016. 6

Karakterstyrker for Læreplan 2016 1. Åbenhed og tolerance Rummelighed i forhold til en selv og andre, evnen til at se det gode i andre, og acceptere forskelligheder/forskellige behov, uden at føle sig snydt. 2. Samarbejde og hjælpsomhed Forståelse for egen vigtige rolle i fællesskabet; forståelse af, at tingene ikke fungerer, hvis ikke jeg byder ind og hjælper/deltager. Følelsen af at være vigtig, at der er brug for mig. 3. Selvkontrol og mod Evnen til at styre sine følelser og handle hensigtsmæssigt på dem. Evnen, viljen og modet til at blive ved med at arbejde på en udfordring, om end det er svært i forhold til barnets umiddelbare natur: eks knytte nye venskaber, samværdskultur. 4. Nysgerrighed og kreativitet Evnen til at være åben for omverden, nyhedssøgende og styret af et indre ønske om ny viden og erfaringer. Samt at være opfindsom og god til at finde nye måder at finde løsninger på hverdagsproblemer. 7