Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.



Relaterede dokumenter
Introduktionsperioden

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen

RAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen

Praktik. i Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015

I praktikuddannelsen afsættes tid til vejledning, fordybelse og refleksion i forbindelse med de udførte arbejdsopgaver.

Områdecenter Søhusparken Afd.: Afd.: Afd.: Afd.:

Grundkursus: akademisk skriveproces

L. U. R. E. Læring, Undren, Refleksion, Evaluering. Navn. Hold

Håndbog i Praktikuddannelsen

Fagbilag Omsorg og Sundhed

Hvorfor en personlig uddannelsesplan?...2. Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan...2. Personlige og faglige læringsmål...

LURE BOG FOR TOSPROGEDE

April RAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen, September 2011

Vejledning af eleven

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013

Mindmap, Læringsaftalen og SMART Som et pædagogisk redskab i praksis

Praktikordning for Pædagogisk Assistent-Uddannelsen 2009

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov

Projektarbejde vejledningspapir

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik

Kopi afleveres (evt. mailes) til vejleder, teamleder samt uddannelseskoordinator.

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Ydelsesbeskrivelse. Social- og sundhedshjælperuddannelse. Ydelsesbeskrivelse gældende Lovgrundlag

Hvorfor en personlig uddannelsesplan? Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan Personlige og faglige læringsmål...

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og SOSUelever som består af 10 kursusdage.

Læring gennem dialog og samarbejde

Ydelsesbeskrivelse. Social- og sundhedsassistentuddannelse. Ydelsesbeskrivelse gældende Lovgrundlag

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Social- og sundhedshjælperelever, der er ansat af Egedal Kommune

Video i praktik. Video som læringsredskab i praktikken. VIA 15. september Rikke Juul Hornbøll. Video i praktik

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Evaluering. Kom godt i gang

Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor. Uddannelseskonsulent Lone Thøsing 2010 Gladsaxe Kommune

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG

Solgården som praktiksted

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Temadag om de studerendes

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse

Pædagogisk assistent uddannelse Uddannelsesbog

Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper)

Til forventningssamtalen aftaler eleven og praktikvejlederen, hvorledes samarbejdet omkring skriftlig refleksion skal foregå.

1 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede UDDANNELSESPLAN. Navn. Uddannelsesretning og holdnummer

Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Praktikrapport - Metode, datagrundlag og spørgsmål

Læreruddannelsen Vejledning om trepartssamtalen og kontakt i praktikperioden LU13

LÆRINGSAFTALEN. Underviserhåndbog

Social- og sundhedsassistentuddannelsen

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

UDDANNELSESBOGEN - min røde tråd på GF2

Håndbog i Praktikuddannelsen

Fagbilag Jordbrug, skovbrug og fiskeri

Social- og sundhedsassistent elever, der er ansat af Center for Sundhed og Omsorg eller afvikler praktikuddannelsen i Egedal Kommune.

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde

Struktur for kliniske undervisningsforløb for studerende på specialet: - Ledelse Fødevarer og Service (LFS)

Klinisk periode Refleksionsmateriale Sydvestjysk Sygehus

Velkommen til bostedet Welschsvej

veje til den gode praktik

Nyborg kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen.

Ergoterapeutuddannelsen i Odense

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever

Skærmbesøg i hjemmeplejen Læringsforløb for Social- og sundhedselever - Inspirationskatalog

Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen

Prøvebestemmelser for den

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Sygeplejerskeuddannelsen 2013 Portfolio

Mentorordning elev til elev

Undervisning: 15. I undervisningen arbejder vi også med at få nye ideer og være kreative 17. Undervisningsformerne skifter i løbet af dagen

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed)

UDDANNELSESBOGEN - min røde tråd på GF2

Praktikstedsbeskrivelse

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever

Metoder til refleksion:

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Læreplan Identitet og medborgerskab

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET

Evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Nordfyns Kommune

Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio

7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester semesterpraktik

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

BLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12. Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Meritlæreres evaluring af praktik Hvilket år er du dimitteret? Kvalifikationer - Har du en praktiklæreruddannelse?

Transkript:

Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at optegne oplysninger om kurs, fart, meteorologiske forhold osv. På et skib bliver logbogen ført af skibsfører eller styrmand. Der gøres notater om skibets position, om den kurs, der er valgt, hvordan vind- og vejrforhold er undervejs, og hvorvidt den afstukne kurs følges, eller der er afdrift, som der må justeres for. Observationer, arbejder og tildragelser undervejs, der har betydning for sejladsen, indføres ligeledes. Optegnelserne i logbogen står til rådighed for de personer, der har interesse og andel i skib og last. (Søfartsstyrelsen, Weilbach, 1990) SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN S k i v e T h i s t e d V i b o r g

Logbogen som læringsredskab Logbogen er et læringsredskab for eleverne og indgår derfor i det daglige arbejde i praktikken og på skolen. Vejleder og kontaktlærer inddrager logbogen som et læringsredskab i samarbejdet med eleverne; herved udvikles de erhvervsfaglige kompetencer, som består af de personlige og faglige kompetencer. Høj faglig kvalitet i plejen og omsorgen kræver, at personalet udvikler og dokumenterer deres faglige arbejde. Det vil sige, at de kan analysere, argumentere og inddrage teoretiske begrundelser. Udvikling stimuleres gennem skrivning, da det er med til at bevidstgøre vores tanker og giver os mulighed for at videreudvikle disse. Herved udvikles såvel faglige som personlige kompetencer. (Se vejledning til arbejde med de personlige kompetencer). Dokumentation kan kun foregå skriftligt, hvorfor det i dag er en betingelse, at man kan kommunikere skriftligt og dokumentere i et skriftligt tværfagligt forum til gavn for den enkelte borger. Derfor er et af kravene til eleverne, at refleksion og skriftlighed udvikles gennem uddannelserne. Logbogen er et godt læringsredskab til dette.

Skrivning Logbogen er et godt redskab til at give øget læring gennem skrivning. Ved at nedskrive vores tanker, får vi mulighed for at vende tilbage, videreudvikle og anvende dem som grundlag for mere nuanceret tænkning. Skrivning har to funktioner: - Tænkeskrivning er skrivning for at tænke og lære, hvor man skriver for sig selv, og bruger sit eget personlige sprog. - Præsentationsskrivning er skrivning for at formidle, så det forstås af andre. Det er vigtigt at arbejde med og udvikle begge typer skrivning, da tænkeskrivning udvikler uddybende tænkning og refleksion, og præsentationsskrivning udvikler evnen til formidling. Tænkeskrivning - For mig selv - Forklare for mig selv - Mange idéer - Uorden - Spontant - Uformelt - Brainstorm - Tegning - Stikord Processen er vigtigst Hvis tænkeskrivning skal ændres til præsentationsskrivning, skal du: - Sortere - Ordne - Strukturere - Bearbejde Præsentationsskrivning For en læser Formidle tanker Forklare for andre Følge en idé Orden Gennemtænkt Officielt sprog Produktet er vigtigst Teksten har baggrund i Olga Dysthe: Det flerstemmige klasserum, Klim 1997 og Thorlaug Løkensgaard Hoel: Skrive og Samtale, Klim 2002.

Refleksion Logbogen er et godt arbejds- og læringsredskab til udvikling af refleksion. Refleksion betyder direkte oversat: tilbagekastning, eftertanke. Refleksion foregår på forskellige niveauer, og det er vigtigt at arbejde med dem alle. De forskellige niveauer kan beskrives på følgende måde: Refleksion i handling At justere undervejs i handlingen Korrigere handlingen Refleksion over refleksion Refleksion over handling Kritisk tilbageblik på handlingen efterfølgende Vurdere eller evaluere Indhold: hvad opfatter, tænker, føler eller handler vi ud fra? Proces: hvordan blev opgaven udført/problemet løst, hvilke metoder blev anvendt? Hvordan er det forløbet eller foregået? Reflektere over egen måde at reflektere på metarefleksion Selviagttagelse Præmisser: Hvorfor opfatter, tænker, føler eller handler jeg, som jeg gør? Hvilket syn ligger til grund for dette? Er det hensigtsmæssigt? Er der andre måder at opleve/tolke situationen på? Der er mange teorier og definitioner på begrebet refleksion, og denne forståelse bygger på Donald Schöns og Jack Mezirows teorier fra Bjarne Wahlgren m.fl.: Refleksion og Læring. Forlaget Samfundslitteratur. 2002

Praktisk vejledning For at komme godt i gang kræver det en god introduktion og en positiv holdning til logbogen som læringsredskab. Det er elevernes ansvar, at logbogen bliver brugt i uddannelsen, men vejledere og undervisere er medansvarlige og har hver sin rolle i processen. Eleven vælger, hvilken type skrivning der anvendes i en given situation, og vejlederen eller underviseren stiller uddybende spørgsmål. Logbogen anvendes som udgangspunkt for alle vejledningssamtaler, og de nærmere betingelser afklares ved forventningssamtalen. Underviser Introducerer logbogen og vejledningen Inddrager logbogen i undervisningen Læser logbogen og giver tilbagemelding Støtter eleven i arbejdet med egne læringsmål Eleven Arbejder med egne læringsmål Anvender og reflekterer over oplevelser fra undervisningen og praktikken Arbejder uddybende med udvalgte områder Noterer tanker, ideer, overvejelser. (blok i lommen) Forbereder vejledningssamtaler vejleder Afsætter tid til logbogsskrivning i arbejdstiden (anbefaler 3 gange om ugen) Læser logbogen, kommenterer og stiller uddybende spørgsmål Peger på gode eksempler og oplevelser fra hverdagen, som er gode emner at inddrage i logbogsskrivningen Støtter eleven i arbejdet med egne læringsmål Forsættes næste side

SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN S k i v e T h i s t e d V i b o r g Praktisk vejledning (fortsat) Når du skal i gang med logbogsskrivningen, kan du anvende følgende model: Hvad har du oplevet? 1 Har du forslag til ændrede handlinger? nu hvor du har belyst din oplevelse ud fra din teoretiske viden? 6 2 Beskriv oplevelsen Hvad gjorde du? Hvad tænkte du? Hvad følte du? Hvilken viden mangler du? for eksempel for at kunne belyse situationen. 5 3 Hvad gik godt - hvad gik mindre godt? 4 Hvilken viden kan hjælpe dig til at forstå og forklare denne situation? Uddybende materiale om indholdet i denne vejledning kan læses i Rapporten for Praktikprojektet. G til logbogsskrivning Vejledning til logbogsskrivning Vejledning til logbogsskrivning Vejledning til logbogsskrivning Vejledning til logbogsskrivning Vejledning til logbog