kvalitetsrapport dagtilbud Kvalitetsrapport lokalrapport for

kvalitetsrapport dagtilbud Kvalitetsrapport lokalrapport for

INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING OG LÆRING 10 BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING 11 SPROGVURDERINGER 12 KULTUR OG KREATIVITET 14 NATUR OG MILJØ 15 TRIVSEL OG SUNDHED 16 BØRNENES TRIVSEL OG SUNDHED 17 OVERVÆGT BLANDT BØRNENE 18 FORÆLDRENES TILFREDSHED 19 RUMMELIGHED 20 BØRNENES SOCIALE KOMPETENCER 21 FORÆLDRENES TILFREDSHED 22 SBESTYRELSENS UDTALELSE 24 2 KVALITETSRAPPORT

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er en del af Børn og Unges kvalitetsrapportering for dagtilbud i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd har vedtaget, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale i dagtilbuddet med deltagelse af dagtilbuddets ledelsesteam samt repræsentanter for forældre og medarbejdere. Ved kvalitetssamtalen vil rapportens oplysninger blive drøftet med henblik på at indkredse et eller flere udviklingspunkter, hvor der i dagtilbuddet vil blive iværksat en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne vil efterfølgende blive indskrevet i dagtilbuddets lokale udviklingsplan. Udover at danne afsæt for en drøftelse af kvaliteten i dagtilbuddet er kvalitetsrapporten ligeledes et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem dagtilbuddet og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra dagtilbuddets supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere i dagtilbuddet. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i en høj kvalitet i dagtilbuddet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for dagtilbuddet også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i dagtilbuddet. Baggrundsoplysninger om dagtilbuddet Højbjerg dagtilbud ligger i det geografiske område, som i Børn og Unge går under navnet Område Oddervej. Højbjerg dagtilbud består af 0 vuggestuer, 1 børnehaver og 3 integrerede institutioner samt 0 dagpleje. 82 Børn i alderen 0-2 år er indskrevet i dagtilbuddet. 190 Børn i alderen 3 år - skolestart er indskrevet i dagtilbuddet. 15 Af dagtilbuddets børn (bhv. - skolestart) har dansk som andetsprog. 1 Af børnene i dagtilbuddet har et handicap. Højbjerg dagtilbud Albert Naurs Vej 19 Tlf.: 29204110 Dagtilbudsleder: Jan Madsen E-mail: jama@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om dagtilbuddets ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

BESKRIVELSE AF DET Sådan er vi: Højbjerg dagtilbud, Kragereden ligger i Kragelund Skole distrikt og består af i alt 4 afdelinger. De 4 afdelinger består af 3 med aldersintegration og en børnehaveafdeling. Afdelingerne ligger tæt på Kragelundsskolen og de fleste børn starter på skolen efter de slutter i børnehaven.. Derudover tilhører ca. 10% af børnene andre skoledistrikter. Dagtilbudet har ca. 50 faste pædagogiske medarbejdere og har fælles administration med Kragelundskolen. s ledelse består af 4 pædagogiske ledere og dagtilbudsleder. MED udvalget er inddraget i forhold, der vedrører medarbejderes trivsel og arbejdsforhold. Dagtilbudet har en fælles bestyrelse, med 4 forældre repræsentanter valgt fra afdelingernes forældreråd samt 2 medarbejderrepræsentanter. Der afholdes desuden 2 fælles personalemøder om året, samt diverse personalearrangementer på tværs af afdelingerne. Målet er at udnytte lokaler, samt personalets styrker og kompetencer til gavn for børn, personale og forældre. Visioner for dagtilbuddet Højbjerg dagtilbud, Kragereden kendetegnes ved at: - alle afdelinger har et fælles udgangspunkt inden for pædagogik, læring og ledelse - alle afdelinger også er forskellige og har hver sit lokale særpræg - det pædagogiske arbejde med børnenes udvikling og trivsel har høj faglig kvalitet - være en attraktiv og ansvarsfuld arbejdsplads - udgangspunktet for forældresamarbejdet er præget af faglighed og professionalitet. - der er en kultur der giver plads til at udfordre og undre sig 4 KVALITETSRAPPORT

SIDEN SIDST UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi i dagtilbuddet følgende udviklingspunkter: 1. Kommunikation og forældresamarbejde 2. Trivsel og arbejdsglæde 3. Den pædagogiske læreplan - fælles fundament med lokalt særpræg. OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: 1. Kommunikation og forældresamarbejde har været faste temaer i bestyrelses- og forældrerådsarbejdet. Der har været afholdt en temaaften for forældre om Forældrenes betydning for Børnefællesskaber. Der har været fokus på formidling af dagligdagen og pædaggoisk indhold bla vil Børneintra. 2. har i en årrække gennemført et kompetenceudviklingsforløb for pædaggoer som led i at fastholde en høj faglighed. Dette er afsluttet med at børnehavepædagogerne afsluttede forløbet i foråret. Samtidig har 13 pædagoger deltaget i Fællesskaber for alle og dagtilbuddet har været vært for en gruppe pædaggoer. På trods af dette viser trivselsmålingen i dagtilbuddet en markant tilbagegang. Dette drøftes nu i ledelse, MED og i de enkelte aftelinger med henblik på at ændre trivslen. 3. Ledelsen har arbejdet med et fælles fundament og dagtilbuddet bruger Mål og tegn fra SUS materialet og der arbejdes i de enkelte afdelinger med handlingerne inden for de enkelte tiltag. I dagtilbuddet har vi besluttet at arbejde med fælles evaluering af de 2 læreplanstemaer Sprog og Sociale kompetencer og pædagogerne øver sig i at skrive læringshistorier. Dette arbejde er ikke blevet færdiggjort og pga lederskift er der forskel på hvor langt afdelingerne er kommet med arbejdet. RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig vist sig ved...: 1. Forældretilfredsheden med den daglige kontakt er steget fra ca. 74 til over 85. Andelen af forældre der er tilfredse med samarbejdet mellem pasningstilbud og hjem er steget fra 82% til over 86%. 2. Kompetenceudvikling vil fortsat være et fokusområde, men i forhold til medarbejdertrivsel og arbejdsglæde vil det være andre fokusområder der skal i spil. Dette vil vi være undersøgende over for sammen med MED og den øvrige medarbejdergruppe. 5 KVALITETSRAPPORT

FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældrene er de vigtigste personer i deres barns liv. Derfor er et solidt og nærværende forældresamarbejde en forudsætning, når der skal arbejdes med børn og unges trivsel, læring og udvikling. Af samme grund er forældresamarbejdet et emne, som optager rigtig mange dagtilbud i Aarhus Kommune. Når vi i dagtilbuddet arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... I samarbejdet med forædlre vægter vi højt at møde vores forældre med anerkendelse og en professionel tilgang. Målet er at vores samarbejde afspejler respekt, åbenhed og tillid. I det daglige tilstræber vi at skabe en ramme for samarbejdet med forældrene, hvor vi som fagpersoner er lyttende og imødekommende overfor forældres små og store spørgsmål som trænger sig på i forhold til barnets udvikling eller dagligdag i institutionen. Vi prioriterer den daglige kontakt til forældrene højt. I løbet af barnets år i dagtilbuddet prioriterer vi forældresamtaler, hvor barnets udvikling og trivsel er på dagsordenen og der indkaldes til aftenforældremøder hvor et tema i samarbejde med bestyrelse eller forældreråd tages op. Som resultat ser vi, at... oplever at samarbejdet med forældrene er åbent og tillidsfuldt. oplever at forældrene henvender sig til personalet eller ledelse hvis der er forhold omkring dere børns trivsel eller andre ting de ønsker at drøfte. Andelen af forældre der er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet mellem pasnigstilbud og hjem er knap 87 % og andelen af forældre der er tilfredse eller meget tilfredse med deres eget bidrag til samarbejdet er over 88 % 6 KVALITETSRAPPORT

FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde Forældrenes oplevelse af dagtilbuddet er ofte tæt forbundet med den måde, de bliver mødt på, når de afleverer og henter deres barn. Det er blandt andet her, at kimen til et godt og tillidsfuldt samarbejde bliver grundlagt. Forældretilfredshedsundersøgelsen har da også vist en meget tæt sammenhæng mellem forældrenes samlede tilfredshed med samarbejdet og deres tilfredshed med det daglige møde med personalet. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er "tilfredse" eller "meget tilfredse" med...: 2009 2011 Kommunen...kontakten til personalet/dagplejeren 67,0% 73,9% 85,6% 84,4% For at grundlægge et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde er det vigtigt, at man har et klart billede af de indbyrdes forventninger, man har. Er det ikke tilfældet, kan der let opstå misforståelse og frustration, hvilket kan være fatalt for samarbejdet. Andel forældre, der i høj eller meget høj har...: 2009 2011 Kommunen...en klar opfattelse af dagtilbuddets forventninger til dem Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser - 45,1% 50,3% 58,1% 7 KVALITETSRAPPORT

Kvalitetsrapport for dagtilbud Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med eget bidrag til samarbejdet med dagtilbuddet skal være over 80 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er "tilfredse" eller "meget tilfredse" med...:...deres eget bidrag til samarbejdet med pasningstilbuddet 2009 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2011 Kommunen - 80,3% 88,4% 87,2% Et godt samarbejde bygger på en ligeværdig og gensidig dialog imellem forældre og institution. Det er derfor, at Aarhus Kommune har som mål, at såvel forældre som institutioner bidrager til samarbejdet, hvor hver part påtager sig et ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældrenes tilfredshed med eget bidrag til samarbejdet er med til at belyse denne gensidige forpligtelse. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet,der er tilfredse eller meget tilfredse med...: samarbejdet mellem pasningstilbud og hjem alt i alt. 2009 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2011 Kommunen - 82,0% 86,6% 84,4% 8 KVALITETSRAPPORT

LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i dagtilbuddet arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på Højbjerg dagtilbuds udviklingsplan tager afsæt i Børn og Unges læringsforståelse, der bygger på en forståelse og anerkendelse af at: - børn lærer på alle tidspunkter og i alle situationer og børn har forskellige måder at lære på. - en sammenhængende indsats på tværs af alle fagområder styrker læring og udvikling. - et gensidigt og forpligtigende samarbejde mellem forældre og medarbejdere skaber det optimale grundlag for børn og unges trivsel, læring og udvikling. - vi vurderer og evaluerer vores indsats med udgangspunkt i en fælles fastlæggelse af, hvad et barn skal kunne på forskellige udviklings- og alderstrin. SUS materialet. Højbjerg dagtilbuds værdigrundlag bygger på: En fælles dynamisk læringsforståelse. Børns læring er en dynamisk proces, der foregår hele tiden. Børn lærer både gennem pædagogiske aktiviteter, hverdagsoplevelser, relationer og ikke mindst gennem leg. Vi ser barnets læring i tæt tilknytning til dannelse, udvikling og forandring og skal ses ud fra både barne - og voksenperspektiv. Rummelighed og inklusion i arbejdet. Udgangspunktet for inklusion og rummelighed i dagtilbuddet er gensidigt forpligtende relationer børn børn og børn voksne imellem. Herved oplever både børn og voksne at være betydningsfulde for fællesskabet, medskaber af kultur og sætte spor undervejs - anerkendt, som den man er, og ikke det man gør. Anerkendelse som ledetråd i det pædagogiske og ledelsesmæssige arbejde. I det daglige pædagoiske arbejde vægtes det højt at: 1) børn er aktiv medspiller af egen udvikling og læring, 2) børn møder et inspirerende og udfordrende miljø med mulighed for ro og fordybelse, 3) der tages udgangspunkt i det enkelte barn med respekt for fællesskabet, 4) børn føler sig trygge og har tillid til de voksne og de øvrige børn, 5) anerkendelse foregår i betydningsfulde relationer og skal ses som en del af dannelsesperspektivet og 6) børnene mødes positivt og anerkendende af voksne, der vil - tør - og kan. 9 KVALITETSRAPPORT Som resultat ser vi, at...

Som resultat ser vi, at... Generelt udvikler Delmål: børnene i dagtilbuddet gode kompetencer i forhold til især læringsmålene omkring sociale, sproglige kompetencer og krop og bevægelse. En feedback fra skolen på det årlige overgangsmøde fortæller at børnene på det sproglige niveau er længere fremme end man kan forvente. Læringsmålene er prioriteret højt i det daglige pædagogiske "Børn arbejde og unge og udnytter udvikling. egne Generelt evner og har potentialer børnene også med henblik god trivsel på at opnå og er et trygge højt fagligt ved at komme i dagtilbuddet. niveau." BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING OG LÆRING Læreplanstema: Alsidig personlig udvikling For at kunne udvikle personlighed er det vigtigt, at børn mødes anerkendende og medlevende af deres omverden. Det betyder, at de skal udfordres og støttes i deres personlige udvikling samtidig med, at de oplever sig værdsat som dem, de er. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes personlige udvikling er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes alsidige personlige udvikling er 1. At have indlevelse i andre I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): Holde samlinger hvor børnene øver sig i at lytte og vente på det bliver ens tur Voksenstyrede aktiviteter der arbejder med børnenes relationer 2. 0-2 år: At handle selvstændig. 3-6 år: At tage vare på egen personlig integritet I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): Børns selvhjulpenhed i forbindelse med dagens aktiviteter, egen krop og formåen. 3. At være psykisk robust I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): Aktiviteter på tværs med storebørnsgruppen i dagtilbuddet Børns venskaber Børns selvhjulpethed Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...at vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes alsidige personlige udvikling. 10 KVALITETSRAPPORT

Forældrenes tilfredshed Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med dagtilbudets indsats for at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 75 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets. : 2009 2011 Kommunen...indsats til at udfordre det enkelte barn 56,0% 68,6% 73,6% 73,4%...indsats for at stimulere deres barns lyst til at lære Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 62,0% 79,5% 79,0% 81,1% BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING Læreplanstema: Sproglig udvikling Barnets sprog bliver udviklet ved, at barnet bruger det. Sproget spiller en vigtig rolle i det moderne samfund. Det er derfor af afgørende betydning, at barnet i dagligdagen har rige muligheder for at bruge og udvikle sproget. Sproget er et vigtigt fundament for barnets læring, udvikling og sociale samvær. Barnet kan udtrykke sig gennem mange sprog: Talesprog, skriftsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem disse forskellige sprog kan barnet udtrykke sine egne tanker og følelser, formulere sin undren og gennem sin egen forståelse af sproget lære at forstå andre mennesker. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes sproglige udvikling er 1. 0-2 år: At etablere sproglig kontakt 3-6 år: At forstå og bruge sproget situationsafhæng I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): Rim og remser, sang og musik Børnenes egen historiefortælling 2. At kommunikere med sin omverden I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): Måltider, spisning, af- og påklædning, samlinger. Dialogisk læsning 3. 0-2 år: At forstå sprogets regler 3-6 år: At eksperimentere med skriftsproget I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): Sprogvejleder har været på besøg i alle afdelinger og haft fokus på hvordan man i dagligdagen kan se at der arbejdes med sprog og skriftssprog. Følge børnenes initiativer når de sprogligt eksperimenterer Børnene øver sig i at skrive eget navn, postkort og historier 11 KVALITETSRAPPORT

Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...at vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes sprog-lige udvikling SPROGVURDERINGER Mulighederne for at nå et højt fagligt niveau grundlægges tidligt i livet. Børns sproglige udvikling i de første leveår har stor betydning for deres fortsatte udvikling af sprog- og læsefærdigheder. Sproget er fundamentet for at kunne kommunikere og lære noget nyt. Men det er også et vigtigt redskab til at kunne sætte ord på sine følelser og meninger og har derfor stor betydning for barnets mulighed for at deltage i fællesskaber og sociale sammenhænge. Det er derfor vigtigt, at der foregår en tidlig og målrettet indsats for at udvikle børnenes sprog. Et af redskaberne til at tydeliggøre barnets sproglige udvikling er Sprogvurderingen. Sprogvurderingen gennemføres, når barnet er omkring 3 år, og tilrettelægges i samarbejde med forældrene. I Aarhus Kommune gives sprogvurderingen dog som et tilbud til alle forældre. Men det er et lovkrav, at der gennemføres en sprogvurdering, hvis der på forhånd er en formodning om, at barnet har behov for støtte i sin sproglige udvikling. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening ved skolestart vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber, skal være over 40 %. Manglende danskkundskaber er for mange børn med dansk som andetsprog en væsentlig barriere for at gennemføre en uddannelse, ligesom det er en barriere for at deltage ligeværdigt på arbejdsmarkedet og i det øvrige danske samfund. Derfor er det i Aarhus Kommune besluttet at sprogvurdere alle børn med dansk som andetsprog - både når de er omkring 3 år, og inden de starter i 0. klasse. Dette gøres for at sikre, at børnene får den støtte til at lære dansk, som de måtte have brug for. 6 Antal obligatoriske sprogvurderinger af 3-årige børn med dansk som modersmål Opgjort for perioden 1/1-31/12. 7 Antal sprogvurderinger i alt af 3-årige børn med dansk som modersmål Opgjort for perioden 1/1-31/12. 6 Antal gennemførte sprogvurderinger af 3-årige børn med dansk som andetsprog Opgjort for perioden 1/1-31/12. 5 Antal gennemførte sprogscreeninger af før skolestart børn med dansk som andetsprog Opgjort for perioden 1/1-31/12. 12 KVALITETSRAPPORT

Kvalitetsrapport for dagtilbud Andel af 3-årige børn med dansk som modersmål, der er blevet vurderet til at have behov for :...en generel indsats DET KOMMUNEN...en fokuseret indsats 85.7% 92.8%...en særlig indsats Andel af 3-årige børn med dansk som andetsprog, der er blevet vurderet til at have behov for : DET KOMMUNEN...en generel indsats...en fokuseret indsats 16.7% 83.3% 44.7% 53%...en særlig indsats Andel børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening før skolestart er blevet vurderet til at have : DET KOMMUNEN...et uvæsentligt behov for støtte til at lære dansk...et særligt behov for støtte til at lære dansk 100% 65.6% 30.3%...behov for basisundervisning i dansk Opgjort for perioden 1/1-31/12 13 KVALITETSRAPPORT

KULTUR OG KREATIVITET Læreplanstema: Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets kompetencer inden for kulturelle udtryksformer og værdier bliver udviklet gennem udfordrende kulturelle aktiviteter. Viden om forskellige kulturelle udtryksformer er vigtige forudsætninger for et rigt og nuanceret liv. Kulturelle oplevelser medvirker ved udvikling af personlig og social identitet. Det er netop i mødet med det anderledes og i anerkendelsen af andre, at vi får mulighed for at erkende vores eget ståsted og udviklingsmuligheder. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med kulturelle udtryksformer og værdier er... 1. At være kreativ I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): Kreative aktiviteter male og tegne Muligeder for bygge og konstruktionslege. 2. 0-2 år: At være opmærksom på egen kultur 3-6 år: At forstå egen og andres kulturer I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): Årstider og traditioner. Eventyr og fortællinger. 3. 0-2 år: At deltage i kulturelle fællesskaber 3-6 år: at forstå etiske og moralske emner og I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): Akrobatik og kropslige udtryksformer. Oplevelsesture. Sang og musik på forskellige sprog. Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...at vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes kendskab til kulturelle udtryksformer og værdier. Forældrenes tilfredshed Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets indsats for at : 2009 2011 Kommunen...stimulere deres barns kreativitet og fantasi 65,0% 77,7% 83,7% 83,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 14 KVALITETSRAPPORT

NATUR OG MILJØ Læreplanstema: Natur og naturfænomener Barnets kompetence inden for natur og naturfænomener bliver udviklet gennem aktiv involvering i naturen. Barnet skal opleve naturen. Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturen giver æstetiske oplevelser, erfaring med naturkræfter og motorisk træning. Naturen udfordrer barnet og stiller krav til barnet om at acceptere naturens balance. Naturen vil, som afsæt for aktiviteter om årstider, arter og livscyklus, styrke barnets vigtige evne til at systematisere og kategorisere dets omverden. Mangeartede naturoplevelser udvikler barnets forståelse og ansvarsfølelse for den verden, det er en del af. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med natur og naturfænomener er 1. 0-2 år: At have glæde ved oplevelser i naturen 3-6 år: At eksperimentere med naturens I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): Aktiviteter udeliv. Lave bålmad. Vægte at børne er ude hver dag så alle sanser kommer i brug. Være nysgerrige sammen med børnene på det der optager dem af også i det nære dyreliv på legepladsen. 2. 0-2 år: At have kendskab til dyr, planter og materialer i naturen 3-6 år: At have indsigt i d I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): Aktiviteter så og plante. 3. 0-2: at være nysgerrrig over for naturen og dens fænomener 3-6 år: At efterleve adfærd I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): Ture i naturen med snakke om hvordan man færdes i naturen. Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj... vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes kendskab til natur og naturfænomener. 15 KVALITETSRAPPORT

TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børns og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børns sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i dagtilbuddet arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på At der i dagtilbuddet er et aktivt udeliv hvor voksne er aktive og engagerede At have en særlig fokus på læreplanstemaet krop og bevægelse i den pædaggoiske planlægning At der dagligt tilbydes sund morgen mad og et sundt frokostmåltid tilberedt i dagtilbuddet Som resultat ser vi, at... Overvægt blandt drengene er 9.1 % og blandt pigerne 4,5% Forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel er steget fra 91,3 til 91,7. Generelt er forældretilfredsheden steget på følgende områder: indsats for at begrænse mobning, at pasningstilhbuddet fremmer lige muligheder for alle, børn indgår i fællesskaber med andre, udvikle børns sociale kompetencer. 16 KVALITETSRAPPORT

BØRNENES TRIVSEL OG SUNDHED Delmål: Børn og unge udvikler sunde vaner. Motion og bevægelse er en del af en sund opvækst. Det er derfor vigtigt, at der i børnenes hverdag i dagtilbuddene skabes rum for at bruge sin krop og bevæge sig. Læreplanstema: Krop og bevægelse Barnets krop og sanser bliver udviklet gennem udfordring. Barnet skal sikres trygge, udfordrende og aktive miljøer. Barnets krop og sansesystem udgør fundamentet for erfaringer, viden, følelsesmæssige og sociale processer samt kommunikation. Barnets sansesystem skal have rige udviklingsmuligheder. Et vigtigt fundament for barnets udvikling og selvforståelse er tillige dets kropsbevidsthed. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes krop og bevægelse er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med krop og bevægelse er 1. At være selvhjulpen i hverdagen I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): At mestre påklædnng og toiletbesøg. Måltidet i dagtilbuddet danner baggrund for at øve sig i finmotorik, tage og øse op selv, sende videre etc. 2. At være kropsbevidst I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): Arbejde med drenge og slåskultur i eks. puderum for at øve sig i at mestre egne grænser Sanglege 3. 0-2 år: At være rutineret med sine grundbevægelser 3-6 år: At mestre koordinering af g I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): At prioritere udelivet højt og give børnene tilpasse udfordringer. Aktiviteter i storebørnsgrupperne på tværs af dagtilbuddet eks. Hockey- fodbold turneringer. Sæbbekasseløb. Rytmik, gymnastik og akrobatik aktiviteter Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...at vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes brug af krop og bevægelse 17 KVALITETSRAPPORT

OVERVÆGT BLANDT BØRNENE Overvægt blandt børn og unge er et stigende problem i hele den vestlige verden og en stor trussel mod børns og unges sundhed og trivsel. Derfor er det vigtigt, at der allerede i tidligt i barnets opvækst bliver stillet skarpt på, om der er en bekymrende udvikling i barnets vægt. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn i 0. klasse skal være under 15 %. Andel drenge fra dagtilbud som (ved start) i 0. klasse... DET KOMMUNEN 9,1% 9,3% er overvægtige (på baggrund af BMI) er overvægtige (på baggrund af BMI) Andel piger fra dagtilbud som (ved start) i 0. klasse... DET KOMMUNEN 4,5% 13,8% er overvægtige (på baggrund af BMI) er overvægtige (på baggrund af BMI) 18 KVALITETSRAPPORT

Delmål: Børn og unge trives, er robuste og har selvværd. FORÆLDRENES TILFREDSHED At blive anerkendt for sit værd er en væsentlig forudsætning for, at børn og unge udvikler sig til glade og robuste voksne. En vigtig indikator er derfor forældrenes oplevelse af dagtilbuddets evne til at skabe trivsel for barnet. Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i dagtilbuddet skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med...: 2009 2011 Kommunen... deres barns trivsel i dagtilbuddet - 91,3% 91,7% 92,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 19 KVALITETSRAPPORT

RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i vores Børn og Unge-politik arbejder vi i Aarhus Kommune for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i dagtilbuddet arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på At børnene anerkendes for dem de er og at anerkendelse foregår i betydningsfulde relationer At børne oplever sig som en del af et fællesskab. Som resultat ser vi, at... Børnene øver sig i at hælpe hinanden i at tage imod i legegrupper. Lytter til hinanden og øver sig i at kommunikere med omverdenen. De fleste børn har en god kammerat eller ven. 20 KVALITETSRAPPORT

Kvalitetsrapport for dagtilbud BØRNENES SOCIALE KOMPETENCER Læreplanstema: Sociale kompetencer Sociale kompetencer udvikler sig i fællesskaber og gennem relationer til andre for eksempel i venskaber, i leg og i gruppesammenhænge. Sociale relationer er en forudsætning for barnets trivsel og udvikling. Anerkendelse fra andre er en forudsætning for barnets eksistens som socialt individ. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes sociale kompetencer er beskrevet i dagtilbuddet pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes sociale kompetencer er 1. 0-2 år: At etablere venskaber 3-6år: At etablere og fastholde venskaber I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): Arbejde med mindre grupper, evt. aldersopdelte for at børnene får øje på hinanden. 2. 0-2 år: At indgå i fællesskabets sociale spilleregler 3-6 år: Indgå i samspil med andre I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): Voksne som nærværende og rollemodellerfor hvordan vi taler med hinanden. Guide i børnenes deltagelsesbaner 3. 0-2 år: at kommunikere med følelser 3-6 år At handle i sociale fællesskaber I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): Sætte ord på børnenes følelser og behov. Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...at vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes sociale kompetencer 21 KVALITETSRAPPORT

FORÆLDRENES TILFREDSHED Delmål: Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab. Børn og unge har forståelse for og respektere andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der oplever at deres barn er en del af et fællesskab, skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er i høj eller meget høj mener, at...:...deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i pasningstilbuddet. 2009 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2011 Kommunen - 78,9% 81,0% 80,6% Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets indsats for at...:...udvikle deres barns sociale kompetencer(fx vise hensyn, forståelse for andre og hjælpsomhed). 2009 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2011 Kommunen 78,0% 82,3% 87,2% 87,2% 22 KVALITETSRAPPORT

Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der finder, at dagtilbuddet har en hverdag, hvor lige muligheder for alle fremmes, skal være over 70 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er i høj eller meget høj mener, at...:...deres barns pasningstilbud fremmer lige muligheder for alle. 2009 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2011 Kommunen - 70,9% 75,8% 75,7% Mobning er et gruppefænomen, som er kendetegnet ved, at der i en gruppe sker en systematisk udelukkelse af enkelte individer. Det er desværre noget, som flere børn stifter bekendtskab med i løbet af deres opvækst. Forskning viser imidlertid, at jo før man sætter ind overfor mobning, jo mindre bliver de personlige og samfundsmæssige konsekvenser. Derfor er det vigtigt allerede i dagtilbud at være opmærksom på, om der er ved at udvikle sig sociale normer og relationer, som kan tyde på mobning. Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes indsats for at begrænse mobning skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets...: 2009 2011 Kommunen...indsats for at begrænse mobning 63,0% 67,6% 76,2% 76,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse 23 KVALITETSRAPPORT

SBESTYRELSENS UDTALELSE Bestyrelsen har valgt at give kommentarer til følgende temaer: Øget forældretilfredshed Kvalitetsrapporten viser, at forældrene i dagtilbuddet generelt er tilfredse med deres barns trivsel i dagtilbuddet, idet 91,7% er tilfredse eller meget tilfredse. Der er således en lille fremgang at spore siden 2011 (91,3%). I forhold til Aarhus Kommunes målsætning på 85%, ligger dagtilbuddet fint over dette. Det bemærkes dog, at sammenlignet med Kommunen (92,6%) ligger dagtilbuddet lavere. Årsager hertil, kan dog ikke udledes af denne kvalitetsrapport. Omkring temaer som rummelighed, fællesskaber og sociale kompetencer ser vi i dagtilbuddet ligeledes en fremgang i forældrenes tilfredshed. 81% af forældrene mener i høj eller i meget høj, at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i dagtilbuddet (mod 78,9% i 2011). lever dog ikke helt op til Aarhus Kommunes målsætning (85%) endnu. Netop fællesskaber har været et af fokusområderne i dagtilbuddet igennem de seneste år, og er blevet italesat og arbejdet med i de enkelte institutioner, forældreråd og i dagtilbudsbestyrelsen. Sammenligner vi os med Kommunen (80,6 %) ligger vi en anelse over, men det vurderes, at dette fortsat bør være et fokusområde, der arbejdes aktivt med i dagtilbuddet. Det er vigtigt både for børnenes udvikling og trivsel, at de indgår i fælleskaber - ikke kun set i forhold til deres nuværende udvikling, men også senere i forhold til overgangen fra daginstitution til skolen samt deres videre læring og dannelse. oplever også en stigning i forhold til pasningstilbuddets indsats for at udvikle deres barns sociale kompetencer, idet 87,2% er tilfredse eller meget tilfredse (mod 82,3% i 2011). ligger således på niveau med Kommunen samt over målsætningen. Fremgangen hænger angiveligt sammen med dagtilbuddet har haft sociale kompetencer som et fokusområde. Institutionerne har arbejdet med dette i deres læreplaner, og personalet har øvet sig i at lave læringshistorier, som øvelse til refleksion, videndeling og evaluering. Dagtilbudsbestyrelsen opfordrer til det fortsatte gode arbejde med børnenes sociale kompetencer. Der er også fremgang i forhold til andelen af forældre (75,8%) som i høj eller i meget høj mener, at deres barns pasningstilbud fremmer lige muligheder for alle (mod 70,9% i 2011). Her ligger dagtilbuddet på niveau med Kommunen (75,8%) samt over målsætningen på 70%. Denne fremgang ses som et resultat af det overordnede arbejde med temaerne rummelighed, fællesskaber og sociale kompetencer (??). Aarhus Kommune har en målsætning om, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes indsats for at begrænse mobning skal være over 85%. Denne målsætning kan dagtilbuddet på nuværende tidspunkt ikke efterleve, da kun 76,2% er tilfredse eller meget tilfredse. Dette er imidlertid på niveau med Kommunen, og faktisk en væsentlig fremgang siden 2011, hvor andelen blot var på 67,2%. Dagtilbudsbestyrelsen kommenterede også dette punkt i 2012, hvor der blev stillet spørgsmålstegn ved Aarhus Kommunes målsætning - er den realistisk? Generelt tales der måske ikke meget om mobning i daginstitutionerne, men indirekte arbejdes der med området, når vi taler inklusion. Forældresamarbejde Aarhus Byråd har besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Det er derfor bemærkelsesværdigt, at kun 50,3% har en i høj eller meget høj klar opfattelse af dagtilbuddets forventninger til dem. Hvordan 88,4% af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse med deres eget bidrag til samarbejde med pasningsarbejdet, er derfor et paradoks, da det kun er 50,3% der kender institutionens forventninger. Enten er spørgsmålet i spørgeskemaet forkert formuleret, eller så er det gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde ikke formidlet klart til forældrene, hvilket jo netop er et af Aarhus Byråds klare effektmål. Forældrene kan godt føle, at de gør en indsats, men det er vel en almen antagelse, lige som langt over 50% af den danske befolkning mener, at de kører bedre end gennemsnittet man ser altså en normal positiv selvforståelse skinne igennem. Dette kommer også til udtryk i disse spørgsmål, hvis forældrene ikke ved, hvad der forventes af dem hvordan kan man mene, at man gør en god indsats, hvis man ikke ved, hvad man skal gøre? At 85,6% er tilfredse eller meget tilfredse med kontakten til personalet, indikerer dog, at der generelt er en positiv kontakt, hvilket tyder på, at forældrene gør det der forventes. Hvorom alting er, så stiller vi spørgsmålstegn ved, at det kun er 50,3% der ved, hvilke forventninger der er til forældrene. Især, når der lægges vægt på følgende antagelse: For at grundlægge et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde er det vigtigt, at man har et klart billede af de indbyrdes forventninger, man har. Er det ikke tilfældet, kan der let opstå misforståelser og frustration, hvilket kan være fatalt for samarbejdet. 24 KVALITETSRAPPORT En tilbagegang i medarbejder trivsel.tilfredshed med arbejdet; tilbagegang på -16, må siges at være markant.

29% er utilfredse med arbejdsmiljøet og hele 7% er " meget utilfredse", dette burde være til at tage hånd om. Hvad er det personalet mangler og ønsker? Over halvdelen af de ansatte der har besvaret spørgsmålet, "Hvor tilfreds er du med dine fremtidsudsigter i arbejdet." Her har hele 39% følt sig usikre. Og dette afspejles jo nok i utilfredsheden omkring arbejdsmiljøet! Alt taget i betragtning er 74% "tilfredse" dette lyder umiddelbart meget pænt, men 12% er utilfredse og disse ansatte skulle jo gerne ligge deres svar i den anden og mere positive ende. Trivsel; kun 16% af besvarelserne hos de ansatte, kan give udtryk for, at de trives med deres arbejde i høj. Til sammenligning har 51%, svaret at de, delvist trives med deres arbejde. Og der skulle helst ikke være besvarelser i, "i ringe " og "i meget ringe " men 2% har i begge disse afgivet deres besvarelse. Selvvurderet helbred; umiddelbart ingen grund til bekymring da 88% samlet set " synes godt eller meget godt" om deres helbred. Men 11% er i den anden grøft. Udbrændthed, her er et meget lavt positivt pointtal. Og dette sammen med et dårligt selvvurderet helbred, er nok med til at tegne den store mængde af sygefravær. Retfærdighed en hjørnesten i dagtilbuddets sociale kapital. Den markante tilbagegang kan formentlig findes i at 50% af de pædagogiske ledere i dagtilbuddet er skiftet ud. Og at der i perioder har været afdelinger uden daglig ledelse. Mon ikke vejen mod et bedre arbejdsmiljø er at, tydeliggøre de væsentlige faktorer, så som hvem gør hvad, hvornår og hvorfor. Faste rutiner, og tillid mellem ledelse og ansatte i mellem. s økonomi Bestyrelsen er bekymrede over den negative økonomiske udvikling. Der er alene en enkelt afdeling i dagtilbuddet, der har formået at have et mindre overskud, mens de andre tre afdelinger alle har underskud. Der er frustration blandt forældre over, at økonomien er så stram, da det opleves, at der spares til det yderste. Der er ikke penge nok til at udskifte legetøj i institutionerne, hverken indendørs eller udendørs. Der er heller ikke penge til ex. at købe to Ipads til personalet, så de lettere kan kommunikere. Bestyrelsen er meget bekymrede over dagtilbudsleders udmelding om, at konsekvensen af den dårlige økonomi kan betyde personalereduktion. Det opleves i forvejen, at der er et minimum af personale, og at personalet yder deres ypperste for at skabe en god hverdag for børnene. Bestyrelsen ser med bekymring på den nedadgående trivsel blandt medarbejderne, og frygter konsekvenserne af yderligere nedskæring i personalegruppen. Det er i sidste ende børnenes trivsel, der rammes. Bestyrelsen er også bekymret over manglen på børnehavebørn i området, idet dette forøger risikoen for reduktion af medarbejdere, såfremt økonomien ikke forbedres. Bestyrelsen undrer sig over dagtilbudslederens udmelding om, at der mangler hjemtagelse af et stort beløb i sygedagpengerefusion for, hvilket naturligvis forværrer budgettet i, såfremt refusionen ikke bogføres i. Bestyrelsen opfordrer til, at der holdes fokus på korrekt hjemtagelse af sygedagpengerefusion, så det ikke forværrer det økonomiske billede. Bestyrelsen ærgrer sig over, at regnskabet for ikke er færdigbehandlet på tidspunktet, hvor bestyrelsen skal kommentere kvalitetsrapporten.