Spørgeskema til sagsbehandlere. Progressionsspørgsmål i BeskæftigelsesIndikatorProjektet

Relaterede dokumenter
Spørgeskema til medarbejdere. Progressionsspørgsmål i BeskæftigelsesIndikatorProjektet

Spørgeskema til borgere

Spørgeskema til borgere

Resultat: Borgeren er motiveret og ønsker forandring

Progression i praksis. Inspiration til det daglige arbejde med ikke arbejdsmarkedsparate borgeres progression mod job eller uddannelse

VIRKSOMME ELEMENTER PÅ VEJEN TIL JOB

Spørgeskema til sagsbehandlere

Dialogguide og handlingsplan. Hjælpeværktøj til BIP-redskabet

HVORDAN KOMMER FLERE I JOB? I EN TID MED STØRRE FRIHED OG BORGEREN I CENTRUM. 09/11/2018 Forskningschef, ph.d. Charlotte Liebak Hansen

Flere udsatte ledige i job. Michael Rosholm Aarhus Universitet & Væksthuset

Spørgeskema til borgere. Progressionsspørgsmål i BeskæftigelsesIndikatorProjektet

BESKÆFTIGELSES INDIKATOR PROJEKTET BIP. Forskningschef Charlotte Liebak Hansen Finsamkonference 26/03/2019

Foretaget af Arbejdsplads Arbejdsopgaver

EFFEKTIVE SAGSBEHANDLER- STRATEGIER I BESKÆFTIGELSES- INDSATSEN

BeskæftigelsesIndikatorProjektet. Informationsmøde om projektet, september 2012

AKTIV BESKÆF- TIGELSESINDSATS OG PROGRESSION

Spørgeskema til borgere

RESSOURCEFORLØB en vej til job eller uddannelse

Progressionsmåling sætter nye standarder for effektmåling. Resultater fra BeskæftigelsesIndikatorProjektet DES-arrangement, februar, 2016

Baggrund for udvalgte indikatorer for arbejdsmarkedsparathed. September 2012

Projekt. Aktive hurtigere tilbage!

Hvad betyder noget for borgernes beskæftigelseschancer? hvad betyder sagsbehandlerens tro på borgeren? Michael Rosholm Aarhus Universitet

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

STATUS PÅ PROGRESSIONSMÅLINGEN RUTE 42 AUGUST 2013 UDVIKLING I UNGEBESVARELSERNE

Resultatbaserede samtaler. - indikatorer, spørgsmål og kendetegn

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder.

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

PROGRESSIONS MÅLING SESSION 5

Selv om vi bruger vores telefon dagligt, er det for mange en udfordring at bruge den i forbindelse med jobsøgning. Det er dog som regel en rigtig god

Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

Kvalitetssikring. Måling 1: Opstart på Integro. Er du: Gift Samlevende Enlig. Blev der under samtalen taget hensyn til dig og vist dig respekt?

Hvordan dokumenterer og evaluerer vi på tværs? Med udgangspunkt i BeskæftigelsesIndikatorProjektet

Socialpædagogers efterog videreuddannelse

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer

Bilag 1. Indikatorsystem

Spørgeskema til sagsbehandlere

Inspiration til indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009

Mål for personlige og sociale kompetencer

BIP INDIKATORER OG JOBSAND- SYNLIGHED

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet

Nye regler og muligheder på fraværsområdet. hvordan fungerer de i praksis?

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse.

21. sept ember Afdækning af Professionel Kapital efteråret 2015

Opdeling af elevernes besvarelser fra spørgeskemaerne:

STATUS PÅ PROGRESSIONSMÅLINGEN RUTE 42 FEBRUAR 2014

Tilfredshedsundersøgelse blandt jobcenterets. Jobcenter Hvidovre

Fokus på job og motivation

Anders Andersen Andebyvej Andeby Id: 010. Velkommen til denne undersøgelse og tak fordi du tager dig tid til den.

Ressourceprofil. ØST Lolland afdelingen. Navn: Adresse: Egen læge (navn og adresse): A-kasseoplysninger: Forsørgelsesgrundlag:

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Jobnet.dk er jobcentrenes tilbud til jobsøgende og arbejdsgivere på internettet.

Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Skrift til ledere om Medarbejder Udviklings Samtale (MUS), herunder Kompetencevurdering

Progressionsrapport. Deltagerens navn: Cpr. Nr.: Sagsbehandler:

Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal København K. Den 31. august 2005

Progression for udsatte ledige. Henrik Lindegaard Andersen Forsker hos KORA, cand. oecon., ph.d.

Politik for det rummelige arbejdsmarked. - et arbejdsliv til alle mennesker

Datarapportering Medarbejdertrivsels- og APV undersøgelse 2009 Bornholms Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Eksempel på afkrydsning. Eksempel på talbesvarelse

Drejebog for håndtering af sygefravær

Sammenligningsrapport

Fra endemål til delmål på vejen mod beskæftigelse en skærpet faglighed med afsæt i Beskæftigelsesindikator projektet

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse,

PÅ KANTEN AF ARBEJDSMARKEDET KOMMUNALØKONOMISK FORUM 2017 DEBATMØDE 8. På kanten af arbejdsmarkedet

Inklusion på arbejdsmarkedet

VEJEN TIL JOB FOR UDSATTE LEDIGE

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Holmstrupgård - Thorning/Hinge

KLAP-evaluering. Survey til virksomheder

Samtaler med a-kassen

Arbejde og Sundhed hånd i hånd Sundhedsteamet og Jobcenter Syddjurs Kommune

Spørgeskema - Obligatorisk undervisningsevaluering Lectio - Svendborg G...

Spørgeskema til Integro. Forløb i Helsingør/Fredericia

Kom godt i gang med jobsøgningen Jobloggen giver dig overblik

BRUGERUNDERSØGELSE 2018

Oversigt over indsatsgrupper for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i Roskilde Kommune

Arbejdsmarkedspotentialet og de på overførselsindkomst. Nationaløkonomisk Forening 23. maj 2017 Morten Binder - STAR

Vejledning til Jobloggen

Ydelseskatalog Bindeleddet ( Maj 2010)

Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes.

LinkedIn Vejledning. Formålet med LinkedIn. Den grundlæggende opbygning af din profil

Undersøgelse af danskkundskabers betydning for flygtninges beskæftigelse

Respondenter Procent Under 1 år 0 0,0% 1-3 år 1 6,7% 4-8 år 3 20,0% 9-13 år 3 20,0% år 1 6,7% 20 år eller mere 7 46,7% I alt ,0%

Vurdering af eleven Her kan du finde inspiration til at udfylde vurderingsskema og praktikerklæring

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:

Spørgeskema til KURSIST afklaringstilbud

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Trivselsundersøgelse i ABB Fredericia April 2010

Unge og uddannelse. Indsatser for de mest udsatte

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger

Sygedagpengereformen

GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen

Transkript:

Spørgeskema til sagsbehandlere Progressionsspørgsmål i BeskæftigelsesIndikatorProjektet

1.1 Introtekst til spørgeskema Dette spørgeskema indgår i en landsdækkende undersøgelse, der løber over tre år. Projektet skal skabe ny viden om beskæftigelsesindsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate borgere. Ved at besvare spørgsmålene bidrager du til at samle viden ind om, hvordan man bedst muligt hjælper ledige nærmere arbejdsmarkedet. Vi vil nu bede dig om at svare på nogle spørgsmål omkring borgeren. Spørgsmålene skal besvares på baggrund af en faglig vurdering af borgeren. Hvis du er i tvivl om, hvad der menes med en faglig vurdering, kan du evt. få hjælp ved at klikke på spørgsmålstegnet i højre side. Først kommer der et spørgsmål om de aktiviteter, som borgeren har deltaget i de sidste tre måneder. Derefter kommer 11 spørgsmål, som du bedes besvare på en skala fra 1 til 5. Du skal klikke ud for det tal, der passer bedst til din vurdering af, hvor borgeren ligger på skalaen. Hvis du er i tvivl om din vurdering af spørgsmålet, kan du anvende de beskrevne kendetegn som hjælp. Disse fremkommer ved at trykke på knappen. Spørgsmål til aktiviteter 1. Hvilke aktiviteter har borgeren deltaget i inden for de sidste tre måneder? (sæt gerne flere kryds) Opkvalificering af almen-faglige (læse/skrive kundskaber, sprog, IT, kommunikation) Fag-faglig opkvalificering (fx kurser, certifikater) Viden om arbejdsmarkedet (fx lovgivning, regler, normer på arbejdspladser og branchekendskab) Opkvalificering af sociale og personlige Jobsøgning Styrkelse af netværk Virksomheds-, uddannelses- eller jobcentermentor Hverdagsmestring (fx hjælp med bolig, gæld, transport) Kost og motion Udredning og/eller behandling, inkl. genoptræning (via læge, psykiater, psykolog mv.) Mestring af psykisk og/eller fysisk helbred (fx psykoedukation, smertehåndtering) Træning/praktik i eget værksted/intern virksomhed Træning/praktik på ekstern arbejdsplads Virksomhedscenter 2

Social mentor/støtte-kontaktperson Misbrugsbehandling Løntilskud Forrevalidering Vikartimer Jobrotationsprojekt Revalidering Ingen aktiviteter Ved ikke Andet Progressionsspørgsmål 2. Har borgeren en realistisk forståelse af, hvor på arbejdsmarkedet hans/hendes kan bruges? Jobønsker er meget urealistiske ift. borgerens eller borger har ingen jobønsker Jobønsker er oftest urealistiske ift. borgerens Jobønsker svarer nogle gange til borgerens, gange helt ved siden af Jobønsker svarer for det meste til borgerens Jobønsker er realistiske ift. borgerens Begrænset Har et basalt Har god indsigt kendskab til, kendskab til i, hvor hvor egne hvor egne egne kompe- kan tencer kan kan bruges på bruges på arbejdsmarkedet bruges på arbejdsmarkededemarkedet arbejdsmarke- Meget diffus forståelse af hvor egne kan bruges på arbejdsmarkedet Har meget diffuse ønsker og forestillinger om jobs, og meget ringe indsigt i, hvad jobbene kræver Har uklare forestillinger om job, og begrænset indsigt i hvad jobbene kræver Har overordnede ønsker til arbejdsområder, men har svært ved at forholde sig til hvad jobbene kræver Har jobønsker og forsøger at forholde sig til hvad jobbene kræver Er fuldt ud vidende om, hvor egne kan bruges på arbejds- Har specifikke jobønsker og har sat sig godt ind i hvad jobbene kræver 3

3. I hvor høj grad handler borgeren målrettet ift. at komme i job? Handler aldrig eller næsten aldrig målrettet ift. at komme i job Handler sjældent målrettet ift. at komme i job, men det kan forekomme Handler nogle gange målrettet, gange ikke Handler oftest målrettet ift. at komme i job Handler meget målrettet ift. at komme i job Har primært Har både positive Fokuserer negative forestillinger og negative primært på om at forestillinger om muligheder og få et job og er arbejdsmarkedet, formulerer afventende og formule- enkelte kon- med konkrete rer kun på opfordring krete jobmål jobmål enkelte selvstændigt Fokuserer kun på barrierer ift. at komme på arbejdsmarked Meget passiv ift. handlinger for at komme tættere på arbejdsmarkedet Er oftest passiv. Tvivler på hvad der skal gøres for at afhjælpe egen situation jobmål Er usikker på, hvordan hun/han kan afhjælpe sin situation. Handle nogle gange aktivt, er gange afventende og tøvende med handlinger Handler delvist aktivt, men har til tider behov for støtte og hjælp til dette Fokuserer på muligheder og bringer relevante og jobmål i spil på eget initiativ Deltager aktivt ift. at afhjælpe egen situation. Opsøger og undersøger selv muligheder for at komme i arbejde 4

4. Hvordan vurderer du borgerens evne til at opsøge og tage initiativ til en dialog med (fx i aktiveringsforløb, til myndighedspersoner, arbejdsgiver, uddannelsessteder)? Har meget tage kontakt til. Har for det meste svært ved at tage kontakt til Nogle gange let ved det, gange svært Har for det meste let ved at tage kontakt til Har meget let ved at tage kontakt til Mest passiv. Er oftest usikker Handler aktivt Tager sjældent og afventende, ift. kontaktskabelse initiativ til men vil gerne. men dialog, men er til tider med en i stedet afventende vis usikkerhed Meget passiv ift. kontaktskabelse. Prøver at undgå det. Tør/vil ikke tage initiativ til dialog Virker tilbageholdende eller afvisende overfor Virker ofte tilbageholdende eller afvisende overfor Kan til tider være åben og imødekommende, gange tilbageholdende eller afvisende Virker oftest åben og imødekommende over for Handler aktivt og selvstændig ift. kontaktskabelse. Tager fx tit uopfordret kontakt til Virker meget åben og imødekommende overfor 5

5. Hvor god er borgeren til at fortælle om sig selv og relevante (fx i en jobansøgning, til en arbejdsgiver mv.)? Har rigtig fortælle om sig selv, og hvad hun/han er god til Har for det meste svært ved at fortælle om sig selv og hvad hun/han er god til Nogle gange nemt, gange bliver hun/han usikker Er for det meste god til at fortælle om sig selv, og hvad hun/han er god til Er meget god til at fortælle om sig selv, og hvad hun/han er god til Har svært ved Fortæller til For det meste at fortælle om tider om sig selv god til at fortælle sig selv på en på en relevant om sig relevant måde måde, selv på en og forsøger gange på en relevant måde indimellem at irrelevant måde undgå det måde Har meget fortælle om sig selv på en relevant måde, og undgår det oftest Er passiv og bidrager ikke meget til at fortælle om sig selv Har det meget svært med at fortælle om sig selv og sine. Agerer usikkert og går i baglås Skal opfordres til at fortælle om sig selv, og synes det er meget svært Har for det meste svært ved det. Agerer ofte usikkert og udtrykker ubehag/bliver ilde til mode Tager til tider selv initiativ, men synes ofte det er udfordrende Nogle gange går det fint, gange agerer borger usikkert og udtrykker ubehag Kan på opfordring fortælle om sig selv og sine. Tager nogle gange selv initiativ Har det for det meste fint med det, men kan også agere usikkert indimellem Meget god til at fortælle om sig selv og sine på en relevant Tager ofte selv initiativ til at fortælle om sig selv og sine Har nemt ved at fortælle om sig selv og sine. Udstråler selvsikkerhed og velbehag 6

6. Hvordan vurderer du borgerens evne til at samarbejde med? (fx på en arbejdsplads eller i et aktiveringsforløb) Har rigtig samarbejde med Har tit svært ved at samarbejde med Nogle gange god til det, gange ikke Har for det meste nemt ved at samarbejde med Har rigtig nemt ved at samarbejde med Lytter sporadisk Lytter nogle Lytter for det til. gange til. meste til Meget usikker Usikker, men og kommer og kommer prøver at komme selv med kon- sjældent med med enkelte struktive for- forslag forslag slag Lytter meget sjældent til. Kommer næsten aldrig selv med forslag Meget svært ved at give udtryk for sine behov og spørge om hjælp i samarbejdssituationer Svært ved at få udtrykt sine behov og spørge om hjælp i samarbejdssituationer Har til tider vanskeligt ved at give udtryk for sine behov, så det forstås ordentligt i samarbejdssituationer Har for det meste nemt ved at give udtryk for behov eller spørge om hjælp, men får det ikke altid gjort Er rigtig god til at lytte til og kommer selv med flere konstruktive forslag til opgaveløsninger Har rigtig nemt ved at give udtryk for sine behov eller spørge om hjælp i samarbejdssituationer Små uoverensstemmelser eskalerer nemt til konflikter Borger har ofte håndtere konfliktsituationer Nogle gange kan borger have håndtere konfliktsituationer, gange god til det. Borger er som regel god til at håndtere potentielle konflikter Borger er god til at håndtere konfliktsituationer og til at undgå, at en uoverensstemmelse eskalerer 7

7. Hvordan vurderer du borgerens evne til at modtage og forstå en instruktion om en opgave? Har meget forstå en instruktion Har oftest forstå en instruktion Nogle gange nemt ved det, gange svært Forstår oftest en instruktion Har nemt ved at forstå en instruktion Lang tid om at Usikker på Forstår for det forstå en instruktion, instruktioner. meste instruk- og Skal typisk have tioner, men skal oftest opgaven forklaret kan have be- have opgaven flere gange hov for at få forklaret mange forklaret optra gange gaven en eks- gang Misforstår ofte en instruktion, selvom den forklares flere gange Løser næsten aldrig opgaverne og i så fald utilfredsstillende Løser for det meste opgaver utilfredsstillende hvis den løses Løser nogle opgaver tilfredsstiller, utilfredsstillende Løser for det meste opgaver tilfredsstillende Forstår meget hurtigt instruktioner. Sjældent behov for at forklare opgaven mere end én gang Løser næsten altid opgaver tilfredsstillende 8

8. Hvordan vurderer du borgerens evne til at koncentrere sig om en opgave uden at lade sig distrahere? Har rigtig koncentrere sig om opgaver. Lader sig meget hurtigt og nemt distrahere Kan koncentrere sig i meget korte perioder af gangen, lader sig nemt distrahere Nogle gange god til at koncentrere sig, gange ikke For det meste god til at fastholde koncentrationen om opgaver Meget god til at fastholde koncentrationen om opgaver Svært ved at Færdiggør nogle Færdiggør færdiggøre gange opgaver oftest opgaver opgaver til et til det aftalte til et aftalt aftalt tidspunkt tidspunkt, tidspunkt Færdiggør sjældent opgaver, og undtagelsesvis til et aftalt tidspunkt Løser sjældent opgaverne, og når det sker, er det meget langsomt og utilfredsstillende Arbejder meget ufokuseret med opgaver Løser nogle opgaver utilfredsstillende og langsomt, opgaver løses ikke Arbejder for det meste ufokuseret med opgaver gange ikke Løser opgaver i varierende tempo og kvalitet Arbejder nogle gange målrettet, gange ufokuseret med opgaver Løser oftest opgaver tilfredsstillende og i acceptabelt tempo Arbejder for det meste målrettet med opgaver Færdiggør næsten altid opgaver til et aftalt tidspunkt Løser opgaver meget tilfredsstillende og i højt tempo Arbejder meget målrettet med opgaver 9

9. I hvor høj grad har borgeren et netværk (familie/venner), som giver støtte i forhold til at komme tættere på arbejdsmarkedet? Ved ikke Netværket støtter ikke borgeren i at komme tættere på arbejdsmarkedet Netværket støtter sjældent borgeren i at komme tættere på arbejdsmarkedet Netværket støtter i et vist omfang borgeren i at komme tættere på arbejdsmarkedet Netværket støtter oftest borgeren i at komme tættere på arbejdsmarkedet Netværket støtter meget borgeren i at komme tættere på arbejdsmarkedet For det meste En vis opbakning For det meste ikke opbakning fra netvær- opbakning fra fra netværket. ket, men den netværket ift. Ofte kunne godt være at søge og en begrænsning bedre komme i job Næsten aldrig opbakning fra netværket. Kan være en direkte forhindring Netværket viser ikke interesse for borgerens beskæftigelsessituation Netværket viser kun lille interesse for borgerens beskæftigelsessituation Netværket viser både forståelse for og forbehold for borgerens beskæftigelsessituation Netværket understøtter overvejende borgeren Fuld opbakning fra netværket ift. at søge og komme i job Netværket understøtter positivt borgeren 10

10. I hvor høj grad kan borgeren mestre egen hverdag og samtidig have fokus på at få et arbejde/følge et uddannelses- eller aktiveringsforløb? Hverdagsopgaver fylder på en måde, så det oftest forhindrer fokus på at få et job Hverdagsforpligtelser fylder på en måde, så fokus på job begrænses Nogle gange er hverdagsforpligtelser en forhindring, gange ikke Hverdagsforpligtelser er for det meste ingen forhindring for arbejde Hverdagsforpligtelser er på ingen måde nogen forhindring for arbejde Har for det Kan delvist Har for det meste behov håndtere hverdagsmestring, meste ikke for støtte og behov for hjælp til hverdagsmestring men har et vist støtte og hjælp behov for støtte til hverdags- og hjælp til mestring hverdagsme- Har et stort behov for støtte og hjælp til hverdagsmestring Kan ikke overskue fokus på arbejde ved siden af hverdagsforpligtelserne Svært ved at have fokus på arbejde ved siden af hverdagsforpligtelserne string Usikker på at kunne magte begge dele Kan oftest overskue hverdagsforpligtelser og fokus på arbejde Har ikke behov for støtte og hjælp til hverdagsmestring Kan sagtens overskue hverdagsforpligtelser og fokus på arbejde 11

11. I hvor høj grad kan borgeren mestre eventuelle (fysiske og psykiske) helbredsproblemer? Er ofte fastlåst Handler nogle og til tider gange problemløsende, magtesløs. er an- Resignerer dre gange fastlåst. indimellem. Er fastlåst og magtesløs. Resignerer Handler for det meste problemløsende ift. håndteringen af helbredsproblemer Handler problemløsende ift. helbredsproblemer eller har ingen helbredsproblemer Har ofte fokus Et vist fokus på Har kun lille på helbredsproblemerblemers helbredspro- fokus på hel- bebredsproble- begrænsninger grænsninger mers begræns- Har et stort fokus på helbredsproblemers begrænsninger Har næsten ingen viden om helbredsproblemers betydning Helbredet fylder på en måde, så det oftest forhindrer fokus på at få et job Har begrænset viden om helbredsproblemers betydning Helbredet fylder på en måde, så fokus på job begrænses Har nogenlunde viden om helbredsproblemers betydning Nogle gange er helbredet en forhindring, gange ikke ninger Har en vis viden om helbredsproblemers betydning Helbredet er for det meste ingen forhindring for arbejde Fokuserer på muligheder frem for begrænsninger Har stor viden om helbredsproblemers betydning Helbredet er på ingen måde nogen forhindring for arbejde 12. Tror du, at borgeren kommer i job inden for det næste år? Tror ikke, at borgeren kommer i job inden for det næste år Tvivler på, at borgeren kommer i job inden for det næste år Nogle gange er jeg forsigtigt optimistisk, gange ikke Tror der er gode muligheder for, at borgeren kommer i job inden for det næste år Tror bestemt, at borgeren kommer i job inden for det næste år 13. Hvis du har kommentarer til spørgeskemaet, kan du skrive dem her: 12