AKTIV BESKÆF- TIGELSESINDSATS OG PROGRESSION
|
|
- Caspar Juhl
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AKTIV BESKÆF- TIGELSES OG PROGRESSION JUNI 2018 AARHUS AU UNIVERSITY BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES DEPARTMENT OF ECONOMICS AND BUSINESS
2 Aktiv beskæftigelsesindsats og progression Væksthusets Forskningscenter 1. udgave, 1. oplag 2018 Denne udgivelse er udgivet af Væksthusets Forskningscenter. Den er udarbejdet af Michael Rosholm, Kenneth Lykke Sørensen, Lars Skipper og Søren Nielsen, alle fra Aarhus Universitet. Udgivelsen kan downloades på Væksthusets Forskningscenter Sundholmsvej 34, 2. sal 2300 København S 2 of 56
3 Indhold Indledning 4 Beskrivelse af progression hos borgeren 6 Borgerens deltagelse i aktive indsatser 10 Hvem får hvilke indsatser? 14 Progression og aktiv indsats 22 Appendiks: Histogrammer over progression 46 3 of 56
4 Indledning Denne rapport er udarbejdet i fællesskab af Michael Rosholm, Kenneth Lykke Sørensen, Lars Skipper og Søren Nielsen på baggrund af data fra BIP progressionsmålingsværktøjet koblet med data fra STAR s DREAM register samt person-, sundheds- og kriminalitetsregistre hos Danmarks Statistik. Beskæftigelses Indikator Projektet (BIP) er et samarbejdsprojekt, som inddrager både praktikere, embedsfolk og forskere. BIP er initieret og finansieret af Væksthuset. Baggrunden for BIP er, at udsatte borgere ofte har meget lang vej til beskæftigelse, at effekten af de aktive indsatser kan være svær at se, og at der derfor kan være brug for mellemfristede styringsmål, som har betydning for borgerens arbejdsmarkedsparathed; et sæt indikatorer, som peger frem mod beskæftigelse. I BIP deltog 10 jobcentre. I hvert af disse jobcentre blev udvalgt et antal aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere til at indgå i BIP. Disse borgere fik omkring hver tredje måned, i forbindelse med en samtale i jobcenteret, stillet et antal spørgsmål om deres oplevelse af egen situation; alt lige fra netværk, hverdagsog helbredsmestring til viden om muligheder på arbejdsmarkedet og jobsøgning. Tilsvarende blev sagsbehandleren bedt om at vurdere borgeren på en række indikatorer, hvoraf nogle var de samme som borgerens, og andre afdækkede yderligere aspekter, såsom koncentrationsevne og sagsbehandlerens tro på, at borgeren finder beskæftigelse. De spørgsmål, som blev stillet til borgeren og sagsbehandleren, var udvalgt på baggrund af et omfattende litteraturstudium 1. Emnerne for de udvalgte indikatorer er vist i Boks 1 nedenfor 2. 1 Litteraturreview ifm. BeskæftigelsesIndikatorProjektet. Væksthuset m.fl., De præcise spørgsmålsformuleringer til hver enkelt indikator kan ses i: BIP Indikatorer og jobsandsynlighed. Hovedpointer. Væksthusets Forskningscenter, of 56
5 Boks 1. BIP indikatorerne BORGERSPØRGSMÅL SAGSBEHANDLERSPØRGSMÅL B1: Ide om arbejde S2: Realisme B2: Tage kontakt S3: Målrettethed B3: Samarbejde S4 Initiativ B4: Netværk S5: Fortælle om sig selv B5: Hverdagsmestring S6: Samarbejde B6: Helbred S7: Instruktion B7: Kompetence S8: Koncentration B8: Klare et arbejde S9: Netværk B9: Viden om muligheder S10: Hverdagsmestring B10: Jobsøgning S11: Helbred B11: Reservationsløn S12: Jobchance Der var pr. 7. maj 2017, hvor data fra registreringsværktøjet er udtrukket, indkommet borgerbesvarelser og sagsbehandlerbesvarelser fordelt på borgere. Denne rapport dokumenterer, hvorvidt der for borgerne i BIP er en sammenhæng mellem deltagelse i aktiv indsats på den ene side og borgerens og sagsbehandlerens vurdering af borgerens situation altså om deltagelse i aktiv indsats hænger sammen med progression på BIP indikatorerne. Der er derfor kun taget udgangspunkt i de borgere, hvor borger og sagsbehandler har besvaret spørgeskemaet mere end én gang. Vi er især interesseret i at se på betydningen af ikke at deltage i nogen indsats og i betydningen af kombinationer af indsatser. Vi finder, at borgere, som ikke deltager i en aktiv indsats, oplever signifikant tilbagegang på stort set samtlige indikatorer, mens især virksomhedsrettede kombinationer af indsatser er forbundet med progression på flere af spørgsmålene. Dette kunne være et element i en forandringsteori for den positive effekt af virksomhedsrettede indsatser på beskæftigelsesomfanget; hvis virksomhedsrettede indsatser fører til progression (øget trivsel og arbejdsmarkedsparathed), så kan det måske forklare, hvorfor de virksomhedsrettede indsatser er mere virksomme end andre indsatser. Det kan dog ikke helt afvises, at årsagssammenhængen til dels er den modsatte: at sagsbehandlerne hjælper de borgere, der oplever progression, ind i aktive og jobrettede indsatser, mens de borgere, der omvendt ser ud til at få det værre, lades være eller i hvert fald ikke presses ud i jobrettede tiltag. 5 of 56
6 Beskrivelse af progression hos borgeren Eftersom vi i denne rapport er interesserede i sammenhængen mellem progression og deltagelse i aktiv indsats, tager vi udgangspunkt i de borgere, som har mere end én BIP-besvarelse, således at vi kan se på ændringen fra en besvarelse til den næste. Der er derfor lidt varierende fra spørgsmål til spørgsmål mellem og besvarelser, som indgår i analysen. I det følgende beskrives borgerens progression. Borgernes og sagsbehandlernes svar på progressionsspørgsmålene er kodet, så 1 angiver den laveste værdi og 5 den højeste. Herefter er, for hver besvarelse, den senest foregående besvarelse fra samme borger trukket fra. Det vil sige, at en borger, som fx på spørgsmålet om viden om arbejde har svaret 3 i sin første besvarelse og 4 i den næste, har en progression på 1. Omvendt giver et svar på 1 i anden besvarelse så en progression på minus 2. Fordelingen af ændringerne i besvarelser (progression) på gennemsnittet af alle borgerspørgsmål er vist i Figur 1. Tilsvarende er progressionen på gennemsnittet af alle sagsbehandlerspørgsmål vist i Figur 2. Progressionen på de enkelte borger- og sagsbehandlerspørgsmål hver for sig er vist i et antal histogrammer i appendiks. Disse plots viser, at fordelingerne er ret symmetriske omkring 0, altså ingen progression. For en del spørgsmål er der dog en lille overvægt af borgere med progression. Dette ses også i Tabel 1, som viser den gennemsnitlige progression på gennemsnittet af besvarelser og på hvert enkelt spørgsmål for sig. Tabellen viser fx, at for ide om arbejde har der været en gennemsnitlig progression på 0,02 fra en besvarelse til den næste. Det synes ikke af meget, når skalaen går fra 1 til 5, hvilket leder til den konklusion, at der i gennemsnit ikke er skabt megen progression. Denne konklusion dækker dog, som vist i Figur 1 og 2, over en hel masse variation. Der er kun 8-12% af borgerne, for hvem der slet ingen ændring er at spore, mens der for de resterende enten er progression eller tilbagegang. Der er imidlertid nogenlunde lige mange borgere med henholdsvis progression og tilbagegang, hvorfor den gennemsnitlige progression er tæt på nul. 6 of 56
7 Figur 1. Progression på gennemsnit af borgerspørgsmål Figur 2. Progression på gennemsnit af sagsbehandlerspørgsmål 7 of 56
8 Tabel 1. Progression på borgerspørgsmål og sagsbehandlerspørgsmål. SPØRGSMÅL MIDDEL- VÆRDI ANTAL OBSERVATIONER B1-B9: Samlet borgerspørgsmål 0, B1: Ide om arbejde 0, B2: Tage kontakt 0, B3: Samarbejde -0, B4: Netværk -0, B5: Hverdagsmestring 0, B6: Helbred 0, B7: Kompetence -0, B8: Klare et arbejde 0, B9: Viden om muligheder 0, S2-S12: Samlet sagsbehandlerspørgsmål 0, S2: Realisme 0, S3: Målrettethed 0, S4: Initiativ 0, S5: Fortælle om sig selv 0, S6: Samarbejde 0, S7: Instruktion 0, S8: Koncentration 0, S9: Netværk 0, S10: Hverdagsmestring 0, S11: Helbred 0, S12: Jobchance 0, Der er i gennemsnit knap 22 uger mellem to på hinanden følgende besvarelser, hvilket er mere end de tilsigtede 13 uger, men dog en relativt kort tidshorisont. Hvis man laver en statistisk analyse (konkret har vi foretaget en lineær regression), hvor vi prøver at forklare ændringer i progressionsspørgsmålene med uger siden sidste besvarelse, ses en tendens til faldende progression, jo længere der er gået siden sidste besvarelse. 8 of 56
9 Der er i denne analyse tale om gennemsnitlig progression på tværs af alle besvarelser med gennemsnitligt 22 uger imellem. Implikationen af dette er, at den samlede progression, som i gennemsnit er sket i løbet af en periode på fire år fra primo 2013 til ultimo 2017, vil være på omkring ni gange mere end de i tabellen viste gennemsnit. 9 of 56
10 Borgerens deltagelse i aktive indsatser I dette afsnit beskrives borgerens deltagelse i aktive indsatser inden for de sidste tre måneder, baseret på et spørgsmål til sagsbehandleren gengivet i Boks 2 herunder. Boks 2. Sagsbehandlerspørgsmål S1 Hvilke aktiviteter har borgeren deltaget i inden for de sidste tre måneder? (sæt gerne flere krydser) Opkvalificering af almen-faglige kompetencer (læse/skrive kundskaber, sprog, IT, kommunikation) Fag-faglig opkvalificering (fx kurser, certifikater) Viden om arbejdsmarkedet (fx lovgivning, regler, normer på arbejdspladser og branchekendskab) Opkvalificering af sociale og personlige kompetencer Jobsøgning Styrkelse af netværk Virksomheds-, uddannelses- eller jobcentermentor Hverdagsmestring (fx hjælp med bolig, gæld, transport) Kost og motion Udredning og/eller behandling, inkl. genoptræning (via læge, psykiater, psykolog mv.) Mestring af psykisk og/eller fysisk helbred (fx psykoedukation, smertehåndtering) Træning/praktik i eget værksted/intern virksomhed Træning/praktik på ekstern arbejdsplads Virksomhedscenter Social mentor/støtte-kontaktperson Misbrugsbehandling Løntilskud Forrevalidering Vikartimer Jobrotationsprojekt Revalidering Ingen aktiviteter Ved ikke 10 of 56
11 Disse aktiviteter er herefter inddelt i fire hovedgrupper som angivet i Tabel 2. De fire hovedgrupper er opdelt efter et skøn af formålet med indsatsen om indsatsen er jobrettet; om indsatsen sigter mod at opkvalificere borgeren uddannelsesmæssigt; om indsatsen har et socialt sigte; og endelig om indsatsen har et sundhedsfremmende eller helbredsmæssigt sigte. Tabel 2. Inddeling af aktive indsatser i fire hovedgrupper JOBRETTET 3. Viden om arbejdsmarkedet 5. Jobsøgning 7. Virksomheds-, uddannelses- eller jobcentermentor 12. Træning/ praktik i eget værksted/intern virksomhed 13. Træning/ praktik på ekstern arbejdsplads OPKVALIFICERING SOCIAL HELBREDS- RETTET 1. Opkvalificering af almen-faglige kompetencer 2. Fag-faglig opkvalificering 18. Forrevalidering 21. Revalidering 4. Opkvalificering af sociale og personlige kompetencer 6. Styrkelse af netværk 8. Hverdagsmestring 15. Social mentor/ støttekontaktperson 9. Kost og motion 10. Udredning og/ eller behandling, inkl. genoptræning 11. Mestring af psykisk og/eller fysisk helbred 16. Misbrugsbehandling 14. Virksomhedscenter 17. Løntilskud 19. Vikartimer 20. Jobrotationsprojekt 11 of 56
12 I Tabel 3 er vist borgernes deltagelse i forskellige indsatser og kombinationer heraf. De fire indsatstyper giver mulighed for i alt 16 forskellige kombinationer, hvis hyppighed er vist i tabellen. De viste tal omfatter alle gentagne besvarelser i BIP (altså ikke den første besvarelse for en borger, men alle efterfølgende besvarelser). Tabel 3. Borgernes deltagelse i aktive indsatser AKTIV KOMBINATION ANTAL PROCENT (JOBRETTET, OPKVALIFICERING, SOCIAL, HELBREDSRETTET ) J O S H % % % % % % % % % % % % % % % % I alt % Tabellen skal fortolkes på følgende måde: Sekvensen med de fire nul/ettaller angiver, hvilke aktiviteter borgeren har deltaget i inden for de seneste tre måneder. Fx angiver sekvensen , at borgeren har deltaget i opkvalificerende aktiveringstilbud, mens angiver deltagelse i både en jobrettet indsats og en social indsats, som defineret i Tabel 2. Vi kan ikke se, hvorvidt disse indsatser har fundet sted parallelt eller sekventielt, men dog at de har fundet sted inden for de seneste tre måneder. 12 of 56
13 Tabellen viser, at ca. 23% slet ikke har deltaget i nogen indsats inden for de seneste tre måneder, mens 42% har deltaget i en jobrettet indsats, enten separat eller i kombination med andre indsatser. Der er også relativt mange, 25%, som ifølge sagsbehandlerne har deltaget i mere end én indsats inden for de seneste tre måneder. 13 of 56
14 Hvem får hvilke indsatser? I dette afsnit beskriver vi, hvad der karakteriserer borgere, der deltager i de forskellige indsatser. Dette gøres i 8 tabeller, som tabulerer forskellige forhold vedrørende borgerne. I Tabel 4 tabuleres de socioøkonomiske baggrundsoplysninger. Det ses, at deltagerne i jobrettede indsatser generelt er lidt ældre end deltagerne i andre indsatser, mens deltagere i sociale indsatser er de yngste i gennemsnit. De, som ikke deltager i en aktiv indsats, er i gennemsnit ældre end dem, der deltager. Med hensyn til civilstand ses, at deltagerne i opkvalificering oftere er gift end deltagerne i andre indsatser, mens der ikke er markante forskelle med hensyn til antallet af børn. Deltagerne i opkvalificering er i langt højere grad indvandrere med ikke-vestlig oprindelse end deltagerne i de øvrige indsatser. Samtidig er deltagere i opkvalificerende indsatser i højere grad ufaglærte end deltagerne i andre (eller ingen) indsatser. De faglærte og dem med videregående uddannelse deltager i højere grad i jobrettede og helbredsrettede indsatser. Det er også forskelligt, hvor tilbøjelige de enkelte jobcentre i BIP er til at bruge bestemte indsatstyper. Borgere fra jobcenter B og E er overrepræsenteret blandt dem, der modtager en opkvalificerende indsats. Borgere fra jobcenter A deltager meget i helbredsrettede indsatser, mens jobcenter C og I er særligt tilbøjelige til at tilbyde deres borgere sociale indsatser. Borgere fra jobcenter D og J er overrepræsenteret blandt dem, der ikke modtager nogen form for indsats. Tabel 4. Socioøkonomiske baggrundsoplysninger, indsatsopdelt JOBRETTET OPKVALI- FICERING SOCIAL HELBREDS- RETTET INGEN Alder 38,34 36,93 34,97 37,20 39,96 Familiestatus:... Gift 19% 36% 13% 17% 20%... Ingen børn 55% 49% 60% 53% 58%... Single med børn 16% 17% 18% 17% 19%... Et barn 15% 12% 18% 17% 16% børn 20% 27% 15% 18% 21%... 4 børn eller flere 3% 7% 2% 2% 4% 14 of 56
15 Etnisk baggrund:... Etnisk dansk 84% 53% 89% 85% 80%... Vestlig indvandrer 2% 1% 2% 2% 3%... Vestlig efterkommer <1% <1% <1% <1% <1%... Ikke-vestlig indvandrer 13% 45% 8% 12% 16%... Ikke-vestlig efterkommer <1% 1% <1% 1% <1% Uddannelsesmæssig baggrund:... Ufaglært 72% 84% 76% 71% 69%... Faglært 23% 13% 19% 23% 25%... Videregående 5% 3% 5% 6% 6% uddannelse Jobcenter:... Jobcenter A 6% 3% 7% 9% 3%... Jobcenter B 4% 7% 2% 2% 5%... Jobcenter C 8% 7% 11% 6% 5%... Jobcenter D 9% 10% 9% 8% 15%... Jobcenter E 24% 31% 20% 27% 19%... Jobcenter F 9% 8% 10% 8% 10%... Jobcenter G 15% 8% 15% 12% 13%... Jobcenter H 6% 3% 5% 6% 3%... Jobcenter I 10% 8% 11% 10% 6%... Jobcenter J 9% 15% 9% 12% 21% Note: Oplysninger om uddannelse, køn, samlivsstatus og etnicitet er hentet hos Danmarks Statistik. Jobcenteroplysningerne er hentet i BIP. I Tabel 5 vises arbejdsmarkedshistorikken opdelt på deltagere i de forskellige indsatser. Blandt borgerne i BIP er der ikke nogen udpræget tendens til, at det er borgere med mere beskæftigelse og mindre offentlig forsørgelse bag sig, der er mest tilbøjelige til at deltage i jobrettede indsatser. Faktisk er der ikke markante forskelle i forsørgelseshistorikken for deltagere på tværs af indsatskategorier. 15 of 56
16 Tabel 5. Historisk tilknytning til arbejdsmarkedet og forsørgelsesgrundlag, indsatsopdelt JOBRETTET OPKVALI- FICERING SOCIAL HELBREDS- RETTET INGEN Andel tid de seneste 5 år... I beskæftigelse 10% 6% 9% 11% 10%... Selvforsørgende 9% 9% 11% 9% 11%... Under uddannelse 4% 3% 6% 6% 5%... På kontanthjælp 59% 55% 60% 55% 56%... På sygedagpenge 8% 4% 6% 10% 8% Andel tid de seneste 3 år... I beskæftigelse 4% 3% 5% 6% 6%... Selvforsørgende 6% 6% 8% 7% 9%... Under uddannelse 3% 3% 5% 5% 5%... På kontanthjælp 72% 67% 72% 66% 66%... På sygedagpenge 7% 4% 5% 10% 7% Note: Oplysningerne er hentet fra DREAM. Tid er målt fra første BIP-måling. Referencegruppen er andre ydelser som fx dagpenge. I Tabel 6 viser vi forskellige mål for borgerens mentale helbred opdelt på deltagelse i forskellige aktive indsatser (eller ingen indsats). Borgere med mentale helbredsproblemer er især overrepræsenteret i de helbredsrelaterede og sociale indsatser, mens de er klart underrepræsenteret i opkvalificeringsindsatser. Borgere med svære psykiatriske diagnoser er især overrepræsenteret i de sociale indsatser, mens de er underrepræsenteret i opkvalificerende indsatser. Borgere med svære diagnoser er også underrepræsenteret i gruppen, der ikke deltager i nogen indsats. 16 of 56
17 Tabel 6. Psykiatriske diagnoser og brug af psykofarmaka op til projektdeltagelse, indsatsopdel JOBRETTET SOCIAL OPKVALI- HELBREDS- INGEN FICERING RETTET Psykiatrisk diagnose inden for de seneste tre år eller køb af psykofarmaka inden for det sidste halve år 44% 31% 57% 58% 43% Psykiatrisk diagnose inden for de seneste tre år 24% 16% 38% 34% 25% Lettere psykiatrisk diagnose inden for de seneste 3 år 23% 15% 33% 32% 23% Sværere psykiatrisk diagnose inden for de seneste 3 år 11% 8% 22% 18% 8% Note: De lette diagnoser defineres som: lidelser som følge af misbrug (F10-F19); affektive lidelser (F30-F39); nervøse og stressrelaterede lidelser (F40-F49); adfærdsændring ifm. fysiske faktorer (F50-F59); og adfærdsmæssige og følelsesmæssige forstyrrelser (F90-F98). De sværere diagnoser defineres som: organiske lidelser (F00-F09); psykoser (F20-F29); personlighedsforstyrrelser (F60-F69); mental retardering (F70-F79); og udviklingsforstyrrelser (F80-F89). I parentes er angivet ICD 10 diagnosekoder. I Tabel 7 vises mere detaljeret borgernes fordeling på psykiatriske dianosekategorier opdelt på deltagelse i forskellige aktive indsatser (og ingen indsats). Tabellen viser, at overrepræsentationen af borgere med mentale helbredsproblemer i indsatser med socialt eller helbredrettet sigte især skyldes, at borgere med misbrugsrelaterede diagnoser, skizofreni og psykoser, affektive lidelser, nervøse og stress-relaterede tilstande, personlighedsforstyrrelser samt adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser er mere tilbøjelige til at deltage i disse interventioner. Det er altså en bredt funderet tendens på tværs af alle de hyppigt forekommende diagnosekategorier. Heller ikke her ses en tendens til, at borgere med psykiatriske diagnoser efterlades i passiv forsørgelse, tværtimod. 17 of 56
18 Tabel 7. Psykiatriske diagnoser tre år før første BIP-måling, indsatsopdelt Misbrugsrelaterede lidelser (F10-F19) Skizofreni og psykoser (F20-F29) Affektive lidelser som manier og depression (F30-F39) Nervøse og stressrelaterede tilstande (F40-F48) Adfærdsændringer ifm. fysiske faktorer (F50-F59) Personlighedsforstyrrelser (F60-F69) Udviklingsforstyrrelser (F80-F89) Adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser (F90-F98) Uspecificerede psykiatriske lidelser (F99) JOBRETTET OPKVALI- FICERING SOCIAL HELBREDS- RETTET INGEN 6% 3% 9% 9% 4% 3% 2% 7% 5% 2% 13% 7% 19% 18% 13% 12% 7% 16% 16% 11% <1% 1% 2% 1% 1% 8% 5% 14% 13% 6% 1% 1% 2% 1% 1% 6% 5% 9% 6% 5% 4% 2% 5% 5% 2% Note: I parentes er angivet ICD 10 diagnosekoder. I Tabel 8 viser vi fordelingen af de fysiske diagnosekategorier i forskellige former for aktiv indsats. Her ses ikke de samme tydelige tendenser som for de psykiatriske diagnoser. Faktisk er det kun for borgere med bevægeapparat-lidelser, at der ses en lidt større tendens til, at de ikke deltager i nogen indsats eller deltager i en helbredsrettet indsats. 18 of 56
19 Tabel 8. Somatiske diagnoser tre år før første BIP-måling, indsatsopdelt Kræft, inkl. forstadier (C, D00-D09, D37-48) JOBRETTET FICERING SOCIAL OPKVALI- HELBREDS- RETTET INGEN 1% 0% 0% 1% 1% Sukkersyge (E10-E14) 1% 1% 1% 1% 1% Sygdomme i 5% 4% 4% 7% 7% nervesystemet (G) Hjerte-kar 4% 5% 2% 3% 5% sygdomme (I) Lungesygdomme (J) 4% 4% 3% 5% 4% Bevægeapparat- 19% 15% 15% 24% 24% lidelser (M) Svangerskab og 8% 12% 10% 9% 11% barsel (O) Fordøjelses- og 17% 14% 18% 21% 19% urinvejslidelser (N) Øjne og ører (H) 3% 2% 3% 3% 3% Diagnostiske undersøgelser 56% 52% 51% 60% 58% mv. (Z) Uheld mv. (S, T, U, V, W, X og Y) 31% 25% 31% 33% 33% Note: Diagnosekategorierne bag denne inddeling følger ICD 10 og er vist i parentes. Tabel 9 viser borgernes køb af udvalgte kategorier af receptpligtig medicin, opdelt på deltagelse i aktive indsatser. Her ses samme tendens som ovenfor, for så vidt angår medicin rettet mod psykiske lidelser, mens der for livsstilsrelateret medicin ses, at borgere med et forbrug heraf er mere tilbøjelige til at deltage i jobrettet indsats, helbredsrettet indsats eller ingen indsats. Borgere med et forbrug af smertestillende medicin er mere tilbøjelige til at deltage i helbredsrettede indsatser. 19 of 56
20 Tabel 9. Brug af receptpligtig medicin seks måneder op til første BIP-måling, indsatsopdelt JOBRETTET OPKVALI- FICERING SOCIAL HELBREDS- RETTET INGEN Livsstilsrelateret 22% 18% 19% 23% 24% Smertesillende 28% 23% 27% 35% 29% Antipsykotisk 10% 4% 18% 18% 8% Angstrelateret 6% 6% 9% 10% 7% Antidepressiva 27% 18% 33% 37% 25% Misbrugsrelateret 7% 6% 9% 10% 7% Note: Livsstilsrelateret medicin er medicin i ATC-klasserne A02, A10, B01 og C. Smertestillende produkter er i ATC-klasserne M01 og N02. Antipsykotisk dækker over produkter med ATC-kode N05A. Angstrelaterede produkter er defineret som ATC-koderne N05B og N05C. Antidepressiva har kode N06A. Misbrugsrelateret medicin dækker over produkter med ATC-koder N07BB, N07BC og R03. I Tabel 10 vises borgernes henvendelser og ydelser modtaget hos egen læge, opdelt på borgernes deltagelse i aktive indsatser. Her ses, at borgere, som modtager mange ydelser, og som har mange lægebesøg, også er mere tilbøjelige til at deltage i helbredsrettede indsatser i beskæftigelsessystemet. Tabel 10. Henvendelse og ydelser modtaget hos egen læge 12 måneder op til første BIP-måling, indsatsopdelt Antal uger med lægebesøg (gennemsnit) Antal registrerede ydelser (gennemsnit) Samlede lægehonorarer (gennemsnitlig kr.) JOBRETTET OPKVALI- FICERING SOCIAL HELBREDS- RETTET INGEN of 56
21 Endelig vises i Tabel 11 borgernes sigtelser og domme opdelt på deltagelse i aktive indsatser. Her ses, at borgere med sigtelser eller domme, uanset om det er straffelovsovertrædelser, trafikforseelser eller anden kriminalitet, er mindre tilbøjelige til at deltage i opkvalificerende indsatser. Tabel 11. Sigtelser og domme inden for seneste fem år, indsatsopdelt JOBRETTET OPKVALI- FICERING SOCIAL HELBREDS- RETTET INGEN Sigtet:... Straffeloven 15% 9% 14% 15% 16%... Trafikforseelser 18% 12% 15% 16% 18%... Anden kriminalitet 10% 5% 9% 10% 12% Dømt:... Straffeloven 15% 10% 15% 15% 15%... Trafikforseelser 17% 11% 14% 16% 17%... Anden kriminalitet 10% 5% 9% 9% 12% Note: Anden kriminalitet dækker over sigtelser og domme ifølge lov om euforiserende stoffer, våbenloven mv. 21 of 56
22 Progression og aktiv indsats I dette afsnit analyseres sammenhængen mellem deltagelse i en aktiv indsats og progression på hvert af de 9 progressionsrelaterede borgerspørgsmål og hvert af de 11 sagsbehandlerspørgsmål. Det er konkret gjort ved, for hver borger, at beregne deres progression på et givet spørgsmål, målt som ændringen mellem nuværende og foregående besvarelse. Altså samme udregning som i afsnittet om beskrivelse af progression. Denne nye variabel for progressionen er herefter standardiseret til at have middelværdi nul og standardafvigelse 1 3. Fordelen ved at standardisere på denne måde er, at så kan progressionen direkte sammenlignes på tværs af spørgsmål. Den standardiserede variabel for progression er herefter anvendt som afhængig variabel i en lineær regression, hvor de forklarende variable er 16 indikatorer for forekomsten af en af de 16 kombinationer af aktive indsatser angivet i Tabel 4. Standardiseringen indebærer, at de fundne sammenhænge kan fortolkes som effect sizes, Cohen s d 4. Betydningen heraf er, at effektstørrelsen direkte kan oversættes til, hvor meget en given progression flytter en borger i fordelingen. Fx svarer en effektstørrelse på 0,1 til at man, hvis man startede med at ligge midt i en fordeling (på medianen), ville rykke op i den 46. percentil, altså fire pladser frem i en gruppe på 100 personer 5. I Figur 3 vises først sammenhængen mellem aktiv indsats og den gennemsnitlige progression på de ni borgerspørgsmål. Figuren viser, for hver af de 16 mulige indsatskombinationer, hvorvidt deltagelse i denne har givet progression i gennemsnit. 3 Det sker konkret ved for hver besvarelse at fratrække middelværdien og dividere med standardafvigelsen. 4 Cohen J. Statistical Power Analysis for the Behavioral Sciences, Lawrence Erlbaum, Hillsdale, NJ Informationen om, hvor meget borgeren flytter sig i fordelingen er ikke noget, som kan aflæses i figurerne i dette afsnit. 22 of 56
23 Figur 3. Gennemsnitlig progression og aktiv indsats, gennemsnit af alle borgerspørgsmål Note: Prikken angiver den gennemsnitlige sammenhæng, og den lodrette streg angiver et 95% konfidensinterval. Første ciffer angiver, om man har deltaget i en jobrettet indsats (1) eller ej (0), andet ciffer om man har deltaget i et opkvalificeringsforløb (1) eller ej (0), tredje ciffer om man har deltaget i en social indsats (1) eller ej (0), og fjerde ciffer om man har deltaget i et helbredsrettet forløb (1) eller ej (0). Jf. inddelingen af indsatser i Tabel 2. Figuren viser fx, at de borgere, som ikke har deltaget i nogen af de fire indsatstyper ( ), gennemsnitligt har haft tilbagegang på de ni borgerspørgsmål. Denne sammenhæng er statistisk signifikant. Det ses ved at kigge på 95% konfidensintervallet omkring punktet. Det angiver, at med 95% sandsynlighed er dette estimat på sammenhængen forskellig fra nul. For nogle indsatser er konfidensintervallet bredere end for andre, hvilket betyder, at der er færre borgere, som har deltaget i denne indsats, og derfor er den statistiske usikkerhed større. Effekt-størrelsen for dem, som ikke har deltaget i nogen aktiv indsats, er omkring -0,15. Det svarer til, at en borger, som ligger midt i fordelingen af besvarelser i en gruppe på 100 borgere, rykker seks pladser ned. Borgere, som har deltaget i en eller anden indsats, har i gennemsnit enten haft progression eller ingen ændring. Der er signifikant 23 of 56
24 progression for deltagelse i opkvalificering og helbredsrettede indsatser ( ), og for flere kombinationer hvor en jobrettet indsats indgår. Især kombinationen af jobrettet indsats, opkvalificering og en helbredsrettet indsats ( ) ser ud til at hænge sammen med progression. Effekt-størrelsen svarer til, at man rykker ca. 18 pladser frem i en fordeling på 100 personer (hvis man starter i miden af denne). I Figur 4-12 vises den tilsvarende sammenhæng for hvert borgerspørgsmål for sig. Figur 4. Gennemsnitlig progression og aktiv indsats, borgerspørgsmål 1 Note: Prikken angiver den gennemsnitlige sammenhæng, og den lodrette streg angiver et 95% konfidensinterval. Første ciffer angiver, om man har deltaget i en jobrettet indsats (1) eller ej (0), andet ciffer om man har deltaget i et opkvalificeringsforløb (1) eller ej (0), tredje ciffer om man har deltaget i en social indsats (1) eller ej (0), og fjerde ciffer om man har deltaget i et helbredsrettet forløb (1) eller ej (0). Jf. inddelingen af indsatser i Tabel 2. For spørgsmålet om borgerens ide om arbejde ses, at ingen indsats giver anledning til tilbagegang på denne indikator, mens deltagelse i jobrettet indsats alene eller i sammenhæng med opkvalificering og helbredsrettet indsats hænger 24 of 56
25 sammen med progression. For de øvrige indsatser eller kombinationer heraf er der overvejende progression, men den er ikke signifikant. Figur 5. Gennemsnitlig progression og aktiv indsats, borgerspørgsmål 2 Note: Prikken angiver den gennemsnitlige sammenhæng, og den lodrette streg angiver et 95% konfidensinterval. Første ciffer angiver, om man har deltaget i en jobrettet indsats (1) eller ej (0), andet ciffer om man har deltaget i et opkvalificeringsforløb (1) eller ej (0), tredje ciffer om man har deltaget i en social indsats (1) eller ej (0), og fjerde ciffer om man har deltaget i et helbredsrettet forløb (1) eller ej (0). Jf. inddelingen af indsatser i Tabel 2. For spørgsmålet om borgerens evne til at tage kontakt ses igen, at ingen indsats giver anledning til tilbagegang på denne indikator, ligesom deltagelse i social indsats gør det. Deltagelse i jobrettet indsats alene eller i sammenhæng med social indsats hænger sammen med progression. For de kombinationer, hvor en jobrettet indsats indgår, er der overvejende progression, men den er ikke signifikant i andre tilfælde end de ovenfor nævnte. 25 of 56
26 Figur 6. Gennemsnitlig progression og aktiv indsats, borgerspørgsmål 3 Note: Prikken angiver den gennemsnitlige sammenhæng, og den lodrette streg angiver et 95% konfidensinterval. Første ciffer angiver, om man har deltaget i en jobrettet indsats (1) eller ej (0), andet ciffer om man har deltaget i et opkvalificeringsforløb (1) eller ej (0), tredje ciffer om man har deltaget i en social indsats (1) eller ej (0), og fjerde ciffer om man har deltaget i et helbredsrettet forløb (1) eller ej (0). Jf. inddelingen af indsatser i Tabel 2. Progression på borgerens samarbejdsevner hænger signifikant sammen med deltagelse i jobrettet indsats i kombination med helbredsrettet indsats eller med social indsats og helbredsrettet indsats. Ingen indsats er igen associeret med tilbagegang. For de kombinationer, hvor en jobrettet indsats og/eller opkvalificering indgår, er der overvejende progression, men den er ikke signifikant i andre tilfælde end de ovenfor nævnte. 26 of 56
27 Figur 7. Gennemsnitlig progression og aktiv indsats, borgerspørgsmål 4 Note: Prikken angiver den gennemsnitlige sammenhæng, og den lodrette streg angiver et 95% konfidensinterval. Første ciffer angiver, om man har deltaget i en jobrettet indsats (1) eller ej (0), andet ciffer om man har deltaget i et opkvalificeringsforløb (1) eller ej (0), tredje ciffer om man har deltaget i en social indsats (1) eller ej (0), og fjerde ciffer om man har deltaget i et helbredsrettet forløb (1) eller ej (0). Jf. inddelingen af indsatser i Tabel 2. For spørgsmålet om borgerens vurdering af sit netværk giver ingen indsats anledning til tilbagegang. Deltagelse i jobrettet indsats i sammenhæng med opkvalificering hænger sammen med progression. For de kombinationer, hvor en jobrettet indsats indgår, er der overvejende progression på denne indikator, men den er ikke signifikant i andre tilfælde. 27 of 56
28 Figur 8. Gennemsnitlig progression og aktiv indsats, borgerspørgsmål 5 Note: Prikken angiver den gennemsnitlige sammenhæng, og den lodrette streg angiver et 95% konfidensinterval. Første ciffer angiver, om man har deltaget i en jobrettet indsats (1) eller ej (0), andet ciffer om man har deltaget i et opkvalificeringsforløb (1) eller ej (0), tredje ciffer om man har deltaget i en social indsats (1) eller ej (0), og fjerde ciffer om man har deltaget i et helbredsrettet forløb (1) eller ej (0). Jf. inddelingen af indsatser i Tabel 2. Evnen til hverdagsmestring påvirkes negativt, hvis der ikke pågår nogen aktiv indsats. Deltagelse i jobrettet indsats alene eller i sammenhæng med social indsats hænger omvendt sammen med progression. For de kombinationer hvor en aktiv indsats indgår, er der overvejende progression, men den er ikke signifikant i andre tilfælde. 28 of 56
29 Figur 9. Gennemsnitlig progression og aktiv indsats, borgerspørgsmål 6 Note: Prikken angiver den gennemsnitlige sammenhæng, og den lodrette streg angiver et 95% konfidensinterval. Første ciffer angiver, om man har deltaget i en jobrettet indsats (1) eller ej (0), andet ciffer om man har deltaget i et opkvalificeringsforløb (1) eller ej (0), tredje ciffer om man har deltaget i en social indsats (1) eller ej (0), og fjerde ciffer om man har deltaget i et helbredsrettet forløb (1) eller ej (0). Jf. inddelingen af indsatser i Tabel 2. Der er signifikant tilbagegang på borgerens egen helbredsvurdering, når der ikke har foregået en aktiv indsats for nylig. For de fleste indsatskombinationer er der progression, men den er ikke signifikant i nogen tilfælde for denne indikator. 29 of 56
30 Figur 10. Gennemsnitlig progression og aktiv indsats, borgerspørgsmål 7 Note: Prikken angiver den gennemsnitlige sammenhæng, og den lodrette streg angiver et 95% konfidensinterval. Første ciffer angiver, om man har deltaget i en jobrettet indsats (1) eller ej (0), andet ciffer om man har deltaget i et opkvalificeringsforløb (1) eller ej (0), tredje ciffer om man har deltaget i en social indsats (1) eller ej (0), og fjerde ciffer om man har deltaget i et helbredsrettet forløb (1) eller ej (0). Jf. inddelingen af indsatser i Tabel 2. Med hensyn til borgerens vurdering af egne kompetencer ses igen, at ingen indsats giver anledning til tilbagegang på denne indikator. Deltagelse i jobrettet indsats i sammenhæng med opkvalificering og en helbredsrettet indsats hænger signifikant sammen med progression. For de kombinationer, hvor en jobrettet indsats indgår, er der overvejende progression, men den er ikke signifikant i andre tilfælde. Der er også progression på de fleste indsatser, hvor opkvalificering indgår, ligesom der er for flere kombinationer med helbredsrettede indsatser. 30 of 56
31 Figur 11. Gennemsnitlig progression og aktiv indsats, borgerspørgsmål 8 Note: Prikken angiver den gennemsnitlige sammenhæng, og den lodrette streg angiver et 95% konfidensinterval. Første ciffer angiver, om man har deltaget i en jobrettet indsats (1) eller ej (0), andet ciffer om man har deltaget i et opkvalificeringsforløb (1) eller ej (0), tredje ciffer om man har deltaget i en social indsats (1) eller ej (0), og fjerde ciffer om man har deltaget i et helbredsrettet forløb (1) eller ej (0). Jf. inddelingen af indsatser i Tabel 2. Borgerens tro på at kunne klare et arbejde falder signifikant, når der ingen aktiv indsats pågår. Deltagelse i en kombination af alle fire indsatskategorier giver derimod anledning til signifikant progression. For de kombinationer, hvor en jobrettet indsats indgår, er der overvejende progression, men den er ikke signifikant i andre tilfælde. 31 of 56
32 Figur 12. Gennemsnitlig progression og aktiv indsats, borgerspørgsmål 9 Note: Prikken angiver den gennemsnitlige sammenhæng, og den lodrette streg angiver et 95% konfidensinterval. Første ciffer angiver, om man har deltaget i en jobrettet indsats (1) eller ej (0), andet ciffer om man har deltaget i et opkvalificeringsforløb (1) eller ej (0), tredje ciffer om man har deltaget i en social indsats (1) eller ej (0), og fjerde ciffer om man har deltaget i et helbredsrettet forløb (1) eller ej (0). Jf. inddelingen af indsatser i Tabel 2. For spørgsmålet om borgerens viden om egne muligheder på arbejdsmarkedet hænger ingen indsats igen sammen med signifikant tilbagegang. For de kombinationer, hvor en jobrettet indsats indgår, er der overvejende progression, men den er ikke signifikant i nogle tilfælde. Det samme gælder for de fleste indsatser, hvor opkvalificering indgår. 32 of 56
33 I Figur 13 vises sammenhængen mellem deltagelse i indsatskombinationer og den gennemsnitlige progression på de 11 sagsbehandlerspørgsmål. Figur 13. Gennemsnitlig progression og aktiv indsats, gennemsnit af alle sagsbehandlerspørgsmål Note: Prikken angiver den gennemsnitlige sammenhæng, og den lodrette streg angiver et 95% konfidensinterval. Første ciffer angiver, om man har deltaget i en jobrettet indsats (1) eller ej (0), andet ciffer om man har deltaget i et opkvalificeringsforløb (1) eller ej (0), tredje ciffer om man har deltaget i en social indsats (1) eller ej (0), og fjerde ciffer om man har deltaget i et helbredsrettet forløb (1) eller ej (0). Jf. inddelingen af indsatser i Tabel 2. Der ses signifikant tilbagegang på sagsbehandlernes gennemsnitsvurdering af BIP indikatorerne, når borgeren ikke deltager i en aktiv indsats, hvilket er konsistent med borgernes egen gennemsnitsvurdering. I det omfang den kan tolkes kausalt, giver effektstørrelsen på 0,2 en tilbagegang fra en 50. plads til en 58. plads i en population på 100 borgere. Der ses omvendt progression på de fleste indsatskombinationer, hvor jobrettet indsats indgår, omend kun kombinationen af jobrettet indsats med social indsats er statistisk signifikant. 33 of 56
34 I Figur vises sammenhængen mellem progression på de enkelte sagsbehandler-indikatorer og deltagelse i aktive indsatskombinationer, ganske som i figurerne ovenfor. Figur 14. Gennemsnitlig progression og aktiv indsats, sagsbehandlerspørgsmål 2 Note: Prikken angiver den gennemsnitlige sammenhæng, og den lodrette streg angiver et 95% konfidensinterval. Første ciffer angiver, om man har deltaget i en jobrettet indsats (1) eller ej (0), andet ciffer om man har deltaget i et opkvalificeringsforløb (1) eller ej (0), tredje ciffer om man har deltaget i en social indsats (1) eller ej (0), og fjerde ciffer om man har deltaget i et helbredsrettet forløb (1) eller ej (0). Jf. inddelingen af indsatser i Tabel 2. I sagsbehandlerens vurdering af realismen i borgerens jobønsker sker der signifikant tilbagegang for borgere, som ikke har deltaget i nogen aktive indsatser inden for de seneste tre måneder. Til gengæld er der progression på denne indikator, hvis borgeren har deltaget i jobrettet indsats i kombination med social indsats, med social indsats og helbredsrettet indsats, eller med opkvalificering. Generelt er der progression i forbindelse med deltagelse i jobrettet indsats, om end ikke signifikant på alle kombinationer. 34 of 56
35 Figur 15. Gennemsnitlig progression og aktiv indsats, sagsbehandlerspørgsmål 3 Note: Prikken angiver den gennemsnitlige sammenhæng, og den lodrette streg angiver et 95% konfidensinterval. Første ciffer angiver, om man har deltaget i en jobrettet indsats (1) eller ej (0), andet ciffer om man har deltaget i et opkvalificeringsforløb (1) eller ej (0), tredje ciffer om man har deltaget i en social indsats (1) eller ej (0), og fjerde ciffer om man har deltaget i et helbredsrettet forløb (1) eller ej (0). Jf. inddelingen af indsatser i Tabel 2. Hvis borgeren ikke har deltaget i nogen indsats, er der også signifikant tilbagegang på sagsbehandlerens vurdering af borgerens målrettethed i forhold til job. Igen hænger de fleste indsatskombinationer med jobrettet indsats sammen med progression på denne indikator, og progressionen er signifikant for jobrettet indsats alene eller i kombination med enten helbredsrettet indsats eller med opkvalificering og helbredsrettet indsats. 35 of 56
36 Figur 16. Gennemsnitlig progression og aktiv indsats, sagebehandlerspørgsmål 4 Note: Prikken angiver den gennemsnitlige sammenhæng, og den lodrette streg angiver et 95% konfidensinterval. Første ciffer angiver, om man har deltaget i en jobrettet indsats (1) eller ej (0), andet ciffer om man har deltaget i et opkvalificeringsforløb (1) eller ej (0), tredje ciffer om man har deltaget i en social indsats (1) eller ej (0), og fjerde ciffer om man har deltaget i et helbredsrettet forløb (1) eller ej (0). Jf. inddelingen af indsatser i Tabel 2. På vurderingen af borgerens evne til at udvise initiativ er der også signifikant tilbagegang, når borgeren ikke har deltaget i aktiv indsats, eller har deltaget i en social indsats uden anden aktiv indsats i kombination hermed. Der er signifikant progression i forbindelse med deltagelse i jobrettet indsats alene eller i kombination med helbredsrettet indsats. 36 of 56
37 Figur 17. Gennemsnitlig progression og aktiv indsats, sagsbehandlerspørgsmål 5 Note: Prikken angiver den gennemsnitlige sammenhæng, og den lodrette streg angiver et 95% konfidensinterval. Første ciffer angiver, om man har deltaget i en jobrettet indsats (1) eller ej (0), andet ciffer om man har deltaget i et opkvalificeringsforløb (1) eller ej (0), tredje ciffer om man har deltaget i en social indsats (1) eller ej (0), og fjerde ciffer om man har deltaget i et helbredsrettet forløb (1) eller ej (0). Jf. inddelingen af indsatser i Tabel 2. Der er signifikant tilbagegang på sagsbehandlerens vurdering af borgerens evne til at fortælle om sig selv, når borgeren ikke har deltaget i nogen form for aktiv indsats. Jobrettet indsats i kombination med opkvalificering og social indsats er omvendt associeret med signifikant progression på denne indikator. Generelt er der progression for alle kombinationer, hvor jobrettet indsats indgår, om end ikke signifikant i andre tilfælde. 37 of 56
38 Figur 18. Gennemsnitlig progression og aktiv indsats, sagsbehandlerspørgsmål 6 Note: Prikken angiver den gennemsnitlige sammenhæng, og den lodrette streg angiver et 95% konfidensinterval. Første ciffer angiver, om man har deltaget i en jobrettet indsats (1) eller ej (0), andet ciffer om man har deltaget i et opkvalificeringsforløb (1) eller ej (0), tredje ciffer om man har deltaget i en social indsats (1) eller ej (0), og fjerde ciffer om man har deltaget i et helbredsrettet forløb (1) eller ej (0). Jf. inddelingen af indsatser i Tabel 2. Ændringer i sagsbehandlerens vurdering af borgerens samarbejdsevne udviser ingen signifikante sammenhænge med deltagelse i aktiv indsats, om end tendensen er den samme som for de øvrige indikatorer. 38 of 56
39 Figur 19. Gennemsnitlig progression og aktiv indsats, sagsbehandlerspørgsmål 7 Note: Prikken angiver den gennemsnitlige sammenhæng, og den lodrette streg angiver et 95% konfidensinterval. Første ciffer angiver, om man har deltaget i en jobrettet indsats (1) eller ej (0), andet ciffer om man har deltaget i et opkvalificeringsforløb (1) eller ej (0), tredje ciffer om man har deltaget i en social indsats (1) eller ej (0), og fjerde ciffer om man har deltaget i et helbredsrettet forløb (1) eller ej (0). Jf. inddelingen af indsatser i Tabel 2. Når borgeren ikke deltager i aktiv indsats, sker der en tilbagegang i sagsbehandlerens vurdering af borgerens instruktionsforståelse. Det samme gælder ved deltagelse i opkvalificering alene. Til gengæld sker der signifikant progression, hvis borgeren deltager i opkvalificering i kombination med en helbredsrettet indsats eller med en jobrettet indsats. 39 of 56
40 Figur 20. Gennemsnitlig progression og aktiv indsats, sagsbehandlerspørgsmål 8 Note: Prikken angiver den gennemsnitlige sammenhæng, og den lodrette streg angiver et 95% konfidensinterval. Første ciffer angiver, om man har deltaget i en jobrettet indsats (1) eller ej (0), andet ciffer om man har deltaget i et opkvalificeringsforløb (1) eller ej (0), tredje ciffer om man har deltaget i en social indsats (1) eller ej (0), og fjerde ciffer om man har deltaget i et helbredsrettet forløb (1) eller ej (0). Jf. inddelingen af indsatser i Tabel 2. Vurderingen af borgerens koncentrationsevne udviser ingen signifikante sammenhænge med deltagelse i aktiv indsats, men tendensen er den samme som for de øvrige indikatorer. 40 of 56
41 Figur 21. Gennemsnitlig progression og aktiv indsats, sagsbehandlerspørgsmål 9 Note: Prikken angiver den gennemsnitlige sammenhæng, og den lodrette streg angiver et 95% konfidensinterval. Første ciffer angiver, om man har deltaget i en jobrettet indsats (1) eller ej (0), andet ciffer om man har deltaget i et opkvalificeringsforløb (1) eller ej (0), tredje ciffer om man har deltaget i en social indsats (1) eller ej (0), og fjerde ciffer om man har deltaget i et helbredsrettet forløb (1) eller ej (0). Jf. inddelingen af indsatser i Tabel 2. For indikatoren vedrørende sagsbehandlerens vurdering af borgerens adgang til et netværk, som støtter borgeren i at komme tættere på arbejdsmarkedet, er der ingen signifikante sammenhænge med deltagelse i aktiv indsats. 41 of 56
42 Figur 22. Gennemsnitlig progression og aktiv indsats, sagsbehandlerspørgsmål 10 Note: Prikken angiver den gennemsnitlige sammenhæng, og den lodrette streg angiver et 95% konfidensinterval. Første ciffer angiver, om man har deltaget i en jobrettet indsats (1) eller ej (0), andet ciffer om man har deltaget i et opkvalificeringsforløb (1) eller ej (0), tredje ciffer om man har deltaget i en social indsats (1) eller ej (0), og fjerde ciffer om man har deltaget i et helbredsrettet forløb (1) eller ej (0). Jf. inddelingen af indsatser i Tabel 2. Når borgeren ikke deltager i en aktiv indsats, sker der en signifikant tilbagegang i sagsbehandlerens vurdering af borgerens evne til hverdagsmestring. Der er omvendt signifikant progression på denne indikator i forbindelse med deltagelse i jobrettet indsats i kombination med social indsats. Generelt er der progression på de fleste kombinationer, hvor jobrettet indsats indgår, om end ikke signifikant i andre tilfælde. 42 of 56
43 Figur 23. Gennemsnitlig progression og aktiv indsats, sagsbehandlerspørgsmål 11 Note: Prikken angiver den gennemsnitlige sammenhæng, og den lodrette streg angiver et 95% konfidensinterval. Første ciffer angiver, om man har deltaget i en jobrettet indsats (1) eller ej (0), andet ciffer om man har deltaget i et opkvalificeringsforløb (1) eller ej (0), tredje ciffer om man har deltaget i en social indsats (1) eller ej (0), og fjerde ciffer om man har deltaget i et helbredsrettet forløb (1) eller ej (0). Jf. inddelingen af indsatser i Tabel 2. Også på sagsbehandlerens vurdering af borgerens helbredsmestring sker der tilbagegang, når der ikke er en aktiv indsats i gang. Aktiv indsats viser ikke signifikant progression for denne indikator, men altså heller ikke tilbagegang. 43 of 56
44 Figur 24. Gennemsnitlig progression og aktiv indsats, sagsbehandlerspørgsmål 12 Note: Prikken angiver den gennemsnitlige sammenhæng, og den lodrette streg angiver et 95% konfidensinterval. Første ciffer angiver, om man har deltaget i en jobrettet indsats (1) eller ej (0), andet ciffer om man har deltaget i et opkvalificeringsforløb (1) eller ej (0), tredje ciffer om man har deltaget i en social indsats (1) eller ej (0), og fjerde ciffer om man har deltaget i et helbredsrettet forløb (1) eller ej (0). Jf. inddelingen af indsatser i Tabel 2. Vi ved fra tidligere analyser, at sagsbehandlerens vurdering af borgerens jobchance er en af de indikatorer, der har størst sammenhæng med, om borgeren får job. Sagsbehandlerens vurdering af borgerens jobchance falder, hvis der ikke foregår en aktiv indsats, eller hvis borgeren kun deltager i en social indsats. Til gengæld sker der progression i forbindelse med alle indsatskombinationer, hvor jobrettet indsats indgår, om end den kun er signifikant for kombinationen med social indsats, eller med opkvalificering og helbredsrettet indsats. For alle ni borgerspørgsmål og for langt de fleste sagsbehandlerspørgsmål gælder det således, at ingen aktiv indsats hænger sammen med tilbagegang. I enkelte tilfælde (borgerspørgsmål 2 om at tage kontakt samt nogle få sagsbe- 44 of 56
45 handlerspørgsmål) er der for en enkelt indsatstype (ofte sociale indsatser) en marginalt signifikant negativ sammenhæng med ændringer i indikatoren. Ellers er sammenhængene mellem aktive indsatskombinationer og progression enten signifikant positive eller insignifikante. De signifikante positive sammenhænge findes især for indsatskombinationer, hvor jobrettede indsatser indgår, men også flere kombinationer, hvor opkvalificering indgår, tenderer mod at give progression. Generelt kan det således konkluderes, at deltagelse i aktiv indsats (måske på nær sociale indsatser alene) hænger sammen med progression på langt de fleste indikatorer, mens inaktivitet giver signifikant tilbagegang over hele spektret af indikatorer. Man skal naturligvis være varsom med at give disse sammenhænge en kausal fortolkning, da de lige så vel kan være forårsaget af confounders, fx at borgeren kommer ud af et misbrug og derfor både oplever progression og kommer i gang med aktive indsatser. Ikke desto mindre er det meget markant, at man finder denne systematisk negative sammenhæng mellem indikatorerne og ingen deltagelse i aktiv indsats, og at det især er de jobrettede indsatser, som hænger sammen med progression. Vi ved fra en lang række studier, at virksomhedsrettede indsatser har en positiv effekt i forhold til at bringe ledige også langvarigt og udsatte ledige i beskæftigelse. Den positive sammenhæng, vi finder mellem progression på indikatorerne og deltagelse i aktiv indsats, kan være et element til at forklare, hvorfor den virksomhedsrettede indsats hjælper, men det må fremtidig forskning bidrage til at undersøge nærmere. 45 of 56
46 Appendiks: Histogrammer over progression Borgerspørgsmål 46 of 56
47 47 of 56
48 48 of 56
49 49 of 56
50 50 of 56
51 Sagsbehandlerspørgsmål 51 of 56
52 52 of 56
53 53 of 56
54 54 of 56
55 55 of 56
56 56 of 56
VIRKSOMME ELEMENTER PÅ VEJEN TIL JOB
VIRKSOMME ELEMENTER PÅ VEJEN TIL JOB NOVEMBER 2018 AARHUS AU UNIVERSITY BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES DEPARTMENT OF ECONOMICS AND BUSINESS Virksomme elementer på vejen til job Væksthusets Forskningscenter
Læs mereEFFEKTIVE SAGSBEHANDLER- STRATEGIER I BESKÆFTIGELSES- INDSATSEN
EFFEKTIVE SAGSBEHANDLER- STRATEGIER I BESKÆFTIGELSES- INDSATSEN JUNI 2018 AARHUS AU UNIVERSITY BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES DEPARTMENT OF ECONOMICS AND BUSINESS Effektive sagsbehandlerstrategier i beskæftigelsesindsatsen
Læs mereHVORDAN KOMMER FLERE I JOB? I EN TID MED STØRRE FRIHED OG BORGEREN I CENTRUM. 09/11/2018 Forskningschef, ph.d. Charlotte Liebak Hansen
HVORDAN KOMMER FLERE I JOB? I EN TID MED STØRRE FRIHED OG BORGEREN I CENTRUM 09/11/2018 Forskningschef, ph.d. Charlotte Liebak Hansen NYE VINDE BLÆSER STØRRE LOKALE FRIHEDSGRADER OG BORGEREN I CENTRUM
Læs mereIKKE-VESTLIGE INDVANDRERE KARAKTERISTIKA,
IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE KARAKTERISTIKA, JOBPARATHED OG AKTIVE INDSATSER NOVEMBER 2018 AARHUS AU UNIVERSITY BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES DEPARTMENT OF ECONOMICS AND BUSINESS Ikke-vestlige indvandrere.
Læs mereKARAKTERISTIKA VED UDSATTE BORGERE OG PRÆDIKTION AF DERES JOB- SANDSYNLIGHED
KARAKTERISTIKA VED UDSATTE BORGERE OG PRÆDIKTION AF DERES JOB- SANDSYNLIGHED JUNI 2018 AARHUS AU UNIVERSITY BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES DEPARTMENT OF ECONOMICS AND BUSINESS Karakteristika ved udsatte
Læs mereBESKÆFTIGELSES INDIKATOR PROJEKTET BIP. Forskningschef Charlotte Liebak Hansen Finsamkonference 26/03/2019
BESKÆFTIGELSES INDIKATOR PROJEKTET BIP Forskningschef Charlotte Liebak Hansen Finsamkonference 26/03/ FINSAM KONFERENCE PROGRAM Baggrund, metode og data Indikatorer der hænger sammen med øget jobsandsynlighed
Læs mereFlere udsatte ledige i job. Michael Rosholm Aarhus Universitet & Væksthuset
Flere udsatte ledige i job Michael Rosholm Aarhus Universitet & Væksthuset Baggrund Beskæftigelsen stiger, ledigheden er faldet markant Alligevel, i september 2016: 60.000 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere
Læs mereHvad betyder noget for borgernes beskæftigelseschancer? hvad betyder sagsbehandlerens tro på borgeren? Michael Rosholm Aarhus Universitet
Hvad betyder noget for borgernes beskæftigelseschancer? hvad betyder sagsbehandlerens tro på borgeren? Michael Rosholm Aarhus Universitet Baggrund Beskæftigelsen stiger, ledigheden er faldet markant Alligevel:
Læs mereSAGS- BEHANDLERENS BETYDNING FOR UDSATTE BORGERES JOBCHANCER
SAGS- BEHANDLERENS BETYDNING FOR UDSATTE BORGERES JOBCHANCER HOVEDPOINTER MARTS 2017 AARHUS AU UNIVERSITY BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES DEPARTMENT OF ECONOMICS AND BUSINESS Sagsbehandlerens betydning for
Læs mereBIP INDIKATORER OG JOBSAND- SYNLIGHED
BIP INDIKATORER OG JOBSAND- SYNLIGHED HOVEDPOINTER FEBRUAR 2017 AARHUS AU UNIVERSITY BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES DEPARTMENT OF ECONOMICS AND BUSINESS BIP Indikatorer og jobsandsynlighed Hovedpointer Væksthusets
Læs merePÅ KANTEN AF ARBEJDSMARKEDET KOMMUNALØKONOMISK FORUM 2017 DEBATMØDE 8. På kanten af arbejdsmarkedet
KOMMUNALØKONOMISK FORUM 2017 DEBATMØDE 8 På kanten af arbejdsmarkedet Flere i job og uddannelse v/ Leif Johannes Jensen Økonomi- og Arbejdsmarkedsdirektør Hjørring Kommune National rammesætning Ledigheden
Læs mereHvordan dokumenterer og evaluerer vi på tværs? Med udgangspunkt i BeskæftigelsesIndikatorProjektet
Hvordan dokumenterer og evaluerer vi på tværs? Med udgangspunkt i BeskæftigelsesIndikatorProjektet Oplæg v. senior manager Charlotte Hansen Temadag i Sund By Netværket Tendenser Mere og mere påkrævet at
Læs mereHVAD VIRKER I BESKÆFTIGELSES INDSATSEN? Temaeftermiddag i Væksthuset 22/11/2017 Forskningschef Charlotte Hansen
HVAD VIRKER I BESKÆFTIGELSES INDSATSEN? Temaeftermiddag i Væksthuset 22/11/2017 Forskningschef Charlotte Hansen BAGGRUND SÅDAN LIGGER LANDET I Danmark brugte vi i 2013 ca. 7,3 mia. årligt på aktiv indsats
Læs mereBESKÆFTIGELSES INDIKATOR PROJEKTET. Oplæg til RAR maj 2017 Forskningschef Charlotte Hansen
BESKÆFTIGELSES INDIKATOR PROJEKTET Oplæg til RAR maj 2017 Forskningschef Charlotte Hansen BAGGRUND BAGGRUND FOR Meget beskedne jobeffekter ift. udsatte borgere Rigsrevisionens rapport (2010) Negativ effekt
Læs mereSpørgeskema til sagsbehandlere. Progressionsspørgsmål i BeskæftigelsesIndikatorProjektet
Spørgeskema til sagsbehandlere Progressionsspørgsmål i BeskæftigelsesIndikatorProjektet 1.1 Introtekst til spørgeskema Dette spørgeskema indgår i en landsdækkende undersøgelse, der løber over tre år. Projektet
Læs mereBESKÆFTIGELSES INDIKATOR PROJEKTET
BESKÆFTIGELSES INDIKATOR PROJEKTET Oplæg til RAR maj 2017 Forskningschef Charlotte Hansen BAGGRUND BAGGRUND FOR Meget beskedne jobeffekter ift. udsatte borgere Rigsrevisionens rapport (2010) Negativ effekt
Læs mereProgressionsmåling sætter nye standarder for effektmåling. Resultater fra BeskæftigelsesIndikatorProjektet DES-arrangement, februar, 2016
Progressionsmåling sætter nye standarder for effektmåling Resultater fra BeskæftigelsesIndikatorProjektet DES-arrangement, februar, 2016 Dagsorden Kort om BIP og datagrundlag Foreløbige resultater Perspektiver
Læs mere5 Orientering om BIP forskningsresultater
5 Orientering om BIP forskningsresultater 5.1 - Bilag: BIP Indikatorer og jobsandsynlighed -Hovedpointer DokumentID: 6252801 BIP INDIKATORER OG JOBSAND- SYNLIGHED HOVEDPOINTER FEBRUAR 2017 AARHUS AU UNIVERSITY
Læs mereBIP INDIKATORER OG JOBSAND- SYNLIGHED
BIP INDIKATORER OG JOBSAND- SYNLIGHED JANUAR 2017 AARHUS AU UNIVERSITY BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES DEPARTMENT OF ECONOMICS AND BUSINESS BIP Indikatorer og jobsandsynlighed Væksthusets Forskningscenter
Læs mereProgression for udsatte ledige. Henrik Lindegaard Andersen Forsker hos KORA, cand. oecon., ph.d.
Progression for udsatte ledige Henrik Lindegaard Andersen Forsker hos KORA, cand. oecon., ph.d. Motivation Ledige med problemer udover ledighed har en lav afgangsrate til job eller uddannelse Vores viden
Læs mereSAGS- BEHANDLERENS BETYDNING FOR UDSATTE BORGERES JOBCHANCER
SAGS- BEHANDLERENS BETYDNING FOR UDSATTE BORGERES JOBCHANCER BESKÆFTIGELSES INDIKATOR PROJEKTET MARTS 2017 AARHUS AU UNIVERSITY BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES DEPARTMENT OF ECONOMICS AND BUSINESS Sags behandlerens
Læs mereEt værktøj til bedre samtale og måling af progression med borgeren i fokus
Et værktøj til bedre samtale og måling af progression med borgeren i fokus FOKUS er en digital løsning til jobcentre og andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. FOKUS er baseret på den nyeste forskning,
Læs mereDataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013
Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed
Læs mereProgression i praksis. Inspiration til det daglige arbejde med ikke arbejdsmarkedsparate borgeres progression mod job eller uddannelse
Inspiration til jobcenterchefer og teamledere Progression i praksis Inspiration til det daglige arbejde med ikke arbejdsmarkedsparate borgeres progression mod job eller uddannelse Juni 2017 Spørg ind til
Læs mereDet politiske partnerskab om beskæftigelse
Det politiske partnerskab om beskæftigelse Vejen workshop: Den Dynamiske Beskæftigelsesplan Søren Sønderby, KLK og Lone Englund Stjer, Arbejdsmarked og Erhverv Den 4. maj 2015 06-05-2015 1 Ramme for de
Læs merePsykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende. Marts 2019
Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende Marts 19 1. Resumé Analysens formål er at belyse omfanget og varigheden af psykiatriske indlæggelser, hvor patienter fortsat er indlagt efter endt
Læs mereEt værktøj til bedre samtale og måling af progression med borgeren i fokus
Et værktøj til bedre samtale og måling af progression med borgeren i fokus FOKUS er en digital løsning til jobcentre og andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. FOKUS er baseret på den nyeste forskning,
Læs mereBESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014
BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL
Læs mereFørtidspension til mennesker med psykiske lidelser
Førtidspension til mennesker med psykiske lidelser Hvilken indsats skal vi måle effekten af? Seniorforsker Jan Pejtersen Fra problem til indsats Hvornår skal sætte ind? Hvad er psykiske lidelser? Hvad
Læs merePROGRESSIONS MÅLING SESSION 5
PROGRESSIONS MÅLING SESSION 5 Charlotte Hansen Projekt- og Forskningschef Integrationstræf 16 DAGSORDEN PROGRAM 1. Progressionsmåling som koncept 2. Hvorfor og hvornår anvende progressionsmåling? 3. Eksempel
Læs mereJOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011
JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...
Læs mereDet økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde
Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder
Læs mereEt indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.
Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet
Læs mereKlyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere
Notat Klyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere Sammenfatning 4. april 2017 Viden og Analyse / APK 0. Baggrund Til brug for satspuljeinitiativet for langvarige kontanthjælpsmodtagere ( Flere skal
Læs mereUdbrændthed og brancheskift
Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereVEJEN TIL JOB FOR UDSATTE LEDIGE
FOR UDSATTE 06/04/2017 Forskningskonsulent Lea Egemose Grib PROGRAM Baggrund og formål med Beskæftigelses Indikator Projektet Hvad er vigtigt at skabe progression på, når udsatte ledige skal i job? Sagsbehandlerens
Læs mereIndsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Arbejdsmarked
Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år Arbejdsmarked Hvem er de aktivitetsparate borgere Borgere der ikke vurderes parate til at komme
Læs mereArbejdsmarkedspotentialet og de på overførselsindkomst. Nationaløkonomisk Forening 23. maj 2017 Morten Binder - STAR
Arbejdsmarkedspotentialet og de 750.000 på overførselsindkomst Nationaløkonomisk Forening 23. maj 2017 Morten Binder - STAR Kan det nytte at fortsætte? Kilde: AE Vi har allerede nået meget Og der er stadig
Læs mereSpørgeskema til medarbejdere. Progressionsspørgsmål i BeskæftigelsesIndikatorProjektet
Spørgeskema til medarbejdere Progressionsspørgsmål i BeskæftigelsesIndikatorProjektet 1.1 Introtekst til spørgeskema Dette spørgeskema indgår i en landsdækkende undersøgelse, der løber over tre år. Projektet
Læs mereJOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012
JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3
Læs mereFlere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet
4. juli 2014 ARTIKEL Af David Elmer & Louise Jaaks Sletting Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet Hver femte mandlig og hver fjerde kvindelig indvandrer,
Læs mereBidrag til besvarelse af SUU alm. del, spg 588
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 588 Offentligt 19. april 2017 J. nr. 17/03115 Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet GHJA Bidrag til besvarelse
Læs mereSKJULT POTENTIALE HOS IKKE-VESTLIGE KONTANTHJÆLPS- MODTAGERE? 10/09/2019 Forskningschef Charlotte Liebak Hansen
SKJULT POTENTIALE HOS IKKE-VESTLIGE KONTANTHJÆLPS- MODTAGERE? 10/09/2019 Forskningschef Charlotte Liebak Hansen PROGRAM Ikke-vestlige kontanthjælpsmodtagere Succesrater ift. job og uddannelse Karakteristika
Læs mereBeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion
BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold
Læs mereMobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte
Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der
Læs mereBorgere med komplekse problemstillinger Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb. Arbejdsmarked
Borgere med komplekse problemstillinger Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb Arbejdsmarked Introduktion til borgere med komplekse problemstillinger Kort om lovgivningen
Læs mereProgressionsmålinger på velfærdsområdet muligheder og udfordringer
Progressionsmålinger på velfærdsområdet muligheder og udfordringer Thomas Bredgaard, lektor, ph.d. Forskningscenter for Evaluering (FCE), Aalborg Universitet Charlotte Hansen, Senior Manager, Deloitte
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den
Læs merepulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304
Page 1 of 6 1-11-212 Forside Nyheder Dokumenter Registrering Statistik Log af Jobcenterstatistik Borgerliste Om statistikken Fra dato og til dato er valgfrie. Man kan nøjes med at angive én dato. Hvis
Læs mereCK-udvalgets fase 2 - med særlig fokus på de uuddannede unge. Michael Rosholm Department of Economics and Business Aarhus University
CK-udvalgets fase 2 - med særlig fokus på de uuddannede unge Michael Rosholm Department of Economics and Business Aarhus University Plan 1. Anbefalinger, fase 1 2. Fase 2: De ikke arbejdsmarkedsparate
Læs mereRebild. Faktaark om langtidsledige
Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne
Læs mereNøgletal for reform af førtidspension og fleksjob
Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge
Læs mereStatistik for Jobcenter Aalborg
Statistik for Jobcenter Aalborg Maj 2017, data fra jobindsats.dk I forbindelse med udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen for 2017 blev det besluttet, at måltallene i beskæftigelsesplanen skulle opstilles
Læs mereAnbragte børn og unge med psykiske sygdomme
Anbragte børn og unge med psykiske sygdomme Resultater fra SFI s forløbsundersøgelser af 1995-årgangen Tine Egelund & Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd København SFI-konference
Læs mereAnalyse af ressourceforløb 2016
Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P05-2-16 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 30.6.2016 Analyse af ressourceforløb 2016 RESUMÉ 3 STATUS FOR AFSLUTTEDE RESSOURCEFORLØB 4 I ALT ER DER FUNDET 92 AFSLUTTEDE
Læs mereNotat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:
Job og Arbejdsmarked Notat Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: 19-03-2010 Sag: Kommentarer til resultatrevision 2009 Sagsbehandler: Martin Kristensen Arbejdsmarkedskonsulent Resultatrevision 2009 for Halsnæs
Læs mereHver femte med hårdt arbejdsmiljø er på overførsler fire år efter
Hver femte med hårdt arbejdsmiljø er på overførsler fire år efter Ca. 420.000 lønmodtagere mellem 18 og 60 år havde et hårdt fysisk eller psykisk arbejdsmiljø i 2012. Fire år senere i 2016 modtog hver
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte
Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,
Læs mereEffektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker
Læs mereNy matchmodel sådan og derfor
N O T A T 10. september 2009 Ny matchmodel sådan og derfor Vores sag 2009-000-8984 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets kommuner bruge et nyt redskab, en ny matchmodel, når de
Læs mereET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE
6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør
Læs mereDine naboer kan påvirke din mentale sundhed
Pressemeddelelse: Ny forskning i nabolagseffekter fra Kraks Fond Dine naboer kan påvirke din mentale sundhed Dit nabolag kan få betydning for dit forbrug. Ny forskning i nabolagseffekter fra Kraks Fond
Læs mereIkke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet
NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger
Læs mereStatus for indsatsen ved Jobcenter Aalborg
Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg September 2018 I dette notat gives et overblik over udviklingen på beskæftigelsesområdet og en status for målopfyldelsen for målene i Jobcenter Aalborgs beskæftigelsesplan
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune I denne kvartalsrapport beskrives
Læs mereBenchmarking af psykiatrien 1
Benchmarking af psykiatrien 1 Psykiatrisk behandling er en væsentlig del af den behandling, der foregår på sygehusene, og det er en af regionernes kerneopgaver. Den psykiatriske behandling står for cirka
Læs mereUNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER
UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes
Læs mereStadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet
Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.
Læs mereGrupper af langvarige kontanthjælpsmodtagere
Grupper af langvarige kontanthjælpsmodtagere KLYNGEANALYSE Kvantitativ analyse til gruppering af modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse med min. 5 års anciennitet 4. april
Læs mereSpørgeskema til sagsbehandlere
Spørgeskema til sagsbehandlere I dette spørgeskema vil du blive bedt om at vurdere en række forhold vedrørende udvalgte borgeres arbejdsmarkedsparathed. Borgeren får et lignende spørgeskema. Tilsammen
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport
Læs mereForløbsanalyse af bevægelser mellem ledighedsydelse og fleksjob
Forløbsanalyse af bevægelser mellem ledighedsydelse og fleksjob Deskriptiv analyse Kvantitativ analyse af bevægelser mellem ledighedsydelse og fleksjob for personer visiteret til fleksjobordningen før
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport
Læs mereMålgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter.
Jobpoint Mål og succeskriterier 2011 Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoints målgruppe er generelt
Læs mereMålgruppe for beskæftigelsesindsatsen
Målgruppe for beskæftigelsesindsatsen DATO: 18. Marts 2015 Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet. Analysen
Læs mereHvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet
Hvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet Tage Søndergård Kristensen og Jan H. Pejtersen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert
Læs mereFakta om førtidspension
10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.
Læs mereForsøget er blevet evalueret af Michael Rosholm og Michael Svarer i samarbejde med Rambøll, og resultaterne er nu klar til offentliggørelse.
N O T A T 22. august 2011 Ny viden om indsatsen for unge J.nr. 2009-00906 2. kontor/sil/upe Baggrund Projekt Unge Godt i gang blev gennemført i perioden fra november 2009 til december 2010. Målgruppen
Læs mereMinianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden
Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe
Læs mereResultatrevision. Jobcenter Skive
Resultatrevision Jobcenter Skive 2013 1 Indhold 1.0 Indledning... 3 1.1 Resumé... 3 2.0 Resultatoversigt... 5 2.1 Ministerens mål... 5 2.1.1 Unge i uddannelse... 5 2.1.2 Tilgang til førtidspension... 5
Læs mereStatistik for Jobcenter Aalborg
Statistik for Jobcenter Aalborg September 2017, data fra jobindsats.dk Målene i beskæftigelsesplanen for 2017 er opstillet ud fra budgettallene fra økonomisystemet for derved at koble beskæftigelsesplanens
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereBI25 - Sundhed, social mobilitet og beskæftigelse for borgere i ressourceforløb
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Socialforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen BUDGETNOTAT BI25 - Sundhed, social mobilitet og
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereBilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013
Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Sjælland april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.
Læs mereStatus for indsatsen ved Jobcenter Aalborg
Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg Februar 2019 I dette notat gives et overblik over udviklingen på beskæftigelsesområdet og en status for målopfyldelsen for målene i Jobcenter Aalborgs beskæftigelsesplan
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereUdvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter
Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge udviklingen i psykiatriske patienters tilknytning til arbejdsmarkedet
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus
Læs mereAnalyse af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere
Analyse af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, 16. august 2017 www.ballerup.dk Baggrund og proces q Kommunalbestyrelsen har på et møde d. 14. marts 2017 besluttet,
Læs mereIndsats for langtidsledige i Syddanmark. Et tillæg til analysen Den faktiske mobilitet blandt nyledige i Syddanmark juni 2010
Indsats for langtidsledige i Syddanmark Et tillæg til analysen Den faktiske mobilitet blandt nyledige i Syddanmark juni 21 August 21 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og sammenfatning... 1 2. Hvem er de
Læs mereMindre tilknytning til arbejdsmarkedet før førtidspensionen
09-0504 - 13.05.09 Kontakt Mette Langager - Tlf: 33 36 88 00 Mindre tilknytning til arbejdsmarkedet før førtidspensionen Antallet af nytilkendelser til førtidspension har ligget på samme niveau i en årrække
Læs mereKvartalsrapport 4. KVARTAL 2011
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Marts 2012 Beskæftigelsesregion
Læs mere3.1 Region Hovedstaden
3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs
Læs mereDen Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark
Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereBILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014
BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober
Læs mere