Partnerskabet som samarbejdsmodel - modeller, erfaringer og muligheder Ole Helby Petersen Seniorforsker, ph.d. KORA (olhe@kora.dk)
Budskabet 1. Pilen peger i retning af flere partnerskaber 2. Partnerskaber udfordrer organisationerne uden for kernekompetencerne 3. Erfaringer fra DK og udlandet er hidtil blandede 4. Vellykkede partnerskaber kræver gensidig forståelse og risikovillighed
3
4
5
Hvorfor offentlige-private partnerskaber? Kommunalreformen: Større enheder: Volumen Faglighed: Håndtering af kompleksiteten ved OPP Komplekse problemstillinger nødvendiggør samarbejde på tværs af flere interessenter Problemløsning i netværk af offentlige, frivillige og private aktører Gensidig afhængighed er et grundvilkår Bevægelse i retning af en af-ideologisering af den offentlig-private sfære Ændret rolle: Fra leverandør og bestiller af specifikke ydelser Til kvalificeret samarbejdspartner
OPP defineret Et offentligt-privat partnerskab er: En længerevarende samarbejde mellem en eller flere offentlige, private og/eller frivillige organisationer om udvikling og gennemførelse af et fælles projekt, hvori der indgår en systematisk deling af ansvar, kompetencer, risici og gevinster over en længere tidsperiode (Klijn & Teisman, 2003; Petersen, 2011) 7
Forskellen mellem offentlig-privat interaktion og offentlig-private partnerskaber Bredeste forståelse af offentlig-privat interaktion: Alle former for samarbejde og berøringsflader mellem offentlige, private og frivillige aktører Et offentlig-privat partnerskab er et længerevarende, gensidigt forpligtende samarbejde mellem offentlige og private parter, hvori begge parters omkostninger, gevinster og risici sammentænkes Kvalitativ forskel i længde, omfang og deling af ansvar, gevinster, omkostninger og risici
Det nye ved partnerskabet er i praksis ofte ikke klart formuleret: Partnerskab er tidens modeord (Regeringsgrundlag, Kvalitetsreform, Globaliseringsaftale, Danmarks Vækstråd, Danida, OECD, EU, Verdensbanken) Language game versus substantielt indhold (Linder, 1999; Hodge & Greve, 2009) Udfordringen: At indgå partnerskabsaftaler som er fordelagtige for alle parter
Partnerskabets anatomi Deling af ansvar og kompetencer Afdækning af respektive kompetencer Styrker og svagheder Kerneområder Risikodeling Identifikation og scenarie-analyse Håndteringsmuligheder Klar og entydig deling af væsentlige risici Gevinster Ønskede resultater/målformulering Konkrete aftaler og forventningsafstemninger Budgetter og bundlinje
Eksempel på risikodeling i et OPP Type af risiko Partner 1 Partner 2 Partner 3 Ændret lovgivning og/eller myndighedskrav x Budgetændringer x x Ændret beboersammensætning x x Akut opståede sager x x x Hærværk x x Spill-over fra andre politikområder x x x. 11
OPP: fordele og ulemper Fordele: Lang tidshorisont svarer bedre til projekters levetid Samlet aftale med flere elementer kan give bedre incitamenter for alle parter Fast aftale om betaling giver budgetsikkerhed Beslutninger om vedligeholdelse og drift tages ud af årlige budgetkampe Ulemper: Lang tidshorisont låser beslutningstagere over lang tidsperiode Vanskeliggør økonomiske omprioriteringer mellem projekter og områder Samlet aftale på et området giver risiko for monopolsituation Prisen på finansiering (engelske erfaringer)
Det europæiske OPP-marked Samlet Europæisk OPP-marked ca. 200 milliarder Euro i 2007 (Blanc-Brude m.fl., 2007) UK: Cirka 920 større bygge- og infrastruktur projekter (veje, metro, jernbane, hospitaler, boliger, forsvar, miljø mv.) Projekternes kapitalværdi ca. 8-doblet fra 2003-2006 (uden for UK) (Babcock & Brown, 2008) OPP udgør i dag ca. 10-15 % af de samlede offentlige investeringer i UK (og betydeligt mindre i andre lande) KPMG rapport fra 2005: Det danske OPP-marked ca. 22-27 mia. kr.
Blandet international udbredelse Norge: 3 vejprojekter, OPP skrinlagt (staten kan selv finansiere) Sverige, nyt mega-sygehus: Karolinska i Stockholm Holland: Meget debat om OPP som netværksform, store projekter diskuteret som OPP, dog færre gennemførte projekter Irland: Ca. store 70 projekter planlagt og/eller gennemført Spanien og Frankrig: store OPP projekter på trafikområdet Portugal og Grækeland: OPP som vejprojekter Californien: Finansiering af store vejprojekter (told-veje), inspiration fra Europa (særligt Frankrig)
En sammenligning af UK og Danmark UK: Finansieringsvanskeligheder såvel national som lokalt i begyndelsen af 1990 erne Vedligeholdelsesefterslæb inden for boligsektoren og infrastruktur Løsning: OPP/PFI (the Private Finance Initiative) tilførte i de tidligere 1990 ere privat kapital OPP som finansieringsredskab DK: Relativt stærke offentlige finanser Relativt god bygnings- og infrastrukturstandard OPP som effektiviseringsredskab I UK fokuseres i stadig højere grad på effektiviseringsgevinster som succeskriterium (value for money)
Anbefalinger og refleksion Partnerskabets anatomi kortlægges før et partnerskab indgås I modsat fald risikerer man at kaste penge efter politiske hensigtserklæringer Forholdsvist let at lave hensigtserklæringer om partnerskaber ( strategiske partnerskaber ) Egentlige partnerskaber er krævende og ikke altid vellykkede (risikovillighed) Udfordring at indgå gode partnerskaber men erfaringerne viser at det kan lade sig gøre 16
Tak for ordet Fagblad om OPP: http://www.akf.dk/udgivelser/oppnyt/ Mail: olhe@kora.dk Tlf: 4333 3435 17