Beskæftigelsesplan Kommune Oktober 2016, Version 2
Indledning Kommune udarbejder hvert år en beskæftigelsesplan. Beskæftigelsesplanen tager udgangspunkt i Kommunes politikker, herunder sundhedspolitikken og vækstpolitikken, der omhandler at sikre lettere adgang til kvalificeret arbejdskraft, samt Beskæftigelsesministerens fire mål for som er: 1.Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft Jobcentrenes samarbejde med virksomhederne skal i højere grad understøtte en effektiv rekruttering af den nødvendige arbejdskraft. Jobcentrene skal samtidig have fokus på en målrettet opkvalificering, så ledige, herunder langtidsledige, kan få de kompetencer, der er efterspurgt af virksomhederne. Begge dele bidrager til at forebygge og afhjælpe mangelsituationer på arbejdsmarkedet og understøtter jobcentrerenes kerneopgave med at sikre et godt jobmatch mellem ledig arbejdskraft og virksomhedernes behov. Et styrket samarbejde mellem jobcentrene og virksomhederne kan samtidigunderstøtte indsatsen for, at flere kommer i virksomhedsrettede tilbud, herunder nyankomne flygtninge og familiesammenførte og andre borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. 2.Flere unge skal have en uddannelse Der skal fortsat være fokus på at understøtte kontanthjælpsreformens intention om, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, der kan give dem de nødvendige kompetencer til at komme i beskæftigelse. Uddannelse kan i den henseende også opnås via læring gennem et arbejde. For unge med særlige faglige, sociale eller helbredsmæssig behov, herunder unge med funktionsnedsættelse, skal der være den nødvendige hjælp og støtte til at opnå en uddannelse. Indsatsen skal bygge bro mellem jobcentre og uddannelsesinstitutioner og understøtte, at flere unge får de afgørende forudsætninger for at fastholde en varig tilknytning til arbejdsmarkedet nu og i fremtiden. 3. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, skal tættere på arbejdsmarkedet Det er afgørende, at kommunerne understøtter langvarige kontanthjælpsmodtagere med aktiv hjælp til at komme i job og blive selvforsørgende, fx gennem målrettet jobformidling og virksomhedsrettede forløb. Med indførelsen af kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen, har regeringen indført en mærkbar økonomisk gevinst ved at skifte kontanthjælpen ud med en arbejdsindkomst i den lave ende af lønskalaen. Det er samtidig vigtigt, at kommunerne sikrer målrettet hjælp og støtte til mennesker med komplekse udfordringer eller markant nedsat arbejdsevne, så de ved hjælp af en helhedsorienteret og tværfaglig indsats kan genvidste fodfæstet på arbejdsmarkedet. 4. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende Kommunerne står over for en historisk udfordring med at modtage og integrere de nye flygtninge og familiesammenførte, som forventes at øge Danmarks befolkning med ca. 100.000 personer frem mod 2020. Samtidig ved vi, at en vellykket integration af flygtninge og familiesammenførte først og fremmest går igennem arbejdsmarkedet. 1
Det er derfor afgørende, at integrationsindsatsen sigter mod, at flygtninge og familiesammenførte hurtigst muligt efter, de har opnået asyl, kommer ud på danske arbejdspladser og får opbygget de kvalifikationer og det netværk, der skal til for at kunne forsørge sig selv. Regeringen har derfor i foråret 2016 indgået en topartsaftale med kommunerne om et styrket integrationsprogram, hvor den virksomhedsrettede indsats sættes i fokus og fremrykkes. Ligeledes har regeringen og arbejdsmarkedets indgået en trepartsaftale om en ny integrationsgrunduddannelse (IGU), som udgør en trædesten til det almindelige arbejdsmarked for flygtninge og familiesammenførte, der ikke med det samme kan leve op til de høje krav, der stilles på det danske arbejdsmarked. Kommune ønsker med beskæftigelsesplanen at tydeliggøre sammenhængen mellem udfordringerne på beskæftigelsesområdet og de lokalpolitiske målsætninger for indsatser og strategier. Nogle af målene vil naturligt blive overført fra til de kommende år, da indsatserne rækker ind i de efterfølgende år. Beskæftigelsesplan angiver de beskæftigelsespolitiske fokusområder i. erne vil være pejlemærker i forhold til prioritering af strategi og indsatser i, hvilket er beskrevet nedenfor. Der vil i være særligt fokus på: 1. Virksomhedsservice Sikre kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne Styrket indsats mellem jobcenter og virksomheder 2. Ungeenheden En koordineret og tværfaglig indsats på tværs Flere unge skal i uddannelse 3. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet Styrket indsats på fleksjobområdet Færre aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere 4. Integration/Flygtning Brancherettede forløb Fokus på IGU 2
Virksomhedsservice ønsker at styrke samarbejdet med virksomhederne og dermed sikre, at flest mulige borgere får en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette skal ske ved en mere strategisk indsats og tættere kontakt til det eksisterende samarbejde med virksomheder og samarbejdspartnere som er en del af vores partnerskabsaftaler. vil være proaktive i forhold til at skabe et bredere udbud af kvalificeret arbejdskraft. Det handler dels om et godt samarbejde mellem kommunes virksomheder og jobcentret, dels om at sikre en målrettet opkvalificering blandt de ledige. Dette i samarbejde med virksomhederne og deres behov for arbejdskraft, både nu og her og på længere sigt. vil sikre en professionel, fleksibel og hurtig indgang for virksomhederne, omend disse ønsker at rekruttere, fastholde eller uddanne deres medarbejdere. Der skal være hurtig respons tid, når der efterspørges nye medarbejdere. Der er oprettet én indgang til jobcentret som virksomhederne kan benytte: Telefon 6333 8080 og mail 8080@nyborg.dk kontakter virksomhederne indenfor 24 timer Fokuseret brug af ordningen med uddannelsesløft for de ledige Målrettet brug af opkvalificering af de ledige med udgangspunkt i, hvor vi ved der på sigt bliver behov for arbejdskraft Optimeret brug af virksomhedspraktik og løntilskud 3
En samlet Ungeenhed flere unge skal have en uddannelse Det tværgående samarbejde udgør en bevidst og prioriteret strategi i kommune. Formålet med en tværfaglig ungeenhed er at sikre, at den viden vi har på tværs af kommunens afdelinger og eksterne samarbejdspartnere, omkring de unge, bliver sat i spil så tidligt som muligt. vil være med i front for at sikre, at ungeområdet fremover bliver produktet af en bæredygtig sammenhængskraft, så de unge sikres en tidligere og tværfaglig indsats for at blive i stand til at påbegynde og gennemføre dels en ungdomsuddannelse, og dels en erhvervskompetencegivende uddannelse. vil sikre, at flere unge inden for budgetrammen, påbegynder en uddannelse, og således overgår fra passiv forsørgelse til fx SU, elevløn, skoleydelse eller lign. Øge antallet af unge fra uddanneleshjælp der påbegynder en uddannelse med 10 %. Organiseringen af Ungeenheden skal understøtte målet om at give en hurtig, fleksibel, sammenhængende og helhedsorienteret indsats til den unge. Tværfagligt indhold baseret på den individuelle unge. Ved uddannelsesstart sikres fx studiestartsmentor, for en god opstart. Sikre tiltag til undgåelse af frafald, og hvis den unge er frafaldet uddannelse sikres en hurtig vidensdeling og koordinering af indsats, for at få den unge tilbage på uddannelsessporet igen. 4
Styrket indsats for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet Jobreformens fase 1 der er blevet implementeret i 2016, og jobreformens fase 2, der ventes vedtaget ultimo 2016, samt refusionsreformen der blev indfaset i 2016, nødvendiggør at vores fokus er på den tidlige og tværfaglige indsats. Det er, for, afgørende at styrke den tværfaglige og individuelle indsats for de langvarige modtagere af ydelser, for at kunne sikre, at borgerne i udkanten af arbejdsmarkedet får den tværfaglige hjælp der skal til, for at borgene kan opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor vil vi arbejde målrettet med de borgere længst fra arbejdsmarkedet, så den indsats de får, muliggør dette. Det vil blandt andet sige, at de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal have en tidligere tværfaglig indsats. Dette vil kunne resultere i en øget tilgang til ressourceforløb, men også en tilgang i antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere. Endelig vil vi fortsætte vores udvikling med at sikre en øgning af nyoprettede fleksjob, for de borgere på kanten af arbejdsmarkedet, der tilkendes fleksjob. Ved udgangen af, skal der være 10 % færre aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere (År til dato målinger). Øgning i antallet af nyoprettede fleksjob med 5 %. Optimeret brug af virksomhedspraktik og løntilskud. Målrettet brug af ressourceforløb, for den målgruppe der vurderes at kunne profittere af et længerevarende forløb. 5
Integration / Flygtninge Integrationsområdet og det tværgående samarbejde udgør en bevidst og prioriteret strategi i kommune. Derfor vil Kommune revidere den strategi på integrationsområdet, der blev vedtaget i 2009. I 2016 er der vedtaget nye reformer inden for integrationsområdet, og derfor har Kommune besluttet at gøre integration til et område, hvor vi på tværs af kommunes afdelinger, lokale virksomheder og frivillige ressourcepersoner, ønsker at indgå i et styrket tværfagligt og helhedsorienteret samarbejde, således at vi dels implementerer reformerne på området, og dels sikrer, at de borgere vi har i integrationsprogrammet opnår en hurtigere og vedvarende tilknytning til det ordinære arbejdsmarked. Det tværfaglige samarbejde vil tage afsæt i de nuværende samarbejdsaftaler med blandt andet Socialafdelingen. Brancherettede virksomhedsforløb. Oprette 40 IGU forløb inden projektperiodens udløb, og dermed målrette indsatsen for den ny Integrationsuddannelse, IGU. Praktik til nytilkomne flygtninge iden 14 dage efter ankomst. Styrke det tværfaglige samarbejde i integrationsindsatsen. Revideret strategi for hele integrationsområdet i Kommune. 6