Skoleplan Vester Mariendal skole 2011 Aalborg kommune Elevens læring. Vi holder skarpt fokus på det væsentligste, skolen i sidste instans er der for: Elevernes læring, udvikling og trivsel
Side 2 af 31 Indholdsfortegnelse Skoleplan som omdrejningspunkt...3 Skolens beliggenhed...3 Skolens værdigrundlag...4 Kvalitetsudvikling af skolens praksis...5 Undervisning...5 DUS...6 Specialklasserne...6 Anerkendende pædagogik...7 Skolehjemsamarbejdet...8 Børn med særlige behov...8 Teamsamarbejdet...8 Anerkendende kultur...9 Den enkelte elevs læring og succes... 10 Tema 1: Elevens læring og faglige udvikling... 11 Tema 2: Elevens alsidige udvikling... 13 Tema 3: Sundhed og trivsel... 14 Tema 4: Særlig indsats... 15 Tema 5: Skole-hjem-samarbejdet... 18 Tema 6: Ledelse og medarbejdere... 19 Tema 7: de fysiske rammer... 20 Tema 8: Ungeindsats fælles for alle skoler.... 21 Tema 9: Trivselsindsatsen fælles for alle skoler... 23 Tema 10: Pædagogisk IT fælles for alle skoler... 24 Forandringsteori:... 25 Opbygning af en vejlederkultur... 27 Trivselslærer - programteori... 30 2
Side 3 af 31 Skoleplan som omdrejningspunkt Skoleplanen for Vester Mariendal Skole er i høj grad et produkt af den kommunalt besluttede Fælles Skolebeskrivelse. Med skoleplanen som dynamisk virksomhedsplan markeres elevens læring som skolens kerneydelse. Vi ledelse, medarbejdere og skolebestyrelse - udvikler skolen med respekt for skolens værdier, professionelt med afsæt i anvendelsesorienteret forskning og undersøgelser samt med anerkendelse af skolens forældre som ressource og samarbejdspartnere. Der er tale om en On going proces. Som afsæt for ny plan er skolens virksomhed evalueret, kort beskrevet ved: Afdelingsmøder er anvendt til evaluering af skoleplan og udvikling i relation til Fælles Skolebeskrivelse SMTTE-model og målcirkler som redskab Buttom up og forskningsbaseret tilgange Teamene har evalueret dele af indsatser i tidligere skoleplan Kvalitetsrapportens resultater inddrages Lærernes brug af IT er evalueret via spørgeskemaer. Skolens beliggenhed Vester Mariendal Skole ligger i den sydvestlige del af Aalborg lige op til naturområdet - Østerådalen. Skolen er opført i 1968 og ligger i et kvarter med såvel parcelhuse som boligblokke. Skolen er tilbygget flere gange siden med yderligere klasselokaler, lokaler til terapien, hal og DUS. Der er ved skolen tilknyttet en kommunal specialklasserække for elever med bevægelseshandicap og specifikke indlæringsvanskeligheder. Specialklasserækken er en integreret del af Vester Mariendal Skole. I dag har skolen ca. 510 elever fordelt på 32 klasser fra børnehaveklasse til 9. klasse. Det samlede personale består af 112 engagerede personer, som klarer de pædagogiske og praktiske opgaver i hverdagen: 55 læreruddannede, 21 pædagoger inkl. 1 integrationsmedarbejdere, en jobtrænningsperson og en lønnet studerende, 15 ergo- og fysioterapeuter, 7 støttemedhjælpere, 5 teknisk/administrativt personale, en håndværker og 8 rengøringsassistenter. Skolelederen er teamleder for en teamledelse bestående af viceskoleleder, afdelingsleder for specialklasser og DUS-Fællesleder. DUS- Fællesleder er teamleder for 2 afdelingsledere. Afdelingsleder for specialklasser er teamleder for to ledende terapeuter. Teknisk serviceleder refererer til skolens viceskoleleder og er daglig leder for serviceafdelingen og rengøringen. 3
Side 4 af 31 Skolens værdigrundlag Vester Mariendal Skole bygger sin virksomhed på værdierne: Ansvarlighed, fællesskab, respekt, tryghed og nærvær. Værdierne er fundamentet såvel i relation til elever, forældre samt samarbejdet ansatte imellem. Vester Mariendal Skole er en rummelig skole præget af en anerkendende kultur. Vi vægter såvel trivsel som faglighed højt. Vores opgave er at skabe vilkår for et læringsmiljø, hvor alle børn får tilpas faglige, sociale, kulturelle og personlige udfordringer. Opgaven er at danne demokratiske mennesker. Hvis børnene skal blive livsduelige demokratiske voksne, der kan være med til at forvalte de store udfordringer, verden står overfor, skal de gennem deres liv på vores skole have mulighed for at tillægge deres eget og andres liv betydning og mening. Vester Mariendal Skole kan karakteriseres som et videns- og pædagogisk udviklingscenter understøttet af en øvekultur, hvor der konstant er fokus på, hvordan vi hensigtsmæssigt udvikler praksis med forbedring for øje. Arbejdsmiljøet er særdeles godt, der er et gå-på-mod, engagement og mange nye tiltag, som vokser ud af ønske og behov for vores udvikling. Skolen er på alle niveauer karakteriseret af en anerkendende udviklingsaktiv kultur præget af: Vi værdsætter mangfoldighed og forskellighed Høj grad af uddelegering og medledelse Teamorganisering Kreativitet og innovation Kort vej fra idé til handling Alle har ret til at udvikle sig vi står ikke i vejen for hinanden! Vi har fokus på det, der virker, det der lykkes. Der er plads til at fejle det lærer vi også af. 4
Side 5 af 31 Vi er stolte af vores skole og arbejdsplads. Vi er godt med og i nogle sammenhænge på forkant i forhold til de forventninger og krav, vi bliver mødt med som en politisk styret organisation. Det gør, at vi fortsat har overskud til at udvikle på de områder, som vi også finder væsentlige. Kulturen er præget af en dynamisk konstruktiv tillidsbaseret tilgang, hvor vi understøtter den enkeltes og teamets udviklingsaktive tilgang. De gode historier betyder meget for skolens samlede udvikling. Vi forsøger gennem åbenhed og information at fortælle om det, vi brænder for. Det smitter af på såvel daglig praksis, en positiv vi-følelse som skolens image og profil. Derfor er informering via ForældreIntra og hjemmeside i form af f.eks. nyhedsbreve, synspunkter i lokale aviser, foredrag for forældre, midtvejsevaluering, foredrag for kolleger fra andre skoler m.v. vigtige for os. Det betyder meget for skolens udvikling, at alle medarbejdere giver udtryk for, at det er en god arbejdsplads, at praktikanter giver udtryk for deres tilfredshed med praktikforløb, at eleverne er stolte af deres skole, at undervisningsmiljøundersøgelsen og arbejdsmiljøundersøgelser viser stor tilfredshed, og at vi i det daglige får nogle positive tilbagemeldinger fra forældre, der bakker os op og respekterer vores professionalitet. Kvalitetsudvikling af skolens praksis I de enkelte teams samt ved afdelings- og personalemøder kvalitetsudvikles praksis som en naturlig del af daglig drift. Viden om, hvad der virker, forskning og undersøgelser indgår i den fortsatte udvikling af Vester Mariendal Skole. Hovedformålet med kvalitetsudvikling er at styrke alle elevers udbytte af deres skolegang. Kort beskrevet kvalitetsudvikler vi på følgende områder: Undervisning Lærergruppen på Vester Mariendal Skole har med udgangspunkt i Oldenburg Dekalogen opstillet 10 kendetegn ved god undervisning. Læreren og lærerteamet kvalitetsudvikler undervisningen på basis af 10 teser for undervisningen. Undervisningen evalueres såvel i relation til de 10 teser som fagenes trin og slutmål. Evalueringen anvendes fremadrettet til at differentiere undervisningen. Den enkelte lærer og det enkelte team anvender relevante evalueringsformer og -metoder. I relation til trinmålene i fagene redegøres der i teamets årsplaner for formen, omfanget og hyppigheden af evaluering og dokumentation. De faglige mål gøres altid tydelige for eleven. Eleven lærer gradvis at tage fagligt og personligt medansvar for egen læring. 5
Side 6 af 31 Elevsamtaler anvendes til at evaluere og afklare status i relation til den foregående periode samt opstilling af mål og aftaler for den kommende periode. Elevplaner tydeliggør faglige og sociale mål, status, evaluering og opfølgning derpå. Opfølgning på målene sker desuden som en naturlig del af undervisningen. Elevernes forskellige måder at lære på tilgodeses med respekt for fællesskabet, og der anvendes varierede undervisningsformer og -midler. Indsigt i teori og praksis med Mange Intelligenser og Læringsstile anvendes. Holddeling anvendes som et pædagogisk princip, således at eleverne støttes og udfordres tilstrækkeligt. Holddeling sker ud fra kriterier som: status, niveau, interesse og køn. Teamledelsen giver feedback ved overværelse af undervisningen. Teamudviklingssamtaler og medarbejderudviklingssamtaler sætter med en anerkendende tilgang fokus på god undervisning. DUS Der arbejdes systematisk efter DUS-indholdsplan, se www.vmarieskole.dk, som anses for at være et godt styringsredskab for den pædagogiske udvikling i DUSSEN. Pædagogerne har udarbejdet indsatsområder på de 6 kerneområder fra DUS-indholdsplan. Herved præciseres det pædagogiske arbejde med de forskellige børnegrupper og det enkelte barn. Fritidspædagogikken understøtter virksomheden i skoletiden, idet der sættes særligt fokus på pædagogens professionalitet i relation til såvel generelle kompetencer som specifikke kompetencer. Anerkendende relationsarbejde er en integreret del af indsatsen i såvel skole som DUS. Pædagogen er ofte den gennemgående person i barnets første skoletid. I DUSSEN afholdes børnemøder ca. en gang om måneden, hvor børnene har mulighed for at blive hørt og gennem medbestemmelse få indflydelse på egen hverdag. Specialklasserne Specialklasserækken er for elever med specifikke indlæringsvanskeligheder og bevægehandicaps. I dette skoleår har vi 60 elever, som kommer fra et stort geografisk område, både fra Aalborg Kommune og de omkringliggende kommuner. Specialklasserne er fysisk placeret, så to klasser arbejder sammen. Det giver flere muligheder for at matche eleverne fagligt, men det giver bestemt også flere sociale muligheder. Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger samt styrkesider. Når det er fagligt og socialt muligt, bliver eleverne integreret i en af skolens normalklasser. Disse elever er integreret i et eller flere fag, typisk i dansk og engelsk eller matematik. 6
Side 7 af 31 Den ergo- og fysioterapeutiske indsats er blevet defineret, og der er udarbejdet en ny funktionsbeskrivelse. Eleverne har fået øget indflydelse på og medansvar for den ergo- og fysioterapeutiske indsats i forhold til deres aktivitetsproblematikker og udvikling. Alle elever i de yngste specialklasser tilbydes svømmeundervisning efter Halliwick-metoden i terapiens træningsbassin. På tredje år er specialklasseelever til og med 3. årgang med på motorikhold, som arrangeres i samarbejde mellem DUS og fysioterapi. I samarbejde med hjælpemiddelinstituttet i Århus og Kommunikationscentret i Hillerød deltager vi i et stort internationalt forskningsarbejde med det formål at få bedre viden om, hvilke færdigheder børn, der bruger kommunikationshjælpemidler, anvender. To af vores speciallærere indgår sammen med 4 af vore elever i forskningen. Resultatet af den internationale forskning skulle gerne blive en vidensbase, der kan bruges til at udvikle bedre kommunikationshjælpemidler og sikre at gode strategier anvendes i arbejdet med disse børn. Personale i de ældste specialklasser deltager i et projekt for elever med muskelsvind af typen Duchenne. Projektet startede august 2006 og afsluttes ultimo 2009. Projektets formål er, at elever med Duchenne muskeldystrofi får en skolegang, der på bedst mulig måde støtter eleverne i at få de faglige og sociale kompetencer, der muliggør en indholdsrig og selvstændig tilværelse, når de forlader skolen. Projektets form er et netværk, hvor man mødes via e-mails og konferencer, og dels mødes rent fysisk ved at deltage i møder og temadage. Her foregår der erfaringsudveksling, vidensformidling og vidensindsamling. Netværket er etableret og vedligeholdes af RehabiliteringsCenter for Muskelsvind. Anerkendende pædagogik Anerkendende pædagogik tager sit udgangspunkt i ressourcetænkning vi har fokus på barnets ressourcer og styrkesider samt relationer omkring barnet. Det kommer til udtryk i elev- og undervisningsplaner og kendetegner skolens pædagogiske praksis bredt set. Elevernes alsidige udvikling alle sider af elevens personlighedsudvikling, dvs. den åndelige, intellektuelle, musiske, fysiske og sociale udvikling sker i fagene i samspil med udviklingen af faglige kundskaber, men også som noget der udgøres af mere end de faglige kundskaber. I en anerkendende tilgang fokuseres på muligheder frem for problemer. Anerkendelse er forskellig fra ros. Ros styrker selvtilliden hvor anerkendelse styrker selvværdet, selvfølelsen og evnen til selvregulering. At give anerkendelse er med til at styrke den enkeltes oplevelse af handlekompetence, som så kan danne basis for læring og udvikling. Både samarbejdet mellem pædagoger og lærere i indskolingen og samarbejdet i de tværfaglige team i specialklasserne opleves som en stor gevinst. De forskellige faggrupper byder ind med forskellige perspektiver på det enkelte barn. Vi er rollemodeller og vejledere for børnene bl.a. gennem lytning og anerkendelse. Det handler om at møde børnene på deres udviklingsniveau og bringe børnene til nærmeste udviklingszone. Eleverne lærer derved at tage personligt ansvar for sig selv og samspillet med deres omgivelser 7
Side 8 af 31 Skolehjemsamarbejdet Vi vægter åbenhed i samarbejde og kommunikation højt og værdsætter alle forældre som ressourcer. Med ressourceorientering menes her, at alle forældre udgør en ressource for deres børn, og, ikke mindst, at alle forældre har mulighed for at ændre og videreudvikle deres opdragelsesformer. Vi håber med anvendelsen af ForældreIntra at få endnu mere målrettet information til en klasses forældre samt styrket kommunikationen mellem skole og hjem. I årsplanen kan forældrene ud over fagenes faglige mål også læse om klassens sociale mål, fællesfaglige mål, ordensregler for klassen, skolehjem-samarbejdet samt se en aktivitetsplan for hele skoleåret. Igennem årsplaner og elevplanen bliver forældrene således orienteret om de sociale og faglige mål, således at de kan støtte op derom. Pædagogerne i DUSSEN supplerer opdragelsen i forhold til hjemmet, særligt omkring udviklingen af fællesskab. Barnet får en forståelse af, at der i fællesskabet stilles krav om at give og tage på en anden måde end i familien, og at der hersker forskellige normer i forskellige familier. Der bliver lavet anderledes forældresamtaler for at inspirere forældrene til deltagelse og engagement i børnenes hverdag i DUSSEN. Børn med særlige behov Kompetencecentret er det overordnede omdrejningspunkt for skolens samlede indsats over for børn med særlige behov. Med undtagelse af undervisningen i dansk som andetsprog er kompetencecenterressourcer flyttet ud i teamene, således at timerne læses af teamets lærer. Arbejdet foregår i et tæt samarbejde med PPR. AKT-teamets indsats er såvel behandlende som forebyggende indsats og AKT-teamet bliver i større og større udstrækning brugt til vejledning og sparring. Det er en stor gevinst at indsatsen sker dels som støtte til den enkelte elev dels som vejledning til kolleger i teamene. Skolen har gennem længere tid haft en trivselsperson, som udfører et stort relationsarbejde. De tætte relationer til eleverne giver mulighed for at komme tæt på eleverne og på denne måde få en indsigt i de bagvedliggende årsager til problemstillingerne. Der arbejdes meget individuelt afhængigt af elevens specifikke problemstillinger.via årlige klassekonferencer sættes fokus på klassen og den enkelte elev for at sikre alle elevers trivsel og faglige udbytte, samt god effekt af den specialpædagogiske indsats. Teamsamarbejdet Teamet indgår en forventningsafklaring ved skolestart. Ved forventningsafklaringen drøftes og beskrives der mål for samarbejdet herunder, hvad forventer teamet af hinanden, hvordan samarbejder teamet, hvad vil teamet samarbejde om samt fordeling af arbejdsopgaver. Endvidere er der fokus på den enkeltes styrkeside, kompetencer og rolle. En ledelsesrepræsentant støtter processen i forbindelse med skoleårets første teamudviklingssamtale. Teamkoordinatoren sikrer, at forventningsafklaringen jævnligt sammenholdes med praksis. 8
Side 9 af 31 I forbindelse med teamets årsplan beskrives sociale mål på årgangen, hvordan teamet vil evaluere og dokumentere elevernes faglige resultater samt skole-hjemsamarbejdet. Elevplaner anvendes som dynamiske pædagogisk redskab og udarbejdes løbende i samarbejde mellem lærer og pædagoger i indskolingen, i tværfaglige team for specialklasser og i lærerteamene i mellemgruppen og overbygningen. På teammøder arbejder personalet ligeværdigt, hvor de i fællesskab arbejder med elevernes læring og trivsel. Derved får de kendskab til hinandens arbejdsområder på tværs samt kan udnytte hinandens kompetencer og personligheder. Et godt teamsamarbejde styrker trivsel og faglighed både hos personalet og elever. Eksempelvis har arbejdet i teamene med tydeliggørelse af ordensreglerne generelt medført en god forbedring af elevernes adfærd og opførsel. Ledelsen bidrager med coaching til selvhjælp i teamene. Medarbejder- og teamudviklingssamtaler anvendes bl.a. til at sætte fokus på den enkeltes samspil med elever, andre medarbejdere og forældre. Afdelingsmøder og personalemøder anvendes aktivt til videndeling og feedback. Der er plads til, at vi ser ting forskelligt. Vi lytter til hinanden. Anerkendende kultur Ledelsen praktiserer anerkendende ledelse, der understøtter en fortsat udvikling af en anerkendende kultur. Anerkendende ledelse er en måde at gå til ledelsesopgaverne på, hvor man kombinerer et stærkt ønske om at kvalitetssikre skolens virksomhed bredt set med udvikling af en systematisk evalueringskultur og understøtter med anerkendende ledelse som en tænkning og handleform, der kvalificerer beslutningerne. Det handler om åbenhed, information og kommunikation udadtil og en medinddragende og motiverende ledelse indadtil, når vi vil have en arbejdsplads, hvor læring og udvikling er omdrejningspunktet for alle ansatte. Anerkendende ledelse er stærkt inspireret af Appreciative Inquiry, der bygger på den grundlæggende antagelse, at der i alle organisationer og hos alle medarbejdere er succeshistorier, som rummer et stort potentiale for udvikling. Vi sætter fokus på det, der lykkes vi finder succeser og præstationer, som vi kan være stolte af vi skaber billeder af den fremtid vi ønsker vi skaber billeder af en opnåelig fremtid vi sætter processer i gang. Den gensidige udveksling af ideer gør at der er kort fra ide til handling og god mulighed for erfaringsudveksling og videndeling. 9
Side 10 af 31 Den enkelte elevs læring og succes Afdelingen Læreren Teamet Skolen Ledelsesopgave Den enkelte elevs læring og succes Test og evaluering anvendes til at følge elevens læring Lærerne kender den enkelte elevs forudsætninger og potentiale Disse beskrives i elevplanen. Ressource tilgang til eleven og elevens forældre Komplementære team Effektive møder med fokus på didaktik, pædagogik og undervisningsopgaven i øvrigt Koordinerer indsatser Kvalificerer undervisningen med evidensbaseret viden og fælles mål: 10 teser elevens alsidige udvikling Neuropædagogik Videndeler un- dervisningsdiffe- Undervisningsmiljøer præget af fælles tilgang til værdiregelsæt Trivselsundersøgelse for afdeling sikrer fokus på forbedring. Den alsidige udvikling fokuserer på mange måder at lære på, lyst til at lære og at være samme med andre. Indskolingspædagogikken og didaktikken sikre at eleven når trinmål, der er nødvendige for at følge undervisningen på mellemtrinnet. Undervisningen på mellemtrinnet er tilsvarende målrettet elevens mulighed for fortsat succesfuld læring i overbygningen. Videndeling uddannelsesparathed og forældresamarbejde i overbygningen Elevens indlæringspotentiale udnyttes bedst muligt så så mange elever som muligt går til afgangsprøve i et eller flere fag. Hvis ikke skal der foreligge en til- Læseindsats sikrer at eleverne udfordres og motiveres i alle skolens fag i hele forløbet. Skolen bidrager til at bryde negativ social arv. Alle elever påbegynder en ungdomsuddannelse, der er så realistisk som muligt. Skolens elevplaner tydeliggør hvor eleven er i forhold til trinmål og mål for den alsidige udvikling. Klarhed over for- Ledelsen analyserer og følger op på skolens resultater. Sikrer en specialpædagogisk og neuropædagogisk tilgang fortsat udvikles og kvalifcerer undervisningen. Drøfter undervisningen med den enkelte lærer i relation til forskning, trinmål og årsplaner Giver lærerne feedback på deres undervisning, rådgiver dem, undertiden baseret på nye forskningsresultater, fungerer som en sparringpartner for dem og igangsætte forsøgsprojekter med nye pædagogiske metoder 10
Side 11 af 31 rentiering svarende evalueringsplan Specialpædagogikken og didaktikken sikrer, at eleven bliver mødt i nærmeste udviklingszone og sikrer at succeser bygger bro for potentialerne. ventede færdigheder efter 3., 6. og 9. årg. Sikrer at møder anvendes til videndeling, planlægning og evaluering. Tema 1: Elevens læring og faglige udvikling Indsatsområde Mål; Forventet resultat Tiltag Tegn; Succeskriterier Dokumentation, evaluering og opfølgning 1. Elevens læring og faglige udvikling Lærelyst og relationer Motivation for læring Krav og forventninger Tydelige læringsmål En vægtning af skolernes faglige profil uafhængig af andelen af socialt svage elever. At eleverne når bedre faglige resultater At vi sikrer, at de svageste elever bliver støttet, så de kan nå så gode resultater som muligt At teamsamarbejdet kvalificerer undervisningsdifferentiering og elevernes læring. Lærerens egne ideer om undervisningen kritisk og konstruktivt konfronteres af kolleger. i Lærere underviser i deres linjefag Læreren indtager ledelsesrollen i undervisningen Læreren har høje faglige forventninger til deres elever. Lærere er vel forberedte og har brugt god tid på at forberede lektionen At test og prøver anvendes til at kva- Lærerteamet professionaliserer undervisningen (Dales kompetenceniveauer) ii At lærerne arbejder på tværs af klasser på et trin med holddeling og værksteder. At lærerne på et trin udarbejder fælles årsplaner og forbereder sig fælles. Holddeling mellem 0-1.kl. og 2-3.kl. med hensyn til aldersspredning og modning. Fremmer co-operativ læring. Test anvendes som pædagogisk Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen henviser til at læreren løbende skal holde øje med om elevens læringsmål indfries. Data kan være testresultater, elevprodukter eller lærerens og elevens løbende optegnelser og overvejelser i logbog eller portfolio m.m. Den løbende evaluering skal knytte sig til 11
Side 12 af 31 Årsplaner indeholder sammenhæng mellem operationelle mål og refleksioner over hvad der virker i undervisningen, og hvordan undervisningen differentieres Elevplaner/undervisningsplaner angiver tydeligt hvilke mål eleverne skal arbejde med, begrunder disse mål ud fra en løbende evaluering af elevernes faglige progression Aktivt arbejde med at teste eleverne, idet test og andre evalueringsresultater anvendes fremadrettet. lificere undervisningen, så vi kan få alle med. Undervisningsdifferentiering er et bærende princip for al undervisning. redskab, idet der altid følges op på status med nye mål. God brug af elevplaner til at differentiere undervisningen. Det gode undervisningsmiljø præget af positive relationer og god stemning etableres gennem god og fagligt solid undervisning iii. Pædagogikken er anerkendende og differentieret i forhold til børnenes læringsstile. Tilgangen til børnene er rummelig og udviklingsstøttende med fokus på børnenes potentiale. målene. Kun på den måde kommer evalueringsresultaterne også i elevplaner og undervisningsplaner til at spille en væsentlig rolle i lærerens didaktiske overvejelser om hvordan eleven skal opnå det fulde udbytte af sit læringspotentiale. Evaluering sker på klassekonferencer, specialteammøder ved teamsamtaler og i.f.m. løbende elevsamtaler. Afdelingsmøde som pædagogisk forum sætter fokus på årsplaner, forventningsafklaring i teamene og elevernes læring, evaluering, undervisningsdifferentiering og trivsel. 12
Side 13 af 31 Tema 2: Elevens alsidige udvikling Indsatsområde Mål; Forventet resultat Tiltag Tegn; Succeskriterier Dokumentation, evaluering og opfølgning 2. Elevens alsidige udvikling Skolen fortsætter sit arbejde fra kompetenceudviklingsforløbet 2010 2011 som en integreret del af daglig praksis. Lærernes forudsætninger for at inkludere elever med særlige behov kommer til udtryk i den daglige undervisning SMTTE-modellen anvendes såvel i årsplaner som til at kvalificere den daglige undervisning og samarbejdet bredt set. At eleverne bevarer lysten til at lære At vi stadig øver forudsætninger for en inkluderende skole med fokus på elevens alsidige udvikling. At elevens alsidige udvikling og trivsel er et vigtigt tema i teamsamarbejdet, skolehjemsamarbejdet og i klassearbejdet Skolens vejledere bidrager til sparring i teamet om inkluderende praksis. Værkstedsundervisning i specialklasseregi kvalificerer den alsidige udvikling. Elevens alsidige udvikling beskrives i elevplaner og årsplaner (inspiration fra trinmål) Elevens alsidige udvikling fremgår også af DUSindholdsplan og er en stor del af arbejdet i O-lektioner. At skolen har en klar beskrivelse af hvad vi forstår ved alsidig udvikling i indskolingen, på mellemtrin og i overbygningen At lærerne arbejder på tværs af klasser på et trin med holddeling og værksteder. At projektarbejdsformen anvendes i hele skoleforløbet At lærerne på et trin forbereder sig fælles. Fællesskabet er i centrum, så fokus er den enkeltes bidrag til fællesskabet. Børnene skal lære at tage deres andel i løsninger på konflikter.sociale problemer må ikke tage fokus fra fagligheden. Den enkelte elevs udvikling fremgår af elevplanen/undervisningsplan er Evaluering sker på klassekonferencer, specialteammøder, konsulentmøder, revisitationer og ved teamsamtaler. Lærer og pædago- 13
Side 14 af 31 ger samarbejder om elevens læring, trivsel og alsidige udvikling. Overbygningen i specialafdelingen har samlet elevgruppen. Tema 3: Sundhed og trivsel Indsatsområde Mål; Forventet resultat Tiltag Tegn; Succeskriterier Dokumentation, evaluering og opfølgning 3. Sundhed og trivsel Læringsaktiviteter fokuserer på elevernes sundhed og trivsel Aktiviteter skal øge det fysiske velvære Fortsat udvikling af skolens trivselsforum Fokus på motion i dagligdagen At skabe bedre vilkår for leg og læring. Trygge frikvarterer med godt tilsyn Et godt undervisningsmiljø Vi tilbyder fortsat svømning på 4. årg. Legepladsudvalg skaber vilkår for bedre frikvarterer. Sunde madpakker og skoleboden tilbyder sundt mad. Trivselslærer vejleder kolleger i trivselsfremmende tiltag og relationsarbejde. Oasen i indskolingen sætter fokus på elevens trivsel, sociale udvikling og sundhed. Mini-trivselsgruppe tilbyder sparring/rådgivning til personalet i indskolingen. Et vigtigt perspektiv er elevernes trivsel og skoleglæde. Flere studier viser at der er en tydelig sammenhæng mellem elevernes trivsel og deres læring. For at fremme elevernes læring og lyst til at videreuddanne sig efter folkeskolen er det samtidig vigtigt at eleverne opbygger Årlige termometerundersøgelse samt skolelægens undersøgelse anvendes fremadrettede til initiativer målrettet den enkelte målgruppe. Undersøgelsen skal gradueres efter alder og udvikling. Teammøder og afdelingsmøder sætter fokus på sundhed og trivsel. 14
Side 15 af 31 Løbegrupper i DUS, daglig motion i børnehaveklassen, motion for enkelte specialklasseelever. tillid til egne kompetencer, faglig nysgerrighed og lyst til at lære mere. Elevrådet udvikler Legepatrulje og klasse-venner Tema 4: Særlig indsats Inklusion fælles for alle skoler Tiltag Indsatsområde Mål; Forventet resultat Tegn; Succeskriterier Dokumentation, evaluering og opfølgning 4. Særlig indsats Inklusion fælles for alle skoler Inklusion forstås som at fællesskabet udvikler sig så der bliver skabt nye betingelser for barnets mulighed for at indgå i fællesskabet iv. Det er hermed ikke blot fokus på barnets vanskelligheder, men de rammer og strukturer der er i fæl- Vi ønsker at afklare og blive klogere på: Hvad karakteriserer en velfungerende inklusionskultur? Hvilke forhold skal være til stede for at sikre velfungerende inklusionsforløb? Fælles pædagogisk råds møder anvendes til videndeling mellem personale fra specialklasser og almenundervisning. Specialpædagogik og neuropædagogikken kvalificerer inklusionen. Elever inkluderes med succes Gode klasser Positive medarbejderholdninger til inklusion og mangfoldighed, der forplanter sig til elever og forældre Inklusion indgår i skolebestyrelsens indsats m.h.t. udvikling af det inkluderende forældre-forældrefællesskab. 15
Side 16 af 31 lesskabet Skolebestyrelsen støtter op om de inkluderende forældre. Desuden kan det give lærerne i både almen- og specialundervisningen mulighed for at trække på hinandens kompetencer og dele viden. Videndeling skal sikres Indskoling: Etablering af Oase for elever i vanskeligheder Minitrivselsforum Indskolingsleder, AKT-pædagog, lærer fra indskolingen Vi prioriterer den forebyggende læseindsats og hjælp til elevernes lektielæsning. v Kompetencecenteret har en central og tydelig rolle skal beskrives: Hvordan kan kompetencecenterets ressourcepersoner indgå? Hvordan oplever eleverne fra almenog specialmiljøet selv inklusionsarbejdet og hvad er deres ønsker? Fortsat udvikling af vejlederkultur. Vejlederen skal vejlede som spidskompetente kolleger Minitrivselsforum Trivselslærer/AKTvejleder Inklusionsvejleder Matematikvejleder Læsevejleder Naturfagsvejledere er tilknyttet kompetencecenteret Skabe synergi i forhold til at udvikle det inkluderende Forventningsafklaring tydeliggøres m.h.t. vejlederrollen. MUS anvendes til fokus på hvordan den enkelte anvender sin viden og ekspertise i samarbejdet med kolleger. Forældremøder skal afklare forventninger til samarbejde om inklusion i klassen/årgangen som fælles ramme. Vi praktiserer Den gode klasse, i indskolingen, hvor forældre indgår aktivt i samarbejdet. Vejleder uddannes. Oasen tilbyder også lektiehjælp til elever med særlige behov efter undervisningstiden. Specialklassernes nærhed i placering og organisering giver mulighed for øget inklusionen af elever med særlige behov i almenmiljøet. Personalet har kompetencer til at løfte opgaven og får hjælp fra vejledere og eksterne ressourcepersoner, når det er nødvendigt. Oasen har som formål at: Give et åndehul til de børn som har det svært i klassen eller i frikvarteret og give dem social og faglig hjælp. Hjælpe med ro og stabilitet, så barnet hurtigst muligt kommer hjem i klassen Hjælpe den enkelte elev og klassen til at god undervisning kan finde sted. Give den enkelte elev mulighed for hjælp i frikvartererne. Oasen er kendetegnet ved: At have en anerkendende tilgang til det enkelte barn. At vi vil skabe nye historier om og for barnet- og 16
Side 17 af 31 pædagogiske og faglige miljø på skolen som helhed. Herunder afklaring af: Hvordan kan samarbejde og videndeling organiseres hensigtsmæssigt mellem almen- og specialundervisningsmiljøet? Hvilke kompetencer og hvilken viden kan der med fordel udveksles på tværs af specialundervisningsmiljøet og i almenmiljøet? Skolens interne vejledning og supervision opleves som gevinst af team og lærere Der er sket en vurdering af skolens kompetencer til inklusion samt overblik behov for kompetenceudvikling. Formålet med et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger er at styrke barnets alsidige udvikling, skabe tryghed for børnene og benytte de to faggruppers forskellige viden om børnene med henblik på at støtte børn med særlige behov. Samarbejdet mellem undervisning, o-timer og fritidsaktiviteter i DUS udvikles fortsat med inkluderende tiltag. hermed nye muligheder i barnets skoleliv. At være et udviklende tilbud, der forbedrer barnets og hjemklassens situation. Skolens samlede store viden anvendes til at udvikle praksis. Alle ansatte bidrager med særlig viden på tværs af personalegrupper og teams. Forældre er inkluderende i deres børnesyn. Videndeling om konkrete børn og børnegrupper giver hurtig opsporing af børn med særlige behov eller af behov for at arbejde med trivsel og relationer i indskolingen. Samarbejde om skolehjem samarbejde forskellige professioner kan supplere hinanden i kommunikationen med forældrene og anlægge et samlet per- 17
Side 18 af 31 spektiv på børnenes faglige og sociale udvikling i indskolingen. Tema 5: Skole-hjem-samarbejdet Indsatsområde Mål; Forventet resultat Tiltag Tegn; Succeskriterier Dokumentation, evaluering og opfølgning 5. Skolehjemsamarbejdet Udvikler forældresamarbejdet i forhold til elevens alsidige udvikling. Den gode klasse" praktiseres i indskolingen og udvides gradvist til resten af skolen. Forældrene kommer på banen på en anden måde. Fællesskabsfølelse. Demokratisk dannelse. Bevidstgør forældrene omkring eget barn og dets sociale relationer, samt forståelse for andre. En aktiv familiekultur med en konstruktiv indstilling til skolegangen og med alsidige kulturelle aktiviteter styrker elevernes faglige resultater og deres mulighed for efterføl- Store forældremøder med fælles målsætning. På denne måde bliver der skabt fællesskabsfølelse og samarbejde. Forældre sætter dagsorden for forældremøder (skolens principper med kontaktforældre) Hjemmebesøg på første årgang. Skolens hjemmeside skal vise fotos, film og tekst, der synliggør skolens Åbenhed og tillid forældre skole imellem Tegn på at Den gode klasse fungerer: Mindre og færre konflikter i klassen som læreren skal løse. Forældrene løse de konflikter der opstår udenfor skolen, fordi de kender hinanden. Forældre er velinformerede Forældre ses som ressource og medspiller Forældrene opfylder ligesom skolen de forventninger som stilles i indskolingsfolderen. Ansvarlige: Teamet 18
Side 19 af 31 gende at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. gode praksis Kvalificerer forældresamarbejdet yderligere i specialafdelingen med inddragelse af forældreråd. Tema 6: Ledelse og medarbejdere Indsatsområde Mål; Forventet resultat Tiltag Tegn; Succeskriterier Dokumentation, evaluering og opfølgning 6 Ledelse og medarbejdere Kompetente og tydelige voksne Aktiv deltagelse i dialogen Alle ser sig selv som en del af hele arbejdspladsen. Teamsamarbejdet. Skolens udfordringer kræver, at skolen domineres af professionelle anerkendende medarbejdere og en samarbejdskultur, hvor børnenes læring og trivsel samt deres personlige, alsidige og sociale udvikling er i fokus. Ledelsen er tydelig og rammersætter i forhold til politisk styring. Ledelsen er synlig i skolens hverdag Ledelsen er rådgivende og vejledende. Ledelsen skaber præmisser for dialog og involvering Ledelsen sikrer fokus på skolens visioner Ledelsen sætter tydelige mål for udbytte af un- Ledelsen følger op på, om målene nås vi. Møder giver mening de er effektive Årshjul i MED Skoleintra anvendes til effektivisering Forventningsafklaring i MED Der findes en udbredt opfattelse af, at noget altid kan gøres bedre Det er tilladt at fejle andre gør også brug af erfaringerne Der opmuntres til åbenhed i debatterne Man går til rette vedkomne Det er tilladt at være begejstret og stolt Vi dyrker succeserne Ledelsestilen er innovativ der er i høj grad plads til nytænkning Der er kort vej fra idé til handling MED-udvalget sætter fokus på tema 6. Skolens nøglepersoner med tillidshverv og ledelsen giver gensidig feedback såvel positivt som kritisk konstruktivt. 19
Side 20 af 31 Forventningsafklaring til teamsamarbejdet bidrage til at vi sammen skaber en kultur i skolen, som løbende bringer den nyeste viden i spil, og hvor børnenes læring og udvikling er i fokus. dervisningen og har høje forventninger til eleverne og det pædagogiske personale. Ledelse som personalegode Arbejdsmiljøet klimaet bliver bedre og bedre ifølge alle ansatte Konflikter er grundvilkår de skal blot håndteres godt Velfungerende tværfagligt samarbejde Mening med MED står klar for alle medarbejdere Tema 7: de fysiske rammer Indsatsområde Mål; Forventet resultat Tiltag Tegn; Succeskriterier Dokumentation, evaluering og opfølgning 7 De fysiske rammer Fleksible undervisningsmiljøer Alle elever og medarbejdere bidrager til et godt indeklima Specialafdelingen: Små oaser til ophold og hygge både inden- og udendørs. Forbedrede legemuligheder for mellemgruppen. Skolen har p.t. ikke ressourcer til etablering af tidssvarende fysiske rammer trods det anvendes de muligheder der er optimalt. Flere klap-borde i indskolingen. Lokaleplaner prioriteres med fokus på det gode undervisnings- og arbejdsmiljø Fugleredegynge. Afskærmende hækbeplantning. Det kunne evt. være et tema i en fordybelsesuge. Sansehaver rundt omkring på skolens udearealer. Forslag indleveres fra legepladsudval- Et godt fysisk undervisningsmiljø kendetegnet af orden, systematik og elevproduktioner. MED-udvalget drøfter og afklarer muligheder og begrænsninger 20
Side 21 af 31 get. Forslag: multibane i den store skolegård. Forhindringsbane til rulleskøjter og skateboards. Tema 8: Ungeindsats fælles for alle skoler. Tiltag Indsatsområde Mål; Forventet resultat Tegn; Succeskriterier Dokumentation, evaluering og opfølgning Ungeindsats fælles for alle skoler Overbygningen almenundervisningen 95 % målsætningen Uddannelsesparathed Samkøring elev- og udd. planer Et væsentligt udgangspunkt for at unge påbegynder en ungdomsuddannelse er, at de er motiverede. En væsentlig forudsætning for at de kan gennemføre en ungdomsuddannelse er foruden motivatio- På hvilken måde skal undervisningen være tilrettelagt for at motivere disse elever? Hvordan kan relationen mellem disse elever og deres lærere samt kammerater fremme et succesfuldt skoleforløb? Hvilken rolle spiller skole-hjemsamarbejdet i forhold til et succes- Fokus på didaktikken og mødet med eleven. Overbygningslærere trækkes ned på mellemtrinnet Afdelingsmøder fælles for mellemtrin og overbygningen. Social arv vii ser vi som en skoleopgave at bryde ikke et individproblem Elever fra Vester Mariendal Skole er støttet i realistiske valg m.h.t. uddannelse. Trivselslæreren har fokus på uddannelse med i sine samtaler med elever og forældre. Der en fælles overbygnings- Ansvarlige: Viceskoleleder og koordinatorer overbygningen Specialklasse; Afdelingsleder og overbygningsteam 21
Side 22 af 31 nen at de har opnået et vist fagligt niveau i løbet af deres skolegang. Resultater i afgangsprøver skal forbedres bredt set. fyldt grundskoleforløb for disse elever? På hvilken måde kan skolen motivere de unge til ungdomsuddannelse? Viden fra 6. årg. skal videreformidles til 7. årg. Både fra Kærbyskolens og Vester Mariendal Skoles lærere strategi for det gode ungdomsundervisningsmiljø Der er høj grad af elevmedbestemmelse. Som lærer i overbygningen bidrager man til et samlet ungdomsmiljø og bruger sin viden og kompetencer på tværs af årgange og klasser Vi ønsker at bidrage til at bryde den sociale arv for elever, hvor vi kan se, der er brug for særlig indsats. Folder om overbygningen på VMS Specialpædagogisk og didaktisk fokuseres der på livsduelighed, faglighed og handicapforståelse. 22
Side 23 af 31 Tema 9: Trivselsindsatsen fælles for alle skoler Indsatsområde Mål; Forventet resultat Tiltag Tegn; Succeskriterier Dokumentation, evaluering og opfølgning Trivselsindsatsen fælles for alle skoler Forebygge elevfravær og drop-out Fortsat fokusering på trivselspersonens funktion (opgave, metode m.v.) Frafald og drop-out elever er et problem, når vi søger fejl og skyld, men hvis vi anlægger en anerkendende tilgang kan afdækning af nærværsfaktorer i stedet for fraværsfaktorer giver nogle anderledes handlepunkter Fraværsdata følges og der følges op på fravær fra lærernes side. Teamene har fokus på gode trivselsfremmende læringsmiljøer. I tilfælde af gentagne fravær inddrages ledelsen i skole-hjemsamarbejdet. Samarbejdet mellem forældre, skole og eksterne samarbejdspartnere kvalificerer forudsætningerne for at skabe bedre trivsel for sårbare familier. Læreren skal fastsætte nogle rammer, som eleverne kan arbejde inden for, og som giver eleverne en vis frihed; ved intellektuel, udfordrende undervisning præget af planlægning og løbende evaluering. Et anerkendende klima, som skabers af lærerne for eleverne og af skoleledelsen for lærerne, er et vigtigt aspekt i en skoles effektivitet. Desuden fremhæves forældrenes rolle og engagement såvel som det generelle sociale klima som væsentlige faktorer. viii Klassekonferencer og afdelingsmøder sikre fokus på trivselsfremmende faktorer. 23
Side 24 af 31 Tema 10: Pædagogisk IT fælles for alle skoler Indsatsområde Mål; Forventet resultat Tiltag Tegn; Succeskriterier Dokumentation, evaluering og opfølgning Pædagogisk IT fælles for alle skoler Udvikling af bredere didaktik i fagene faghæfte 48 og Fælles Mål 2009 Fortsat udvikling af PLC, IT- og mediekompetencer hos skolens elever og personale Mange typer af indsatser: Videndeling v. møder Deltagelse i kollegeres undervisning Mesterlæring Vejledning Større fokus på pædagogisk IT-vejledning. Der er behov for to vejledere: en til normalafdelingen og en til specialafdelingen. Skolen har ønsket at ansætte teknisk ITmedarbejder. Det er ikke muligt. Inter-aktive tavle anvendes naturligt i undervisningen Målet er efterfølgende at få klarhed om rammer og vilkår for god IT-support, da det er afgørende for en god skole-hverdag med IT som pædagogisk redskab Undersøgelse af muligheder og barrierer. Evaluering af den enkelte læreres brug af IT danner baggrund for prioriteringer On-line tilgang til læremidler PLC-teamet sikrer fokus på IT ved fagteammøder og den daglige vejledning. IT-kompenserende hjælpemidler anvendes. Der udbydes små målrettede kurser. At den enkelte lærer har nødvendige tekniske kompetencer At den enkelte lærer har nødvendige pædagogisk didaktiske kompetencer At IT-teknik fungerer ved hjælp fra central servicevirksomhed. At alle medarbejdere sikrer god IT-kultur med systematik, orden og hurtig tilbagemelding til skolens IT-vejleder, hvis der er behov for indsats At interaktive tavler anvendes som et element til at kvalificere undervisningen Strategi og ressourceallokering Sættes på dagsordenen v. PLC-teammøder med viceskoleleder og ved afdelingsmøder. 24
Side 25 af 31 Forandringsteori: Et højere ambitionsniveau for skolen må gå hånd i hånd med en stærkere vidensflow for udvikling af skolens undervisning. Vi sætter fokus på tre typer af viden: Vidensinput hvad lærere, pædagoger og andre pædagogiske personalegrupper lader sig inspirere af? Hvilken eksisterende referenceramme de holder den nye viden op imod? Samt hvilke kilder til viden de benytter sig af? Videndeling hvor, hvornår og under hvilke omstændigheder pædagogisk personale indgår i faglige dialoger med kolleger? Og hvilke typer viden de udveksler? Evaluering de systematiske processer til udforskning af og udvikling af egen praksis. Hvordan benyttes de tre typer af viden? Hvordan spiller de sammen? Og hvilke faktorer, herunder ledelsesmæssige og organisatoriske rammer har betydning for, at viden kan omsættes til udvikling af praksis? Vi anvender en kombination af en målopfyldelses- og en virkningsevaluering: Det centrale i en målopfyldelsesevaluering er at vurdere, om de opstillede mål er indfriede ix. For at gøre dette er det nødvendigt at opstille operationelle mål og derefter indsamle data, der danner grundlag for at vurdere, om målsætningerne er indfriet. Nogle målsætninger udgør langsigtede effektmål, og nogle mål har karakter af trædesten på vejen mod det endelige mål. Styrken ved en målopfyldelsesevaluering er i sin enkelhed, at den tilvejebringer et klart og tydeligt billede af, i hvilken grad målene er nået. Til gengæld kan målopfyldelsesevalueringen kun i et begrænset omfang forklare, i hvilket omfang og på hvilken måde de observerede ændringer skyldes de besluttede tiltag og indsatser eller om de skyldes andre forhold. En virkningsevaluering kan styrke evalueringsudsagnskraft ved at afdække, på hvilken måde og under hvilke omstændigheder en intervention skaber de tilsigtede effekter. Det svarer således på spørgsmålet om, hvordan udviklingen af en vejlederkultur opnår effekt, og hvilke faktorer der er betydende i denne sammenhæng. Et vigtigt element i virkningsevaluering er brugen af forandringsteorier. En programteori er et systematisk grundlag for at fokusere på de effekter og resultater, som er afgørende for en indsatssucces. En kombination af de to evalueringstilgange tilvejebringer et billede af målopfyldelse samt opbygge et videngrundlag, der kan anvendes i den fremadrettede udvikling af skolens praksis. Mens målopfyldelsesevalueringen giver en status på indfrielse af en række tilsigtede målsætninger, søger virkningsevalueringen at forklare, på hvilken måde vi indfrier målsætningerne, og hvilke faktorer der er drivende i denne sammenhæng. 25
Side 26 af 31 Samfundet er præget af mange tendenser, der sætter spor ind i skolen. Som skole er vi et spejl af samfundet og dermed også bundet til værdier som demokrati, lighed, retssikkerhed, responsivitet, autonomi, integritet og kvalitet. Med responsivitet tænkes på, hvorvidt skolen er brugerorienteret og responssive overfor de krav og forventninger, man møder hos brugerne/borgerne. Med nedenstående oversigt ønsker vi at vise, hvordan vi håndterer kompleksiteten med mange forskellige tilgange til udvikling af skolens praksis. Skolen Professionelt orienteret Værdiorienteret Serviceorienteret Samfundstype Videns- og læringsamfundet Drømmesamfundet Forbrugersamfundet Værdi Viden Anerkendelse, samhørighed, oplevelser, omsorg, tryghed, etik Værdier skabes gennem Faglig udvikling og specialisering Fantasi, leg, relationer. Viden-netværk Personlige netværk Målgruppe Hensyn til ressourcesvage elever og forældre ønske om at bryde den negative sociale arv Samarbejdspartner og medspillere Inddragelse Velfærdsydelse Forældre med forskellige behov og ressourcer Mere individuelle forbrugere. Fokus Resultat processer, transformation Produkter/serviceydelser Kvalitet Organisation Styring Professionelle kriterier Systematisk evaluering ovenfra Resultatfokus hvad er effekten Forskningsbaseret Afdelingsopdeling Faglig Specialisering Målstryring Evaluerings- og implementeringsstrategier Selvevaluering med SMTTE-modellen Virkningsevaluering Gør vi det rigtige? Virker det? Skolekultur Teamwork Vidensflow - system Evalueringskultur Dialogbaseret Målcirkler Brugertilfredshedsmåling, markedsandel. Er kunderne tilfredse? Forretningsenheder Konkurrence Ydrestyret - kvalitetsrapport 26
Side 27 af 31 Medarbejdere Personalepolitik Fagorganisationer Faglig orienterede Faglig identitet Ekspert Evaluerings og implementeringskapasitet. Faglig udvikling Fastholdelse Faglig udvikling Uddannelse Værdiorienterede Mission kald Historiefortæller Guide, iscenesætter Diversitet Afbalanceret rekruttering og fastholdelse Interessant arbejde Arbejdsværdier/ vilkår Salgs/kundeorienterede Karrierestillinger (lærer til leder) Rekruttering af unge Personlig assistance Service- og jobskabelse Opbygning af en vejlederkultur Ved at samtænke det, vi allerede ved om god undervisning og læring i en målrettet sammenhæng, mener vi, at det skaber mulighed for at løse mange af de udfordringer, der er i den inkluderende skole. Det er ud fra denne tankegang, at vi på skolen vil sætte fokus på vejledning og vejlederes rolle og opgave. Vejlederkultur skal ses som en vidensdelingskultur. Alle medarbejdere er forpligtet på at dele ud af deres viden og det er naturligt, at man anvender sine spidskompetencer i forhold til sine kolleger. Status fra skoleplansevaluering og arbejdet med elevens alsidige udvikling er, at der er mange gode best pratice eksempler spredt ud på forskellige klasser på hele skolen. Der er masser af kompetence og latent viden på skolen, som lige nu ikke kommer alle til gavn. Styrken ved ressourcepersonerne er nærhed og kendskab til børn og lærere på skolen. Når skolelederne ifølge rapporter fra Danmarks Evalueringsinstitut om særlige ressourcepersoner x skal beskrive, hvilke kompetencer de lægger vægt på, når de udpeger ressourcepersoner, er der nogle få begreber der går igen. Disse begreber vedrører: Position og legitimitet blandt de øvrige lærere Fagligt engagement Kommunikative kompetencer Særlige ressourcepersoner er lærere som har en specialviden om et afgrænset felt, fx læsevejledere, matematikvejleder, naturfagsvejlederdansk som andetsprogsvejledere, AKT-vejledere (Adfærd, Kontakt og Trivsel) og it-vejledere. Inklusionsvejleder. trivselsforum og mini-trivselsforum er ligeledes vejledningsforum. Ressourcepersonerne anvendes for at sikre, at de nødvendige kompetencer er til stede på skolerne til at kvalificere arbejdet inden for et givent område, idet opgaven er at rådgive og vejlede skolernes lærere inden for det område, hvor ressourcepersonerne har en særlig faglig indsigt. De forskellige ressourcepersoner kan have mange forskellige typer af opgaver. De strækker sig fra gennemførelse af forløb med elever udenfor klassen, forløb i klassen i samarbejde med klassens lærere, til gennemførsel af vejledningsforløb for lærere, udformning af strategi på skolen og vare- 27
Side 28 af 31 tagelse af en række praktiske opgaver tilknyttet deres funktion. Ressourcepersonerne vil have en lang række samarbejdspartnere: Ledelse, kommunale netværk, kolleger, elever, forældre samt skolens andre ressourcepersoner. Der er ressourcer i form af viden og kursus, som kunne udnyttes bedre. Vi har desuden de sidste år fået og vil de kommende år få uddannet en række vejledere inden for forskellige områder. Deres viden og kompetencer ønsker vi at udnytte optimalt til gavn for alle lærere og pædagoger på skolen. Lærere og ledere på tværs af EVA s evalueringer peger således på, at det ofte kan være ømtåleligt for lærerkollegaer at give og modtage vejledning xi. Der ønskes skabt en vejlederkultur, således at der i den pædagogiske praksis samt i skolens team sker en opkvalificering i form af tydelig klasseledelse, relationspædagogik og styrkelse af faglighed. Der skal være gode handleplaner for de enkelte elever, tilgængelig, systematisk og velorganiseret vejledning på skolen samt en klar definition af vejlederfunktionen. Udvikling af vejlederkulturen fra vejledning/håndtering af elever til vejledning af kolleger kræver ledelse. Vejlederne bør tilknyttes skolens kompetencecenter så vi også der får flyttet det sidste hug fra støttecenter til kompetencecenter. 28