AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 1-10: 100 % fordelt ligeligt på de enkelte opgaver Opgavesættet består af 18 sider. Kontroller venligst straks, at alle sider forefindes i det udleverede opgavesæt. Der må ikke anvendes skriftlige eller elektroniske hjælpemidler. Husk at skrive dit eksamensnummer på siderne med spørgsmål SKRIV IKKE DIT NAVN PÅ SIDERNE! BEMÆRK: Udnyt eksaminationstiden og besvar spørgsmålene så udtømmende og fyldestgørende som muligt på den afsatte plads! 1
Følgende termer anvendes i opgaveformuleringen: Angive (eller anføre): Begrund Beskrive: Beskriv kort: Definere: Diskutér: En besvarelse i få, klare ord fx angiv en muskels virkning. En systematisk, sammenhængende forklaring i ord, (telegramstil er tilladt), evt. ledsaget af forklarende tegninger - fx begrund hvilke(n) nervebane(r), der er afficeret af læsionen. Anvendes, når man ønsker at den studerende skal demonstrere 1. kendskab til data og/eller fysiologiske sammenhænge 2. kendskab til strukturers beliggenhed, forløb og topografiske forhold, herunder sammenhænge mellem struktur og funktion. Besvares som en systematisk, sammenhængende meddelelse i ord (telegramstil er tilladt), evt. ledsaget af forklarende tegninger fx beskriv hjernens overflade. Detaljer udelades. En kort forklaring af strukturens eller begrebets væsentligste træk fx definér et perifert ganglion. Anvendes hvor der ønskes en beskrivelse af anatomiske og/eller funktionelle sammenhænge på et mere overordnet niveau. Gør rede for (eller redegør for): En systematisk, sammenhængende fremstilling, der omfatter struktur, funktionelle/strukturelle sammenhænge eller årsag- /virkningssammenhænge fx gør rede for strækreflexen. Karakterisere: Markér, indtegn: Nævn (benævn, navngiv) Opdele eller inddele: Skitsér: Tegn: En kort angivelse af de strukturelle/funktionelle hovedtræk, som kendetegner strukturen eller organet, d.v.s. sætte i kategori på grundlag af angivne egenskaber (morfologiske og/eller funktionelle) fx karakterisér de hulrum som indeholdes i hjernen. Ofte på en skematisk tegning fx markér nc. lentiformis. En simpel angivelse af navn/navne fx nævn hvirvellegemerne Afgrænse og benævne de dele af strukturer eller organer, der er anatomisk navngivne fx inddel basalganglierne. Anvendes, når man kun ønsker kendskab til kurvens forløb. Der angives, hvilke parametre der belyses, men uden kvantitative data. Anvendes også, når der ønskes overordnede skitser/omrids af anatomiske strukturer. Anvendes, når man f.eks. ønsker tegnet et nøjagtigt kurveforløb med angivelse af enhedernes størrelse på ordinat og abscisse, eller en anatomisk struktur med indhold og beliggenhed af andre strukturer. 2
Opgave 1 Huden Beskriv lokalisation og funktion af hudens celler relateret til pigmentering og immunsystem 3
Opgave 2 a) Beskriv den histologiske opbygning af den fuldt udviklede kompakte knogle gerne ledsaget af en tegning b) Beskriv kort osteoblasterne og osteoklasternes betydning for knoglernes remodellering 4
Opgave 2 fortsat 5
Opgave 3 Columna vertebralis Skitser columna vertebralis opbygning incl. indhold på et tværsnit 6
Opgave 4 Muskulatur Beskriv mekanismerne ved aktivering og kontraktion af den viljestyrede muskulatur 7
Opgave 4 fortsat 8
Opgave 5 Nervevæv Gør rede for nervevævets histologiske opbygning 9
Opgave 5 fortsat 10
Opgave 6 De ascenderende banesystemer Beskriv lokalisation og funktion af bagstrengs-lemniscus medialis (BLM) systemet og det anterolaterale system (ALS) 11
Opgave 6 fortsat 12
Opgave 7 Cerebellum Beskriv cerebellums anatomi og funktion 13
Opgave 7 fortsat 14
Opgave 8 Beskriv hjernens hinder og ventrikelsystemet 15
Opgave 9 Angiv symptomers lokalisation ved ensidig læsion i cortex cerebri og cortex cerebelli og beskriv årsagerne til eventuelle forskelle 16
Opgave 10 Motoriske symptomer a) Beskriv fremgangsmåden for undersøgelse for muskeltonus, muskelkraft og senereflekser. b) Angiv hvordan disse tre undersøgelsers resultat varierer ved læsioner i henholdsvis de descenderende baner i medulla spinalis og den perifere nerve. 17
Opgave 10 fortsat 18