Skovvangskolens. Specialcenter

Relaterede dokumenter
Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær

Folkeskolerne i Struer kommune

Sortedamskolens ressourcecenter

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

BEKYMRET FOR DIT BARN?

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

VEJLEDNING FOR HÅNDTERING AF BEKYMRENDE FRAVÆR

Stoppestedet. Trivsel en forudsætning for læring.

Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

BEKYMRENDE ELEVFRAVÆR EN HANDLEVEJLEDNING

PRØVETAGNING og LÆSEKONFERENCER på klassetrin på Gjern skole 2010

Værdiregelsæt på Holmebækskolen

Ringkøbing-Skjern Kommune BEKYMRENDE ELEVFRAVÆR EN HANDLEVEJLEDNING

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

vordingborg.dk RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR

Procedure ved elevers ulovlige og/eller bekymrende fravær i folkeskolen

Opgavebeskrivelse for skolesocialrådgiverne i Borgercenter Børn og Unge (2019)

Handleguide. om underretninger

Bekymrende fravær. Handleguide for børn med bekymrende fravær

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune

Ressourcecenter Torstedskolen Skoleår

INDSTILLING TIL BØRNE- OG UNGERÅDGIVNINGEN

THISTED KOMMUNE. Trivselsplan for elever og personale ved Sennels Skole

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.

Udviklingsplan for kvalitet i sagsbehandlingen af udsatte børn og unge i Fanø Kommune

Case IB_2-Løsning.docx side: 1 af 7

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov

FOREBYGGELSE AF FRAVÆR I FOLKESKOLEN i Lolland Kommune - mindsker sandsynligheden for frafald på ungdomsuddannelserne

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Vejledning til håndtering af bekymrende elevfravær

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Bekymringsbørn HANDLEPLAN

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Procedure for visitation af elever til specialpædagogisk bistand i Ikast-Brande Kommune

HANDLEGUIDE. om underretninger

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

Forord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s Mål og værdier i Familien i Centrum s Forløbet i Familien i Centrum s.

Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012

Specialpædagogisk bistand. Odder Kommune.

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)

Børnehaven Neptun Neptunvej Viby J lonsc@aarhus.dk

Fra fravær til fremmøde. Procedure ved bekymrende fravær

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

1 Samarbejdet mellem skole og hjem

Ramme for elevers fravær i folkeskolen i Frederikssund Kommune

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.

Visitationsprocedurer Vejen Kommune 2019/2020

Mellem dagtilbud, skoler, klubber og PPR PPR. Almenområdet. Skoler og SFO'er. Tale-hørelærere. Specialpædagoger. Dagtilbud. Klubber.

Vejledning BEKYMRENDE FRAVÆR. for håndtering af. Børne- og Ungdomsfovaltningen, Københavns Kommune

Principper på Bugtskolen. Et arbejdsområde for skolebestyrelsen

SÅDAN ER VI ORGANISERET

H Å N D B O G Om særlige foranstaltninger på distriktsskolen Skive Kommune 2007

Dato? What? Why? How? Who? Kendskab til børn i supplerende skoletilbud. Kendskab til børn i specialundervisningstilbud

Transkript:

Skovvangskolens Specialcenter 1

Om Skovvangskolens Støttecenter. Fra politisk side vil man i de kommende år udlægge specialundervisningsmidlerne til den enkelte skole. Målet er, at indsatsen overfor de udsatte børn sker tidligere og så tæt på barnets nærmiljø som muligt. Det betyder bl.a., at vi ikke længere kan søge timer til enkeltintegrerede elever. Skolen skal i første omgang dække disse behov. Men naturligvis er det ikke sådan, at alle børn skal rummes. Der vil stadig være børn, hvis vanskeligheder er af sådan en karakter, at vi ikke kan tilgodese deres behov, og disse børn har brug for et andet skoletilbud. Specialundervisningen på Skovvangskolen vil fremover blive organiseret på en lidt anderledes måde. Tidligere har timerne til specialundervisning været delt mellem støttecenteret, sprogcenteret og Transit. Fra skoleåret 2003/2004 vil alle timer blive samlet under støttecenteret for at opnå en større fleksibilitet. Skolen er i færd med at uddanne tre AKT-lærere ( HD, MR,og HL ), der får en særlig viden om børn med adfærds-, kontakt- og trivselproblemer. Disse lærere er tilknyttet støttecenteret. Målet med den nye struktur er : At lærerne ved, at der er hjælp at få uanset problemets omfang og karakter - og at det er bedre at komme en gang for meget end for lidt, så vi fremmer en tidlig indsats. At udnytte resourcerne bedst muligt, så ingen timer går til spilde. At der skabes et tillidsfuldt samarbejde mellem støttecenterets lærere og skolens øvrige lærere. At støttecenteret får en mere opsøgende funktion. 2

Specialcenteret. Århus kommunale Skolevæsen definerer Specialcenterets formål således : Skolens overordnede planlægning og koordinering af specialundervisningen og fordelingen af specialundervisningsressourcer. Til faglig drøftelse af lærere/lærerteams i relation til elever, som ikke udvikler sig som forventet. Pædagogisk udvikling - f.eks. : - almen undervisning og specialundervisning - ændret holddannelse - samarbejde med andre. Støttecenteret vil fortsat inddele skoleåret i tre perioder i forbindelse med den faglige og sproglige støtte. AKT-indsatsen i klasser og med enkelte elever vil blive tilrettelagt månedsvis. Men optræder der behov for akut indsats, finder vi en løsning. Som led i den nye struktur afskaffes de såkaldte mandagsmøder, og de afløses af et nyt mødeforum, som kaldes Specialcenteret. Det er Specialcenterets opgave at vurdere og tage initiativ til foranstaltninger, der kan hjælpe det enkelte barn, ligesom det er dets opgave at prioritere resourcerne til specialundervisningen.specialcenteret mødes hver anden mandag. Specialcenterets faste medlemmer er skolelederen, viceinspektøren, psykologen samt lederen af støttecenteret. Skolelæge, sundhedsplejerske og socialrådgiver indkaldes til første møde i hvert kvartal. I forbindelse med den aktuelle sag indkaldes andre relevante samarbejdspartnere, som kan være en eller flere af følgende : Elevens klasselærer/lærere, AKT-lærer, SFO, to-sprogskoordinator, fritidshjem, ungdomsklub/skole, skolevejleder, skolelæge, sundhedsplejerske, socialrådgiver. 3

Formål. Formålet med dette lille hæfte er at orientere jer om, hvad I gør, når I har et barn, der giver anledning til bekymring, det være sig af faglig, sproglig eller social art. Hæftet giver jer et overblik over procedurerne på Skovvangskolen. Som oftest er børns vanskeligheder ikke entydige. Det kan være svært at skelne mellem sproglige og faglige vanskeligheder. Men vi skal starte et sted, så derfor har vi lavet denne opdeling. Børn og / eller klasser med adfærds-, kontakt og trivselsproblemer. Oplever du eller I, at et barn / en gruppe / en klasse har en bekymrende adfærd, er der hjælp at hente. Problemstillingen behandles på et specialcentermøde. Skema afhentes hos lederen af støttecenteret ( HL ). 8 dage før mødet afleveres skemaet på kontoret ( B ). En lærer fra teamet deltager i specialcentermødet ved fremlæggelsen af problemstillingen. Specialcenteret udarbejder forslag til handlinger / indsatser / møder (? ). Lokal AKT-indsats - hvordan? Der startes med et kort observationsforløb i klassen. Et observationsforløb indebærer altid observation af relationer mellem enkelte elever, grupper af elever og læreren. Inden arbejdet går igang skal der aftales, hvad AKT-læreren hovedsagelig skal observere. Klassens team og en AKT-lærer udarbejder sammen en handleplan, der afprøves i en aftalt periode. Forældrene orienteres og inddrages i videst muligt omfang. I forbindelse med handleplanen træffes aftaler om, hvorledes og hvornår klassens øvrige forældre orienteres og / eller inddrages. Handleplanen evalueres ved aftalens slutning, - der laves evt. en ny. Specialcenteret holdes løbende orienteret. 4

Børn med faglige vanskeligheder. Er du eller I bekymret over et barns faglige udvikling, gør du/i følgende : Tag en uformel kontakt til Hanne Liborius (HL) i støttecenteret. Støttecenteret hjælper med udredning af problemets karakter og omfang. (F.eks. test) Faglæreren udarbejder handleplan i samarbejde med en af støttecenterets lærere. Forældrene orienteres og inddrages i videst muligt omfang. Der aftales, om henvisning til PPR er relevant på et koordinerende møde med deltagelse af koordinator, relevante lærere samt læsekonsulent. Handleplanen evalueres efter en aftalt periode. Der udarbejdes evt. en ny handleplan, ligesom det afgøres, om problemstillingen skal forelægges Specialcenteret. Børn med behov for sprog-støtte. Har du eller I et barn, som ikke behersker dansk på et alderssvarende niveau, gør du/i følgende : Tag en uformel kontakt til to-sprogskoordinatoren Bernard Chapelle (BC). To-sprogskoordinatoren hjælper med udredning af problemets karakter og omfang. (F.eks. test) To-sprogskoordinatoren udarbejder en handleplan i samarbejde med klassens team.( F.eks. sprogstøtte i form af et kursusforløb på hold i eller efter skoletid). Forældrene inddrages i videst muligt omfang. Handleplanen evalueres efter en aftalt periode. 5

Der udarbejdes eventuelt en ny handleplan, ligesom det afgøres, om problemstillingen skal forelægges Specialcenteret. 6

Børn, som akut skaber problemer for sig selv og/eller andre. Får du i forbindelse med undervisningen problemer med en eller flere elever, kan du benytte Stoppestedet. ( Findes i støttecenterets lokaler). Du udfylder en stoppestedsseddel og beder barnet gå i Stoppestedet. Du kan eventuelt via sedlen bede os om at tage en snak med barnet, eller du kan bede os holde barnet tilbage, så du efter timen kan mødes med barnet. Det opgøres månedligt hvilke elever, der har været i Stoppestedet. Overstiger det 3 gange, kontaktes klasselæreren. Ved et problem af et omfang, som indebærer, at ledelsen straks inddrages, er proceduren således : Skolelederen Anders Bach orienteres af klassens lærer/lærere. Skolelederen beslutter, hvad der på kort sigt skal ske og orienterer skolens lærere. Skolelederen indkalder hurtigst muligt til et møde, hvor følgende deltager : Skolelederen, klassens lærer/lærere, lederen af støttecenteret og andre relevante samarbejdspartnere. På mødet laves en handleplan, hvori indgår aftaler om, hvem der er tovholder, hvilke tiltag der sættes i værk, og hvordan og hvornår evaluering finder sted. 7

Møde i Specialcenteret. Når man i et klasseteam i samarbejde med støttecenteret har afprøvet en handleplan og stadig er bekymret for et barns udvikling sker følgende Teamet beskriver kort elevens vanskeligheder og vedlægger de afprøvede og evaluerede handleplaner. Beskrivelsen afleveres på kontoret 14 dage før specialcentermødet. Skolelederen udarbejder dagsorden for det kommende møde i Specialcenteret og indkalder relevante samarbejdspartnere. Dagsordenen udsendes til alle mødedeltagere senest en uge før mødet. På specialcentermødet fremlægger klasselæreren/lærerne sagen, og der træffes aftaler om det videre forløb ( f.eks. henvisning til PPR, yderligere støtte, styrket forældresamarbejde, søgning om nyt skoletilbud mm.). Der aftales endvidere, hvem der er tovholder, samt hvordan og hvornår aftalerne evalueres. 8

Skoleforsømmelser - et risikosignal Skoleforsømmelser er fravær i længere tid eller jævnligt fravær med eller uden grund. Her er tænkt på ulovligt fravær. Det er : Forsømmelser pga. ophold i udlandet over en måned. Pjæk = fravær uden forældrenes og skolens viden. Pjæk = fravær med forældrenes viden, hyggepjæk eller fravær pga. forpligtelser i hjemmet. Skolevægren/skoleforbi. Et fravær over mere end 10 dage over 3 måneder eller mere end 3 dage pr. måned er betænkeligt. Et fravværsmønster med gentagne endagsforsømmelser over flere uger bør også vække opmærksomhed. Handleplan. Lærerne følger elevernes fremmøde ved at notere i klasseprotokollen. Ved bekymrende fravær kontakter klasselæreren forældrene tidligst muligt. Elevens fravær og årsagen hertil drøftes på klasselærerens foranledning i klasseteamet. Klasseteamet udarbejder handleplan - om muligt i et samarbejde med forældrene. Skolevejlederen kan inddrages. Skolelederen underrettes. Elevens fravær drøftes i Specialcenteret. Der udarbejdes en henvisning til PPR. / Der laves underretning til socialforvaltningen. / Der udarbejdes ny handleplan med deltagelse af forældre - elev - socialforvaltningen og skolen. Ovenstående punkter iværksættes i rækkefølge. Listen under sidste punkt iværksættes kun, hvis de ovenstående foranstaltninger ikke har nogen virkning. 9