Statsforvaltningens brev af 27. november 2009 til Varde Kommune 2 7-1 1-2 0 0 9 Statsforvaltningen Syddanmark har som følge af omtale i pressen rej st en t ilsynssag o m lo v lig h eden af at t ilbyde kommunale politikere personalegoder som en såkaldt bruttolønsordning. Det er statsforvaltningens opfattelse, at da Varde Kommune ikke varetager en kommunal interesse ved at give de kommunale politikere tilbud om sådanne goder, der ikke har direkte forbindelse med det kommunale hverv, sker der en vederlæggelse af de kommunale politikere i strid med lovgivningen. Statsforvaltningen beder Varde Kommune oplyse, hvad kommunen agter at foretage i den anledning. Her følger en gennemgang af sagens baggrund og en nærmere begrundelse for statsforvaltningens opfattelse. Sagens baggrund : Varde Kommune har i brev af 23. oktober 2008 svaret Statsforvaltningen Syddanmark således: Statsforvaltningens henvendelse vedr. personalegoder til politikere. I Jeres henvendelse af 16. oktober 2008 til Varde Kommune ønsker I en udtalelse om hvilken form for personalegoder kommunen tilbyder politikerne og med hvilken hjemmel. Hvad tilbyder vi? Politikerne har i Varde Kommune modtaget samme tilbud som kommunens fastansatte medarbejdere. Vi tilbyder de såkaldte "bruttolønsordninger" bestående af massage, telefoni og bredbånd, sundhedsforsikringer, ulykkesforsikrin g, ryge st opprodukt e r, avise r og GPS. H e r ud ove r tilbyder vi PC-ordning med delvist skattefradrag via selvangivelsen og tilbud om fitness og svømmehal som er rene nettolønsordninger (generelt firmatilbud fra Hallerne i Varde Kommune til alle virksomheder i kommunen). T I L S Y N E T M E D K O M M U N E R N E I R E G I O N S Y D D A N M A R K S T A T S F O R V A L T N I N G E N S Y D D A N M A R K S T O R E T O R V 1 0 6 2 0 0 A A B E N R A A J O U R N A L N R. : 2 0 0 8-6 1 3 / 4 3 1 S A G S B E H A N D L E R : S B S O E D I R E K T E T E L E F O N : 7 2 5 6 7 9 8 2 T E L E F O N : 7 2 5 6 7 9 0 0 T E L E F A X : 7 4 6 2 8 4 0 9 E A N - N R. 5 7 9 8 0 0 0 3 6 2 2 9 1 S E - N R. 2 9 3 7 6 2 7 1 t i l s y n s y d @ s t a t s f o r v a l t n i n g. d k w w w. s t a t s f o r v a l t n i n g. d k E K S P E D I T I O N S T I D : M A N D A G - O N S D A G : 1 0. 0 0-1 5. 0 0 T O R S D A G : 1 0. 0 0-1 7. 0 0 F R E D A G : 1 0. 0 0-1 3. 0 0 T E L E F O N T I D : M A N D A G - O N S D A G : 0 9. 0 0-1 3. 0 0 T O R S D A G : 1 2. 0 0-1 6. 0 0 F R E D A G : 0 9. 0 0-1 3. 0 0
Alle disse personalegoder og den skattemæssige håndtering heraf er hjemlet i Ligningslovens 16. Hjemlen til at tilbyde politikerne disse goder: Hjemlen til at tilbyde personalegoder er ens for både vores fastansatte medarbejdere og politikere. Hjemlen findes i Ligningslovens 16 med de fortolkninger der findes i Ligningsvejledningen; Almindelig del 2008-4 afsnit A.B.1.9 Personalegoder. Heraf fremgår det bl.a. hvem der er omfattet af Ligningslovens 16: "Bestemmelsen finder ikke kun anvendelse på almindelige lønmodtagerforhold, fx funktionærer eller tjenestemænd, men også på mere individuelle personlige arbejdsaftaler som fx arbejdsaftaler med konsulenter, revisorer, bestyrelsesmedlemmer m.v. Bestemmelsen omfatter også personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn, eller andre kollektive organer, herunder folketinget og kommunalbestyrelser (vores fremhævning)." Hjemlen findes således i Ligningsloven og fx ikke Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv. Det er vores opfattelse, at når kommunalbestyrelser eksplicit er nævnt i Ligningsvejledningens fortolkning af, hvem der er omfattet af 5 16, så har vi hjemmel til at tilbyde vores politikere disse ordninger. Skatteministeriet har i brev af 28. januar 2009 vejledende udtalt følgende til statsforvaltningen: Personalegoder til kommunalbestyrelsesmedlemmer I har anmodet om en vejledende udtalelse om, hvorvidt ligningslovens 16 indeholder en selvstændig og direkte hjemmel til at tilbyde kommunalbestyrelsesmedlemmer personalegoder. Svaret er, at ligningslovens 16 ikke indeholder en selvstændig hjemmel til at tilbyde kommunalbestyrelsesmedlemmer personalegoder. Ligningslovens 16 regulerer den skattemæssige behandling af personalegoder, dvs. om de skal medregnes til den skattepligtige indkomst og til hvilken værdi. Bestemmelsen dækker bredt naturaliegoder, der stilles til rådighed af arbejdsgiveren, herunder også goder, der evt. også delvist imødekommer et arbejdsmæssigt behov, f eks. fri telefon. Skattereglerne gælder generelt, men som sagt vedrører disse ikke spørgsmålet om, hvorvidt arbejdsgiveren m.fl, kan eller vil yde personalegoder. Det er op til arbejdsgiveren m.fl. og eventuelt de regler, der gælder for dennes virke. Som illustration heraf kan jeg henvise til finansministere n s svar på S 1718, S 2603-2605 sam t S 2961 alle i 2006, h vor h an bl. a. gav udt ryk for, at de r ikke i st at e n S I D E 2
er bevillingsmæssig hjemmel til indførelse af de i svarene omtalte særordninger. Varde Kommune har i brev af 3. juli 2009 svaret Statsforvaltningen Syddanmark således: I skrivelse af 5.2.2009 ønsker Statsforvaltningen Varde Kommunes bemærkninger til Skatteministeriet svar samt Indenrigs- og Sundhedsministeriets udtalelse. Indenrigs- og Sundhedsministeriets udtalelse af 25. februar 2004 omhandler en forespørgsel fra Kommuneforsikring A/S angående hvorvidt en kommune må købe en sundhedsforsikring, der dækker medlemmer af kommunalbestyrelsen. I udtalelsen konkluderes "at der ikke i 16, stk. 11 eller andet sted i lov om kommunernes styrelse, er hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan betale for kommunalbestyrelsesmedlemmers sundhedsforsikring. Varde Kommune er opmærksomme herpå og har hverken betalt eller planer om at betale for kommunalbestyrelsesmedlemmernes sundhedsforsikring. Varde Kommune har derimod tilbudt kommunalbestyrelsesmedlemmerne, på linje med kommunens medarbejdere, at være omfattet af en bruttolønsordning i henhold til Ligningslovens 16. En bruttolønsordning indebærer, at medarbejderen eller kommunalbestyrelsesmedlemmet trækkes for det fulde beløb i bruttolønnen. Der er sålede s ikke t ale om e n udgift for Varde Kom m un e, og de t kan oplyses, at for Varde Kommunes vedkommende er der kun en enkelt af kommunalbestyrelsens medlemmer, som h ar gjort brug af de n n e m uligh e d for køb af sun d- hedsforsikring. Af Skatteministeriets skrivelse af 28. januar 2009 fremgår det, at Ligningslovens 16 udelukkende regulerer den skattemæssige behandling af personalegoder og der henvises til svar fra Finansministeriet om "at der ikke i staten er bevillingsmæssig hjemmel til indførelse af de i svarene omtalte særordninger". Der er fra Varde Kommune ingen bevilling knyttet til vores personalegodeordning, som fuldt ud finansieres af løntræk i bruttolønnen i overensstemmelse med Ligningslovens bestemmelser herom. Retsgrundlag Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i brev af 25. februar 2004, j.nr. 2003-2309-1 udtalt følgende: Ved e-post af 20. november 2003 med bilag har KommuneForsikring A/S forespurgt Indenrigs- og Sundhedsministeriet om, hvorvidt kommuner må købe en sundhedsforsikring, der dækker medlemmerne af kommunalbestyrelsen. S I D E 3
[ ] Lov om kommunernes styrelse 16 (lovbekendtgørelse nr. 968 af 2. december 2003) regulerer vederlæggelsen af kommunalbestyrelsesmedlemmer. Af lov om kommunernes styrelse 16, stk. 1, 10 og 11 fremgår følgende : 16. Der ydes et fast vederlag til kommunalbestyrelsens medlemmer. Indenrigs- og Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om vederlaget. Vederlaget omfatter medlemmernes a) deltagelse i møder i kommunalbestyrelsen og denne udvalg samt underudvalg b) deltagelse i møder i forbindelse med varetagelse af kommunale hverv, der udføres efter valg af kommunalbestyrelsen, medmindre der på andet grundlag er fastsat bestemmelse om særskilt vederlæggelse, c) deltagelse i kurser m.v., der af kommunalbestyrelsen eller af økonomiudvalget efter bemyndigelse fra kommunalbestyrelsen anses for at have betydning for varetagelse af de under litra a og b nævnte hverv, d) deltagelse i seminarer, jf. 9 a, e) deltagelse i revisionens forelæggelse af beretninger, jf. 42 c, f) varetagelse af andre nærmere angivne kommunale hverv efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller dennes udvalg og g) udførelse af andre aktiviteter i forbindelse med de under litra a-f nævnte møder mv. Stk. 10. I forbindelse med deltagelse i de i stk. 1, litra a- f, nævnte møder m.v. ydes til kommunalbestyrelsesmedlemmer a) be fordrin gsgodt gøre lse og godt gøre lse for fravær fra hjemstedet b) godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap og c) godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter til pasning af syge nære pårørende. Stk. 11. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at yde de i stk. 10 nævnte godtgørelser til kommunalbestyrelsens medlemmer i forbindelse med udførelse af de i stk. 1, litra g, nævnte aktiviteter. Kommunalbestyrelsen kan endvide re be slut t e at godt gøre an dre udgift e r, som e r forbundet med kommunalbestyrelsesmedlemmernes deltagele i stk. 1 nævnte møder m.v., eller beslutte af yde anden støtte i forbindelse hermed. Af forarbejderne til bestemmelserne (Folketingstidende 1994-95 tillæg A sp. 2087 ff.) fremgår følgende: S I D E 4
"Til stk. 10 og 11 [...] Det antages endvidere, at en kommunalbestyrelse kan yde anden støtte i forbindelse med varetagelsen af et kommunalt hverv, f.eks. udlån af pc'ere og lokaler m.v. Me d de n fore slåe de affat t e lse af st k. 10 og 11 klargøre s hjemlen til at godtgøre udgifter og yde anden bistand til kommunalbestyrelsesmedlemmer. [ ] Af betænkning nr. 894/1980 om kommunale styrelsesformer og kommunalpolitikeres arbejdsvilkår m.v. fremgår af side 180-181 bl.a. følgende: "Derimod er der efter gældende ret intet til hinder for, at kommunalbestyrelsen beslutter at yde en sådan støtte til dens enkelte medlemmer, når den har direkte forbindelse med det kommunale hverv, og ikke har politisk "slagside". Som eksempel på en sådan støtte kan nævnes sekretærhjælp, kopiering, kursusstøtte, udlån af lokaler, telefonabonnement og specialudstyr, avisabonnement, evt. udklipsservice, materialer eller faglitteratur o.s.v. Formen for støtte kan selvsagt variere betydeligt afhængigt af formålet, og kan eventuelt grænse op til ren økonomisk støtte derved, at der stilles et beløb til rådighed for de enkelte medlemmer til indkøb af bestemte ydelser eller ting. Når det blot sikres, at beløbet kun anvendes til formål, som har nøje sammenhæng med varetagelsen af medlemmets kommunale hverv, kan en sådan ordning næppe frembyde væsentlige styrelsesmæssige betænkeligheder. De kommunalbestyrelser, som etablerer sådanne ordninger, er ansvarlige for, at en sådan sikring er effektiv. Området egner sig dog næppe til regulering gennem generelle regler. Det må også på dette område antages, at de enkelte kommunalbestyrelser bedst kan vurdere behov og muligheder. Udvalget skal derfor alene henstille, at kommunalbestyrelserne overvejer de muligheder, som den gældende lovgivning frembyder, med hensyn til at støtte medlemmerne i det kommunale arbejde. Bestemmelserne i 16 i lov om kommunernes styrelse indeholder sammen med bestemmelserne om vederlæggelse af borgmestre og magistratsmedlemmer i lovens 34 en udtømmende regulering af kommunalbestyrelsesmedlemmers vederlæggelse. S I D E 5
Der henvises til le Maire og Preisler, Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, 2000, side 73. Betaling af en forsikring, der dækker betaling til operation på e t privat h ospit al, e r ikke e n udgift om fat t e t af 16, stk. 10. 16, stk. 11, i lov om kommunernes styrelse giver kommunalbestyrelsen mulighed for at godtgøre andre udgifter end de i 16, stk. 10, nævnte i forbindelse med de i 16, stk. 1, nævnte møder m.v. eller yde anden støtte i forbindelse hermed. Udgiftsgodtgørelse eller støtte, der ydes efter 16, stk. 11, skal være forbundet med varetagelsen af hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem. Støtten skal have direkte forbindelse med det kommunale hverv. Selv om gennemførelsen af en operation kan være af betydning for varetagelse al hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem, er det Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at der ikke i 16, stk. 11, eller andet sted i lov om kommunernes styrelse, er hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan betale for kommunalbestyrelsesmedlemmers sundhedsforsikring. [...] Statsforvaltningens udtalelse Statsforvaltningen fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, jf. 48, stk. 1 i lov om kommunernes styrelse (styrelsesloven - lovbekendtgørelse nr. 581 af 24. juni 2009). Udtrykket lovgivningen forstås som gældende ret i almindelighed, det vil sige både skreven og uskreven ret, herunder offentligretlige retsgrundsætninger som eksempelvis de uskrevne regler om kommunernes opgavevaretagelse. Kommunerne har, i det omfang en opgave ikke er udtømmende reguleret i lovgivningen, mulighed for efter de uskrevne regler om kommunernes opgavevaretagelse, de såkaldte kommunalfuldmagtsregler, at varetage opgaven. Efter kommunalfuldmagtsreglerne kan en kommune dog ikke uden lovhjemmel yde tilskud til enkeltpersoner, som er begrundet i varetagelsen af de pågældendes individuelle int eresser. En kommune er således som udgangspunkt alene berettiget til at stille de ydelser til rådighed for de ansatte, som kommunen er forpligtet til i henhold til de aftalte løn- og S I D E 6
ansættelsesvilkår. Det er imidlertid i de kommunale tilsynsmyndigheders praksis antaget, at det ovennævnte kommunalretlige udgangspunkt i et vist omfang kan fraviges, hvor der er tale om ydelser til kommunens ansatte. Dette er tilfældet dels i mindre betydelige spørgsmål ud fra hensynet til de ansattes velfærd, dels i tilfælde, hvor fravigelsen sker med henblik på at varetage kommunens interesser som arbejdsgiver. En kommunalbestyrelse vil således som led i den almindelige personalepleje lovligt kunne træffe beslutning om at stille almindelige personalegoder til rådighed for kommunens ansatte, eksempelvis avis- og telefonhold, feriehuse, motionscentre m.v. Der henvises til Inger Mogensen og Dario Silic, Kommunalfuldmagtsreglerne i praksis, 2004, side 91 f. Der er således ikke i sig selv i strid med lovgivningen, at Varde Kommune stiller visse personalegoder til rådighed for de ansatte. Denne sag vedrører imidlertid spørgsmålet om, hvorvidt det er i overensstemmelse med lovgivningen, at Varde Kommune stiller de samme goder til rådighed for de kommunale politikere. Som det fremgår ovenfor, indeholder 16 og 34 i styrelsesloven en udtømmende regulering af kommunalbestyrelsesmedlemmers vederlæggelse. Der kan nu henvises til Hans B. Thomsen m.fl., Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, 2004, side 93. Eksempler på, hvilken støtte kommunen kan yde i overensstemmelse med vederlagsreglerne, fremgår af ministeriets udtalelse, jf. ovenfor. Det forhold, at vederlagsreglerne indeholder en udtømmende regulering af kommunale politikeres vederlæggelse, indebærer imidlertid, at det ikke er lovligt at vederlægge disse politikere på anden måde, end hvad der følger af vederlag sreg lerne. I det omfang en kommunal opgavevaretagelse ikke har til formål at honorere de kommunale politikere, men derimod har til formål at varetage en kommunal interesse, ses vederlagsreglerne dog ikke at afskære kommunale politikere fra at modtage ydelser, der som led i den pågældende opgavevaretagelse tilbydes eller stilles til rådighed af kommunen. I den forbindelse henvises til Indenrigs- og Sundhedsministeriets udtalelse af 2. juli 2007 til Region Midtjylland (Comwell-sagen). S I D E 7
Som sagen foreligger oplyst, må statsforvaltningen lægge til grund, at Varde Kommune ikke varetager nogen kommunal interesse ved at give tilbud om de omhandlede goder til kommunalpolitikerne. Statsforvaltningen lægger vægt på oplysningen om, at baggrunden for, at tilbudene efter kommunens oplysninger udover de ansatte også er givet til kommunalbestyrelsens medlemmer, skyldes den skattemæssige behandling af tilbudene, hvorefter værdien af tilbudene fratrækkes modtagerens indtægter før beregning af skatten, og at Varde Kommune således ikke har nogen udgifter til ordningen. Der er således alene t ale o m, at t ilbu dene alene h ar t il formål at honorere de kommunale politikere. Det er derfor statsforvaltningens opfattelse, at da kommunen ikke varetager en kommunal interesse ved at give de kommunale politikere tilbud om sådanne goder, der ikke har direkte forbindelse med det kommunale hverv, sker der en vederlæggelse af de kommunale politikere i strid med lovgivningen. Det er uden betydning, at Varde Kommune ikke umiddelbart afholder udgifter for de enkelte kommunale politikere i denne sammenhæng. Varde Kommune bedes derfor oplyse, hvad den agter at foretage sig i den anledning. I øvrigt : Udtalelsen vil snarest blive offentliggjort på statsforvaltningens hjemmeside på internettet (www.statsforvaltning.dk). Med venlig hilsen Ing elise J ellesen kontorchef /Stella Bøttger specialko nsu lent S I D E 8