Afregningssystem - hvad passer dig bedst?

Relaterede dokumenter
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

Vækstgrise Optimér på det du har mindst af

Afregningssystem - hvad passer dig bedst?

ØKONOMISK OPTIMAL UDNYTTELSE AF SLAGTESVINESTALDEN. Svinekongres 2018 Herning den 24. oktober

Udleveringsstrategi kan give dig 10 kr. mere pr. gris

Aktuelt benchmark (fra uge 25) Tican Danish Crown. v. Bjarne Knudsen,

Økonomisk optimering af slagtesvineproduktionen via fodring og management omkring levering

Kompensation ved udsættelser og fremrykning. Aktuelt benchmark

Økonomi for griseproducenter. 6. Februar 2018

SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES!

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage BUDGETKALKULER 2010 og 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

Hvordan får vi bedre økonomi i smågrise og slagtesvineproduktion? Af direktør Jan Rodenberg

Sådan har vi optimeret min slagtesvineproduktion

Produktionsstyring LFID Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion

Turbo på Slagtesvin. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 OG 2013 (SEPTEMBER 2012)

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014

FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

Projekt Indsætterstrategi Dansk Kvægkongres 26. februar 2018

Konceptbeskrivelse AI/AU

Slagtesvineproducenterne

Økonomi for griseproducenter. 5. Februar 2019

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå

ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

OPTIMALT NIVEAU AF FRIE AMINOSYRER VED TO NIVEAUER AF FORDØJELIGT RÅPROTEIN TIL SLAGTESVIN

BENCHMARKING AF FODERUDGIFT

FLASKEHALSE I SOHOLDET

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER - DECEMBER 2018

HVORDAN SKAL DER BYGGES?

Hot Spot Potentialetjek -Fokus på foderomkostninger -Hvad har I sparet i 2016? midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Succes med slagtesvin Søren Søndergaard, Næstformand VSP

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin for Året 2011 kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt

Turbo på slagtesvin

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt

Generelle forudsætninger for sohold

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

ANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017

Maksimal produktivitet ved minimal diarré-risiko hos smågrise og ungsvin Fodringsseminar, 10. april 2019

Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen

Slagtesvineproducenterne

FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og

KRITISKE MÅLEPUNKTER I SVINEPRODUKTION (KMP)

5. SLAGTESVINEFODRING

VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT

FORSKELLIGE MODELLER FOR ALT-IND ALT-UD-DRIFT UNDER HENSYNTAGEN TIL SYGE- OG RESTGRISE

ER FRAVÆNNEDE GRISE DET RIGTIGE AT MÅLE PÅ? Fra enhed til helhed i dit staldanlæg. V. Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion

SVINENYT. Indhold: Sommerferietid men der vil være medarbejdere på kontoret hele sommeren. DB-Tjek. Juni DB-Tjek

SEGES P/S seges.dk SLAGTESVINEFODRING. MLM Group A/S. Herning 25. oktober Markbrug ha egen jord - Moderne maskinpark

NY MILJØREGULERING MAX DB PR M 2 OG FOSFORLOFTER PR HA

Slagtesvin 2020 flere i 2020? v. svinerådgiver Joachim Glerup Andersen

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2

Datagrundlaget for landsgennemsnittet er baseret på data fra både DLBR SvineIT og AgroSoft.

HVOR ER PENGENE I SVINEPRODUKTION

ANTONIUS TILLÆG 2012/2013

:20:23 1 / 5

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012

Fodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015

Duroc - Pietrain sammenligning. Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

Sådan øger vi DB på slagtesvin med 10 %!

Konceptbeskrivelse AI/AU

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)*

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

TEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN

Slagtesvineproducenterne

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2012

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

slagtesvineproducenterne,

AFREGNINGSREGLER. Afregning af leverede svin til: Tican Fresh Meat A/S og SB Pork A/S

Hvad får du ud af at vaccinere?

Hvor svært kan det være sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S

Rentabilitet i svineproduktion

En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr.

SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD VI ER PÅ VEJ PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN TIDSPLAN

Hvad kendetegner de bedste slagtesvineproducenter? Årsmøde, den 24. januar 2019 Svinerådgiver Caroline K. Simonsen og Peter Jakobsen

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2013

Økonomisk analyse. Hvor meget produktion giver en investering på 2 mia. kr.

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

Find retningen for din bedrift

Økonomisk styring med kvalitet. Anders Chr. Christensen Jørgen Cæsar Jensen Jacob Frey Hansen

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Transkript:

Afregningssystem - hvad passer dig bedst? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Michael Groes Christiansen Konsulent Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion 26. oktober 2009 1

WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Økonomi i valg af vægt afregningssystem & valg af DC logistik 1. Optimal slagtevægt på individniveau! 2. Optimal slagtevægt på stiniveau! 3. Hele læs/fri mængde? 26. oktober 2009 2

Valg af vægt-afregningssystem Så stor en slagtevægt som muligt uden vægtfradrag Størst mulig staldudnyttelse Så lidt arbejde som muligt. Så lidt udvejning/udtagning som muligt 1. Mål = Størst muligt årligt dækningsbidrag på stalden. Når miljø spiller ind = Størst muligt DB/DE 26. oktober 2009 3

Optimal slagtevægt på individniveau Alm. og AI-AU (sektionvis lev. gns. betragtning) DB pr. gris, DC notering + efterbetaling 9,6 kr/kg, pris pr. FEsv 1,25 kr. Foderforbrug 2,8 FEsv/kg tilvækst fra 30-106 kg Nærbillede DB pr. gris 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 78 80 82 84 86 88 Almindelig afregning: Hvis en grise vokser ca. 5 kg slagtekrop på ugebasis, tjenes der det samme pr. gris i DB om den slagtes ved 82-83 kg eller 87-88 kg 90 92 Slagtevægt 94 96 98 DB pr. gris Alm. DB pr. gris AI-AU 100 102 104 DB pr. gris 170 160 150 140 130 120 110 DB pr. gris Alm. DB pr. gris AI-AU Optimal slagtevægt på individ niveau 100 Alm. : 86,9 kg 90 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 AI-AU: 90,9 kg Slagtevægt Sektionsvis lev. : 90,9 kg 26. oktober 2009 4

Leveringsvægt intervaller Levendevægt når der udvejes 7 dage før levering maksimal ønsket slagtevægt 86,9 kg Omregning af maksimal ønsket slagtevægt til levendevægt (slgv.* 1,28) Hvor hurtigt vokser ens grise til sidst? 110 105 Lever grise i dette interval ved 7 dage til næste levering Omregning fra slagtevægt til levendevægt på vejedagen (her 1000 gram dagligt) Hvornår udpeges/udvejes grise til levering? Hvornår vil man leverer næste gang? Her 7 dage til næste levering. Dem vi ikke leverer tager ca. 5,3 kg slagtekrop på: Levendevægt i kg 100 95 90 86,9-5,3 = 81,6 kg slagtevægt 85 75 77 79 81 83 85 87 89 91 Slagtevægt Konklusion: Alle grise der vejer over 98 kg levende vægt 7 dage før næste levering skal leveres næste gang 26. oktober 2009 5

Optimering på stipladsniveau Stipladsudnyttelse når slagtevægten kan øges fra maks. 86,9 til 90,9 kg 120% 110 % Alm. AI-AU eller Sektionsvis Belægningsgrad 100% 90% 80% 70% 60% 50% Slagtevægten stiger fra 80,7 kg i gns. til 82,8 kg pga. bedre stiplads udnyttelse 10 11 12 13 Uger efter indsætning 26. oktober 2009 6

Antal udleveringer og økonomi Antal udleveringer Dækningsbidrag pr. produceret gris 13 uger til rådighed, 3 dage til rengøring DB pr. produceret gris 135 130 125 120 115 126 131 132 127 129 129 Almindelig AI-AU Sektionsvis 124 118 118 110 4 v 3 3 v 2 2 v 1 Antal udleveringer. Almindelig +1 i forhold til de andre Udvejning belønnes i alle systemer og det skal det også! 26. oktober 2009 7

Sektionsvis levering Hvis man kun leverer 1 gang fra en sektion 130 125 Sektionsvis levering 127 125 Bare en dag for meget i stalden koster her 7 kr/gris 120 118 Db/gris 115 110 112 105 100 81 dage, slgv. 79,5 kg 81 dage. 50 gram ekstra dgl. tilvækst, slgv- 82,7 kg 87 dage. slgv. 84,3 kg 88 dage, slgv. 85,01 kg 1) Så skal man have fleksibel leveringsdag = hele læs 2) Have meget styr på tilvæksten! Alternativ: Produktionstid der er afstemt med en stabil dgl. tilvækst og en stabil indsættelsesvægt 26. oktober 2009 8

Følgende gælder for de nye vægtafregningssystemer 1. Øget stipladsudnyttelsen ved AI-AU og sektionsvis levering 2. Der kan oftest spares 1 udvejning. 3. 73 % af grisene skal ikke pilles ud af stierne mod kun 57 % tilbage ved alm.! 4. DB pr. produceret gris kan stige med optil 6 kr/gris hvis slagtevægten må øges Sektionsvis levering DB pr. hold/gris kan komme til en svinge en del Den gennemsnitlige slagtevægt udregnes på ugebasis 26. oktober 2009 9

Udvejningspræcision God : Vægten er fremme på alle grise der er leveret før hovedtømning. Middel : Øjemål + vægt til kalibrering af øjemål Dårlig: Dårligt øjemål og ingen vægtkalibrering Slagtevægt 79,9-81,1 82-83 82-83 Antal udleveringer 3 2 2 DB pr. gris Udleveringspræsision Alm AI-AU Sektionvis God 130 134 132 Middel 126 131 132 Dårlig 119 125 127 Budskab: Sektionsvis levering kræver ikke så præcis en udvejning som de andre systemer, bare gennemsnitsvægten er i orden >81 kg 26. oktober 2009 10

Indtransport: Skal det være hele læs? 26. oktober 2009 11

Hele læs eller fri mængde Generel regel = God staldudnyttelse = Når der er leveret 200 grise, kan der indsættes 200 grise lige umiddelbart efter. Medmindre man har god tid til rådighed betyder indsættelse af grise også noget for hvor mange grise der leveres (alle grise har ikke optimal slagtevægt) Styreparametre Efter antal Hele læs Grise ind Ja Ja Maks. ønsket slagtevægt Ja Nej & Ja Antal leveret Delvist Ja Rullende levering: Meget godt med en ekstra levering mellem 2 indsætninger. 26. oktober 2009 12

Et nyttigt skema 240 grise leveres normalt 3 ugers cyklus ved hele læs Normalt leveret Leveringsklare Leveringsklare Ønsket leveret Udsat Frem-rykket 240 240 180 60 0 240 300 360 0 60 240 180 180 0 0 Man har plads i stalden til et udsætte 60 grise Udsatte og fremrykkede lig med hinanden = 0 kg tabt slagtekrop Normalt leveret Ønsket leveret Udsat Frem-rykket 240 240 360 0 120 240 120 180 0 60 240 180 180 0 0 I alt 180 grise ud af leveret 1 uge for tidligt = 5 kg slagtekrop * (180/720) = -1,25 kg slagtekrop/gris = tabt db lig med besparelsen i logistik Man har ikke plads til at udsætte og fremrykker grise 26. oktober 2009 13

Det må hele læs maksimalt koste, hvis der kan spares 4 kr. i logistik pr. gris = Vægtfradrag pr. kg slagtekrop kan øges med ca. 0,05 kr/kg = Den gennemsnitlige slagtevægt kan falde med 1,1 kg slagtekrop = Dette svarer til at ca. 20 pct. af grisene kan leveres 1 uge for tidligt hvis der mangler leveringsklare grise. 26. oktober 2009 14

Konklusion - Hele læs? Det er vognmanden der bestemmer, 180-200-220 grise per vognlæs Oftest er den mindste vognstørrelse bedst. Ordningen kan også betale sig selvom vognkapaciteten kun udnyttes 90 pct. Vogne kan være nedklassificeret (måske kan der være 20 grise ekstra gratis) Gratis mht. gennemsnitlig slagtevægt hvis der er stipladser nok! Oftest kræver det mindst 162 grise leveret om ugen, ellers fler-ugers drift med større hold Små integrerede besætninger Overvej et holddriftssystem i soholdet som giver så mange faringer pr. hold, at det passer med et helt vognlæs ved levering af slagtesvin. Det kan øge staldudnyttelsen 26. oktober 2009 15

Konklusion vægtafregningssystemer Rangering Rangering 1 = Bedst, 3 =dårligst Uger til rådighed 12 13 14 Slagtevægt <81 81-85 >85 Alm. 2 3 3 AI-AU 1 2 1 Sektionvis levering 3 1 2* Der er brug for dem alle 3, så producenter kan vælge det system, der passer bedst til deres staldanlæg og mulighed for indsætning af grise Det tager 6 uger at komme ud af en AI-AU eller sektionsvis levering kontrakt, så risikoen er begrænset! 26. oktober 2009 16

Evaluer den valgte strategi Hvis hele læs er valgt Hvordan udvikler slagtevægten sig? 1 kg slagtevægt ~ 4 kr/gris For meget trængsel i stierne før udsortering? Godkendelsesprocent ved UK? Arbejde og overblik? Hvis sektionsvis levering er valgt Holdes gns.-slagtevægten mellem 81 85 kg? Holdes vægtfradraget på 5 7 øre? Specielt ved DC-marked Giv besked til DC ved udvidelser 26. oktober 2009 17