Opfølgning på 17.4 udvalgsmødet vedr. aktive borgere skaber det gode fællesskab den 24-09-2014. Referencegruppen for aktive borgere var inviteret med til mødet. Gruppearbejde omkring input til kendetegn ved det gode fællesskab. Kendetegn ved det gode fællesskab Gruppe 1: Engagement Fællesskab om noget konkret både i aktiviteten og socialt Nærvær Personligt berigende Turde tage men også turde uddele ansvar Gruppe 2: Respekt Inklusion Ansvarlighed Livskvalitet Medmenneskelighed Gruppe 3: Deltagerne er engagerede og bidrager efter evne Samspillet er præget af respekt, anerkendelse og accept af forskellighed Deltagerne er inddragende overfor nye medlemmer Resultat: Et sted hvor man kan føle sig tryg. Området/samfundet bliver et bedre sted at være Gruppe 4: At den enkelte kan se, at fællesskabet giver mere end det man bidrager med. Tingen giver mening! Der er noget, der bindes sammen (sag, geografi, værdier osv.) Plads til alle lige værd Netværk som giver tryghed, trivsel og livsglæde Dialog, rummelighed og respekt for forskellighed Gruppe 5: Fælles mål og drømme Rummeligt samarbejde Sjov og glæde Meningsfyldt Anerkendelse 1
Gruppe 6: Lyst til og brug for hinanden Indlevelse og tolerance Fælles mål og interesse At vokse sig gladere sammen Ansvarlighed Borgerprofiler hvem er de aktive borgere? Grupperne lavede borgerprofiler (personaer) på en række fiktive borgere. Gruppe 1: Trine 36 år, bor i Uhre med sine 4 børn, uddannet frisør men har efter en stressrelateret sygdomsperiode valgt at sadle om og læser nu til pædagog. Give mere end du modtager. Børn invitationer til fællesskab. Hun er passiv i lokalsamfundet men aktiv omkring børnene. Forældremøde på skole med børn. Børnepasning. Legegrupper/aftaler. Det har jeg ikke tid til. Travlhed lige nu. Bekymring for stress. Større livsglæde. Erfaring til CV, når hun skal ud og søge job bagefter. Hente/bringe. Lege børn. Udbytte -> mindre stress, gladere, mere til stede med børn. Gruppe 2: Hans 74 år, pensioneret skoleleder, bor i Nørre Snede i eget hus, har 3 børn som han ikke ser så tit, går meget op i sin køkkenhave, spiller en gang i mellem badminton med gamle kolleger. Kammeratskab/fællesskab med gamle venner. At være sammen med familien. Lektiehjælper. 2
Voksenven for børn der har et særligt behov. Dele ud af sin høst/afgrøder. Hjælpe andre med haven. Give viden fra sig om haven. Jeg har det godt. Jeg mangler ikke noget. Et dårligt helbred. Man har bidraget nok gennem et langt arbejdsliv. Nyder sit otium gider ikke lave mere. Ser døden i øjnene. Han bliver motiveret af at blive spurgt. Mulighed for et fællesskab med andre i en pensionisttilværelse, der måske kan være ensom. Tage udgangspunkt i hans interesser. Gruppe 3: Asma 57 år, førtidspensionist, bor i lejlighed med sin mand og 2 sønner, oprindelig fra Irak men har boet i DK i 15 år, taler ikke så meget dansk. Familien. Kvindefællesskabet af samme oprindelse. I modstrid med værdier og normer at engagere sig udenfor hjemmet. Jeg er glad derhjemme. Manden. Sproget. Bekymring for familien i hjemlandet. Motivationen er der, men retter sig mod hendes egen kreds. Gruppe 4: Mette 25 år, single og bor i Aarhus, pendler til Brande hvor hun arbejder som Web-designer hos Bestseller, dyrker meget sport i sin sparsomme fritid. 3
Arbejdsfællesskab. Kollegialt fællesskab. Fagligt fællesskab. Sportsfællesskab. Virksomhedsfællesskab. Hun kan bruge sine kompetencer i frivilligt arbejde. Hun kan bidrage med sin tid på Bestseller. Foreningstræner. Hun kan bidrage med trivsel på arbejdspladsen. Hun kan fremme virksomhedens interesse for at medvirke til, at medarbejdere bliver aktive borgere. Win win plus øgede kompetencer. Link på lokalt intranet med div. frivillige opgaver. Det kan jeg da godt. Hvad kan jeg bidrage med? Bopæl. 2-3 timers daglig transport. Det skal give mening. Hun skal selv have noget ud af det. Der skal være prestige i det man gør. Afgrænsede opgaver. Noget der kan passes ind med arbejdet. Gruppe 5: Mogens 48 år, direktør i egen virksomhed, bor i hus med sin kone og tre børn i Bording, bruger sin sparsomme fritid sammen med familien, kørestolsbruger. Børnenes fritid. Erhvervsklub/loge. Familieaktiviteter. Sparsom fritid. Kendskab til livet med handikap. Fritid = familie Man kan, hvad man vil. 4
Meget travl i job. Tre små børn. Handikap. Lederegenskaber. Livsindstilling/robust. Understøtte familie/børns interesser. Entreprenørskabsskolen. Inspiration fra erhvervskontakter. Socialøkonomiske arbejdspladser. Kan lide at få/bruge sin indflydelse. Det kan jeg sgu godt. Finde opgaver der kan løses, når han har tid til det (fx styre conventus eller lignende). Gruppe 6: Simon, 10 år, bor i et parcelhus med sine forældre og lillesøster i Brande, går i 4. klasse og synes skolen er kedelig, elsker at spille computer og er god til fodbold. Kammeratskab fodbold. Familien, skolen og SFO en. Tryghed, samhørighed og sjov. Anerkendelse og accept. Præget af interessen og aktiviteten. Der er brug for mig på holdet. Behov for at være en del af fællesskabet. Være med fordi det er sjovt. Fordi mor og far siger det -> fordi mor og far gør det. Hvem skal jeg gøre det sammen med? Hvorfor? Hvad får jeg for det? Er det noget jeg skal? Uengageret kammeratskabskultur. Mangel på tid. Mor og far bakker ikke op. Bestemmer ikke selv. 5
Ros og anerkendelse. Gider ikke sidde stille. Vil gerne være med i fællesskabet. Det er sjovt. For at blive bedre til fx fodbold. Konkrete gode råd: Legepatruljer. Læsemakker. Føl for hjælpetræner. Cykle i sponsorløb/lodsedler. Samle skrald konkurrence. Danmarks indsamling Den god gerning. 6