10. november 2010 Trivsel hr vi råd til t lde være? Resulttet f 250 medrbejdere og lederes rbejde den 10. september 2010
1? Det er vigtigt t prioritere og fstholde det gode rbejde med trivsel på rbejdspldserne i en tid med nye besprelser og stdigt større krv til produktivitet. Det Personlepolitiske Forum hr derfor st særligt fokus på koblingen mellem trivsel og stigende krv til produktivitet og fholdt den 10. september 2010 temdrøftelsen? Ambitionen med dgen vr t fstholde og styrke rbejdet med t skbe ttrktive rbejdspldser, hvor medrbejderne trives, og hvor trivsel er med til t skbe kvlitet i kerneydelsen, effektivitet, personligt overskud smt mindre sygefrvær. Temdrøftelsen vr en dg med inspirtion fr eksperter og prktikere, dilog og nye erkendelser, rundbordsdebtter og fælles drøftelser. De mnge værdifulde bidrg fr deltgere og oplægsholdere er grunden til, t Det Personlepolitiske Forum hr smlet resulttet f dgen i dette ktlog med udfordringer og ideer til inspirtion. Ktloget er skbt på bggrund f 250 enggerede medrbejderes og lederes egne erfringer og forslg til konkrete hndlinger, som kn skbe trivsel og produktivitet/effektivitet. Det smler de vigtigste pointer fr deltgernes egne præsenttioner fr temdrøftelsen i et prioriteret og gennemskrevet formt, der er udrbejdet for t præcisere resultterne og redigeret for gøre inspirtionsktloget let tilgængeligt og overskueligt. Vi håber, t du/i som medrbejder, leder, rbejdsplds, kommune eller region kn finde inspirtion til nytænkning f indstser, der skber både trivsel og produktivitet/effektivitet. God læselyst! Det Personlepolitiske Forum Trivsel og produktivitet er hinndens forudsætninger, hvor fktorerne retfærdighed, tillid og smrbejde på rbejdspldsen skl være til stede, for t medrbejderne trives, og rbejdspldsen oplever høj produktivitet og kvlitet i opgvevretgelsen Alexnder Agrd, Dnske Regioner Det Personlepolitisk Forum hr inviteret til temdrøftelsen i dg, så vi i fællesskb kn blive klogere på koblingen mellem trivsel og produktivitet. En kobling, som vi tror kn være et vigtigt element i tilrettelæggelsen f rbejdet i kommunerne i en tid, hvor vi står over for nogle store udfordringer Michel Ziegler, KL Der er grænser, for hvor meget fx mødet med borgerne kn effektiviseres. Det er derfor vigtigt t rette fokus på smmenhængen mellem trivsel og kvlitet i selve rbejdet frem for kun t fokusere på smmenhængen mellem trivsel og produktivitet. Dennis Kristensen, KTO Side 2
2 Mellem trivsel og produktivitet/effektivitet I de kommende år står lle offentlige rbejdspldser over for store udfordringer og forndringer. Præmisserne for de offentlige rbejdspldser er bl..: Kmp om rbejdskrften Effektiviseringer, omstillinger og besprelser Flere ældre og færre unge Færre penge til de eksisterende eller flere opgver På kort sigt er besprelser og større krv til produktivitet og effektivitet den virkelighed mnge medrbejdere, ledere, rbejdspldser, regioner og kommuner skl gere i. På lng sigt er udfordringerne blndt ndre mngel på rbejdskrft og den demogrfiske udvikling. Men unset de udefrkommende fktorer, så er det fortst en kendsgerning, t borgerne hr nogle behov, som den offentlige sektor skl dække. Derfor skl opgverne løses smrtere og mere effektivt, men det må smtidig sikres, t de kommunle og regionle rbejdspldser er ttrktive med høj kvlitet og nstte, der trives. Hvis mn overhovedet vil opretholde noget, mn klder et velfærdssmfund, så er der ikke noget vlg. Tge Søndergrd Kristensen, konsulent i Tsk Consult om trivsel, innovtion og produktivitet 1 Trivsel skber produktivitet/effektivitet og omvendt I en introduktionsfilm lvet til temdrøftelsen forklrer konsulent Tge Søndergrd Kristensen 1, hvordn de sidste års forskning hr vist, t jo bedre trivslen er på en rbejdsplds, des bedre er rbejdsmiljøet, hvilket giver højere produktivitet og bedre kvlitet i de ydelser, de offentligt nstte leverer. Søndergrd fremhæver en børneinstitution og et plejehjem, der begge rpporterer, t de hr spret 200.000 kr. på et år ved færre sygemeldinger og vikrtimer vi fokus på tillid, retfærdighed og smrbejde. Side 3
effekt i forhold til mobning, stemningen på rbejdspldsen og lngtidssygemeldinger 2. En f de overordnede konklusioner på temdrøftelsen vr, t kvlitet i kerneydelsen og fglig stolthed skber trivsel. Dvs., t trivsel ikke kun er et mål i sig selv eller et middel til t opnå produktivitet og kvlitet. At gøre sit rbejde godt og være både effektiv og kvlitetsskbende kn være et middel til t opnå trivsel og rbejdsglæde. Derfor sætter Det Personlepolitiske Forum fokus på koblingen mellem trivsel og produktivitet/effektivitet. Trivsel kn skbe produktivitet/effektivitet og produktivitet/effektivitet kn skbe trivsel. Det er klogt t fokusere på, hvordn vi producerer bedre ydelser for borgerne, og hvordn vi lver mere innovtion. Gør mn det, så opnår mn også, t medrbejderne oplever en meget større stolthed. Tge Søndergrd Kristensen, konsulent i Tsk Consult 1 En række undersøgelser hr de senere år peget på, t der er en tydelig smmenhæng mellem trivsel og produktivitet, kvlitet i kerneydelsen, effektivitet og sygefrvær. En ny bog med titlen Resulttorienterede medrbejderundersøgelser fortæller, t medrbejdere hr hlvt så mnge sygedge, hvis de føler, t de hr indflydelse på deres rbejde, og hvis de føler, t deres kompetencer psser til deres opgver. Bogen er bseret på en undersøgelse blndt 300.000 ledere og medrbejdere og viser, t trivsel hr en positiv Vi hr lige modtget vores kvlitetsrpport for folkeskolerne i Københvn, og jeg kn se på en række områder, t vi er blndt de 25% bedste. Det dokumenterer et eller ndet sted, t der er noget om snkken, og t det helt reelt fspejler sig på bundlinjen. Ysr Ckmc, Skoleleder på Amger Fælled skole, om effekten f t elever og medrbejdere trives 1 Side 4
3 Introduktion og læsevejledning Resulttet f temdrøftelsen er en kortlægning f en række udfordringer og ideer til inspirtion inden for rbejdet med trivsel og produktivitet/effektivtet. Udfordringerne og ideerne er dem, som 250 deltgere fr hele lndet hr vurderet som de vigtigste både for medrbejdere, ledere, rbejdspldser, kommuner eller regioner. 1. Vnetænkning trivsel betler sig ikke... side 7 Opfttelsen f trivsel som en udgift skl ændres 2. Trivsel inden for rmmerne... side 8 Behov for t skille ressourcediskussioner og trivsel fr hinnden 9. Medinddrgelse - også i modgng... side 16 Medrbejdere kræver mere ledelse og mere personligt nsvr 10. Smmen om smrbejde... side 17 Tillid og respekt er nødvendigt Resulttet f deltgernes rbejde på temdrøftelsen er smlet i 16 overordnede udfordringer med tilhørende ideer til inspirtion. De er lle beskrevet i dette inspirtionsktlog og kn læses enten kronologisk eller ved t dykke direkte ned i udfordringer og ideer til inspirtion, som mn finder mest relevnte. Ideer til inspirtion f de 16 udfordringer nedenfor er beskrevet under hver udfordring i mnulen. De 16 udfordringer fr temdrøftelsen er: 3. Kommuniktionen skl ud... side 9 Kommuniktion og reltioner er en forudsætning for trivsel 4. Fr måling til løsning... side 10 Trivselsmålinger løser intet i sig selv 5. Fr kontrol til tillid... side 11 Konstruktiv kontrol er en forudsætning for trivsel 6. Kerneopgven i centrum... side 12 Klr forbindelse mellem kerneopgve og trivsel 7. Fælles forventninger til kvlitet... side 13 Enighed om forventninger til kvlitet skl bne vejen for trivsel 11. Ledere og medrbejdere i skyttegrven... side 18 Den dglige kmp fortsætter 12. Tid til trivsel i en trvl hverdg... side 19 Mn skl kunne hjælpe sig selv for t kunne hjælpe ndre 13. Mellemleder i krydspres... side 20 Medrbejdere og ledere skyder på personen i midten 14. Rigtige opgver giver rigtig trivsel... side 21 Det fglige mtch er et must 15. Surstråle nej til brokkekulturen... side 22 Dårligt humør smitter 8. I spidsen for trivsel og produktivitet... side 15 Nærværende og troværdige ledere på lle niveuer 16. Konflikterne under gulvtæppet... side 23 Der er potentile i uløste konflikter Side 6
1. Udfordring: Vnetænkning - trivsel betler sig ikke Der er en tendens til ikke t betrgte trivsel, produktivitet og kvlitet som hinndens forudsætninger. Vnetænkningen er t se trivsel som en udgift. Den vnetænkning kn føre til mnglende risikovillighed til t investere i forndringer med henblik på effektivisering og trivsel. Trivsel som tværgående projekt Topledelse og hoved-med igngsætter tværgående projekt med fokus på Trivsel og produktivitet i hele ledelseshierrkiet og med systemtisk fokus på det psykiske rbejdsmiljø. Ledere og medrbejdere klædes på til t rbejde med trivsel, produktivitet og kvlitet. Fælles fsæt og ledelse er grundstenen i t skbe trivsel på rbejdspldserne. Hvis mn vælger t føre den ud i livet, skl den fornkres i hele kommunen igennem et tværgående projekt. Trivsel er et grundlæggende element i personlepolitik og i dgligdgen for ledere og medrbejdere. Trivsel fornkres derfor i lle de redskber, der er i kommunen og regionen fx MUS, LUS og resulttkontrkter. For t sikre ejerskb er det vigtigt t inddrge MED-systemet og medrbejdernes ideer i projektet, så medrbejdere og de enkelte rbejdspldser hr medindflydelse og mednsvr. Det er den eneste vej frem til t skbe resultter og skbe fremgng for sin rbejdsplds, unset om det er en offentlig virksomhed, en institution eller en privt rbejdsplds. Det tror jeg på Ysr Ckmk, Skoleleder Amger Fælled Skole, om værdien f trivsel Nogle f de helt små rbejdspldser, som vi hr hft kontkt med i denne proces, blndt ndet et plejehjem og en børnehveinstitution, de hr begge rpporteret, t de hr spret 200.000 kr. om året på lvere frvær og lvere vikrdækning. Tge Søndergrd Kristensen, konsulent i Tsk Consult om projekt om socil kpitl og trivsel Side 7
2. Udfordring: Trivsel inden for rmmerne At se nye muligheder i det eksisterende Der er mnge eksempler på rbejdspldser, der skber trivsel ufhængigt f økonomiske prmetre. Det viser, t trivsel kn opnås vi orgnisering, tillid og medinddrgelse ufhængigt f økonomi. Udfordringen er t gere loklt på rbejdspldsen ud fr de givne økonomiske rmmer og vilkår på en måde, som virker befordrende for trivsel. Ideen er t bringe den nynsttes spørgsmål til prksis og opgveudførelse i spil i forhold til trivsel, produktivitet og effektivitet og dertilhørende forndringsprocesser. At bruge den nynsttes udefrkommende blik til t identificere, hvor tingene kn gøres smrtere, og hvor der er mulighed for t gøre ting på nye måder. En ny medrbejder indebærer en unik mulighed for t opnå et friskt syn på rbejdspldsens kultur, vner og rbejdsgnge. Den mulighed skl benyttes til t udfordre det bestående for på den måde t få dgng til de gemte og usete potentiler for forbedringer. Se nye muligheder i det eksisterende og flytte fokus fr økonomiske begrænsninger til muligheder, fglighed og fælles mål. Trivsel inden for de nuværende rmmer I Århus Børne- og Ungefdeling lægger de vægt på t skille tingene d. Søren Akjær, næstformnd i Hoved- MED i Århus fremhævede på temdrøftelsen, t der er en tid til kmp under de økonomiske forhndlinger, men når stregerne er slået, må ledere og medrbejdere smrbejde om trivslen og kerneopgverne. Anerkendelsen f t fx økonomiske forhndlinger og trivsel hr hver deres rum og tid er en forudsætning for t kunne rbejde konstruktivt med trivsel og produktivitet. Adskillelsen f kmpe mod nedskæringer og trivselsindstsen hr skbt høj trivsel og produktivitet på rbejdspldserne inden for børne- og ungeområdet i Århus. Side 8
3. Udfordring: Kommuniktionen skl bredes ud! Det er en udfordring t sikre, t ledelsesbeslutninger kommunikeres klrt og tydeligt ud i orgnistionen. Fx giver det ofte god mening t omstrukturere på visse områder. Men nødvendighed og formål skl kommunikeres. Ellers risikerer mn utilfredse medrbejdere, der mistrives og ikke føler sig inddrget. Hvis medrbejderne skl føle sig inddrget, skl kommuniktionen bredes ud, så den finder sted både horisontlt og vertiklt i ognistionen. Reltioner Ideen er t skbe rmmerne, der gør det muligt t lve gode reltioner på tværs f rbejdspldsen. Hvis mn kender hinndens motiver, opstår der tillid på rbejdspldsen smt ejerskb til indstser. Tilsmmen understøtter det troværdigheden. enkelte rbejdsplds. En værdi d gngen som gentges mnge gnge, så mn sikrer forståelse f værdien. Trivselsmbssdører udpeget blndt medrbejdere og ledere til t understøtte det dglige rbejde med trivsel. Mulighed for ekstern bistnd - enten internt eller uden for orgnistionen - til procesunderstøttelse eller individuel støtte. Kommuniktion og reltioner skber både trivsel og produktivitet Hoved-MED udrbejder et idektlog med ideer, som sætter reltioner og trivsel på dgsordenen. Det sendes ud i de næste niveuer i MED-orgnistionen, som rmme og inspirtion til t strte diskussionen med i det enkelte MED. PUF udrbejder et kursustilbud, som kn understøtte denne dilog 3. Den meriknske forsker og ekspert inden for trivsel Jody Hoffer Gittell hr udviklet og testet en model for kommuniktion og reltioner i bl.. sundhedssektoren. Modellen klder hun reltionel koordinering, som meget kort dækker over relevnt, løsningsorienteret og præcis kommuniktion i rette tid mellem de rette medrbejdere og ledere smt skbelsen f fælles mål, fælles viden og gensidig respekt vi reltioner. Eksempel: Fælles nsvr for introduktion f nye medrbejdere til orgnistionen og medrbejdernes indflydelsesveje. Dilogspil med oplæg til dilog på hele rbejdspldsen om indhold og muligheder i MED-ftlen og rbejdet med trivsel. Udrbejdes centrlt med mulighed for lokl tilpsning. Sætte værdier på dgsorden i MED-udvlget og på den Det er især vigtigt, t den reltionelle koordinering fungerer mellem fggrupper, tems eller fdelinger 4 Gittells konklusion, på bggrund f omfttende undersøgelser og målinger, er, t reltionel koordinering skber rbejdsglæde, produktivitet og kvlitet på rbejdspldser med stor uforudsigelighed, gensidig fhængighed og tidspres, hvilket er fktorer, der findes på de regionle og kommunle rbejdspldser i Dnmrk. Side 9
4. Udfordring: Fr måling til løsning Medrbejdere ønsker t føle sig lyttet til i forhold til, om de trives, og hvordn de mener, t trivsel på rbejdspldsen skbes og øges. Men lydhørhed og trivselsmålinger for målingens og spørgsmålenes egen skyld hr den modstte effekt, hvis der ikke følges op på spørgsmålene eller trivselsmålingerne, d det t spørge og måle skber forventninger. Derfor er det vigtigt, t mn lytter til hinnden og derefter smmen skber og prioriterer de tilhørende løsninger. Opfølgning på trivselsundersøgelser Ideen er t følge op på trivselsundersøgelser. Selvom det koster penge, betler det sig på den lnge bne. Eksempler på opfølgningsformer: t holde en god workshop, hvor medrbejderne kommer med bud på løsning f problemerne nvne på nsvrlige holde møder i nye omgivelser for t bryde vnetænkningen Skbe ejerskb og mednsvr for trivselsudfordringen. Trivselsundersøgelserne foretges på enhedsniveu med klr ledelse. Ktlystor indsættes, hvor der er behov for hjælp, og hvor processen skl understøttes. Altså: Målingerne lves loklt de steder, hvor der ses vnskeligheder, identificeres, hvd og hvordn vnskelighederne løses. Dette kn ske ved hjælp f en ktlystor. Der er mnge, der tror, t det t måle i sig selv skber trivsel. Det gør det ikke. Det gør det modstte. Målinger sætter forventninger til, t der skl ske et eller ndet, og sker der ikke noget, bliver trivslen i virkeligheden forringet. Crsten Sørensen, underdirektør, Rmbøll Mngement Consulting 1 b Pligt til opfølgning Fremme trivsel ved t indføre pligt til: At følge op på visioner og hndlinger Anlysere resultter Sætte fokus på fdækkede resultter Større trivsel og flere enggerede medrbejdere. Side 10
5. Udfordring: b Mindre kontrol/dokumenttion fglighed i højsædet Fr kontrol til tillid Medrbejdere kn opleve, t der er meget kontrol over deres rbejde i hverdgen, og det kn være hæmmende for rbejdsglæde og trivsel. Udfordringen er t undgå unødig kontrol og registrering, og dermed opnå en pssende blnce mellem kontrol og tillid. Fremme trivsel ved t skbe højere fglighed. Ressourcerne til t løfte fgligheden kommer fr besprelser ved mindre kontrol og dokumenttion som en følgevirkning f høj tillid til nstte. Flere enggerede medrbejdere. Større fglighed. Bedre ressourcefordeling kontrol/dokumenttion erstttes f borgernes /brugernes behov. Mindre kontrol/dokumenttion fglighed i højsædet Der etbleres et forsøgsprojekt, hvor de normle rmmer (fx rbejdstid, overenskomster og ndre etblerede retningslinjer) måske brydes, og hvor TILLID er fundmentet for smrbejde mellem ledelse og medrbejdere. Fr bureukrti til fglighed! Side 11
6. Udfordring: Kerneopgven i centrum Det er nødvendigt t opnå synergi i koblingen mellem kerneopgve og trivsel. Vi et øget fokus på kerneopgvens betydning kn der skbes trivsel. Nyt produktivitetsbegreb Udvikling f et nyt produktivitetsbegreb i det offentlige fokus på kerneopgven. Produkter i det offentlige er typisk serviceydelser, og derfor giver det ikke mening lene t måle på kvntitet, men lige så meget på kvliteten f serviceydelserne. Ideer til, hvordn der skbes et nyt produktivitetsbegreb: Ntionlt forskningsprojekt Implementeringsproces på bggrund f resultter lokl dilog om: Hvordn ser det så ud hos os? Det hr hjulpet på humøret. Blndt ndet er mn mere motiveret for t rbejde, end mn vr før. Zindy Knudsen, køkkenssistent, Bispebjerg Hospitl, om deres øgede fokus på trivsel 1 Forskere, centrle fgpersoner og lederrepræsentnter kn give bud på nyt offentligt produktivitetsbegreb. Lokle ledere og medrbejdere skl indgå i en lokl dilog på bggrund f det nye produktivitetsbegreb om t give bud på nødvendigt kvlitetsniveu, for t opgven må siges t være løst, under hensyntgen til de ftlte politiske/økonomiske rmmer loklt. Side 12
7. Udfordring: Fælles forventninger til kvlitet For t opnå tilfredse borgere - og dermed medrbejdere og ledere, der trives er det vigtigt t melde klrt ud internt og eksternt, hvd kvlitetsniveuet er i forhold til opgveløsningen. Derved forventningsfstemmes det med medrbejderne og borgerne, hvd borgerne kn forvente inden for de givne økonomiske rmmer. Medrbejdere og ledere i regioner og kommuner trives, når de føler fglig stolthed og hjælper borgeren bedst muligt. Fokus på kerneopgven Ideen er t opstille klre fælles mål og give rum til medindflydelse på, hvordn disse mål nås. I forhold til medindflydelse er de ledelsesmæssige rmmer vigtige med henblik på t inddrge medrbejderne og give eller få dem til t tge nsvr. Evluering og opfølgning på målene er vigtige led i processen. Når målene nås, er det en god ide t fejre succeser. Værdsættelse er en del f sikringen f kontinuerligt enggement og fstholdelse f motivtion hos både medrbejdere og ledere og er dermed et trivselsredskb. Det er vigtigt t fstemme forventninger - hvd forstår vi ved en god opgveløsning? Ideen er t få fgligheden til t dnne grundlg for de økonomiske beslutninger. For t skbe smmenhæng mellem de økonomiske beslutninger og de fglige konsekvenser mødes økonomer og fgfolk og drøfter muligheder og begrænsninger (fælles pltform). På den måde sikres det, t de økonomiske beslutninger, unset hvor ubehgelige de måtte være, hr et fgligt fsæt. Fordi skismet mellem økonomi og fglighed hæmmer udvikling f trivsel. Derfor er det vigtigt, t økonomiske forslg bygger på et fgligt forsvrligt grundlg. c Politikere fstsætter visionen hndlingerne fstsættes på rbejdspldserne Ideen er, t politikere fstsætter en vision for trivsel hvd vil vi, og hvd er vores målsætning i forhold til: Medindflydelse på rbejdstilrettelæggelse Fglighed i højsædet Sygefrvær Ledelsesmæssigt nsvr for trivsel MED og dilog på rbejdspldserne. b Forståelse mellem økonomer og fgfolk (fælles pltform) På bggrund f visionen udvikles de konkrete hndlinger ude på rbejdspldserne. Visionen forpligter på lle niveuer og skber: fælles nsvr et bedre rbejdsmiljø øget kvlitet i rbejdet. Side 13
7. Udfordring fortst d Trivselspenge-procent puljen Ideen er, t mn i de offentlige budgetter prioriterer en procentdel f budgettet til en trivselspulje, som bruges til trivselsinititiver. Dernæst lægger HMU de overordnede linjer for trivselsrbejdet i regionen eller kommunen, som finnsieres f trivselspuljen. På den bggrund udrbejder MED-udvlgene på de enkelte rbejdspldser trivselsplner med tilhørende konkrete hndlinger. En gng om året evlueres trivselsinvesteringen. Ideen udspringer t et behov for, t mn fr politisk side økonomisk og signlmæssigt prioriterer trivsel i den offentlige sektor. Der er brug for nerkendelse smt økonomi til t sikre, t medrbejderne hr en rbejdsglæde og trivsel ved deres rbejde, der gør, t de kn indfri kerneopgverne i velfærdssektoren. Økonomien: Den økonomi, der bindes i trivselspuljen, skl findes: vi mindre sygefrvær og vikrudgifter vi fstholdelse f personle, hvilket giver færre udgifter til rekruttering og oplæring vi en højere kvlitet, smt innovtion i udførelsen f kerneopgven. Mn kn ikke bestikke sig til trivsel eller medrbejdertilfredshed - mn kn ikke bre indføre frugtordning og tro, t det i sig selv skber trivsel. Ysr Ckmk, Skoleleder Amger Fælled Skole, om værdien f trivsel 1 Ideen skl dgsordensættes og præsenteres ved HMU s møde med økonomiudvlget (i Københvns Kommune er det forvltningernes MED-udvlg og det relevnte politiske udvlg). Side 14
8. Udfordring: I spidsen for trivsel og produktivitet Ledere skl måles på trivsel En forudsætning for t skbe trivsel er, t ledere på lle niveuer enggerer sig i området og udviser nærvær og gerer troværdigt. Koblingen mellem trivsel og produktivitet skl prioriteres f ledelsen. Ellers sker der ikke noget. Trivsel indskrives i resulttkontrkter med nvnlig den øverste ledelse. Det nødvendigt, t trivselsrbejdet fornkres i den øverste ledelse. Trivsel skl indføres i resulttkontrkter for ledelsen. Trivselsmåling er instrumentet, ledelsen skl måles på. b Kompetenceudvikling f ledere Ideen er t sikre, t ledere kn gere både strtegisk og sikre orgnistorisk fornkring i en tid med store forndringer. Derfor sættes der fokus på en differentieret kompetenceudviklingsindsts blndt ledere, hvilket kn give nærværende og kompetente ledere, der kn gere i en tid med store forndringer. Side 15
9. Udfordring: Medinddrgelse også i modgng Månedens udfordring - vi skl finde en løsning På den ene side kigger lle på ledelsen, når tiderne er svære og kræver mere synlig ledelse og ledelsesnsvr. På den nden side ønsker medrbejderne større tillid, mere nsvr og medinddrgelse. Dette dilemm kn løses ved ikke t gemme problemtikken væk, men ved i fællesskb t drøfte, hvordn den løses. Dilog mellem lederen og medrbejderne om konkrete løsningsforslg til en udfordring: Fst punkt på personlemøder Kåring f månedens bedste ide eller løsning b Ger-skift i hverdgen c Trivsel på dgsordenen Evne og mulighed for t lede sig selv vi forskellige rum til forskellige opgver. Den enkelte oplever fred og ro til fordybelse i rbejdet ved t definere tidsrum til hver enkelt opgve. Nogle tidszoner er til telefon, ndre borger-/ ptientbetjening etc. Dvs. tilrettelæggelse f individuelle work flows. Optimering f, hvordn kræfterne bruges det vil højne effektiviteten og giver mere kvlitet i rbejdet og større trivsel. Få st trivsel på dgsordenen på personlemøder og find i fællesskb frem til, hvd det er for os, og hvd der skber trivsel. Derefter fgøres det, hvem der hr nsvret for t sikre opfølgning og holde liv i processen. Vigtigt med et fælles udgngspunkt og for t sætte mål (hvor skl vi hen med det?). På den enkelte rbejdsplds, i temet og på fdelingen. Det behøves ikke være så forkromet t sætte trivsel på dgsordenen. Det kn også være noget, der tges med i MUS-smtler. Side 16
10. Udfordring: Smmen om smrbejde Det er en udfordring t skbe tillidsfuldt og respektfuldt smrbejde mellem leder og medrbejder. Det er vigtigt t skbe en meningsfuld smmenhængskrft mellem overordnet fælles mål, ledelse og medrbejdere. Trivsel skbes ved smrbejde. Fælles om trivsel Ideen er, t medrbejderrepræsentnter og ledere deltger smmen på rbejdsmiljøuddnnelsen, og t der i uddnnelsen sættes et særligt fokus på rbejds- og rollefordelingen mellem hhv. leder og medrbejder. Derudover sættes trivsel på dgsordenen på MED-møderne, personlemøder mv. hver gng. For t skbe et fælles udgngspunkt og dermed fælles forståelse i smrbejdet. Ideen fremmer dilogen og smrbejdet mellem medrbejder og leder i det dglige rbejde med trivsel og produktivitet. Herunder opnås fælles forståelse for fælles mål og fklring f gensidige forventninger til hinnden. Beslutningen om, t ledere og medrbejdere uddnner sig smmen, træffes på rette niveu i orgnistionen. Arbejdsmiljøuddnnelsen tilrettelægges således, t den tger udgngspunkt i t fremme smrbejdet mellem ledere og medrbejdere omkring det konkrete rbejde med trivsel og produktivitet i dgligdgen. b Trivsel fr bund til top styrk det formelle MED-smrbejde Ideen er t rette op på smrbejdet i det lokle MED-forum og hoved-med eventuelt gennem smrbejds-tsk force. Der er en oplevelse f, t MED-smrbejdet (det formelle) mnge steder ikke fungerer godt nok. Hvis det ikke fungerer der, er det svært t få smrbejdet til t køre. Tsk force. Løft mellemledernes kompetence ift. personleledelse. Send ledere og medrbejdere smmen på kursus om smrbejde om trivsel. Synliggør trivsel ved t bringe det op på personlemøder og integrer trivsel i udviklingsindstser. c De grønne æbler De grønne æbler nonymt forum, der skber nye ideer. Det er vigitigt t ledelsen bkker op om forummet. Resulttet f det nonyme forum sendes fr direktion til fdelingsledelsen for t udvælge relevnte ideer. Afdelingsledelsen får nsvret for opfølgning. Socilt smvær - koblet op på det fglige. Ølkssemøde med topledelse. Side 17
11. Udfordring: Ledere og medrbejdere i skyttegrven I visse tilfælde kn det virke som om, t medrbejdere og ledere indtger forskellig positioner i forhold til trivselsspørgsmålet. Udfordringen er t nedbryde denne fordom og vnetænkning, d medrbejdere og ledere netop ikke er hinndens modsætninger. Alle ønsker trivsel, fordi det giver glde medrbejdere og ledere, der smmen både trives og leverer kvlitet i kerneydelsen, produktivitet og effektivitet. Kendskb til MED ftlen Ideen er t skbe et større fællesskb og et bedre smrbejde på rbejdspldsen, ved t lle hr kendskb til MED-ftlen og rbejder ud fr den. Det kn være med, til t ledere og medrbejdere tler smme sprog. MED er en den nturlige orgnistion, når smrbejdsreltionerne skl styrkes. Etblere netværk på rbejdspldserne ved t indføre møder med fste mellemrum. Til møder i nye udvlg fstemmes forventninger. Fx vi interntkursus, hvor der lægges plner for fremtiden. Der kn nedsættes et udvlg bestående f medrbejdere og evt. en leder. Vi gør, som vi plejer og det er dræbende for enhver forndring (gruppe 2) At vedligeholde trivsel er er lige så svært som t vedligeholde et vægttb. Derfor ønsker vi, t trivsel kommer på dgsordenen på lle niveuer. Det skl være et krv fr hovedudvlget (gruppe 22) Side 18
12. Udfordring: Tid til trivsel i en trvl hverdg Medrbejderen hr et mednsvr for sin egen trivsel, men også for sine kollegers, d vi lle påvirker hinndens trivsel. Derfor er det vigtigt, t medrbejderen er med til t skbe rum for egen indflydelse på eget rbejde og dermed også får ejerskb til t hjælpe sig selv og ndre. Det er en udfordring, hvis medrbejderne ikke tger nsvr eller udviser enggement eller ikke hr tid i en trvl hverdg. T bldet fr munden Ideen er t få lle medrbejdere til t tge bldet fr munden og komme med forslg til ændring og gerne i store forsmlinger. Det sker ved ktiv inddrgelse og ved t skbe rum og tillid til t komme frem med sine ideer. Vi tror på, t de fleste hr mnge forslg, og t det kn være til inspirtion, hvis der bliver lyttet til ideer. Hvis ideerne bliver brugt, giver det større ejerskb. b Resulttplner Smle op på de mnge skibe og sørge for, t de kommer i hvn ved t lve sttusopgørelser med jævne mellemrum på, hvor lngt vi er nået, hvordn vi kommer videre, og hvd hr vi lært. Denne ide kræver klre mål og delmål. MED-systemet fciliterer ideerne i fællesskb med mbssdører og itlesætter ideerne. c Intelligente rbejdsgnge Skbe bedre tilrettelæggelse f rbejdsgngene. God fglig opgvevretgelse skber trivsel. Bedre plnlægning f rbejdsgnge vil frigøre ressourcer. 1. Tilpsning f ftler 2. Definere rbejdsopgverne på den enkelte rbejdsplds mellem leder og medrbejdere således, t opgverne bliver tydelige. Bedre prioritering f opgverne. Der skbes overblik og tidsperspektiv for trivselsrbejdet smt fgrænsning. Desuden forståelse og nsvr for trivslen. Side 19
13. Udfordring: Mellemleder i krydspres Mellemlederen befinder sig ofte i et krydspres mellem den øverste ledelse og medrbejderne. Hjælp til mellemledere Ledere nvnlig mellemledere skl kunne håndtere t være i et krydspres. De skl derfor være kvlificeret til t kunne håndtere dilog både opdtil og neddtil. Både på de bløde og de hårde prmetre (HR, trivsel og økonomiske rmmer). Lederne skl lære t turde være ledere t turde møde medrbejderne som leder t sætte retningen. De kn få hjælp til denne svære rolle ved: Kurser. Prktik hos ndre ledere, prktik i ndre fdelinger og i ndre fgområder. Jobbytte. Ud i felten. Mellemledernes vilkår og muligheder for kompetenceudvikling indføjes i deres kontrkter. Ligesom deres smmenhæng til topledelsen skl fremgå som en forpligtelse fr topledelsen til t sørge for, t mellemlederne hr de bedste kvlifiktioner til t kunne sætte sig i spidsen for trivslen på den enkelte rbejdsplds. Fordi mellemlederne er klemte i systemet, men de skl levere resultterne. En del f trivselsmålingerne skrives ind i resulttkontrkterne for toplederne - topledernes resultt hænger smmen med ledernes resultter på de underliggende niveuer. b Resulttet f ledelse Fokus på smmenhæng mellem ledelsens rbejdsvilkår og deres ledelse (ledelse f ledelse). Topledelsen skl stå på mål for og måles på mellemledernes vilkår, muligheder og geren. Trivselsmåling kn være en måde til t måle ledelsens hndlinger. Side 20
14. Udfordring: b Kompetenceudvikling f MED Rigtige opgver giver rigtig trivsel Medrbejdere og ledere trives, når de føler, t de gør deres rbejde godt og rigtigt. Det kræver dog, t medrbejdernes og ledernes fglighed svrer til de opgver, som de skl løse. Det er en udfordring t sikre den rigtige fglige fælles udvikling og kompetenceudvikling, hvis mn ønsker t skbe produktivitet og trivsel. Skbe rmmer til t udfolde fglighed og kvlitet Skbe en idebnk - elektronisk eller fysisk postksse - hvor medrbejdere og brugere m.fl. kn komme med konkrete ideer til t løfte fglighed og kvlitet i hverdgen. Evt. flere forskellige idebnker til fx brugere, medrbejdere og ledere. Skbe tid og ro til t højne fglighed og kvlitet. Skbe en idebnk med involvering f medrbejderne Sætte idebnken løbende på dgsorden på MED-udvlgsmøder Hve større fokus mellem overordnede mål og fdelings-/fsnitsmål og tilpsse rbejdsopgver i overensstemmelse med målene Bruger/borgerinddrgelse i vurderingen f fglighed og kvlitet Opfølgning på trivselsundersøgelser MED som forum for innovtion og dilog. MED skl sikre, t gode ideer opsmles, omsættes til prksis og spredes ud i hele orgnistionen. MED kn være med til t skbe større indflydelse og ejerskb til hndlinger og inititiver, der skber større trivsel og effektivitet. c Kompetenceudvikling f både ledelse og medrbejdere For t sikre den rigtige fglige fælles udvikling og kompetenceudvikling nvendes supervision fglig fklring og sprring smt konflikthåndtering. En supplerende mulighed er mentorrbejdspldser/ordninger. Der er forskellige behov fr rbejdsplds til rbejdsplds og derfor er det vigtigt med en kulturel differentieret indsts interkollegil og trditionel undervisning. Lokl metodefrihed, d det ikke er det smme, der er vigtigt for lle. Side 21
15. Udfordring: Surstråle nej til brokkekulturen Fokus på det der virker Der er ltid medrbejdere, der ikke synes, t tingene bliver gjort godt nok. Unset udefrkommende fktorer som de økonomiske rmmer, befolkningsdemogrfi osv. Det er en udfordring, t disse medrbejdere udstråler negtivitet ud over de ndre medrbejdere på rbejdspldsen. Mn tænker: hvd kn vi? Frem for, hvd kn vi ikke? Fokus på nærvær frem for frvær. Mn går gld på rbejde, hr mere overskud, mn yder mere, får fokus på det konstruktive. Sætter fokus på, hvordn mn nkommer på rbejdspldsen. Giver skulderklp til hinnden, siger godmorgen og frvel til hinnden. Side 22
16. Udfordring: Konflikterne under gulvtæppet Flere ressourcer brug mæglere! Der er mnge fordele i t mobilisere og motivere medrbejderne for ktiv konflikthåndtering og derigennem øge medrbejdernes ejerskb og egne beslutninger om t gøre en indsts for trivsel. I rbejdet med konflikter ligger der et værdifuldt potentile for t frigøre den energi, som er bundet i uløste konflikter. Uløste konflikter binder store mængder energi, og denne energi skl frigøres. Erfringer fr konflikthåndtering viser, t konflikter kn løses gennem mægling. Fælleskommunl stsning på t nvende eksterne mæglere (neutrle - dvs. ikke fr egen forvltning eller egne kommune) i lle tilfælde. Fx leder/medrbejder - fmlie/institution - klient/ sgsbehndler osv. Side 23
Kildehenvisning 1. http://www.youtube.com/wtch?v=6cho2de5be 2. Jcob Storch og Crsten Sørensen m.fl: Resulttorienterede medrbejderundersøgelser, 2010 og introfilm til temdrøftelsen på: http://www.youtube.com/wtch?v=6cho2de5be 3: PUF hr udviklet uddnnelsestilbud om trivsel og socil kpitl: www.personleweb.dk/temdg 4: Tge Søndergrd Kristensen; trivsel og produktivitet to sider f smme sg, 2010 Side 24
Deltgerliste Aleksnder Agrd Alln Snder Anders Røn Kllesøe Ane Smith Anette Juul Kjær Anne Hedin Anne Peds Anne Jørgensen Anne-Mrie Stougrd Annette Lykke Jensen Annette Wterstrdt Annette Søndergrd Anni Rene Ast Skksen Benny Nielsen Bent Luthje Fxholm Bente Meehn Bente Bng Berit Johnnsen Berit Wlther-Bundgrd Birger Gommesen Birgitte Züricho Birgitte Conrdsen Birte Roest Bjrne Biel Britt Holmgrd Cmill Blæsbjerg Crin Juul Crlos Mnuel Nielsen Crsten Kissmeyer Cecilie Lillelund Chrlotte Rhbek Chrlotte Møller Hornum Chrlotte Rmsing Christin Hjorth Christin Jensen Christin Annette Legér Clus Ghrn Dennis Kristensen Region Midt, Dnske Regioner Lollnd kommune - Økonomi Socilpædgogerne midtvest BUPL Sundhedsforvltningen Dnsk Sygeplejeråd Bllerup Musikskole DS Augustenborg Sygehus Nordfyns Kommune Greve Bibliotek Fmilie- og Beskæftigelsesforvltningen, Alborg Kommune Centret for Krisecentre LPU-politiker, Dnske Regioner Hlsnæs Kommune Nørregården Tune Teknik og og miljø Region Nordjyllnd / Dnske Regioner Nvigent Augustenborg sygehus Otterup Skole Plejecenter Kirstinehven BUPL Region Nordjyllnd Vnløse Skole / BUF Lunge- og infektionsmedicinsk Afdeling, Hillerød Hospitl Sundhedskrtellet Psykitrien RN Center for kompetence og beskæftigelse Ikst-Brnde Kommune Center for HR & Personle, Greve Kommune Hillerød Hospitl Fvreskov Koncern HR Herning Kommune Gentofte Kommune Socilpædgogerne Specil Institutionen Solsikken HK/Kommunl FOA - Fg og Arbejde Dorde Andresen Fødefdeling Kolding Sygehus Dorethe By Christinsen Geritrisk/Reumtologisk Afd. Slgelse Sygehus Dorit Annette Andresen Gribskov Kommune Dorte Thorgrd KL Dorte Thorgrd Andersen Sorø kommune Dorte Jørgensen Center for Kvlitetsudvikling Dorthe Lindbld Pedersen Frederiksberg skole Dorthe Rhbek Odsherred Kommune Edtvr Krogh Region Syddnmrk Elin Bundgrd Sorø kommune Elisbeth Huus Pedersen Dnsk Socilrådgiverforening Eln Mdvig Bornholms Regionskommune Else Momme Grontmij Crl Bro Erik Arne Bjerring Furesø Kommune Erling Jensen Rødovre Kommune Ev Thoft Grontmij Crl bro Ev Dm Gentoft Ev Flk Winther Hlsnæs Kommune Ev Høeg Ev Høeg Finn Sørensen Region Syddnmrk Flemming Blønd KL Flemming Brøgger Andersen BUPL Frnk Christin Sørensen Klub Osen Gitte Dmm Ældreområdet Gitte Vleur OUH, Svendborg Grete Lietzen Nielsen Borgerservice Grete Christensen Dnsk Sygeplejeråd Grith Mesick Hjemmeplejen Hnn Hglnd Hnsen Jobcenter Nyborg / Jobhuset Hnne Hnsen ouh Svendborg Hnne Asted Dnske Fysioterpeuter Hns Hvenegrd TemArbejdsliv Hns Søie Direktionen Hns Jessen Sundhedskrtellet Heidi Grønlund Hnsen Høje-Tstrup kommune Heidi Yom Rsmussen Høje-Tstrup Kommune Helle Mrie Mogensen Odense Universitetshospitl Helle Bng Andersen Frederici Kommune Helle Bsse KTO Helle Willemoes Knøsgrd Region Nordjyllnd Helle Brieghel Bvnhøj Dnsk Sygeplejeråd Helle Vrming Henning Pedersen Henrik Birch Henrik Buhl Ibenmj Liv Jensen Inger Bolwinkel Inger-Mrie Wiegmn Irene Mdsen Jkob Bng Jnine Almy Jnne Admsen Jnne Jørgensen Jenny Heinrichs Jens Nørlem Jens O. Hnsen Jens Wiene Jesper Rønn Jette Kieffer Jette Schiby Jim Nielsen Jim Theche Hllberg Jon Wndhl Nielsen Jon Anette Pedersen Jon Rolsted Sørensen Johnnie Gntov Johnny Kristensen Jonn Elisbeth Gustfson Jytte Mrgrethe Len Jytte Hinnerup Jørgen Møller Christinsen Jørgen Boll Kj Skov Frederiksen Kren Albertsen Kri Petersen Krin Mikkelsen Krin Kell Krin Grevelund Krin Dm Pedersen Krin Rndrup Krin Torp Møller Kenth Hlfdn Sundhedskrtellet BUPL Vej og Prk Mgleblikskolen Områdekontoret FOA TemArbejdsliv Lerbjerg bh. FOA - Fg og Arbejde Gentofte socil og sundhed Sygehus Sønderjyllnd greve dgpleje Nykøbing Sygehus PUF Vllensbæk Kommune Frmkonomforeningen Sygehus Sønderjyllnd Kost og Ernæringsforbundet ouh Svendborg sygehus Gldsxe Kommune Buf- bygninger. HK/Kommunl Fr. hvn kommune Lollnd kommune Sydvestjysk sygehus Gentofte Odense Universitetshospitl Region Syddnmrk CASA HTK -Txhuset Socilpædgogernes Lndsforbund Det Ntionle Forskningscenter for Arbejsmiljø Børn & Unge Høje-Tstrup Kommune Nielsen Bispebjerg Hospitl Kirsebærhvens Plejehjem Specilcenteret Lundebo Døgnplejen Bornholm Psykitrien - Region Nordjyllnd Ferning Bornholms Regionskommune Side 25
Kim Hnsen Kim Ager Kirsten Byø Kirsten Bøge Holst Kirsten Nissen Kirsten Skjødt Andersen Kirsten Ziegler Kirsten Skjødt Andersen Kirsten Jcobsen Kitty Herdis Christensen Kjeld Hnsen Kristin Søborg Hnsen Lrs Dugrd Lrs Mødekjær Lene Hrtmnn Hnsen Lene Møller Lene Anthony Lene Keinicke Lene Klokker Lene Munck Leon Sørensen Lillin Bondo Lind Nielsen Lis Pedersen Lis Nielsen Lone Rsmussen Lone Trudsø Lone Hintze Lone Beier Jensen Lotte Hnsen Mds Bilstrup Mjbrit Berlu Mlene Benson Mrgit Siig Mortensen Mri Lützen Mrinne Knudsen Mrinne LübbersSøndberg Mriol Grm Mrlene Leig Andersen Gentofte Kommune Syddjurs Kommune Gentofte Kommune Specilcenteret Lundebo Socilpædgogernes Lndsforbund Ikst-Brnde kommune Fmilie- og Beskæftigelsesforvltningen, Alborg Kommune AKT-Obs-Støtte fd Sygehus Sønderjyllnd Otterup Kommune Herlev Kommune Københvns Kommune SUF KTO JAC-Hørkær Syddjurs Kommune KL Sundheds-omsorgsforvltningen kbh Sorø kommune ouh/svendborg Administrtionscentret, Sundheds- og Omsorgsforvltningen, Københvns Kommune Århus Universitetshospitl, Skejby Jordemoderforeningen Centrlkøkkenet,De Gmles By BUPL Region Syddnmrk KL Frederikshvn Kommune BO og støttecenter Arbejdsmiljø Gentofte Århus Kommune Dnsk Socilrådgiverforening Vllensbæk Kommune Psykitrien Region Sjællnd Gentofte Kommune Dgplejen Lollnd Kommune Augustenborg sygehus Ergoterpi- og fysioterpifdelingen Alborg Sygehus Merete Andersen Københvns Hovedbibliotek Merete Rvn Petersen Greves hjemmepleje ude kørende Merete Lund Vllensbæk Kommune Mette Lursen Psykitri og Socil, Region Midtjyllnd Mette Rsmussen Københvns Kommune, Kultur- og Fritidsforvltningen Mette Mortensen Specil Institutionen Solsikken Michel Jespersen OAO Michel Ziegler Høje-Tstrup Kommune Michel Rosenberg Lollnd Kommune Michelle Brmsted Greve Kommune Mogens Helm Vestergrd Hndicp Drift Mogens Liisberg Region Syddnmrk Mon Finnerup Alborg Sygehus Morten Schuster Gldsxe kommune Niels Jkobsen HK/Kommunl Nils Pedersen Bornholms Regionskommune Nin Eis Odsherred Kommune Nin Hilsted Geml Kultur og Fritidsforvltningen, Københvns Kommune Nin Eis Odsherred Nin Kbell FOA - Fg og Arbejde Ole Echers Region MIdtjyllnd Plle Mogens Jensen Frederikshvn Kommune Plle Lrsen 3 F Per Lund Sørensen Psykitrien i Region Nordjyllnd Pernille Poulsen Krogårdskolen SFO Pernille Hohnen Det Ntionle Forskningscenter for Arbejdsmiljø Peter Aslund Hlsnæs Kommune Peter Stuhug Frederiksberg Hospitl Pi Krgskov Olsen Drgør Bibliotekerne Pi Axelsen Billund Kommune Pi Eiberg Holmgren Greve kommune PPV Preben Vesti Psykitrien i Region Nordjyllnd Rolf Kristinsen Sundheds og Omsorgsforvltningen Københvns Kommune Rune Munch Christensen Hørsholm Kommune Ruth Nielsen Herlev Hospitl Snne Lykke Lundstrøm DTU Snne Kjærgrd Nikoljsen OAO Signe Friberg Nielsen Dnske Regioner Steen Klærke Morsø Steen Prker Sørensen FOA - Fg og Arbejde Steen V Kristensen HK/Kommunl Steffen Steinberg Frederiksberg Kommune Susn Nørgrd Lerberg vuggestue Susn Mrqurdsen Region Sjællnd Susnn Crlsen Køge Sygehus Susnne Gerner Nielsen BUPL Forbund Susnne Tin Gustenhoff Vesterlunden, Svendborg Susnne Andersen Ikst-Brnde kommune Susnne Øster Hummelshøj Hnsen Hørsholm Kommune Susnne Jkobsen Sønderborg Sygehus Susnne Seehgen Krieger Sygehus Sønderjyllnd Susnne Vigsø BK dm. Sussn Blleby Psykitrisk center Sct. Hns SussnneJohnnsen Rdiologisk fdeling Svendborg sygehus Suznne Neerlin Greve kommune Svend Troelsen Bllerup Kommune Søren Christensen HK/Kommunl Søren Christensen HK/Kommunl Tge S. Kristensen Tsk-Consult Tge Kvist Kristensen Kejd. Tni Krptschof BUF Tin Birgitte Vistisen Region Nordjyllnd Tin Boel Region Sjællnd Tin Øllgrd Bentzen Greve Kommune Tine Grodl Thomsen Socilcentret Torben Fersløv Andersen BUPL Torsten Folke Sndl Hlsnæs Kommune Uffe Hvidkær Nyborg Kommune Ull Rossendhl Vrde Kommune, Borgerservice Ull Bertelsen PUF Ull Clusen Fysioterpien, Center for ældrepædgogik og sundhed Ulrik Frederiksen Dnsk Socilrådgiverforening Vibeke Jensen Sundheds- og Omsorgsforvltningen i Københvn Wlter Gustv Christophersen Bokildegårds Cmping Yee-mei Yip Brgejni FOA/KLS Yvonne Luff Gottfredsen Tønder kommune Yvonne Schjerlund Hlsnæs Kommune Side 26