Forfatterhåndbog _forfatterhaand_3k.indd :15:17

Transkript

1 Forftterhåndbog 72214_forftterhnd_3k.indd :15:17

2 Er mnuskriptet klr til indlevering? Alle niveuer i teksten er mrkeret klrt med smme skriftstørrelse og skrifttype for hvert niveu. Evt. tl- og bogstvmrkering f niveuer er konsekvent gennemført. Afsnit i teksten er mks. en hlv side. Kpitel- og deloverskrifter er korte. Der er ikke indrykning ved kpitelstrt, efter mellemrubrikker, citter, figurer, tbeller og blnke linjer. Ved lle ndre fsnit er der indrykning med tbultor. Der er konsekvent vlgt mellem fod- og slutnoter. Noter er plceret efter sluttegn. 1 Det er tydeligt mrkeret med kntede prenteser smt ekstr linjer ovenfor og nedenfor, hvor billeder, figurer og tbeller skl plceres. Alle billedfiler er nvngivet, så det fremgår klrt, hvor billederne hører til. Særformteringer (bokse, listeskbeloner mv.) er udeldt. Ønske om særlig opstillingsmåde er mrkeret i kntet prentes. Litterturlisten eller litterturlisterne følger konsekvent en bestemt model. Minimum findes oplysninger om forftter- eller redktørnvn, publiktionens titel, nummer på tidsskrift, dto på visrtikel eller tv-progrm, årstl (om muligt også på websider), udgivelsessted og relevnte oplysninger om udgve se eksempler næste side. Der refereres og citeres præcist og på smme måde lle steder se eksempler næste side. Ved ntologier hr redktøren vlgt, om der citeres efter bestemte udgver, herunder om der citeres efter originl eller oversættelse. Citter på mere end c. to linjer er rykket ind og omgivet f ekstr linjer ovenfor og nedenfor. Cittionstegn er krøllede og vender på den smme måde mnuskriptet igennem: sådn eller sådn og for citt i cittet: sådn eller sådn. På engelsk ltid sådn og sådn. Der er vlgt mellem de godkendte kommsystemer, og der er konsekvens i nvendelsen også hele vejen igennem ntologier. Strtkomm, med komm forn ledsætning, nbefles. Understregninger er udeldt, kursiv er nvendt med måde, og fed er ikke brugt i brødteksten. Mnuskriptet er læst igennem for korrekturfejl f.eks. om: Anvendelsen f bindestreg (-) eller tnkestreg ( ) er korrekt sådn her. Årstl er skrevet fx Der er husket mellemrum ved procent- og prgrftegn ( 1 og 1 %). Initiler er opført korrekt uden mellemrum (H.C. Andersen). Forkortelser er korrekte (f.eks. eller fx, m.m., bl.., c., osv., dvs., o.k., mv.), og der er konsekvens i nvendelsen også hele vejen igennem ntologier. Årtier skrives med postrof (1990 erne), ikke ud i ét. Ordene udover, lngtfr, overfor, udenfor og indenfor er skrevet i et eller to ord fhængigt f, om der er styrelse i sætningen. Mn skriver f.eks. huset overfor og huset over for vores hus. Der er brugt stort eller lille bogstv efter kolon, fhængigt f om der følger en helsætning efter kolonet eller ej. Hvis der gør, skrives med stort, ellers med lille. Der bruges tre tøve- eller udeldelsesprikker omkrnset f mellemrum: bl bl. Billeder og tegninger er klr til trykning (se vejledning). Ophvsret på billeder og tekster er om muligt fklret. Arhus Universitetsforlg Tel Fx _forftterhnd_3k.indd :15:17

3 Mnuskriptet fleveres elektronisk (f.eks. vedhæftet e-mil eller på cd-rom) som én smmenhængende Word-fil og er fremsendt i print. En kort biogrfi for lle redktører og forfttere er inkluderet i mnuskriptet med ngivelse f uddnnelse, rbejdssted og relevnte publiktioner. Ved ntologier hr fgredktøren vlgt en opstillingsmodel og formidlet den til bidrgyderne. To reklmetekster (på 400 og 1100 tegn inkl. mellemrum) om bogen er medsendt. Alle redktører og forftteres dresser findes på en særskilt liste. Kontrkten er underskrevet og returneret til forlget. Kopier f evt. bevillingsskrivelser vedr. tryktilskud er sendt til forlget. Referencer og litterturliste Det vrierer fr fgområde til fgområde, hvordn mn refererer og udrbejder litterturlister, og måden fhænger også f skrivestilen i mnuskriptet. Forlget ccepterer en række forskellige modeller, når blot oplysningerne gør det muligt for læseren t finde den kilde, der henvises til, og nøjgtig det sted, der citeres fr og når blot, der er konsekvens i metode og opstilling. Ved ntologier er det vigtigt, t fgredktøren vælger en model og formidler den til bidrgyderne. Eksempler på litterturlister 1. Andersen, Torben: Reflekterende processer smtler og smtler om smtlerne, Københvn 1996 Argyris, Christin og Schön, Dorthe: Orgniztionl lerning: A theory of ction perspective. Reding, Mss Brrett, Fredrick J. og Cooperrider, Dniel: Genertive metphor intervention: A new pproch for working with systems divided by conflict nd cught in defensive perception in The journl of pplied behviorl Science 36 Oestrich, Irene: Supervision og vedligeholdelse f fglige færdigheder in Oestrich, I. & Holm, L.: Kognitiv miljøterpi, Københvn Andersen, T. (1996). Reflekterende processer smtler og smtler om smtlerne. Københvn: Dnsk psykologisk Forlg Argyris, C. & Schön, D. (1978). Orgniztionl lerning: A theory of ction perspective. Reding, Mss: Addison Wesley. Brrett, F.J. & Cooperrider, D.L. (1990). Genertive metphor intervention: A new pproch for working with systems divided by conflict nd cught in defensive perception. The journl of pplied behviorl Science, 36 (2), Oestrich, I. (2001). Supervision og vedligeholdelse f fglige færdigheder. I: Oestrich, I. & Holm, L. (red.). Kognitiv miljøterpi. Københvn: Dnsk psykologisk Forlg. Eksempler på cittionsteknikker 1. Ældres seksulitet beskrives her ud fr en intr- og interpsykisk synsvinkel, hvor både biologiske, fysiologiske og kulturelle forhold kn spille ind på, hvordn den ældre opftter sig selv og gerer i det seksuelle univers. Som Hrold Oppenheimer beskriver det i Ageing nd Sexul Reltions (1991), er det dog vnskeligt t belyse området klrt: 2. The fct tht sexulity is normlly privte mtter hs two consequences: the usul socil chnnels for diffusion of informtion operte inefficiently; nd when sex does enter the public domin, it tends to provoke unesiness nd discomfort (s. 872). Ældres seksulitet beskrives her ud fr en intr- og interpsykisk synsvinkel, hvor både biologiske, fysiologiske og kulturelle forhold kn spille ind på, hvordn den ældre opftter sig selv og gerer i det seksuelle univers. 3. The fct tht sexulity is normlly privte mtter hs two consequences: the usul socil chnnels for diffusion of informtion operte inefficiently; nd when sex does enter the public domin, it tends to provoke unesiness nd discomfort. Oppenheimer, 1991, s Både biologiske, fysiologiske og kulturelle forhold kn spille ind på, hvordn den ældre opftter sig selv og gerer i det seksuelle univers, men det er vnskeligt t udrede hvordn, fordi det t tle om seksulitet kn vække ubehg (Oppenheimer 1991: 872). Arhus Universitetsforlg Tel Fx _forftterhnd_3k.indd :15:17

4 Gode råd om illustrtioner Illustrtionsmterile til bøger er ofte en kompliceret sg. Det bedste resultt opnås gennem et tæt smrbejde mellem forftteren/redktøren og forlget, når det gælder indhentning f rettigheder og fremskffelse f forlæg i en egnet kvlitet. En række spørgsmål kn med fordel fklres, inden mnuskriptet indleveres til forlget: Hvilken form kn illustrtioner indleveres i? Forftteren/redktøren kn indlevere de ønskede billeder i form f lysbilleder/dis, negtiver, fremkldte fotos eller originle mlerier og tegninger. Bøger, hvori billederne optræder, kn ofte også bruges. Det er vigtigt, t lle scnninger foretges f eksperter, og opgven bør næsten ltid overldes til forlget. Digitle billeder er principielt også nvendelige, men billeder fr internettet er sjældent f tilstrækkelig god kvlitet med mindre der er tle om særligt højtopløste billeder, der er hentet fr fx et billedrkiv netop med henblik på tryk. Hvd kræves, før illustrtioner er klr til trykning? Hvilke illustrtioner skl der indhentes rettigheder til? Billeder er generelt beskyttet f ophvsretsloven, og der skl indhentes tilldelse fr og betles honorr til ophvsmnden eller den instns, der repræsenterer vedkommende. Værker kn dog frit benyttes, når der er gået 70 år fr ophvsmndens død. I visse tilfælde kn fotos frit benyttes 50 år efter deres optgelse, det gælder fotos, der ikke klssificeres som værker. Er der tle om et foto f et kunstværk, vil både kunstneren og fotogrfen typisk hve ophvsrettigheder. Hvordn fklres rettigheder? Copydn repræsenterer en række inden- og udenlndske kunstnere. Ansøgningsskem vedr. rettigheder findes på Også en række museer hr rettigheder til kunstværker, og rettighederne søges ved henvendelse til museet. Ved indhentning f rettigheder er det vigtigt t præcisere, hvis illustrtionen også skl bruges i en e-bogs-udgve til distribution over internettet. De fleste f forlgets bøger udgives simultnt i en ppirudgve og en e-bogs-udgve. Billeders opløsning skl være mindst 300 dpi, stregtegninger dog minimum 600 dpi og helst 1200 dpi målt på billedet i den størrelse, det skl gengives i. Smtidig er det vigtigt, t der er tilstrækkeligt med frvenuncer. Om krvene er opfyldt, kn undersøges i et billedbehndlingsprogrm som fx Photoshop. Hvordn må digitle billeder redigeres? Omformtér, beskær eller rediger ldrig et billede, undld t komprimere det, og indsæt ikke tekst eller grfik i billedet. Fremsend i stedet det originle mterile med elementerne hver for sig og en forklring. Som regel er egnede digitle billeder så store, t de ikke kn sendes pr. e-mil, men må brændes på en cd eller dvd. Arhus Universitetsforlg Tel Fx _forftterhnd_3k.indd :15:18

5 Redktion og produktion Målet En vellykket bog kræver nturligvis et godt mnuskript. Men det er også nødvendigt med smrbejde, tid, omhu, kretivitet og lyst hvis forftteren og forlget smmen skl nå målet: t skbe den bedst mulige bog. Det vil sige en bog, som begge prter er fuldt tilfredse med, og som hr den højst mulige kvlitet i indhold og form, fr tnke til tegnsætning. Alle redktions- og produktionsprocesser er rettet mod t nå dette mål, og forftteren kn derfor forvente t møde medspil, modspil og smspil i redktions- og produktionsprocessen. Overordnet: proces og tid Et typisk redktions- og produktionsforløb strækker sig over tre overordnede fser: ntgelse, redktion og produktion. Hvor lng tid, det smlet set tger t lve en bog, vrierer krftigt. Mnge personer er involverede, før mnuskriptet er forvndlet til en bog, der står på boghndlens hylder eller kn købes vi forlgets hjemmeside. Forftterens rolle er selvfølgelig størst, men en række ndre ktører er også på bnen: forlgsredktør, korrekturlæser, grfiker, trykkerifolk (dtp er, pldekopist, trykker), bogbinder, mrkedsføringsgent, slgsrepræsentnt, it-nsvrlig, frgtmnd, dministrtion og boghndler. En tommelfingerregel er, t et smlet forløb vrer seks-ni måneder, men det kn være både kortere og længere, fhængigt f omstændighederne. Det er fgørende, t forftteren er ktiv i hele processen og rbejder med mnuskriptet i det tempo, der er ftlt med forlget. Forlget ktiverer en række interne og eksterne processer for hver enkelt bog, og forsinkelser kn derfor mngedobles, hvis flere produktioner kolliderer. Om et mnuskript kn ntges til udgivelse, beslutter forlget efter en vurdering f dets kvlitet formidlingsmæssigt som fgligt. Hvd ngår det specifikt fglige, konsulterer forlget ltid eksterne fgeksperter, og lle indkomne mnuskripter udsættes principielt for peer review (fgfællebedømmelse). Formålet er t sikre den højst mulige kvlitet i forlgets bøger. Et peer review foretges f en eller flere ufhængige forskere, der befinder sig på (mindst) smme niveu som den forftter, hvis bog skl bedømmes. Peer revieweren skl hve ekspertviden om bogens emne, og målet med bedømmelsesprocessen er t vurdere bogens stringent fglige kvlitet. Det er således peer reviewerens opgve t fgøre, om bogen præsenterer ny indsigt og om den hr en form, så resultterne efterprøvelige eller nvendelige i ny forskning. Hvis bogen ntges, bruges peer reviewet desuden i den videre redktionelle proces. Redktion Forlgsredktøren rådgiver forftteren med det formål t gøre mnuskriptet indbydende og fokuseret, så bogen rmmer sin målgruppe, og dens indsigter kommer tydeligt til udtryk. Stringent fglig kritik foretges f peer reviewere mens forlgets redktører primært koncentrerer sig om formidlingen. Smtidig er de trænede i t læse videnskbelige mnuskripter og kender til en lng række forskellige fgkonventioner. Derudover træder forlgsredktøren til med billedredktionelle bemærkninger og vurderer bl.. illustrtioners smspil med teksten. Rådgivningen f forftteren finder sted på mnge områder og kn bestå i: Forslg til, hvordn den overordnede røde tråd kn gøres tilstrækkeligt stærk. Eksempelvis mrkering f, hvordn fsnit kn flyttes rundt eller slettes og skitsering f, hvor nye dele kunne udfylde huller i teksten. Detilsproglig gennemskrivning, så sproget bliver både flydende, klrt, stimulerende, præcist og bl.. herigennem udstråler fglig utoritet. Hjælp til t fstholde en gennemgående stil, der er tilpsset såvel intentionen med bogen som dens målgruppe. Tips til t øge læserppellen, fx udpegning f oplgte pssger eller fsnit, der kn fungere som krog og trække læseren ind i teksten. Ideer til, hvordn rgumenter skærpes, så de er smmenhængende og lette t følge. Arhus Universitetsforlg Tel Fx _forftterhnd_3k.indd :15:18

6 Bud på, hvordn citter bedst tjener det formål, forftteren ønsker, de skl hve. Sprring om vlg f henvisningsmåder, notesystem og opsætning f litterturliste. Støtte til t opnå konsekvens på lle niveuer. Korrekturrettelser. Udbyttet f den efterfølgende professionelle korrektur bliver større, hvis så mnge fejl som muligt er fnget, inden mnuskriptet sendes til korrekturlæseren. Det redktionelle rbejde herunder revision f engelsksprogede tekster er forlgets kernekompetence, og l erfring viser, t ethvert mnuskript forbedres væsentligt ved en grundig redktion. Berbejdningen sker dog ltid med øje for både forftterens og forlgets forestilling om den optimle bog og forudsætter derfor et nært smrbejde. Redktionens tidsforløb Redktionsprocessen hr flere fser. Et typisk forløb kn være som skitseret nedenfor (lle tidsngivelser er omtrentlige og kn vriere krftigt efter konkrete omstændigheder og mnuskriptets krkter): 1. Forftteren, forlgsredktøren og forlgsdirektøren holder et indledende møde, hvor der træffes ftle om bogens krkter. Her får forftteren også udleveret Forfttermppen, som bl.. rummer en oversigt ( Tjekliste ) over, hvordn mnuskriptet gøres klr til indlevering. Er der tle om en ntologi, repræsenterer ntologiens fgredktør ( forftteren ) lle bidrgydere, og l kommuniktion mellem forlg og bidrgydere foregår vi fgredktøren. 2. Mnuskriptet sendes til peer review, og vurderingen sendes efterfølgende til forftteren. Fsens vrighed: fr to uger til to måneder. 3. Forftteren retter mnuskriptet til efter en overvejelse f peer reviewet. Desuden gennemrbejdes det efter forlgets tjekliste, og dernæst sendes mnuskriptet til forlgsredktøren fx vedhæftet en e-mil eller på en cd-rom og desuden gerne i print (særligt vigtigt, hvis der er ikke-dnske bogstver eller figurer med). Eventuelt mnglende illustrtioner og rettigheder skffes i et smrbejde mellem forftteren og forlgsredktøren. I Forftterhåndbogen findes en stribe gode råd om illustrtioner. Fsens vrighed: Gerne mks. to-tre uger men så længe, det er nødvendigt, 4. Forlgsredktøren går nu mnuskriptet igennem på mnge plner og ser nærmere på bl.. stil og genre, sproglige enkeltformuleringer, tekstens forløb, rgumenttionens smmenhæng, referencemådens dynmik, konsekvens etc. Fsens vrighed: to uger. 5. Forftteren vurderer nu forlgsredktørens ændringsforslg og retter mnuskriptet til derefter direkte i Word-dokumentet, som derefter returneres til forlgsredktøren. Fr dette tidspunkt kn forftteren kun rette oversete korrekturfejl og lignende, mens deciderede omskrivninger ikke kn foretges. Fsens vrighed: gerne mks. to-tre uger. 6. Forlgsredktøren gennemgår lle ændringer. Fsens vrighed: et pr dge. 7. Mnuskriptet sendes til professionel korrekturlæsning. Fsens vrighed: en til tre uger. 8. Forftteren vurderer korrekturlæserens rettelser og fører de relevnte ind i Word-dokumentet, som derefter returneres til forlgsredktøren. Fsens vrighed: gerne mks. to-tre uger. 9. Forlgsredktøren og forftteren giver i fællesskb grfikeren oplæg til omslg, som forlgets grfiker udrbejder. Bgsidetekst skrives i et smrbejde mellem forftteren, forlgsredktøren og forlgets mrkedsføringschef. 10. Forlgsredktøren gennemgår for en sikkerheds skyld, t lle korrekturrettelser er med. Fsens vrighed: et pr dge. Produktion Efter endt redigering sættes bogproduktionen i gng. Også her gælder, t lle tidsngivelser er omtrentlige og kn vriere krftigt. 1. Mnuskriptet sendes til grfikeren, som tilrettelægger bogen og giver mnuskriptet bogformt, (ombryder den). Herefter fremsendes en førstekorrektur i print. Er der mnge illustrtioner, lves evt. Arhus Universitetsforlg Tel Fx _forftterhnd_3k.indd :15:18

7 korrekturrunde uden indplcerede illustrtioner, (en spltekorrektur). Fsens vrighed: to-tre uger. 2. Smmen gennemgår forftteren og forlgsredktøren førstekorrekturen. Fsens vrighed: gerne mks. to-tre uger. 3. Rettelser i førstekorrektur sendes til grfikeren og udførelsen kontrolleres efterfølgende f forlgsredktøren i ndenkorrekturen. Fsens vrighed: to-tre uger. 4. Smmen gennemgår forftteren og forlgsredktøren ndenkorrekturen og proceduren fr førstekorrekturen gentges så mnge korrekturrunder, der er nødvendige for t udrydde lle fejl, som regel tre. Fsens vrighed: (per korrekturrunde) gerne mks. en uge plus to uger til indførelsen og kontrol f rettelser. 8. Det trykte rk køres til bogbinderen, som binder bogen ind (flser rkene og hænger dem ind i omslget). Fsens vrighed: en-to eller to-tre uger, fhængigt f om bogen hr blødt eller stift bind. 9. Bogen trnsporteres til forlgets lger. Ved nkomst kontktes forftteren strks. 10. Bøgerne køres fr forlgets lger til Nordisk Bog Center, (NBC), hvorfr der distribueres bøger til lndets boghndlere. 11. Officiel udgivelse finder sted to-fire uger efter, t bogen er leveret. I Forftterhåndbogen findes udførlig informtion om mrkedsføringsindstsen. 5. Når det færdige mnuskript foreligger, kn der evt. genereres et indeks. Der er flere fremgngsmåder, der lle kræver en væsentlig indsts f forftteren. Sikrest er den mnuelle metode, hvor forftteren mrkerer indeksordene i mnuskriptet og noterer sidetllene i tilhørende lister. Forlgsredktøren sender derefter listen til trykkeriet, som føjer den til mnuskriptet. En nden god mulighed er t forftteren opretter indekset i Word-filen. Fsens vrighed: gerne mks. to uger. 6. Trykkeriet sender et prøvetryk, et verisprint, f omslget. Det smme gælder i nogle tilfælde for illustrtioner, der behøver en ekstr kvlitetskontrol. Prøvetrykket godkendes f forlgsredktøren og evt. forftteren, og derefter sendes det til trykning. Fsens vrighed: gerne mks. et pr dge. 7. Efter korrekturrunderne lver trykkeriet et digitlt prøvetryk (en blåkopi). Forftteren og forlgsredktøren kontrollerer, t lle sider sidder, hvor de skl, t sideovergngene er korrekte, t illustrtioner mv. er korrekt plceret og beskåret, t speciltegn stdig er korrekte. Dokumentet er rippet, hvor hver enkelt side er låst og forsynet med de informtioner, der skl bruges i trykprocessen. Denne fse er derfor ikke en sidste korrekturrunde i gængs forstnd. Efter godkendelse trykkes bogen. Fsens vrighed: gerne mks. et pr dge. Arhus Universitetsforlg Tel Fx _forftterhnd_3k.indd :15:18

8 Mrkedsføring Forlgets mrkedsføring er ltid tilpsset den enkelte bog. Vi indrykker i nogle tilfælde nnoncer i lndsdækkende viser for udgivelser med et stort potentile men ofte er det en mere speciliseret indsts, der skl til. Afgørende for mrkedsføringen er også et tæt smrbejde mellem forlget og bøgernes forftter/ redktør. Smrbejde om reklmetekster og relevnte modtgere Den enkelte bogs forftter/redktør hr førstehåndskendskb til bogen og kn ofte indkredse den potentielle målgruppe mere præcist end forlget. Vi beder derfor forftter/redktør om t løse tre konkrete opgver: At skrive to udkst til reklmetekster ét på 400 tegn inkl. mellemrum og ét på 1100 tegn inkl. mellemrum. Reklmeteksterne bliver revideret i et smrbejde mellem forlg og forftter/redktør, sådn t der hele tiden foreligger de bedst mulige tekster på forlgets hjemmeside, i foldere, nnoncer, ktloger, boghndlernes søgesystem, på bogens bgside osv. Reklmeteksterne skl på en indbydende og fængende måde præsentere hovednliggendet med bogen. Deres funktion er t åbne bogen mod publikum, smtidig med t de er loyle over for bogens projekt og stil. At komme med ideer til pressemeddelelsen, der udsendes til viser og elektroniske mssemedier totre uger før udgivelsen. I pressemeddelelsen gælder det om t trække netop de elementer i en bog frem, som kn tiltrække opmærksomhed og vække en journlists nysgerrighed. At udpege relevnte modtgere f presseeksemplrer, pressemeddelelser og frieksemplrer. Som udgngspunkt bruges forlgets dtbse over tidsskrifter, mssemedier og nøglepersoner. Fr denne dtbse genereres som regel et fkrydsningsskem, der tilsendes forftter/redktør forud for udgivelsen. Afkrydsningsskemet sendes tilbge til forlget i udfyldt stnd smmen med eventuelle supplerende forslg til modtgere. Ofte ligger det store slgspotentile i t få undervisere til t nbefle en bog eller sætte den på pensumlisten. Derfor udsender forlget gerne frieksemplrer til undervisere eller ndre relevnte nøglepersoner. Tilbgemelding Forftter/redktør bliver løbende orienteret om den omtle, bogen får. Forlget bonnerer på en udklipsservice, der løbende sender nmeldelser og omtler fr dnske dg- og ugeblde. Tidsskrifter sender normlt to eksemplrer f en nmeldelse til forlget. Forlget kopierer udklippene, smler dem og sender dem videre til forftter/redktør. Mrkedsføringens fokusområder Forlget foretger mnge målrettede indstser i løbet f en bogs liv fr den første informtion til boghndlerne længe før bogens udgivelse til inkludering i temfoldere op til fem år efter. Nogle f de væsentligste tiltg og ktører præsenteres nedenfor. Boghndlere Forlget hr siden 2002 smrbejdet med en sælger, der besøger en lng række f lndets boghndlere både forår og efterår og præsenterer nogle f årets udgivelser. Tilsvrende hr forlget distributører i såvel Englnd som USA, der holder en tæt kontkt med de vigtigste kdemiske boglder og universiteter og forestår mrkedsføringen f forlgets bøger. Omtrent en måned før udgivelsen f en bog nnonceres den gennem et nyhedsbrev til lle lndets c. 365 boghndlere smt til udvlgte boglder i resten f Norden. Udgivelsen f bøger på ndre sprog end dnsk nnonceres gennem et nyhedsbrev til vores distributører, som inkluderer bogen i deres slgsmterile til boghndlerne. Desuden sendes nyhedsbrevet for fremmedsprogede bøger direkte til større boglder i Kontinentleurop, Norden og enkelte ndre steder i verden. Måneder forud for udgivelsen bliver forlgets titler registreret i boghndlernes interne søgesystem, hvilket Arhus Universitetsforlg Tel Fx _forftterhnd_3k.indd :15:18

9 giver boghndlerne mulighed for nemt og hurtigt t søge vores bøger elektronisk og t bestille de ønskede eksemplrer. Forlgets bøger lgerføres og distribueres f Gyldendl-selskbet NBC, og det sikrer boghndlerne leverncer fr dg til dg. Dgspresse To-tre uger forud for udgivelsen udsender forlget presseeksemplrer og en pressemeddelelse til en række redktioner på lndsdækkende og regionle medier. Pressemeddelelser med en opfordring til t rekvirere bogen med henblik på nmeldelse eller omtle udsendes smtidig til en række både freelncere og fstnstte journlister. I enkelte tilfælde tger forlget personlig kontkt til udvlgte journlister og redktører. Elektronisk nyhedsbrev Senest på udgivelsesdgen for de enkelte bøger sender forlget et elektronisk nyhedsbrev ud til 8000 personer i forlgets krtotek, og tllet vokser konstnt. Tidsskrifter Det er f stor betydning for en videnskbelig bogs gennemslgskrft, t den bliver omtlt eller nmeldt i fglige tidsskrifter. Udgngspunktet for mrkedsføringen over for tidsskrifter vil typisk være et fkrydsningsskem genereret fr forlgets dtbse og udfyldt f forftter/redktør der smtidig ltid opfordres til t levere supplerende forslg. Nyhedsktlog Forlget udsender de fleste år i september-oktober et nyhedsktlog, hvori lle årets udgivelser præsenteres med forside, en kort tekst og formelle oplysninger. Ktloget trykkes typisk i c eksemplrer, som fordeles til boghndlere og lærenstlter og sendes direkte til lle forlgets kunder i Norden. Nyhedsktloget er også centrlt for mrkedsføringen f forlgets titler på bogmessen i Forum, Københvn. Foldere og bestillingssedler Forftter/redktør kn rekvirere bestillingssedler for de enkelte bøger til brug på konferencer, seminrer m.m. Bestillingssedlerne er et A4 rk trykt i frver, der i stil med pressemeddelelser og nyhedsbreve er lyoutet med bogens forside som bærende grfisk element. Hvert år fremstiller forlget desuden en række foldere eller temktloger, hvori lle forlgets nyere udgivelser inden for et bestemt fgområde (fx rkæologi, litterturforskning, historie eller teologi) er smlet. Disse foldere udsendes med lle relevnte bøger og som indstik i fglige tidsskrifter. Hjemmeside På forlgets hjemmeside kn mn få oplysninger om forlget og købe forlgets bøger. Forfttere og redktører er meget velkomne til t få lgt deres e-mildresse og link til egen hjemmeside ind på forlgets hjemmeside. Oplysningerne kn sendes til forlgets webredktør på: webmster@unipress.u.dk. Bogmesser Forlget deltger ltid i de to vigtigste, årligt tilbgevendende bogmesser bogmessen i Forum, Københvn, og den interntionle bogmesse i Frnkfurt smt lejlighedsvis i ndre bogmesser og rrngementer f lignende krkter. Bogklubber Med udgivelse i en bogklub når bogen en stor læserskre. Vi præsenterer udvlgte bøger for især Smlerens Bogklub, men også for mere fgspecifikke bogklubber. Nyhedsbreve til udlndet Hvert forår og efterår fremstilles desuden nyhedsbrevet New Books from Arhus University Press, hvor de nyeste bøger på ndre sprog end dnsk præsenteres, herf er de fleste på engelsk. Nyhedsbrevet er et vigtigt slgsredskb for forlgets distributører i udlndet og ved den interntionle bogmesse i Frnkfurt og udsendes desuden til kdemiske boglder over hele Europ. Arhus Universitetsforlg Tel Fx _forftterhnd_3k.indd :15:18

10 72214_forftterhnd_3k.indd :15:18