Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Relaterede dokumenter
Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej Risskov Tel.:

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej Risskov Tel.:

Under åben himmel B en spørgeskemaundersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø inden for landbrug, skovbrug og anlægsgartnerier

Arbejdspladsskemaet Det korte skema.

Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark

Skemaet til de arbejdsmiljøprofessionelle Det mellemlange skema.

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet.

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i forskningsspørgeskemaet.

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014

Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune

De tre nye skemaer Opbygning og indhold

Kort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø på golfbanen

Kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø med AMI s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Hvad betyder de forskellige dimensioner?

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave

Udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø. Konference om VIPS projektet Århus Tage Søndergård Kristensen

Faktaark: Ledelseskvalitet

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Psykisk arbejdsmiljø

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til:

NR Trivsel på FTF arbejdspladserne. FTF-panelundersøgelse

Vejledning til brugere af. AMI s korte spørgeskema om. psykisk arbejdsmiljø

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport

Rapportering (undersøgelsens resultater)

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Trivselsmåling eget resultat og benchmark

Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse Samlet resultat

Faktaark om social kapital 2014

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80%

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Trivselsundersøgelse

Arbejdsmiljøundersøgelsen 2014

Region Sjælland Trivselsmåling 2015

Trivselsrapport for 2 BKF - By- og Kulturforvaltningen

Ringe Fri- og Efterskole. Samlet Resultat

10. oktober Samlet resultat. Trivselsundersøgelse Aabenraa Kommune

2. maj Pensioner '11. Kriminalforsorgen '11

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV

Arbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan

Arresthusinspektør for Midt- og Nordjylland '11

Direktoratet, KUC, Fællesudg. '11

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

2. maj Åbne fængsler '11. Kriminalforsorgen '11

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

Hvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet

12. april Kriminalforsorgen '11

Trivselsundersøgelse Kulturforvaltningen

Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet

APV-KORTLÆGNING FYSISKE FORHOLD ERGONOMISKE FORHOLD. Arbejdsplads og omgivelser. Belysning. Støj/vibrationer. Rengøring. Passiv rygning.

Københavns fængsler '11

Psykisk arbejdsmiljø. Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Arresthusinspektør for Syd- og sønderjylland og Fyn '11

NOTAT Sygeplejersker med højt arbejdspres

NOTAT Ledernes psykiske arbejdsmiljø Udvikling fra 2012 til 2015

Trivselsundersøgelse. Albertslund Kommune. Kulturforvaltningen

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema til brug i forbindelse med afdækning af trivsel og social kapital

Trivselsundersøgelse BRK 2016

MSE A/S Entreprenørfirma. Datarapport Sjakkene. Kortlægning af psykisk arbejdsmiljø

Virksomhedens psykiske arbejdsmiljø. Udarbejdet af Ibsing & Fornitz ApS

Sådan kan du arbejde med PSYKISK ARBEJDSMILJØ. på din arbejdsplads

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

Affald Plus Samlet

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSRAPPORT BØRN OG UNGE

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

Trivselsrapport. Børn og unge. Terapi. Medarbejderrapport

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

SPØRGERAMME FOR TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG

Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed...

Rundspørge til medlemmer af HK Kommunal om psykisk arbejdsmiljø. sammenlignet med

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

Tilfredshed 2010/11. Sygehusapoteket. Januar Fortroligt. Region Nordjylland. Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137)

Selvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

BRK Sådan læses rapporten

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred

Selvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8

Transkript:

Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991

Under åben himmel Psykisk arbejdsmiljø i landbruget BAR Jord til Bord

Forord Branchearbejdsmiljørådet (BAR) Jord til Bord er sammensat af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter og oprettet iht. Arbejdsmiljøloven. Rådet har bl.a. til opgave at informere og vejlede om arbejdsmiljøforhold. Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg er et permanent udvalg oprettet under BAR Jord til Bord. Udvalget beskæftiger sig med arbejdsmiljø indenfor brancheområderne: landbrug, skovbrug, gartneri og anlægsgartneri. Udvalgets sammensætning, formål og opgaver fremgår af BAR Jord til Bords hjemmeside www.barjordtilbord.dk Denne pjece er udarbejdet af Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg i samarbejde med CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse). Pjecen er udarbejdet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø inden for landbrug, skovbrug og anlægsgartneri. Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen er optrykt i rapporten Under åben himmel som kan ses på www.barjordtilbord.dk Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Johnny Ulff Larsen, Gartneri,- Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere Karl Mikkelsen, Fagligt Fælles Forbund Udgiver: BAR Jord til Bord, Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg 1. oplag: november 2005 Grafisk tilrettelæggelse og illustration: Brandpunkt a/s, Jens Juuls Vej 40, 8260 Viby J Tryk: Scanprint A/S, Århus ISBN nr.: 87-91073-29-4 Varenummer: 142034

Psykisk arbejdsmiljø i landbruget Hvor tilfredse er selvstændige og ansatte indenfor landbruget alt i alt med deres arbejde? Hvilke særlige kvaliteter ved arbejdet gør, at man vælger at arbejde indenfor landbruget? Hvordan er indflydelses- og udviklingsmulighederne indenfor landbruget? Har de selvstændige landmænd og deres ansatte forskellige syn på arbejdet i branchen, og hvordan ser de på fremtiden? Det er blot nogle af de spørgsmål, der er søgt besvaret i en spørgeskemaundersøgelse, der blev gennemført i efteråret 2004. Derfor gennemførte vi undersøgelsen: Bar Jord til Bord ønskede at få et overblik over de positive og mindre positive sider ved det psykiske arbejdsmiljø i landbrug, skovbrug og anlægsgartnerier for at foretage en prioriteret indsats for at forbedre arbejdsmiljøet på arbejdspladserne. Målet er også at sætte en debat om værdien af et godt psykisk arbejdsmiljø i gang på arbejdspladserne. Psykisk arbejdsmiljø handler om trivsel i arbejdet Psykisk arbejdsmiljø dækker alt det ved arbejdet, som påvirker vores oplevelse af det, og som ikke angår de fysiske rammer. Det psykiske arbejdsmiljø består af en række forskellige aspekter: Forskellige krav, som arbejdet stiller Den enkeltes mulighed for at påvirke sit arbejde Stress og andre former for reaktioner på arbejdet. Det samlede psykiske arbejdsmiljø har betydning for, om man trives med sit arbejdsliv - eller om noget skal ændres, for at man kommer til at trives. For eksempel ved vi, at hvis man har indflydelse på sit eget arbejde vil man ofte også have en høj tilfredshed med sit arbejde. I denne pjece kan du læse om nogle af resultaterne af undersøgelsen for landbrugsområdet. Efter hvert afsnit er der nogle diskussionsspørgsmål. Vi opfordrer til, at spørgsmålene tages op på arbejdspladserne, så der kan tages hul på en debat om det psykiske arbejdsmiljø i landbruget. 3

Det viste undersøgelsen Hvem har vi spurgt? Undersøgelsen omfatter en tilfældig stikprøve på 8% primært blandt medlemmer af 3F og LandboUngdom samt selvstændige landmænd med minimum én fuldtidsansat medarbejder. Undersøgelsen omfatter altså både medarbejdere, elever og selvstændige inden for landbruget. I alt 374 personer har medvirket i undersøgelsen. Spørgeskemaet Undersøgelsen er baseret på Arbejdsmiljøinstituttets (AMIs) mellemlange spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Derudover er spørgeskemaet suppleret med enkelte branchespecifikke spørgsmål. Spørgeskemaet måler forskellige sider af det psykiske arbejdsmiljø ved at stille svarpersonerne nogle spørgsmål, der hver har en række svarmuligheder. Derudover belyses helbred og stress blandt svarpersonerne. I det følgende præsenteres undersøgelsens resultater. De præsenterede figurer viser undersøgelsens resultater på de forskellige dimensioner fordelt efter om svarpersonen er selvstændig eller ansat, og der sammenlignes med et landsgennemsnit for lønmodtagere (AMIs undersøgelse). Resultaterne præsenteres på en skala fra 0-100, hvor 0 står for at det, dimensionen beskriver, forekommer meget sjældent eller aldrig, mens 100 står for, at det forekommer meget ofte eller altid. Krav i arbejdet Undersøgelsen belyser forskellige former for krav i arbejdet: Kvantitative krav (vedrører arbejdsmængden i relation til den tid, der er til rådighed) Sensoriske krav (omhandler krav til finmotorik, opmærksomhed og præcision i arbejdet) Kognitive krav (handler om krav om at træffe beslutninger, huske meget, få ideer og overskue mange ting) Emotionelle krav (vedrører de krav, der stilles til vores følelser og evnen til at leve os ind i andres situation), og Krav om at skjule følelser. 4

Undersøgelsen viser, at arbejdet indenfor landbruget er forbundet med ganske små følelsesmæssige krav og ganske store sensoriske krav. Blandt de selvstændige er der tillige store kognitive krav, mens de kognitive krav blandt de ansatte er væsentligt mindre end blandt lønmodtagere generelt. Spørgsmål til diskussion: Hvordan er sammenhængen mellem arbejdsmængden og den tid der er til rådighed til at løse opgaverne på Jeres arbejdsplads? Er niveauet for, hvor meget overblik man skal have, og hvor mange beslutninger man skal træffe, tilfredsstillende? Krav i arbejdet 100 Selvstændig Ansatte AMI 80 60 40 20 0 Kvantitative krav Sensoriske krav Kognitive krav Følelsesmæssige krav Krav om at skjule følelser 5

Indflydelse og udviklingsmuligheder Den selvstændige landmand og hans mellemledere har stor grad af indflydelse på eget arbejde, mens graden af indflydelse blandt medarbejdere og elever ligger under landsgennemsnittet for lønmodtagere generelt. Især er der mange, der siger, at de mangler indflydelse på arbejdsmængden, og hvem man arbejder sammen med. Indflydelse fordelt efter stilling 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Selvstændige Fodermester/ driftsleder Medarbejder Elev AMI Udviklingsmuligheder inden for landbruget er generelt gode. Særligt for den selvstændige landmand, mellemlederne og eleverne. Dog vurderer medarbejdere i landbruget udviklingsmulighederne lavere end andre lønmodtagere. 6

Udviklingsmuligheder fordelt efter stilling 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Selvstændige Fodermester/ driftsleder Medarbejder Elev AMI Derudover viser undersøgelsen at der generelt er store frihedsgrader i arbejdet inden for landbruget. Kun eleverne vurderer, at deres frihedsgrader er lavere end gennemsnittet for lønmodtagere generelt. Frihedsgrader handler bl.a. om mulighederne for at gå private ærinder i arbejdstiden, mulighederne for selv at planlægge ferier og pauser mm. Spørgsmål til diskussion: Er der en fornuftig sammenhæng mellem de krav, der stilles og den grad af indflydelse, I har på arbejdet på Jeres arbejdsplads? Er der behov for at gøre noget aktivt for at forbedre udviklingsmulighederne på Jeres arbejdsplads? Man kan for eksempel gøre arbejdet mere varieret ved at skifte mellem forskellige arbejdsopgaver, hvis det er muligt. 7

Psykosocialt arbejdsmiljø Undersøgelsen belyser en række dimensioner af det psykosociale arbejdsmiljø: Mening i arbejdet (omhandler hvor meningsfuldt man finder sit arbejde) Involvering i arbejdspladsen (handler om hvor meget man engagerer sig i og identificerer sig med sin arbejdsplads) Forudsigelighed (vedrører informationsniveauet på arbejdspladsen) Rolleklarhed (handler om, hvorvidt det er klart for én, hvilke forventninger, der er til éns rolle og funktion på arbejdspladsen), og Rollekonflikt (handler om modstridende krav samt faglige og etiske konflikter, der bunder i en modstrid mellem omverdenskrav og den enkeltes egne normer og/eller moral). Undersøgelsen viser, at arbejdet generelt opleves meget meningsfuldt indenfor landbruget. De ansatte i landbruget ligger på linie med landsgennemsnittet, der generelt er højt, mens de selvstændige ligger højere end landsgennemsnittet. Derudover viser undersøgelsen, at de selvstændige landmænd i udtalt grad føler sig involveret i deres arbejdsplads, mens medarbejdere og elever også føler høj grad af involvering i arbejdspladsen, men dog knap så høj som landmanden selv. Psykosocialt arbejdsmiljø 100 Selvstændig Ansatte AMI 80 60 40 20 0 Mening i arbejdet Involvering i arbejdspladsen Forudsigelighed Rolleklarhed Rollekonflikt 8

Både selvstændige og ansatte vurderer, at der er stor forudsigelighed i arbejdet, og der er også meget stor grad af rolleklarhed i arbejdet, selvom de ansatte ligger en smule lavere end landsgennemsnittet. Til gengæld synes der at være en del rollekonflikter forbundet med arbejdet i branchen. Især er der mange, der oplever, at de somme tider må gøre noget, der egentlig burde være gjort anderledes. Spørgsmål til diskussion: Skal de ansatte være lige så engageret i arbejdspladsen, som landmanden selv? Er I nok engagerede i Jeres arbejdsplads? Er informationsniveauet højt nok på Jeres arbejdsplads? Er I gode nok til at informere hinanden om vigtige beslutninger, ændringer og fremtidsplaner? Er I somme tider nødt til at foretage Jer noget i arbejdet, som egentlig skulle være gjort anderledes? Hvis ja; hvordan har I det med det, og kan/skal I gøre noget ved det? 9

Ledelse og social støtte Dimensionen om ledelseskvalitet handler om, hvorvidt den nærmeste leder sørger for gode udviklingsmuligheder for medarbejderne, prioriterer trivsel på arbejdspladsen højt, er god til at planlægge arbejdet samt er god til at løse konflikter. Undersøgelsen viser, at de ansatte i landbruget vurderer ledelseskvaliteten højere end lønmodtagere generelt. Især på de små arbejdspladser vurderer de ansatte ledelseskvaliteten til at være god. Der forekommer en del alenearbejde i landbruget, men til trods for dette er der stor grad af social støtte på landbrugsarbejdspladserne, og der er et meget godt socialt fællesskab på arbejdspladserne. Ledelse og social støtte 100 Selvstændig Ansatte AMI 80 60 40 20 0 Ledelskvalitet Social støtte Feedback Sociale relationer Socialt fællesskab Hvad angår feedback på arbejdet i dagligdagen ligger de ansatte i landbruget en del over landsgennemsnittet, der til gengæld er rimelig lavt. To ud af tre ansatte i landbruget svarer, at de altid, ofte eller somme tider taler med deres kolleger og overordnede om, hvor godt de udfører deres arbejde. Den sidste tredjedel får så godt som aldrig feedback på deres arbejde. 10

Spørgsmål til diskussion: Hvad er det, ledelsen gør godt på Jeres arbejdsplads, og hvad gøres mindre godt? Prioriterer ledelsen planlægning af arbejdet, konfliktløsning og det at skabe gode udviklingsmuligheder og trivsel på arbejdspladsen højt nok? Er I gode nok til at give hinanden feedback i forhold til, hvor godt I udfører arbejdet, eller er det noget, I skal blive bedre til? Er der nogen, der arbejder for meget alene i løbet af en arbejdsdag, og skal der gøres noget ved det? Hvornår har I været gode til at få det sociale fællesskab til at fungere, og skal der gøres noget mere ud af det sociale fællesskab på arbejdspladsen? Tilfredshed og tryghed Generelt er de, der er beskæftiget i landbruget godt tilfredse med deres arbejde, og der er stor grad af tryghed i arbejdet, hvilket kommer til udtryk som lav grad af utryghed i figuren. Tilfredshed og tryghed 100 Selvstændig Ansatte AMI 80 60 40 20 0 Tilfredshed med arbejdet Utryghed 11

Undersøgelsen viser, at omkring hver femte ansat bekymrer sig for at blive arbejdsløs, samt at de får svært ved at finde nyt arbejde, hvis de skulle miste jobbet. Knap halvdelen af de ansatte i landbruget og 15% af de selvstændige har indenfor det seneste år overvejet at skifte arbejde. Overvejer du at skifte arbejde? Har du indenfor det sidste år alvorligt overvejet at skifte arbejde? Andele i procent fordelt efter stilling. Ja, til anden Nej arbejdsplads Ja, til anden Anden Anden branche Nej arbejdsplads branche Elev 52 29 9 Medarbejder 57 16 27 Elev. 52 29 9 Fodermester/driftschef 56 21 23 Medarbejder... Selvstændig 85 57 1 16 1527 Fodermester/driftschef. 56 21 23 Helbred Selvstændig... Det fysiske helbred blandt beskæftigede indenfor landbruget ligger på niveau med helbredet blandt lønmodtagere, hvilket generelt er godt. På tilsvarende vis ligger det mentale helbred på niveau med lønmodtagerne. Generelt er der en lav forekomst af stress-symptomer blandt beskæftigede i landbruget. Dog viser undersøgelsen, at mellem 2% og 3% i alvorlig grad udviser stress-symptomer. 85 1 15 Spørgsmål til diskussion: Stress er en situation, hvor man føler sig anspændt, rastløs, nervøs, urolig eller ikke kan sove om natten, fordi man tænker på problemer hele tiden. Er der nogen, der føler denne form for stress for tiden? 12

Væsentlige kvaliteter ved arbejdet I spørgeskemaet var oplistet en række kvaliteter i arbejdet, og svarpersonerne blev bedt om at prioritere de 3 forhold, som de sætter mest pris på i deres nuværende arbejde. Selvstændigheden i arbejdet, arbejdsopgaverne, kontakten med naturen og indflydelsesmulighederne er det, som flest sætter pris på i deres nuværende arbejde i landbruget. Alt dette er kvaliteter ved arbejdet, som er knyttet til kernen af arbejdets karakter. Længere nede på ranglisten kommer løn, kundekontakt og arbejdstempo. Hvad sætter du mest pris på i dit nuværende arbejde? Fordelt efter om man er selvstændig eller ansat. Andele i procent Ansatte Selvstændige Alle Selvstændigheden... 57 91 67 Arbejdsopgaverne... 52 39 47 Kontakten med naturen... 37 66 47 Indflydelsesmulighederne... 26 41 30 Kontakten med kolleger/det sociale miljø... 31 4 23 Udviklingsmulighederne... 20 24 21 Arbejdstiden... 18 4 13 Lønnen... 16 2 12 Kundekontakten... 11 5 9 Arbejdstempoet... 9 2 6 Arbejdspladsens miljø- og arbejdsmiljøindsats samt erhvervets agtelse udadtil I undersøgelsen blev svarpersonerne også bedt om at vurdere erhvervets agtelse udadtil samt branchens miljø- og arbejdsmiljøindsats. Svarpersonerne blev bedt om at tage stilling til tre udsagn og angive, hvor godt de passede på deres arbejde og nuværende arbejdsplads. 13

Undersøgelsen viser, at de selvstændige landmænd noget hyppigere end deres ansatte synes, at arbejdspladsen gør meget for at forbedre arbejdsmiljøet, samt er miljøbevidste og gør meget for det ydre miljø. De selvstændige oplever også markant hyppigere end deres ansatte, at samfundet som helhed ikke respekterer deres arbejde. Der er en klar sammenhæng mellem tilfredshed med arbejdet, og om man oplever, at samfundet respekterer ens arbejde. Spørgsmål om arbejdsmiljø, miljø og respekt i samfundet fordelt efter stilling. Andele i pct. Ansatte Selvstændige Min arbejdsplads gør meget for at forbedre arbejdsmiljøet Passer præcis/ganske godt... 45 64 Passer nogenlunde... 37 35 Passer lidt/ikke... 18 1 Min arbejdsplads er miljøbevidst og gør meget for det ydre miljø Passer præcis/ganske godt... 47 82 Passer nogenlunde... 33 18 Passer lidt/ikke... 20 - Vores arbejde bliver respekteret i samfundet som helhed Passer præcis/ganske godt... 42 27 Passer nogenlunde... 31 29 Passer lidt/ikke... 27 44 Spørgsmål til diskussion: Hvad er det for gode ting, I har gjort på Jeres arbejdsplads for at forbedre arbejdsmiljøet? Hvad mangler I at tage fat på? Hvad er det for gode ting, I har gjort på Jeres arbejdsplads for det ydre miljø? Er der noget, der kan/skal gøres anderledes? Er I stolte af at fortælle andre, at I arbejder i landbruget? Hvis ikke, hvordan har I det med det, og hvad kan/skal I gøre ved det? 14

Hvis du vil vide mere Undersøgelsens samlede resultater præsenteres i rapporten Under åben himmel en spørgeskemaundersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i landbrug, skovbrug og anlægsgartnerier, Bar Jord til Bord, april 2005. Rapporten kan rekvireres i Bar Jord til Bord (kontaktoplysninger) eller downloades via www.barjordtilbord.dk Undersøgelsen er gennemført af Center for Alternativ Samfundsanalyse i perioden september 2004-marts 2005 for Bar Jord til Bord. 15