Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling: Børnehuset Hanehøj Dato: 17.8.10 Underskrifter: Indhold: 1. Forebyggelse af stress 2. Identifikation af stress 3. Håndtering af stress Efter IGLO modellen hvor I står for Individ, G for Gruppen. L for Ledelse og O for Organisationen
1. Forebyggelse af stress: At forebygge stress er det samme som at skabe trivsel. De forhold, der skaber trivsel på arbejdspladsen, er de samme forhold, der kan medføre stress og andre former for dårlig trivsel, når de ikke fungerer. Forhold der har stor betydning for arbejdsmiljøet positivt eller negativt. De seks punkter kaldes også for de seks guldkorn Indflydelse på eget arbejde Mening i arbejdet Positive konsekvenser - trivsel Muligheder for at handle gøre noget. Ansvarlighed Oplevelse af en mening med det man gør og at være en del af en større sammenhæng Negative konsekvenser kan medvirke til stress Lav indflydelse på eget arbejde kan give en fornemmelse af hjælpeløshed og afmagt Lav mening med arbejdet kan give en fornemmelse af meningsløshed og kun at være på arbejde for at tjene penge Forudsigelighed Tryghed og sikkerhed Lav forudsigelighed kan give en fornemmelse af uvished og usikkerhed Social støtte Belønning og anerkendelse Opbakning og mulighed for hjælp, når det er nødvendigt Følelsen af værdi at blive set og hørt. Lav social støtte fra kolleger eller leder kan give ven følelse af ensomhed og isolation Lav anerkendelse kan give en følelse af frustration og værdiløshed. Krav i arbejdet Personlig udvikling og vækst For høje krav: Fornemmelse af utilstrækkelighed og pres. Ens grundlæggende værdier om f.eks. kvaliteten i ens arbejde kan komme i klemme. For lave krav: apati og kedsomhed Inspiration hentet fra http://www.aarhuskommune.dk/files/aak/aak/content/filer/borgmesterens_afdeling/personaleafdelingen/u dviklingshuset/pjece_-_stress_-_endelig_udgave_mr_10_sept_2007.pdf
Stress er et alvorligt problem, med store konsekvenser til følge. Der skal tages fat på stress og det kan ikke blot ties ihjel. Alligevel skal fokus ikke kun være på stress, men på løsninger og forebyggelse. Jo mere vi taler om stress, jo mere fastlåst bliver vi i vore stress-mønstre. Fokus skal i stedet flyttes til at skabe de ændringer, der er nødvendige for at kunne trives på jobbet igen. Der skal være fokus på, hvad vi gerne vil, hvad der fungerer og på hvad der skal til for at løse eventuelle problemer ikke på selve problemerne og årsagen. Fokus på årsagen vil ofte medføre en søgen efter, hvis skyld det er, hvilket dræner energi. En stemning af underskud og stress smitter. Det samme vil en stemning af, at vi tager et ansvar og finder en løsning. Individ: Find det positive i hverdagen Lev sundt mad, motion, og søvn Accepter at der er givne vilkår og brug ikke krudt på at forsøge at ændre på noget, der er udenfor din indflydelse. Vær aktiv og tag et ansvar for det, du kan ændre på Placer ansvaret, hvor det hører hjemme Lær at sige nej, hvor du er presset Bed kolleger og leder om hjælp Proriter din tid og opgaver Følgende klip kan anbefales at høre og se med psykologen Pia Ryom: www.etsundtarbejdsliv.dk/stress/strategier.aspx Andet: Gruppe: Arbejd aktivt for at skabe trivsel i teamet/gruppen Giv hinanden kollegial sparring og opbakning. Tag fat om evt. problemer med fokus på løsningen Inddrag lederen, hvis det er nødvendigt Konkrete tiltag angives her: Angives ikke, da vi mener det er situationsbestemt og derfor skal håndteres forskellig, men inden for rammerne af de overordnede bestemmelser. Ledelse: Afklar med dig selv og dine medarbejdere hvad god ledelse i forhold til stressforebyggelse er. F.eks. I hvor høj grad er prioritering af opgaver et fælles ansvar og ikke den enkeltes ansvar
Sig hvad du vil og gør hvad du siger. Konkrete tiltag angives her: Angives ikke, da vi mener det er situationsbestemt og derfor skal håndteres forskellig, men inden for rammerne af de overordnede bestemmelser. Organisation: HU fastlægger de helt overordnede retningslinjer mod arbejdsbetinget stress og fastlægger de overordnede rammer for APV-arbejde og trivselsundersøgelser. Direktionen sikrer de økonomiske rammer samt strategien, herunder i forhold til øvrige strategiske tiltag HR er efter behov proceskonsulenter eller kan henvise til eksterne konsulenter MED-udvalget fastlægger de konkrete retningsliner mod arbejdsbetinget stress. MED-udvalget og sikkerhedsgrupperne arbejder med at implementere retningslinerne mod stress og planlægger, gennemfører og følger på APV og trivselsundersøgelser
2. Identifikation af stress: Stress kan opdeles i to typer: Kortvarig stress og længerevarende stress, som mange også kalder for positiv og negativ stress. Den kortvarige stress kan f.eks. opstå, når der skal løses nye spændende opgaver. Længerevarende stress er kendetegnet ved at belastningen er stor og står på gennem længere tid. Det er den længerevarende type stress, der kan medføre sygdom. Symptomer på stress: Fysiske kendetegn Psykiske kendetegn Adfærdsmæssige kendetegn hjertebanken hovedpine indre uro svimmelhed åndenød tørhed i hals og mund mavesmerter rumlen i maven appetitløshed eller øget appetit nedsat sexlyst nedsat immunforsvar ulyst træthed hukommelses-besvær koncentrations-besvær rastløshed irritabilitet angst nedsat humoristisk sans følelses af udmattelse depression lettere til gråd Søvnløshed lav selvfølelse følelseskulde manglende engagement trækker sig tilbage let til irritation og vrede mangler tillid til andre mangler overblik ubeslutsomhed øget brug af stimulanser medicinforbrug øget sygefravær ofte klat-fravær evindelige bekymringer utålmodighed Individ: Lær dine egne stresssymptomer at kende og vær opmærksom på dine faresignaler f.eks. dårlig nattesøvn. Tag dine symptomer alvorligt og se din virkelighed i øjnene. Gruppe: Spørg ind til kolleger, hvis de har symptomer på stress eller giver udtryk for stress. Medtag det psykiske arbejdsmiljø på personalemøder
Ledelse: Vær opmærksom på tegn på stress hos medarbejderne i hverdagen MUS og sygefraværssamtaler kan synliggøre stress Resultat fra trivselsundersøgelse vil give et billede af det psykiske arbejdsmiljø Organisation: Der udarbejdes en trivselsundersøgelse for hele organisationen. MED og/eller sikkerhedsgrupperne har trivsel og evt. stress på dagsordenen 3. Håndtering af stress En stressramt person vil ofte have en følelse af utilstrækkelighed, usikkerhed, bekymring, skyld, skam, angst eller andre negative følelser. En venlig og omsorgsfuld henvendelse KAN derfor opfattes som en opfordring til at vende tilbage hurtigt. Det vil oftest være en dårlig ide, at vedkommende kommer tilbage til præcis de samme vilkår, som var medvirkende til sygefraværet. Derfor skal opgaverne og rammerne som f.eks. arbejdstiden og opgaverne nøje overvejes og planlægges før tilbagevendingen. Hvis konflikter på arbejdspladsen var medvirkende til sygefraværet, skal der tages hånd om disse. Individ: Bed om hjælp til at få ressourcer og krav til at passe sammen. Gå i gang med at forebygge stress Gå til egen læge Gruppe: Tage fat om en kollega, der viser tegn på stress. En del af det at få stress er at miste overblikket og ikke være i stand til at handle selv. Konkrete tiltag tilføjes her:
Ledelse: Grib ind ved tegn på stress hos medarbejdere, da medarbejdere der er alvorlig stressramte ikke selv kan overskue situationen. (Ledelsens retlige forpligtelse ved stress fremgår at protokollatet, bilag 5 i MEDaftalen) Der kan f.eks. gribes ind ved at: Aflaste mht. opgaver Sende vedkommende hjem Tage en/flere samtaler herunder sygefraværssamtaler (det skal bemærkes at en person, der er alvorlig stressramt kan have mest brug for fred og ro) Tilbyde støttende samtaler eller krisehjælp. Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus Sygehus, tilbyder uden betaling et stress-håndteringsprogram rettet mod personer med tilknytning til arbejdsmarkedet, som har alvorlige symptomer på arbejdsrelateret stress. Læs mere på http://www.arbejdsstress.dk Sæt generelt fokus på det psykiske arbejdsmiljø og forebyg stress Andet: Leder planlægger sammen med medarbejderen tilbagevendingen til arbejdet. Se også Syddjurs Kommunes Medarbejderfastholdelse ved sygdom. Følgende elementer kan indgå i aftalen Delvis sygemelding Aflastning af en eller flere af de opgaver der opleves mest krævende Løbende samtaler Andet:
Afklar hvad der skal meldes ud til de øvrige kolleger. Må kolleger kontakte den stressramte? Hvilken form for kontakt? Skal der fortsat sendes mails? Organisation. Indgår aftale om krisehjælp. Pt. er der indgået aftale med Dansk Krisekorps. HR kan i et vist omfang tilbyde samtaler til ledere med begyndende stress