Syn på læring og uddannelse på OUH OUH beskriver i Udviklingsplanen 2011-2014, at målet for grunduddannelsesområdet er, at uddannelses- og læringsmiljøer skal være velfungerende og effektive samt tage afsæt i de udviklingstendenser, der tegner sig for hospitalsverdenen. Der beskrives tendenser i form af flere ambulante behandlinger, accelererede patientforløb, flere kronikere og højere grad af teknologianvendelse. De velfungerende og effektive uddannelses- og læringsmiljøer skal bl.a. bidrage til OUH s vision om udvikling af et sammenhængende, patientorienteret, tidssvarende, kvalitetsbevidst, effektivt og konkurrencedygtigt sundhedsvæsen. Det forventes af de ansatte på OUH, at vejen frem mod visionen præges af ordentlighed i det vi siger og gør, vækst i fagligheden samt rum til fornyelse og begejstring. OUH skal således være en attraktiv, ordentlig, sund og dynamisk arbejdsplads, hvor medarbejdere og uddannelsessøgende oplever respekt samt ønsker at blive og forblive ansat. Hensigten med at beskrive et syn på læring på OUH er at skabe et fælles fundament for drøftelse og præcisering af opgaver som knytter sig til grunduddannelsesområdet og herigennem understøtte den fortsatte udvikling af lærings- og uddannelsesmiljøerne på hospitalet. Vi vælger som udgangspunkt at beskrive læring i relation til grunduddannelsesområdet, som den læring der foregår i tilknytning til arbejdet, idet opgavernes karakter i et samspil med medarbejdere og fysiske forhold skaber rammerne for den formelle og målrettede uddannelse i klinisk praksis. Beskrivelsen af læringssynet opbygges således, at læringens indhold og konteksten for læringen beskrives i de to første afsnit. Dernæst beskrives hvad læring er og hvad der medvirker til at igangsætte læring i klinisk praksis. Afslutningsvist beskrives principper for tilrettelæggelse af lærings og - uddannelsesmiljøet på OUH, specielt med fokus på det læringsmiljø, som kan understøtte uddannelsessøgendes læring. Principperne for tilrettelæggelse af lærings- og uddannelsesmiljøet udledes af læringssynet, OUH s værdier samt UCL s beskrivelse af God klinisk Undervisning og vil være vejledende for beskrivelsen af funktioner og vilkår for kliniske vejledere og basissygeplejerske med delopgaver som klinisk vejleder samt opgavebeskrivelser for praktikvejledere og sammedagsvejledere. - 1 -
Hvad skal læres? De uddannelsessøgende skal lære at identificere og udøve sygepleje i sengeafsnit, ambulatorier, behandlingsafsnit og daghospitaler samt i typiske patientforløb på tværs af afdelinger og sektorer og institutioner. De skal lære at se og møde patienten, lære at vælge og udføre sygeplejehandlinger, der lindrer patientens lidelse, forebygger yderligere lidelse samt vedligeholder og fremmer patientens mestring af lidelse, sundhed og oplevelse af velvære. De uddannelsessøgende skal lære at samarbejde med samt lære af patienter, pårørende samt andet personale. De skal lære at vurdere og sortere i, hvad der er vigtigt og mindre vigtigt samt vælge relevante handlinger på baggrund af livserfaring, faglig kundskab, patientens ønsker og livserfaring samt mulighederne i den konkrete situation. De uddannelsessøgende skal lære at anvende teknologiske hjælpemidler i forbindelse med informationssøgning samt organisering, dokumentation og udførelse af pleje og behandling. De skal lære at tage medansvar for at sikre kvalitet i patientens sundhedsforløb herunder patientens sikkerhed og oplevelse af sammenhæng. De uddannelsessøgende skal udvikle en faglig identitet, hvor faglighed, patientens perspektiv, samarbejde og læring på tværs af faggrupper samt professionalisme udgør identitetens kerne. Klinisk praksis, som kontekst for de uddannelsessøgendes læring De uddannelsessøgendes læring foregår indenfor en hospitalskontekst, som overordnet set bestemmes af OUH s strategiske mål og værdierne bag disse. Dette betyder at de uddannelsessøgende skal lære i arbejdsfællesskaber, hvor OUH s værdier og mål for effektiv driftstilrettelæggelse, konkurrencedygtighed samt effektive og velfungerende, evaluerings- og udviklingsbaserede læringsmiljøer influerer kraftigt på læringens indhold og vilkår. I det enkelte hospitalsafsnit vil de uddannelsessøgendes læring foregå i forskellige patientsituationer og arbejdsfællesskaber, som præges af patienternes lidelse, handletvang, krav om opmærksomhed, teknologiske hjælpemidler samt konstante afbrydelser med risikoen for at begå fejl. - 2 -
Det bliver således patienternes pleje og behandling, udført med professionalisme på en effektiv, velorganiseret, korrekt og sikker måde, som bestemmer rammen for de uddannelsessøgendes læring og uddannelse på OUH. Læring i klinisk praksis Læring i klinisk praksis kan i forlængelse af ovennævnte siges at være nært forbundet med den situation, hvor den uddannelsessøgende anvender det lærte. Dette forudsætter at den uddannelsessøgende har adgang til situationer, hvor hun kan lære det rigtige og nødvendige, i et konstruktivt fællesskab med andre. At udvikle professionelle, faglige og personlige kompetencer i klinisk praksis betyder, at den uddannelsessøgende ikke blot skal lære at udøve et fag. Den uddannelsessøgende skal være indstillet på at arbejde med såvel fornuft som følelser og holdninger i forhold til de situationer og opgaver, som hun skal lære i og om. Angst og modstand vil således være følelser, som kan gå ind og påvirke den uddannelsessøgendes læreproces. Den uddannelsessøgendes læring kan således forstås som en personlig forandringsproces, som omfatter såvel samspillet mellem hende og omgivelserne som hendes personlige tilegnelse af noget nyt. Som udgangspunkt kan siges, at læring i klinisk praksis er erfaringsbaseret og udløses af det uventede, vanskelige eller anderledes i sammenhæng med udførelse af handlinger, og således af et problem, der må løses eller undgås. En omfattende del af handlingerne i klinisk praksis består af en kombination mellem rutine og ikkerutine handlinger. Udfører den uddannelsessøgende handlinger, som hun har oparbejdet rutine i, udløses en mere begrænset refleksion, som bidrager til at forfine den uddannelsessøgendes handlinger. Udfører den uddannelsessøgende ikke-rutine handlinger vil den uddannelsessøgendes læring være mere bevidst. Ikke-rutine handlinger er handlinger, som den uddannelsessøgende endnu ikke har opnået den fornødne færdighed i at kunne håndtere. Disse handlinger kan være planlagte eller opstå i forbindelse med udførelsen af rutine-handlinger, hvor udfaldet er anderledes end forventet. Hermed standser den uddannelsessøgendes sædvanlige rutiner og der udløses en underen og bevidst refleksion, som kan medvirke til, at den uddannelsessøgende udvider sine handlemuligheder. - 3 -
Ved bevidst refleksion forstås i denne sammenhæng en proces med grundig tankevirksomhed, hvor den studerende ser tilbage på situationen, foretager overvejelser over den og gør sig forestillinger om fremtidige situationer. Den sygeplejestuderende inddrager egne og andres erfaringer, teori samt patientens ønsker og oplevelser i sine overvejelser og udvikler på denne baggrund en velbegrundet praksis. På baggrund af sine forestillinger og overvejelser argumenterer den uddannelsessøgende for sine valg og planlægger fremtidige situationer. Refleksion knyttes således til handlingen i klinisk praksis med det formål at forbedre resultatet handlingerne. Refleksionen starter hos den uddannelsessøgende og understøttes af fællesskabet, som den uddannelsessøgende indgår i på arbejdspladsen. Refleksion bidrager til, at den uddannelsessøgende gennem handlingen når sine mål, forholder sig kritisk til sigte med og baggrunden for sine handlinger. Refleksion medvirker til at den uddannelsessøgendes bliver bedre til at handle, etablere eller genskabe mening med sine handlinger og dermed udvikle sin identitet som fagperson. Principper for tilrettelæggelse af lærings og uddannelsesmiljø på OUH På baggrund af foregående beskrivelse af læring, læringens indhold og kontekst, udledes i følgende principper for udvikling og vedligeholdelse af et velfungerende læringsmiljø på OUH. Principperne tænkes anvendt på såvel organisations-, som afdelings- og afsnitsniveau i forbindelse med planlægning og gennemførelse af aktiviteter i forhold til grunduddannelserne. Det er således den enkelte leder og medarbejder, som har henholdsvis ansvar og medansvar for at anvende principperne. Principperne har en rummelighed i deres karakter, som gør det muligt at anvende dem bredt i forhold til kompetenceudvikling og læring på arbejdspladsen. - 4 -
Principper for tilrettelæggelse af et velfungerende lærings og uddannelsesmiljø Rum til fornyelse og begejstring At understøtte mangfoldighed og give plads til forskellighed og kreativitet At prioritere og give mulighed for kompetenceudvikling At opsøge og inddrage nye viden At understøtte de gode ideer At være anerkendende Vækst i fagligheden At værne om et trygt og inspirerende læringsmiljø At tilrettelægge uddannelsesforløb ud fra patientforløb og over døgnets 24 timer At give og modtage feedback samt reflektere over handling At tage medansvar for egen læring At lære af patienter/pårørende samt egne og andre faggrupper At vælge lærings og undervisningsmåder, der modsvarer den uddannelsessøgendes forudsætninger og situationens krav At udvikle kompetencer ved bed-side vejledning, feedback, refleksion og evaluering At være reflekterende praktiker At forandre på baggrund af evalueringer Ordentlighed i det vi siger og gør At planlægge uddannelse på organisations, afdelings- og individniveau At ledere og medarbejdere er i dialog om uddannelsesopgaven At løse uddannelsesopgaverne med kvalitet At medtænke uddannelsesopgaven i driften At beskrive mål samt give rammer og vilkår for en kvalificeret varetagelse af uddannelsesopgaverne At udnytte muligheder for opgaveløsning/ kompetenceudvikling i hverdagen At løfte i flok At være den gode rollemodel At vælge lærings- og undervisningsmetoder der modsvarer de Uddannelsessøgendes forudsætninger og situationens krav - 5 -
Referencer Illeris, K (2006); Læring i arbejdslivet. Roskilde Universitetsforlag Jarvis, P (1987); Paradoxes of learning. Jossey-Bass, Inc., Publishers, San Francisco OUH, Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus. På vej mod nyt OUH. Konsolidering og udvikling. Udviklingsplan 2011-2014 Regions Syddanmark. Den attraktive arbejdsplads. Personalepolitik UCL Odense Sygeplejerskeuddannelsen. God klinisk Undervisning. http://www.ucl.dk/media(907,1030)/god_klinisk_undervisning.doc UCL Odense, Sygeplejerskeuddannelse. Værdigrundlag og dannelsesideal. http://www.ucl.dk/content/dk2/kliniske_undervisningssteder/sygeplejerskeuddannelsen/ode nse Wahlgren m.fl (2002); Refleksion og læring. Kompetenceudvikling i arbejdslivet. Samfundslitteratur Benner,P(2010): Å Utdanne Sykepleiere. Behov for radikale ændringer. Akribe Schmidt, A og P, Holmgaard(2009). Pædagogisk tilrettelæggelse af sygeplejefaget. http://www.ucl.dk/content/dk2/kliniske_undervisningssteder/sygeplejerskeuddannelsen/ode nse/2008-uddannelsen - 6 -