#2 4.-6. februar 2015 MEDLEMSAVIS FOR 17.000 VIRKSOMHEDER OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV NEJ I BANKEN? GIV IKKE OP! side 08-09 50 % I MARGINAL- SKAT PAS PÅ SVINDEL MED DIESELKORT DANSK ERHVERVS ÅRSDAG 19. MAJ > 10 > 11 > 12-13 > 16 SKILLS SKILLER DE BEDSTE UD EU-Kommissionen truer e-handelen Hvis e-handel til alle EU-lande skal være en pligt for virksomhederne, som Europa-Kommissionen ønsker, og ikke kun en mulighed, vil det være ødelæggende for handelen på nettet, frygter Dansk Erhverv. Indehaveren af webshoppen Lirum Larum Leg aner ikke, hvordan hun skulle kunne håndtere et sådant krav. Morten Messerschmidt, medlem af Europa-Parlamentet, vil presse Kommissionen til at ændre holdning. e-handel Af Kristian Kongensgaard Fra at være en enestående forretningsog vækstmulighed for handelsvirksomheder er grænseoverskridende e- handel inden for EU på vej til også at blive en klods om benet. Det bliver tilfældet, hvis Europa- Kommissionen holder fast i, at Servicedirektivet skal fortolkes således, at webshops ikke må diskriminere i forhold til kundernes bopæl og nationalitet og derfor skal forpligtes til at levere til alle kunder inden for EU. I Dansk Erhverv stiller markedschef Lone Rasmussen sig temmelig uforstående overfor, at det skulle fremme e-handelen - snarere tværtimod mener hun: Hvis Europa-Kommissionens fortolkning om en salgspligt bliver ført ud i livet, vil det være ødelæggende for e-handelen. Særligt de små webshops vil have svært ved at overskue salg til forbrugere i alle EUlande med 28 forskellige regler og kutymer samt 24 forskellige sprog. Det vil afskrække dem fra at gå online. Virksomhederne er i de lande, hvor de kan se en forretningsmodel, og det indre marked skal være en mulighed og ikke en pligt. Anja Lytzen, der er stifter og indehaver af e-handelsforretningen Lirum Larum Leg i Hornbæk, sælger gerne ud af landet. Men hun kan ikke se idéen i at være forpligtet til at handle med alle: Jeg ved slet ikke, hvordan vi skulle kunne håndtere det og sætte os ind i alle de enkelte landes regler og bestemmelser. Det har vi hverken kompetencer eller kapacitet til med syv medarbejdere, der har rigeligt at se til i forvejen. Vores vækst skal finde sted i det omfang og på de vilkår, hvor vi kan være med og fortsat kunne yde en høj service til kunderne. Ellers hænger Lirum Larum Legs forretningsidé ikke længere sammen. Jo mindre en virksomhed er, desto sværere er det at kunne varetage alle de krævede funktioner, siger Anja Lytzen. Europa-Parlamentsmedlem Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti, bryder sig heller ikke om en salgspligt : Europa-Kommissionen skal holde op med sine evindelige forsøg på at bøje juraen. Hvis danske og europæiske netbutikker skal handle mere over grænserne, sker det ikke ved at sidde i Bruxelles og tvinge dem til at sælge til obskure lande, hvor de ikke kan tjene penge og ikke ønsker at være. Det strider mod al sund fornuft. Jeg vil nu lægge pres på Kommissionen om at droppe denne vanvittige idé og i stedet få fokuseret på, hvordan man gør det attraktivt for netbutikkerne at handle over grænserne ved at afregulere og fjerne barrierer, siger han. Læs mere om e-handel på side 2, 3, 4, 5, 6 & 7. Anja Lytzen, webshoppen Lirum Larum Leg: Vores vækst skal finde sted i det omfang og på de vilkår, hvor vi kan være med og fortsat kunne yde en høj service til kunderne. (Foto: Martin Paldan). SÆSON OPSTART Bliv Positiv Psykologi Vejleder Læs i hele landet Bliv Body Language Practitioner Læs på Frederiksberg Kr. 8.900 Kr. 8.900 8 kursusdage over 8 uger 6 kursusdag over 6 uger Læs mere og tilmeld dig på www.atwork.dk allerede i dag. SÆSON OPSTART Tlf. 44 48 61 00 info@atwork.dk
DANSK ERHVERV leder 4.-6. februar 2015 S 2 Aktuelle økonomiske nøgletal* Vurderet af politisk-økonomisk chefkonsulent Mira Lie Nielsen Af Laurits Rønn Direktør Dansk Erhverv Status Ændring ift. forudgående kvartal Ulige konkurrence for dansk e-handel Dansk detailhandel er i rivende udvikling. Flere og flere etablerer netbutik ved siden af deres fysiske butik - og vel at mærke en netbutik, der kan tilgås fra både PC, mobil og tablet. På samme måde ser vi netbutikker etablere fysisk butik. Det er ikke underligt, for de danske kunder er blandt de mest digitale i EU og dem, der e-handler mest. Desværre handler danske forbrugere langt mere i udenlandske netbutikker end omvendt. Årsagen er ikke så svær at få øje på. De høje danske omkostninger gør det sværere for danske netbutikker at hamle op med priserne fra deres udenlandske kolleger - og prisen er nu engang det vigtigste for forbrugerne, når de handler på nettet. Danmark har en af de højeste momssatser i EU, ligesom den danske timeløn i detailhandlen er den højeste i EU. Nok så vigtigt kan vi desværre se, at udenlandske netbutikker ikke betaler den moms, de skal. Dansk Erhverv anslår, at statskassen allerede i 2013 gik glip af over 500 millioner kr. i manglende indbetaling af dansk moms fra de andre EU-lande. Det giver unfair konkurrence. Det er helt afgørende, at regeringens planer om at sætte ind over for e-grænsehandlen og den manglende momsbetaling følges op af handling nu. Der skal fokus på at fjerne barrierer for e-handel over grænserne i stedet for at sætte nye op. Et eksempel på det sidste er Europa-Kommissionens tanker om at give netbutikker en pligt til at sælge til forbrugere i alle EU-lande. Det vil være en alvorlig fejltagelse, hvis det gennemføres. Der er ikke hjemmel til det i EU-reglerne, det vil fratage virksomhederne deres grundlæggende ret til selv at vælge, hvor de vil gøre forretning. Det indre marked skal være en mulighed - ikke en pligt. Beskæftigelse, 2.766.194 +5.400 omregnet til fuld tid 3. kvartal 2014 Serviceeksport mia. kr. 101,2 +1,9 3. kvartal 2014 Bruttoledighed, 132.400 +400 antal personer December 2014 Forbrugertillidsindikator 9,0 +3,0 point Målt i januar 2015 Konkurser 341-85 December 2014 Detailomsætningsindeks, 95,9-0,5 2010=100 December 2014 Vareeksport mia. kr. 50,4-2,3 November 2014 Konjunkturbarometre Målt i december 2014 Serviceerhverv 8 +2 point Industri -13 +6 point Detailhandel inkl. biler 2-4 point *Samtlige nøgletal, undtaget detailhandel inkl. biler, er korrigeret for normale sæsonudsving. Kilde: Danmarks Statistik Status Ændring ift. forudgående måned UDGIVES AF BØRSEN 1217 KØBENHAVN K WWW.DANSKERHVERV.DK T. 33 74 60 00 F. 33 74 60 80 - INFO@DANSKERHVERV.DK Annoncesalg: T. 70 22 40 88 Redaktion morten bjørn hansen (ansvarshavende redaktør), johannes bøggild, Kristian Kongensgaard, Dorthe Pihl, Jesper Brønnum, tine larsen, emilie husted, anne birkelund, pernille plougheld. design: 1508 og essensen layout og tryk: rosendahls a/s Oplag: 12.000 Udgives 15 gange i 2015 ISNN: 1903-9093 Titel: Dansk Erhvervsavis FØLG OS PÅ TWITTER @DANSKERHVERV
DANSK ERHVERV e-handel 4.-6. februar 2015 S 3 E-handlen slog rekord i 2014 Danskerne var flittige med pc, tablet og smartphone i 2014, hvor der blev sat rekord i omsætningen på nettet med cirka 80 milliarder kr. e-handel Af Emilie Husted, Pernille Plougheld og Johannes Bøggild Cirka 80 milliarder kroner. Så meget handlede danskerne varer og services for på nettet i 2014, viser Dansk Erhvervs beregninger på baggrund af nye tal fra Nets. Tallet omfatter både danskernes e-handel i webbutikker i Danmark og webbutikker i udlandet. Omsætningen på nettet slog dermed rekord i 2014, da den steg fra et niveau på cirka 70 milliarder kr. Danskerne er ganske enkelt vilde med at handle på nettet. Den rekordstore omsætning viser, at danskernes forbrugsmønstre ændrer sig, og flere indkøb rykker over på nettet, siger Markedsdirektør Henrik Hyltoft, Dansk Erhverv. markedsdirektør Henrik Hyltoft, Dansk Erhverv. Selvom vi handler mere på nettet, skal vi ikke vinke farvel til de fysiske butikker. Fremtidens detailhandel vil derimod være præget af flere forskellige salgsplatforme, der understøtter hinanden. De kendte fysiske butikker har nu for alvor kastet sig over e-handlen, mens e-butikkerne åbner fysiske butikker eller showrooms, påpeger Henrik Hyltoft. Der er imidlertid stor forskel på omfanget af e-handel blandt forskellige brancher. For dagligvarehandlen udgør e-handlen kun en meget lille andel, mens eksempelvis rejsebranchen stort set kun omsætter via nettet. Danskernes e-handel i Danmark udgjorde cirka 10 procent af privatforbruget i Danmark. Konkurrenter rykker tættere på Den stigende e-handel og ændringen i danskernes forbrugsmønster betyder, at de danske butikker oplever større konkurrence fra udenlandske netbutikker. De danske netbutikker er tynget af et højt moms- og afgiftsniveau og har svært ved at konkurrere med udenlandske netbutikker på prisen. For forbrugeren gør det ikke det store, om varen er købt i en dansk eller udenlandsk netbutik. Men for virksomhederne og statskassen betyder det rigtig meget i tabt moms- og afgiftsprovenu samt arbejdspladser, pointerer Henrik Hyltoft og tilføjer: De danske netbutikker er tynget af et højt moms- og afgiftsniveau og har svært ved at konkurrere med udenlandske netbutikker på prisen. Henrik Hyltoft, markedsdirektør, Dansk Erhverv E-handlen er en afgørende del af fremtidens handelsformer. Hvis vi skal sikre os, at moms- og skattekronerne ikke fosser ud af landet, er vi nødt til at skabe bedre rammevilkår for virksomhederne, så Danmark bliver en attraktiv e-handelsdestination - både for danske og udenlandske forbrugere. Det havde længe været en drøm for mig at opgradere mine ledelseskompetencer. Jeg var desuden fast besluttet på, at det skulle være på det højest tænkelige niveau det skulle være en uddannelse, der flyttede mig både fagligt og personligt. Kirsten Arndal Rotvel, Vice President R&D, Danfoss A/S Stå i spidsen for forandring Tag en Master in Management of Technology MMT/E-MBA Forandring og innovation bliver en stadig vigtigere del af ledelsesarbejdet i danske virksomheder og offentlige organisationer. Aalborg Universitet uddanner årligt mellem 15 og 20 højtspecialiserede forandringsledere på den internationalt anerkendte Executive MBA-uddannelse Master in Management of Technology (MMT). Flere af de tungeste ledere i dansk erhvervsliv har en MMT-uddannelse og flere kommer hele tiden til. Uddannelsen varer to år og er en af de bedste og mest projektorienterede Executive MBA-uddannelser, du kan få. Din læring og formingen af din lederfigur tager udgangspunkt i din egen organisation, og derfor er return on investment meget høj allerede fra første år. Løsning af organisationens centrale strategiske udfordringer er konstant i fokus, og du bliver den forandringsagent, der i praksis og på papiret kan løse dem. På MMT har jeg fået en række teorier, værktøjer og ikke mindst erfaringer, der gør, at jeg lettere kan udvælge, bearbejde og fokusere. Jeg har blandt andet fået modet til at lede ved at stille de rigtige spørgsmål. Lars Aagaard, Group Executive Vice President, Grundfos A/S Omdrejningspunktet er innovation, og det betyder bl.a., at uddannelsen hjælperen til at se tingene i et andet og bredere perspektiv. Man lærer at angribe problemstillinger på en anden måde, og det er meget inspirerende. Allan V. Rasmussen, Senior Project Manager, LEGO A/S Informationsmøder 18.2. i Vejle og Århus Ledelse gennem forandring forandring gennem ledelse - www.mmt.aau.dk MMT er internationalt certificeret gennem The Executive MBA Council og naturligvis godkendt af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Aalborg Universitet Fibigerstræde 10 9220 Aalborg Ø 121839_MMT_210x135.indd 1 04/10/12 13.06
DANSK ERHVERV e-handel 4.-6. februar 2015 S 4 E-handel er ingen leg Selv om Anja Lytzen sælger legetøj over nettet, er det ikke en leg at drive webshop. Der er masser af udfordringer, og især hvis man har udenlandske kunder. Hun vil gerne øge salget over grænserne, men efterlyser dels overblik over landenes forskellige regler og dels konkret vejledning. e-handel Af Kristian Kongensgaard Anja Lytzen får om kort tid styrket sit topprofessionelle panel, der tester nye produkter i hendes e-handelsvirksomhed. Hun venter nemlig barn nummer fire efter Sofie Emilie på 11, Sebastian på 9 og Leonora på 6. De er bogstavelig talt født til at vurdere kvaliteten af webshoppen Lirum Larum Legs sortiment af legetøj, interiør til børneværelser og accessories til børn i alderen 0-10 år. Det ville være en stor hjælp for udviklingen af min e-handelsvirksomhed, at der var noget lettilgængeligt materiale at støtte sig til i stedet for flere forpligtelser. Anja Lytzen, indehaver, Lirum Larum Leg Lirum Larum Leg blev etableret som webshop i 2006, og Anja Lytzen har fortsat ingen planer om at supplere med en fysisk butik: Med cirka 9.000 varenumre vil det blive en meget stor butik. Det vil blive vanskeligt fortsat at kunne holde samme fokus på webforretningen som nu, siger hun. Anja Lytzen har 7 faste medarbejdere plus op til 30-35 løst ansatte medarbejdere, når det rigtig går løs op til jul. Pt. henter Lirum Larum Leg, der har hjemsted i Hornbæk i Nordsjælland, cirka 95 procent af omsætningen i Danmark. De øvrige kunder er typisk udlandsdanskere og kunder fra det øvrige Skandinavien. Vil gerne længere ud Anja Lytzen har pt. kunder i 15 lande. Hun gør ikke noget særlig aktivt for at sælge ud af landet. Men på sigt vil hun gerne længere ud over grænserne, og overvejer i øjeblikket forskellige muligheder: Foruden alle de markedsmæssige vilkår som produktsortiment, markedsføring og distribution, der kan være meget forskellig fra det danske marked, er der rigtig meget at sætte sig ind i med hensyn til etableringskrav og forbrugerregler i de pågældende lande. Hvor finder man for eksempel lige alle oplysningerne om returregler, spørger hun. De seneste nye EU-regler om pligten til at tage varer retur, selv om de er blevet brugt eller har lidt overlast, skal nok lige have tid til at finde et naturligt leje, mener Anja Lytzen: Vi er ikke så hårdt ramt af returreglerne. Fra tid til anden er vi udsat for, at varerne er tapet til eller skrevet på. Nu har vi så fået muligheden for at beholde noget af returprisen, men det er en hårfin balance. Det handler også om at blive bedre til at kommunikere med kunderne om, hvordan varerne skal returneres. Tid og rum til at udvikle Hvad ville det betyde for din virksomhed, hvis EU slår fast, at det er lovpligtigt at sælge til alle kunder, der henvender sig, hvis man driver e-handel, og uanset hvor kunden kommer fra? Jeg ved slet ikke, hvordan vi skulle kunne håndtere det og sætte os ind i alle de enkelte landes regler og bestemmelser. Det har vi hverken kompetencer eller kapacitet til med syv medarbejdere, der har rigeligt at se til i forvejen. Vores vækst skal finde sted i det omfang og på de vilkår, hvor vi kan være med og fortsat kunne yde en høj service til kunderne. Ellers hænger Lirum Larum Legs forretningsidé ikke længere sammen. Jo mindre en virksomhed er, desto sværere er det at kunne varetage alle de krævede funktioner. Jeg er lykkelig for, at jeg langt om længe har fået ansat en daglig leder, Anja Lytzen: Jeg bliver da ærgerlig over, at kunderne kan købe varerne billigere i udenlandske webshops, fordi de har et langt lavere lønniveau, moms og andre afgifter og omkostninger. der modsat mig er begejstret for at løse alle de administrative og praktiske opgaver. I stedet har jeg fået tid og rum til at udvikle forretningen og selv finde nye varer. Anja Lytzen finder nye produkter primært på messer, blandt andet i Paris, Nürnberg og New York. Hendes leverandører er alle sammen europæiske: Dermed kan jeg være sikker på, at varerne er underlagt de samme sikkerhedskrav. Savner overblik Men bortset fra det endnu uopklarede ovennævnte EU-spørgsmål om leveringsforpligtelse, så savner Anja Lytzen overblik over de forskellige EU-landes regler af betydning for e- handel og med de danske myndigheders fortolkning og vejledning. Hvor skal man begynde, og hvor skal man ende, og hvornår er man sikker på at have fået det hele med? Det ville være en stor hjælp for udviklingen af min e-handelsvirksomhed, at der var noget lettilgængeligt materiale at støtte sig til i stedet for flere forpligtelser. Anja Lytzen må også forholde sig til, at det er vanskeligere at følge op på sager i udlandet, hvor kunder hævder, at de aldrig har modtaget varen og derfor ikke vil betale: Der forekommer svindel og snyd på alle markeder. Men der er lande og regioner, hvor vi er mere udsat end andre steder. Det fremmer heller ikke motivationen til at skulle handle med alle. Sætter penge til på fragten Distribution er et væsentligt kapitel for sig, når man driver e-handel - også for Anja Lytzen: I Danmark er der heldigvis kommet mere konkurrence på fragt, så priserne er til at have med at gøre. Men især udenlandske kunder skeler til fragtpriserne. Derfor må jeg af konkurrencehensyn sætte penge til på fragten, fordi det ellers vil opleves for dyrt af kunden. Det kan være billigere for mine konkurrenter i for eksempel Tyskland at sende en pakke til Danmark, end det er for mig at sende den rundt i Danmark. Det er imidlertid ikke de eneste omkostninger, der vanskeliggør e-handel fra Danmark: Jeg bliver da ærgerlig over, at kunderne kan købe varerne billigere i udenlandske webshops, fordi de har et langt lavere lønniveau, moms og andre afgifter og omkostninger, konstaterer Anja Lytzen.
DANSK ERHVERV e-handel 4.-6. februar 2015 S 5 Barrierer for dansk e-handel skal fjernes Danske netbutikker har brug for at øge salget men døjer med flere barrierer. Høje omkostninger samt manglende rådgivning og vejledning om e-handelsregler og praksis i de øvrige EU-lande er væsentlige barrierer for den grænseoverskridende e-handel. Dansk Erhverv opfordrer til at give webshops en vejledning i, hvordan de kan sælge til udlandet uden at komme galt af sted. Conference: the EU in a digital age e-handel Af Kristian Kongensgaard Danske butikker konkurrerer som aldrig før med udenlandske butikker. I takt med den voksende e-handel bliver det høje danske omkostningsniveau et stigende problem for danske butikker, mener Dansk Erhverv: Danske varer bliver dermed dyrere, og det medfører ulige konkurrencevilkår. Det skyldes både den høje danske moms, de høje lønninger, krav til miljø, arbejdsmiljø og forbrugerbeskyttelse, siger markedsdirektør Henrik Hyltoft. Der er også direkte ulovligheder, der forvrider konkurrencen: SKAT skal fokusere på at opkræve moms for udenlandske netbutikker. Det er konkurrenceforvridende for danske netbutikker, når deres udenlandske konkurrenter ikke betaler den lovpligtige moms. Vi anslår, at statskassen årligt går glip af mindst en halv milliard kroner i mistede momsindtægter. Derfor er vi meget tilfredse med, at en indsats mod dette uvæsen er kommet med i regeringens forslag til IKTvækstplan. Hjælp til at forcere barrierer for e-handel Hvis virksomhederne skal sælge over grænser, skal de have styr på, hvilke regler de er underlagt: Den største barriere er, at forbrugerreglerne ikke er harmoniseret. Derfor gælder der forskellige forbrugerregler i hvert enkelt EU-land. Dertil kommer forskelle i sprog, momsregler og kutymer. Der skal vælges en distributør, der kan få pakken sikkert frem, og det kan være en udfordring i mange lande. Hvis pakken ikke når frem, hænger e- handelsvirksomheden på regningen. Det er en vanskelig opgave i praksis at overskue alle disse forhold - særligt for SMV er. Der bør udarbejdes konkrete vejledninger om regler og praksis i de enkelte lande, som virksomhederne helt håndgribeligt kan tage afsæt i, ligesom der skal afsættes penge til løbende opdatering, foreslår Lone Rasmussen, markedschef og B2C fagchef i Dansk Erhverv. Hun mener også, at Europa-Kommissionen går for vidt i sin fortolkning af Servicedirektivet. Kommissionen mener, at servicedirektivets artikel 20.2 forpligter netbutikker til at handle med forbrugere i alle EUlande. Med mindre de i hvert enkelt tilfælde kan begrunde, hvorfor det ikke kan lade sig gøre. Selvom ordet salgspligt ikke siges højt, er det i praksis det, Kommissionen ønsker. Selvom den danske regering ikke deler den opfattelse, fylder den meget i Bruxelles, og det bekymrer: Hvis det bliver ført ud i livet, vil det være ødelæggende for e-handelen i Europa. Særligt de små vil have svært ved at overskue salg til forbrugere i 28 lande, hvor de hverken kan sprog, regler eller kutymer. Det vil afskrække dem fra at gå online, og det indre marked skal være en mulighed - ikke en pligt. Virksomhederne er i de lande, hvor de kan se en forretningsmodel, understreger Lone Rasmussen. Lone Rasmussen, markedschef og B2C fagchef, Dansk Erhverv. Wednesday 25 February 2015, 11am to 4.30pm The Old Stock Exchange (Børsen), Slotsholmsgade 1-3, 1217 K. The conference will discuss how the EU should complete the digital single market; unleashing e-commerce, the data-driven economy, and new business models and the sharing economy. The building blocks for a digital age - data protection, copyright and competition policy - will also be debated. We are pleased to invite you to participate in a conference jointly organised by the UK Government and Dansk Erhverv Danish Chamber of Commerce on the digital single market Keynote speakers: Robert Madelin, Director-General, DG Connect, European Commission Baroness Neville-Rolfe, Parliamentary Under- Secretary of State at the Department for Business, Innovation and Skills, United Kingdom Michael Dithmer, Permanent Secretary, Ministry of Business and Growth, Denmark. Moderator of the day will be Birgitte Hass, CEO, the Danish IT Industry Association RSVP: Before the 18th of February to Katinka Worsøe kcw@danskerhverv.dk
DANSK ERHVERV e-handel 4.-6. februar 2015 S 6 E-handels giganten Online-salget i elektronikkæden Elgiganten Danmark har for længst overhalet hver enkelt af detailvirksomhedens 29 varehuse i omsætning. Ifølge administrerende direktør Peder Stedal ligger udfordringen ikke i at satse ensidigt på online, men at udvikle begge salgskanaler og få dem smeltet sammen så meget som muligt, for kunderne er for længst begyndt at blande online og fysisk handel. e-handel Af Kristian Kongensgaard Bøger, rejser og mad er blandt de foretrukne produkter, når Peder Stedal handler på nettet. Men selv om han er administrerende direktør for Elgiganten Danmark røber han gerne, at han også går online efter elektroniske produkter: Det gør jeg både i Elgiganten og hos vores konkurrenter for at teste, hvordan systemerne virker. Men grundlæggende kan jeg bedst lide at gå ind i en forretning og møde en god sælger, fortæller han. Peder Stedal har arbejdet for Elgiganten Danmark siden 1996 og været administrerende direktør fra 2012. Siden da har elgiganten.dk næsten fordoblet antallet af onlinebesøgende til forventelig cirka 36 millioner i år. Startskuddet til Elgigantens e-handel gik i 2002. I de seneste 5 år har online-handelen været virksomhedens vigtigste salgskanal, som nu cirka 15 procent af kunderne benytter sig af. Samme prispolitik Som så mange andre i detailhandelen gennemlever Elgiganten en proces, hvor den oprindelige adskillelse mellem net og butik efterhånden op- løses. Senest har virksomheden gennemført en opgradering af hjemmesiden til såkaldt responsive design, så elgiganten.dk passer til alle platforme uafhængigt af, om kunderne sidder med en computer, tablet eller mobiltelefon. Det næste bliver nye betalingsmuligheder og andre opgraderinger af købsprocessen. Alt sammen handler det om at gøre det så nemt som muligt for forbrugerne, der bliver mere og mere mobile. De skal ikke længere hjem til computeren for at handle på nettet. Vi skal være first movers uden at sætte sikkerheden over styr, og det sidste har vi heldigvis et godt samarbejde med både politiet og Nets om, forklarer Peder Stedal. Der er heller ikke længere forskel på priserne på nettet og i varehusene: politikken er den samme, men med 12-13.000 forskellige varenumre kan der undtagelsesvis være et gab, inden prisændringer når at blive ajourført alle steder. Men vi er blevet meget bedre til at følge med. Med hensyn til kunderne så har de altid krav på laveste pris. Det er imidlertid en evig udfordring at få systemerne til altid at spille sammen. 35 % henter selv Ingen taler længere om, at e-handlen kannibaliserer den fysiske butik. Kunderne vil gerne ind i butikken, hvis vi kan tilbyde noget bedre end det, de oplever bag en skærm. Men via nettet er kunderne meget bedre forberedte, når de kommer ind i butikken. Det stiller større krav til os om viden om produkterne. Derfor prioriterer vi også at bruge mange ressourcer på at uddanne vores medarbejdere på Elgiganten Academy. At Elgigantens kunder for længst er Peder Stedal: Vi holder skarpt øje med vores udenlandske konkurrenter på e-handel, som også er store multinationale selskaber. Nettet eller disken? 35 procent af Elgigantens netkunder henter selv varerne i butikkerne. (Foto: Joakim Mangen/Elkjøp). holdt op med at spekulere på, om de køber på nettet eller i butikken, understreges af, at 35 procent af netkunderne selv henter varerne i butikkerne. Der gælder imidlertid forskellige forbrugerregler, alt efter om varen er købt over nettet og leveret hos kunden eller købt og afhentet i butikken. Er det ikke i længden uholdbart med forskellige regler? Vi synes, det er en god regel med 14 dages fortrydelsesret ved køb over nettet. I vores butikker har vi som noget ekstraordinært valgt at tilbyde 14 dages returret på langt de fleste produkter, så det spiller ikke den store rolle for os. Det vigtigste er, at vores kunder føler sig trygge ved handlen. Hvordan håndterer I det nye krav om, at kunden kan levere en brugt vare tilbage inden for returfristen mod et fradrag i prisen? Det har vi ikke oplevet som en udfordring endnu. Generelt fylder returproblematikken ikke ret meget hos os, fordi vi vægter tillid mellem sælger og kunde vældig højt. Udnyttelsen af data skal være til gavn for kunderne Den øgede digitalisering af detailhandlen indebærer også, at butikkerne, inklusiv Elgiganten, kommer i besiddelse af en masse data. Hvad skal de bruges til? Vores nordiske kolleger i koncernen er startet, og her i Danmark er vi så småt begyndt at kigge på det. Vi skal have en klar strategi til gavn for kunderne. Udfordringen er først og fremmest af teknisk karakter, og vi ser ikke umiddelbart nogle juridiske problemer i det. Vi ønsker jo ikke at spamme kunderne med alt muligt. Kunderne vil gerne ind i butikken, hvis vi kan tilbyde noget bedre end det, de oplever bag en skærm. Peder Stedal, administrerende direktør, Elgiganten Danmark Med Elgigantens omfattende e-handel har virksomheden også opbygget et tætmasket distributionssystem. Varer, der blot skal leveres på kundernes privatadresser, har virksomheden aftaler med blandt andre Bring og Postnord om. Skal produkterne også installeres hos kunderne, har Elgiganten egen kørselsafdeling til at varetage det: Selve distributionssystemet er der
DANSK ERHVERV detailhandel 4.-6. februar 2015 S 7 Elgiganten Danmark Den samlede omsætning i elektronikkæden var i seneste regnskabsår 2013-2014 på 5 milliarder kr. og et driftsresultat på 133 millioner kr. Varehuskæden blev etableret i Danmark i 1996 og har i dag cirka 2.000 medarbejdere fordelt på 29 varehuse landet over samt en af landets største internetbutikker på Elgiganten.dk. Virksomheden indgår i Elkjøp Nordic-koncernen, der i 2013-2014 omsatte for cirka 27 milliarder norske kr., svarende til cirka 23 milliarder danske kr. Koncernen har i Norden i alt 289 varehuse og cirka 9.200 medarbejdere. Alle nordiske varehuse forsynes fra det 100.000 kvadratmeter store centrallager i Jönköping, Sverige. Elkjøp-koncernen ejes af britiske Dixons Carphone. ingen problemer i. Udfordringen ligger i at skalere distributionen, så den altid er klar til at imødegå den forventede vækst i e-handelen. Elgiganten har ingen centrallagre i Danmark. Alle produkter til de enkelte varehuse og de enkelte e-handelskunder udgår fra et kæmpestort lager i Jönköping i Sverige og leveres direkte. Ingen e-handel over grænsen Det er også den eneste grænseoverskridende aktivitet, elgiganten.dk udøver. Peder Stedal og hans medarbejdere beskæftiger sig ikke med e-handel ud af Danmark: Vi er en del af den nordiske koncern Elkjøp, der igen er ejet af det multinationale selskab Dixons Carphone. Derfor er virksomheden allerede tilstede i mange lande, og det er ikke aktuelt for os at kaste os over det som et nyt forretningsområde. Men det kan være, det kommer en dag. Hvorfor ikke? Mens Elgiganten således ikke selv bedriver e-handel ud over grænserne, så er kæden meget opmærksom på konkurrencen den modsatte vej: Vi holder skarpt øje med vores udenlandske konkurrenter på e-handel, som også er store multinationale selskaber. Det er en udfordring, at de over tid har bedre vilkår end os med lavere lønninger, afgifter og andre omkostninger. Med så små marginer i fortjeneste, som der er i elektronikbranchen, skal vi konstant have fokus på at holde omkostningerne nede, slutter Peder Stedal. Kan man få en havetraktor for 899 kr.? Fortolkningen af, hvad der kan betegnes som ond tro i sager om prisfejl, ligger hos Forbrugerklagenævnet. Her har Dansk Erhverv i en årrække kritiseret, at nævnets praksis ikke har været rimelig. Kritikken ser nu ud til at have båret frugt. detailhandel Af Bo Dalsgaard Hvis prisen på hjemmesiden er forkert, fanger bordet for sælgeren, som må sælge varen til forbrugeren til den angivne pris. Denne regel skal sikre, at sælgere ikke fristes til at annoncere forkerte priser og dernæst trække prisen tilbage. Lovgivningen indeholder dog en undtagelse i de tilfælde, hvor det er åbenlyst, at der er tale om en fejl, og hvor forbrugeren derfor handler i ond tro i forbindelse med købet. Hidtil har Forbrugerklagenævnets praksis i prisfejlssager været at lade forbrugere beholde varer, hvor prisen har været helt ned til 1/10 af den rigtige pris. Det mest omtalte eksempel på en urimelig afgørelse om prisfejl fra Forbrugerklagenævnet er sagen, hvor Schyy - Arbejdstilsynet kommer! Når Arbejdstilsynet kommer 3. udgave, december 2014 52 sider. Af Kristian Kongensgaard en forbruger fik lov til at købe en havetraktor til 899 kr., selvom den rigtige pris var 8.999 kr. Fejlen med annoncen for havetraktoren var, at kommaet var sat forkert. Men Forbrugerklagenævnet mente ikke, at forbrugeren havde handlet i ond tro i forbindelse med købet. Man kan undre sig over, at forbrugeren ikke har haft nogen idé om, hvad en havetraktor koster, og at forbrugeren ikke indså, at en havetraktor er dyrere end en benzindreven plæneklipper. Forbrugerklagenævnet har nu ændret sin praksis i en række afgørelser omkring fejlagtigt annoncerede priser. Det gælder også tilfælde, hvor fejlen beløbsmæssigt er meget mindre end eksemplet med havetraktoren. I domspraksis er lovens krav om ond tro ofte beskrevet som den situation, hvor forbrugeren burde have indset, at der var en nærliggende mulighed for, at prisen var forkert oplyst. En af de faktorer, som har indflydelse Vare Rigtig pris Fejlagtigt annonceret pris Højtryksrenser 41.600 kr. 4. 199 kr. Mountainbike 49.999 kr. 4.999 kr. Objektiv til kamera 14.499 kr. 3.747 kr. Computer 14.999 kr. 1.399 kr. Her ses en række eksempler fra afgjorte sager i Forbrugerklagenævnet, hvor forbrugeren ikke har fået ret til at beholde varen til den annoncerede pris. Arbejdstilsynet har både pligt og ret til at komme i virksomhederne. Ledelsen bør derfor være forberedt på, hvilke forventninger og krav Arbejdstilsynet har til virksomhederne før, under og efter et besøg. Forberedelserne gælder ikke kun defensivt, men også hvilke krav virksomheden og dens ledelse kan stille til Arbejdstilsynet. DA Forlags nye reviderede bog, Når Arbejdstilsynet kommer, beskriver netop de krav, Arbejdstilsynet kan stille til virksomhederne, og de rettigheder og pligter virksomhederne har i relation til Arbejdstilsynet. Bogen beskriver de metoder og reaktionsmuligheder, Arbejdstilsynet kan tage i anvendelse i kontrollen med virksomhedernes arbejdsmiljø. Alle virksomheder med en medarbejderstab svarende til mindst 2 fuldtidsansatte på årsbasis får inden 2020 med sikkerhed et generelt tilsyn af Arbejdstilsynet. 50 procent af virksomhederne med mellem 1-2 årsværk ansat vil også få et generelt tilsyn i samme periode. Derudover kan Arbejdstilsynet af mange andre grunde komme på tilsyn, for eksempel for at følge op på ulykker og som led i særlige indsatser. Fagudtryk og begreber, der anvendes, men som ikke forklares undervejs i teksten, findes i ordforklaringen sidst i bogen. Når Arbejdstilsynet kommer er forfattet af chefkonsulent Jens Skovgaard Lauritsen, Dansk Arbejdsgiverforening. på vurderingen af, om forbrugeren handler i ond tro, er, om forbrugeren har købt mere end én vare. Er dette tilfældet, bestyrkes vurderingen af forbrugerens onde tro. I flere af sagerne omkring prisfejl har forbrugeren netop købt flere af varerne. I et tilfælde købte en forbruger 5 af de computere, som er nævnt i skemaet. forskellen alene er dog ikke afgørende. Hvis sælgeren har reklameret med lagerrensning, skrotpriser og lignende, vil det være mere sandsynligt, at forbrugeren har handlet i god tro, når vedkommende køber en vare, som er meget billigere, end man kunne forvente. Dette var grunden til, at en anden forbruger, som kun købte én af de ovenfor nævnte computere, fik ret til at beholde denne til den fejlagtigt annoncerede pris. Hele artiklen kan læses på: https://www.danskerhverv.dk/ Nyheder, find: Kan man få en havetraktor for 899 kroner. Kr. 97,50 + moms + forsendelse for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 130,00 + moms + forsendelse for ikke-medlemmer. Bestilling: shop@danskerhverv.dk NYHED FRA DA FORLAG
DANSK ERHVERV financiering 4.-6. februar 2015 S 8 Hvis du får nej i banken - så skulle du no Hvis banken ikke vil, og andre ikke kan, hvor skal finansieringen af små og mellemstore virksomheder så komme fra? Budskabet på Dansk Erhvervs arrangement Hvis du får nej i banken - hvad så?, var dels at sætte sig mere grundigt ind i bankernes krav til kreditvurdering og at undersøge både de velkendte og de nye muligheder for alternativ og supplerende finansiering. Flere oplægsholdere skelede også længselsfuldt efter de mange milliarder af kroner, der ligger i pensionsselskaberne. financiering Vi skal ikke forvente bedre betalingsfrister. De forlængede frister er kommet for at blive. Tendensen i udlandet er endnu længere betalingsfrister. Af Kristian Kongensgaard. Foto: Kaj Bonne Juri Cetti, CEO, Dansk Faktura Børs Peer-2-Peer virksomhedslån er mere gennemsigtige end banklån. Man låner ikke bare til en bager, men til den ovn han vil købe. Vi er et supplement - ikke en konkurrent. Asger Trier Bing, CEO, Lendino Danskerne har sparet 3.500 milliarder kr. op i pensionskasserne, og vi bør læne os lidt tungere op ad dem, for det er oplagt at få pensionsselskaberne til at være mere aktive investorer. Eivind Kolding, CEO i Novo A/S og bestyrelsesmedlem i tænketanken Axcelfuture Analysechef Ditte Rude Moncur, Vækstfonden: Tiden og teknologien har været rigtig for alternativ finansiering. Der er behov for mere egenkapital i mange SMV er. En stor del af pensionsformuen bør ud og arbejde i disse virksomheder som en langsigtet investering. I dag går formuen til at holde realkreditrenterne nede. Rune Ledgaard Sørensen, kredit- og økonomidirektør, Langfristet Erhvervsfinansiering - LEF Arrangementet om finansiering fandt sted i Dansk Erhvervs hovedsæde, Børsen i. Får man nej i banken, så husk at ringe til os i Vækstfonden. Ditte Rude Moncur, analysechef, Vækstfonden Lars Munk, direktør, Financial Advisory Services, Deloitte.
DANSK ERHVERV oplevelse 4.-6. februar 2015 S 9 k ikke have stået der Der er alt for mange virksomhedsbestyrelser, der består af familien Jensens medlemmer. Carsten Færge, partner, KapitalBørsen Dagens ordstyrer, chefkonsulent Louise Riisgaard, Dansk Erhverv, sammen med tre repræsentanter for alternativ og supplerende finansiering: Fra venstre Rune Ledgaard Sørensen, kredit- og økonomidirektør - Langfristet Erhvervsfinansiering, Asger Trier Bing, CEO - Lendino, og Juri Cetti, CEO - Dansk Faktura Børs. Det går sådan set godt for mange virksomheder. Men væksten mangler, og konkurrencekraften ligger i den forøgede produktivitet, der kommer af, at virksomhederne vokser. Eivind Kolding, CEO i Novo A/S og bestyrelsesmedlem i tænketanken Axcelfuture Carsten Færge, partner, KapitalBørsen: Sjovt nok bliver budgetter altid bedre efter 1. januar. Eivind Kolding: Hvis du får nej i banken - så skulle du nok ikke have stået der. Bankkunder bør have krav på at få at vide, hvorfor de får et nej til at låne. Rune Ledgaard Sørensen, kredit- og økonomidirektør, Langfristet Erhvervsfinansiering - LEF Bankerne siger, at de ikke har ændret kreditpolitik i forhold til før finanskrisen. Men der er flyttet hegnspæle. Der er kommet mere fokus på at fastsætte prisen for risici. Lars Munk, direktør, Financial Advisory Services, Deloitte Et væsentligt formål med alternativ finansiering er også at få bankerne til at være mere lydhøre over for virksomhedernes vækstplaner. Søren Friis Larsen, markedsdirektør, Dansk Erhverv Tirsdag den 3. marts 2015, kl. 14.30-17.30. Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, K. COME ON IN invites public and private players from the cultural and experience industry to rethink how we involve and engage users and audience. Explore how new organizations and initiatives increasingly open up their businesses to build co-created or crowdsourced content that creates inspiring results and stronger business models. With inspiration from the DIY culture we present experiences, tools and new perspectives that will help you rethink how your organisation interacts with users and audience. COME ON IN is brought to you by Dansk Live in cooperation with Dansk Erhverv and Orange Innovation. Programme Introduction. By/Susanne Nordenbæk, moderator, Dansk Erhverv. Put your user at the center. Co-creation is not just a way to engage the user, but a tool to create new original content. By/Esben Danielsen, Head of Orange Innovation, the Innovation Unit at the Roskilde Festival Group. Sharing - a new economy. New technology allows new ways of sharing across the globe. Even from Airbnb will talk about how collaboration can be the driving force in new business models. By/Even Heggernes, Country Manager Nordics & Netherlands, Airbnb. Break + DIY inspiration. Experience technological tools that enables new inspiring ways of co-creating. Understand your user & involve them. By interacting with their fan base, LEGO has made an exciting reconnection to their fans which not only has strengthened LEGO s brand, but also paved the way for innovative and high quality crowdsourced products. By/Peter Espersen, Global Head of Community Co-creation, LEGO. Debate: What is our role as an organization in this new user paradigme? How do we ensure quality if we are not the ones making our products? Join the discussion of how both public and private players balance the challenging act of co-creation and sharing. Panel: Kitte Wagner, Managing Director at KBH + Askovfonden. Even Heggernes, Country Manager Nordics & Netherlands, Airbnb. Peter Espersen, Global Head of Community Co-creation, LEGO. Esben Danielsen, Head of Orange Innovation/Roskilde Festival Group. Round up. Drinks, chat & live music. Dansk Erhvervs medlemmer får rabat på at deltage i konferencen: Kr. 425,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 925,- + moms for ikke-medlemmer. For at få rabatten skal tilmelding ske online med en login kode, som kan fås ved at sende en mail til Cecilie Vejen: cev@danskerhverv.dk mærket ComeOnIn eller ringe på: 33 74 61 54. www.dansklive.dk/comeonin sfrist: Mandag den 23. februar 2015.
DANSK ERHVERV skat 4.-6. februar 2015 S 10 50 % i skat af indkomst over 50.000 kr. Blandt Dansk Erhvervs 13 konkrete skatte- og afgiftsforslag er en maksimal marginalskat på 50 % for indtægter på over 50.000 kr. om måneden. Det vil fjerne topskatten for 110.000 danske skatteydere, skaffe 11.700 flere i arbejde og hæve bruttonationalproduktet med 11,3 milliarder kr. skat Af Kristian Kongensgaard figur 1 Den højeste marginalskat ligger i Danmark på 55,6 procent - foruden 70 kirkeskat. Internationalt set er det et meget højt niveau. Danmark er samtidig et af de lande, hvor topskatten 60 sætter ind allertidligst. Denne skat er det 50 eneste på indkomstskatteområdet, hvor Danmark skiller sig markant 40 negativt ud i forhold til andre OECD-lande. Den høje marginalskat påvirker 30 produktiviteten negativt og virker negativt i forhold til at tiltrække udenlandske 20 investeringer. Den høje marginalskat virker samtidig som en barriere 10 i forhold til at sikre en effektiv arbejdsdeling og har stor betydning for omfanget 0 af sort arbejde. Belgien Sverige Danmark Slovenien Irland Portugal Italien Luxembourg Holland figur 2 300 250 200 150 100 50 0 Irland Italien Danmark Storbritannien Chile Finland Mexico malt 50 procent. Samtidig hæves indkomstgrænsen til 50.000 kr. om måneden før arbejdsmarkedsbidrag - den såkaldte 50/50-model. En sænkning af marginalskatten vil kunne ske på flere måder: Sænke bundskatten. Forhøje beskæftigelsesfradraget uden loft. Sænke topskatten. Både lavere bundskat og højere beskæftigelsesfradrag vil imidlertid være dyre måder at give skattelettelser på, da man giver til stort set hele indkomstskattebasen. Bruttonationalproduktet og øget beskæftigelse set i forhold til det tabte provenu vil også være mindre end ved en topskattelettelse. Den billigste og mest effektive måde at sænke den øverste marginalskat til 50 procent vil derfor være at sænke topskatten med minimum 6 procentpoint. Dermed vil skatteloftet Topskattens indsættelse i procent af gennemsnitlig indkomst. Norge Grækenland New Zealand Island Danmark efter forslag Tyskland Israel Island Frankrig Storbritannien Sverige Spanien Norge USA Tyrkiet Slovenien Australien Østrig Finland Canada 50/50-model for topskatten Dansk Erhverv foreslår, at den øverste marginalskat inklusiv arbejdsmarkedsbidrag sænkes til maksifor personlig indkomst komme ned på 45,7 procent fra i dag 51,7 procent. Når man lægger arbejdsmarkedsbidraget oveni, vil man ende med en marginalskatteprocent på cirka 50 - eksklusiv kirkeskat. Dermed vil incitamentet til at arbejde øges betydeligt for den knap halve million danskere, der betalte topskat i 2014. Ungarn Canada DANSK ERHVERVS 13 SKATTE- OG AFGIFTSFORSLAG 50/50-model for topskatten - 50 procent i skat af indkomst over 50.000 kr. Forskerskatteordningen udvides. Aktieindkomstskatten får en enhedssats på 27 procent. Selskabsskatten sænkes til 19 procent i 2019. Begrænsningen på fuld underskudsfremførsel fjernes. Udbyttebeskatningen for selskaber fjernes. Der indføres fradrag for etableringsomkostninger. Kvaliteten og antallet af DBO er - dobbeltbeskatningsoverenskomster - øges. Der indføres fuld momsafløftning på erhvervsmæssige hotel- og restaurantydelser. Der indføres one-stop-shop på momsområdet. Punktafgifterne saneres, og de mest grænsehandelsfølsomme afgifter sænkes. Der indføres større grad af neutralitet i energiafgifterne. Der etableres et skattebyrdeudvalg. New Zealand Israel Schweiz Japan Schweiz Tjekkiet Slovakiet Slovakiet Korea Australien Polen Mexico Polen Estland Chile Grækenland Flere skal ud af topskattens kløer Dansk Erhverv mener, at topskatten skal leve bedre op til sit navn. I dag bliver alt for mange helt almindelige indkomster ramt af topskatten. Med skattereformen fra 2012 hæves grænsen for topskat, således at man i 2022 har et niveau, der i 2013-tal svarer til en månedlig indkomst på 42.300 kr. før arbejdsmarkedsbidrag. Med skattereformen i 2012 lykkedes det dermed at hive 275.000 danskere ud af topskattebetalingen. Hvis der ikke bliver gjort yderligere, vil der dog stadigvæk være 425.000 danskere, der betaler topskat i 2022. Ved at hæve grænsen for, hvornår man skal betale topskat, til en indkomst på 50.000 kr. før arbejdsmarkedsbidrag om måneden, vil 110.000 danskere rykkes ud af gruppen af topskattebetalere. Restgruppen af topskattebetalere vil udgøre cirka 315.000 personer, svarende til godt 11 procent af arbejdsstyrken. > Med Dansk Erhvervs topskatteforslag vil Danmark rykke fra en 3. plads til en 7. plads blandt ovennævnte lande. Søjlerne viser, hvornår topskatten sætter ind i forhold til den gennemsnitlige indkomst i de enkelte lande. (Kilde: Taxing Wages 2012-2013).
DANSK ERHVERV transport 4.-6. februar 2015 S 11 fremtiden starter her... VELSTAND FREM FOR SKATTETRYK DANSK ERHVERVS SKATTE- OG AFGIFTSPOLITIK UDDRAG AF DANSK ERHVERVS SKATTE- OG AFGIFTSPOLITIK Publikationen med alle forslagene kan downloades fra Dansk Erhvervs hjemmeside: www.danskerhverv.dk, under Nyheder/ Se Dansk Erhvervs 13 skatteforslag og med linket Dansk Erhvervs Skattepolitik 2014-2015. Kirurgen skal holde sig fra carporten Hvis den øverste marginalskat sænkes, og grænsen for, hvornår man skal betale topskat, hæves, vil incitamentet til at udføre og efterspørge sort arbejde blive mindre. Arbejdsdelingen vil blive mere effektiv, og nok så vigtigt så vil gør-det-selvarbejde i højere grad blive udført af professionelle. Populært sagt skal det bedre kunne betale sig for hjertekirurgen at operere en ekstra patient end at bygge sin egen carport. De uafhængige beregninger bag Dansk Erhvervs skatteforslag forudser således, at beskæftigelsen vil øges med 11.700 personer, og at bruttonationalproduktet vil stige med 11,3 milliard kr. Undersøgelser fra Produktivitetskommissionen i marts 2014 og en nylig undersøgelse fra den uafhængige tænketank Kraka viser, at en sænkelse af topskatten meget vel kan være selvfinansierende: Herved er der modsat ovenstående models forudsætninger ikke noget provenutab, og det kan ligefrem være en gevinst for statskassen at sænke topskatten. I de kommende udgaver af bladet vil Dansk Erhvervs øvrige skatteforslag også blive præsenteret. Vognmand afkrævet 111.000 kr. for diesel han aldrig har købt Et af DTL - Dansk Transport og Logistiks medlemmer er blevet stævnet af Shell. Han mener, at hans dieselkort er blevet forfalsket og vil ikke betale et svimlende beløb. transport Af Kristian Kongensgaard Det er både nemt og med rabat at tanke på olieselskabernes brændstofkort - men det er åbenbart også risikabelt. En af chaufførerne hos vognmand Kim Neumann, Amager, fik spærret sit dieselkort fra Shell. Olieselskabet havde bemærket, at der var foretaget nogle usædvanlige tankninger på kortet, fortæller DTL Magasinet i en artikel om sagen. I løbet af næsten en måned i sommeren 2014 blev der tanket diesel adskillige gange i Sverige på chaufførens kort. Men chaufførens lastbil har ikke været i Sverige på de pågældende tidspunkter, og det bevises af vognmandsfirmaets flådestyringssystem. Det originale dieselkort har også hele tiden været i chaufførens besiddelse. På kortet var der tanket uretmæssigt for i alt 111.000 kr., og chaufførens lastbil bruger normalt for cirka 10.000 kr. om måneden. En af tankningerne var på 579,8 liter diesel, og lastbilen kan højst rumme 300 liter. I øvrigt var der på en enkelt dag foretaget 6 tankninger på kortet. Forskel på et dieselkort og et kreditkort Shell henholder sig til, at et dieselkort ikke kan sidestilles med et kreditkort eller et Dankort: I lighed med andre olieselskaber angiver Shell klart i vores betingelser, at kortholder er ansvarlig for at dække tab, som skyldes uberettiget brug af et kort og PIN-kode, er kommunikationschef Regitze Reeh citeret for i artiklen. Vognmand Kim Neumann, der forgæves har forsøgt at få en opgørelse fra Shell med tidspunkterne for tankningerne samt overvågningsbil- Vognmand Kim Neumanns dieselkort er blevet forfalsket, og Shell mener, at han skal dække tabet. (Foto: CPH Transport ApS). Salgschef Jesper Juul-Jensen, Dansk Erhverv. leder fra de pågældende tankstationer, siger til DTL Magasinet: Jeg har aldrig tænkt på, at der åbenbart er så stor forskel på et Shell dieselkort og et kreditkort, hvor bankerne jo dækker eventuel kortsvindel. Så jeg anede ikke, at jeg hver dag løb så stor en risiko med dieselkortet. Jeg kan jo umuligt gardere mig mod den slags. Vognmanden har en god sag Dansk Transport og Logistiks bestyrelse betragter sagen så principiel, at organisationen vil være med til at dække sagsomkostningerne. DTL s erhvervspolitiske chef, Ove Holm, mener, at vognmanden har en god sag, fordi man sondrer mellem misbrug af et ægte kort og et forfalsket kort: Hvis man fra Shells side ønskede at pålægge deres korthavere en så vidtgående hæftelse, at man også er erstatningsansvarlig for kriminelle handlinger på forfalskede kort, så er det så bebyrdende, at det skal formuleres klart og tydeligt og fremhævet - og det er det bestemt ikke, understreger han. I den aftale, som DTL fornylig har indgået med Statoil, har DTL sikret sig, at man som udgangspunkt ikke hæfter for misbrug af forfalskede brændstofkort. Olieselskaberne må hæfte Dansk Erhverv har brændstofaftaler med Statoil og Q8, og salgschef Jesper Juul-Jensen, Dansk Erhverv, siger: Det er en beklagelig sag, og det bør ikke være vognmandens ansvar, at Shell bliver lænset for 111.000 kr. med et forfalsket dieselkort. Vilkårene for brændstofkort er formentlig generelle for olieselskaberne. Hvis vognmanden bliver dømt til at betale, må vi derfor indgå nye aftaler med olieselskaberne om, at de hæfter for den slags kriminelle handlinger.
DANSK ERHVERV årsdag 4.-6. februar 2015 S 12 Generalforsamlinger og valg af bestyrelser i Dansk Erhverv og Dansk Erhverv Arbejdsgiver Udpegning af delegerede til generalforsamlingerne og valget af bestyrelser sættes nu i gang. Tidsfrister m.v. fremgår af nedenstående tekst. Af Jesper Brønnum Dansk Erhverv Arbejdsgivers generalforsamling. Tirsdag den 19. maj 2015, kl. 10.30. Dansk Erhvervs generalforsamling holdes i forlængelse heraf, formentlig kl. 11.15-12.00. Dansk Erhvervs generalforsamling består af cirka 300 delegerede, og Dansk Erhverv Arbejdsgivers generalforsamling består af 175 delegerede. Dansk Erhvervs generalforsamling sammensættes af delegerede fra henholdsvis medlemsforeninger og organisationer, kaldet Gruppen af foreningsmedlemmer, og af repræsentanter for de individuelle medlemmer, kaldet Gruppen af individuelle medlemmer. De cirka 300 mandater fordeles på de to nævnte grupper i forhold til kontingentbetalingen til Dansk Erhverv. Dog således, at enhver medlemsforening, uanset størrelse, forlods tildeles ét mandat. Fristen for anmeldelse af valgforbund er onsdag den 18. februar 2015. Umiddelbart herefter vil sekretariatet skriftligt indkalde navne på de delegerede fra medlemsforeninger og individuelle virksomheder. Senest mandag den 9. marts 2015 indleveres navne på de delegerede fra medlemsforeninger og individuelle medlemsvirksomheder til sekretariatet. Senest onsdag den 1. april 2015 skal sekretariatet modtage eventuelle dagsordensforslag til den ordinære generalforsamling. Tirsdag den 21. april 2015 forventes offentliggørelse af bestyrelsens forslag til ny bestyrelse på Dansk Erhvervs hjemmeside. Ethvert medlem blandt de delegerede kan stille forslag om kandidater til bestyrelsen. Forslag underskrevet af en stiller og tiltrådt af kandidaterne skal indsendes til Dansk Erhvervs sekretariat senest tirsdag den 28. april 2015 kl. 16.00. Hvem er valgbar til generalforsamling + bestyrelse? Valgbar som delegeret er personer, der er indehaver af, bestyrelsesmedlem i, direktør eller ledende medarbejder hos et medlem, herunder en forening. Valgbar til bestyrelsen er personer, der er delegeret på generalforsamlingen, og som er indehaver af, bestyrelsesmedlem, direktør eller ledende medarbejder i en medlemsvirksomhed, og som ikke er fyldt 67 år på valgtidspunktet. Bestyrelsesmedlemmer kan genvælges. Tidsfrister for meddelelser om foreningstilknytning eller ej og valgforbund Medlemmer af Dansk Erhverv kan alene anvende deres kontingenttilsvar én gang. Ved medlemskab af flere af Dansk Erhvervs foreninger skal det således senest onsdag den 18. februar 2015 meddeles Dansk Erhvervs sekretariat, i hvilken forening medlemmet ønsker at udøve sin stemmevægt. Såfremt medlemmet ikke afgiver sådan meddelelse, træffes afgørelsen af Dansk Erhvervs sekretariat. Et foreningsmedlem, der ellers ville være indregnet under en forening, kan inden onsdag den 4. marts 2015 kl. 16.00 fremsætte begæring om at udøve sin stemmeret som enkeltvirksomhed. Begæringen tilstilles sekretariatet for Dansk Erhverv. Der kan indgås valgforbund. Anmeldelse af valgforbund skal ske senest onsdag den 18. februar 2015. Anmeldelse af valgforbund skal være behørigt underskrevet af de virksomheder og/eller foreninger, der ønsker at indgå i valgforbundet. Fordelingsmetode Valget til Dansk Erhvervs generalforsamling og bestyrelse opgøres efter forholdstalsvalg, også kaldet største brøks metode. Valgopgørelsesmetoden svarer således til den, der anvendes ved folketingsvalg. Yderligere oplysninger Valgregulativet, der beskriver den nærmere fremgangsmåde i forbindelse med valget, kan fås ved henvendelse til Jesper Brønnum på: E-mail: jeb@danskerhverv.dk Telefon: 33 74 65 67. Generalforsamlingerne i Dansk Erhverv og Dansk Erhverv Arbejdsgiver holdes i TAP1, Ny Carlsberg Vej 91, V, i forbindelse med Årsdagen tirsdag den 19. maj 2015. (Foto: TAP1).