KonjunkturNYT - uge -. december 1 1. januar 1 Danmark Industriproduktion faldt i november, men er generelt steget gennem 1 Fald i eksporten af varer og tjenester i november Fald i overskuddet på betalingsbalancen i november Stigende priser på enfamilieshuse i oktober Fortsat mange nyregistrerede personbiler i december Fald i dankortomsætningen i december efter stigning i november Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i december Danmarks Nationalbank offentliggør ny og mere detaljeret balancestatistik for penge- og realkreditinstitutterne Omtrent uændrede kreditvilkår for både husholdninger og erhverv i. kvartal Lille stigning i antallet af tvangsauktioner i december, men tendensen er nedadgående Forbrugerprisinflationen steg i december Forskellen mellem europæisk og dansk inflation tiltog lidt i november Bruttoledigheden var stort set uændret i november Faldende beskæftigelse og ledighed ifølge den månedlige AKU Økonomisk Replik: Danmark versus Sverige det handler om produktivitet! Internationalt USA: Stigning i boligpriserne, men fald i boligsalget og erhvervstilliden Euroområdet: Uændret ledighed, fald i inflationen og stigning i detailsalget Tyskland: Stigning i industriproduktionen Storbritannien: Fald i erhvervstilliden og uændret industriproduktion Japan: Uændret ledighed og stigende industriproduktion Kina: Fald i erhvervstilliden Sverige: Stigning i industriproduktionen Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Både Bank of England og ECB fastholder renten Stigende aktiekurser på både de danske og de internationale markeder Oliepriserne er faldet i løbet af de sidste tre uger Dansk Økonomi / Makropolitik Redaktionen er afsluttet fredag kl. 1 Henvendelse rettes til hco@oim.dk
DANSK KONJUNKTURNYT Industriproduktion faldt i november, men er generelt steget gennem 1 Fra oktober til november faldt industriproduktionen (faste priser) med, pct., når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.1. Der er traditionelt store månedlige udsving i industriproduktionen, og opgørelsen af de enkelte måneder revideres ofte betydeligt. Over tremåneders perioden september-november er industriproduktionen steget med, pct. i forhold til de forudgående tre måneder. Set over året 1 frem til november, er industriproduktionen steget med knap 7 pct. Væksten i industriproduktionen i tremåneders perioden september-november blev især trukket af fremgang indenfor medicinalindustrien, plast-, glas- og betonindustrien og metalindustrien. Industriens omsætning (løbende priser) faldt, pct. i november, men var i tre måneders perioden næsten uændret, med et lille fald på,1 pct. Det dækker over et fald i omsætningen på hjemmemarkedet på ½ pct., mens omsætningen på eksportmarkedet steg med,1 pct., jf. figur 1.. Figur 1.1 Industriproduktion Figur 1. Industriomsætningen ( mdr. glidende gns.) Indeks (1=1) Indeks (1=1) 1 1 Indeks (1=1) Indeks (1=1) 1 1 1 1 1 1 11 11 1 1 11 1 1 11 1 1 11 1 11 1 9 9 9 9 9 7 8 9 1 11 1 1 9 8 7 8 9 1 11 1 1 8 mdr. glidende gennemsnit Industriproduktion Eksportmarked Hjemmemarked Anm. Omsætningen i figur 1. er for industri eksklusive fremstilling af skibe og andre transportmidler. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Fald i eksporten af varer og tjenester i november I november faldt eksporten af varer (værdier, sæsonkorrigeret, ekskl. skibe og fly mv.) med ¾ pct. i forhold til oktober. Tilbagegangen skyldes i høj grad fald i eksporten af forarbejdede varer, primært halvfabrikata samt kemikalier og kemiske produkter. Og det er især nedgang i eksporten til Sverige, Storbritannien og USA, der trækker udviklingen, mens eksporten til Kina af især transportmidler og kemikalier og kemiske produkter omvendt er tiltaget. På trods af faldet i november har der været en stigende tendens i eksporten af varer igennem 1, jf. figur 1.. Set over tremåneders perioden september-november i forhold til juni-august var der en stigning på knap 1 pct. År til dato er vareeksporten knap 1¼ pct. højere end sidste år. Importen af varer (samme definition) steg ¾ pct. i november, hvilket i høj grad kan tilskrives en stigning i importen af maskiner undtagen transportmidler. Sammenlignes perioden september-november med de forudgående tre måneder ses en stigning på 1¾ pct. År til dato er vareimporten knap pct. højere end sidste år. Eksporten af tjenester (værdier, egen sæsonkorrektion) faldt med knap ¾ pct. i november. I perioden september-november steg eksporten dog godt 1¼ pct. i forhold til juni-august. I forhold til 1 er tjenesteeksporten år til dato steget ¼ pct., og på trods af tilbagegangen i november synes der således at være kommet mere gang i tjenesteeksporten efter tilbagegangen i andet halvår 1, jf. figur 1.. Importen af tjenester steg pct. i september-november i forhold til de forudgående tre måneder, og niveauet år til dato er godt 1 pct. lavere end sidste år. Figur 1. Udenrigshandlen med varer (ekskl. skibe og fly) Figur 1. Udenrigshandlen med tjenester Mia. kr. Mia. kr. Mia. kr. Mia. kr. 8 8 6 6 8 9 1 11 1 1 8 9 1 11 1 1 Eksport Import Eksport Import Anm.: Egen sæsonkorrektion. Begge figurer er i -måneders glidende gennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik.
Fald i overskuddet på betalingsbalancen i november I november viste den foreløbige opgørelse af betalingsbalancens løbende poster et overskud på godt 1 mia. kr., jf. figur 1.. Overskuddet i november var dermed 7 mia. kr. mindre end i oktober, hvor det dog var ekstraordinært højt. Det skyldes primært et fald i overskuddet på varebalancen, på godt 6 mia. kr. Overskuddet på tjenestebalancen faldt med knap 1½ mia. kr. Det fortsat store overskud på vare- og tjenestebalancen skal blandt andet ses i lyset af en relativt svag udvikling i den indenlandske efterspørgsel efter tilbageslaget i 8-9 i forhold til udviklingen hos Danmarks primære handelspartnere. Det afspejles i en relativt lav import af varer og tjenester. Løn- og formueindkomsten havde et overskud på knap 6½ mia. kr., mens de løbende overførsler bidrog negativt med et underskud på knap mia. kr. I årets første elleve måneder var overskuddet på betalingsbalancen knap 1 mia. kr., hvilket er 18, mia. kr. mere end for samme periode i 1, jf. figur 1.6. Det kan primært tilskrives et større overskud fra løn- og formueindkomsten samt tjenestebalancen. Overskuddet på betalingsbalancen har ligget på et meget højt niveau de seneste år, hvilket skal ses i lyset af et stort opsparingsoverskud hos virksomhederne. Figur 1. Betalingsbalancen og dens underkomponenter Figur 1.6 Saldo på betalingsbalancens løbende poster Mia. kr. Mia. kr. 1 1 1 1 - - -1-1 8 9 1 11 1 1 Mia. kr. 1 1 11 1 9 8 7 6 1-1 - - 87 89 91 9 9 97 99 1 7 9 11 1 Mia. kr. 1 1 11 1 9 8 7 6 1-1 - - Varer og tjenester Løn- og formueindkomst Overførsler Løbende poster Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger År til dato Resterende måneder
Stigende priser på enfamiliehuse i oktober Fra september til oktober steg prisen på enfamiliehuse med, pct., efter at være faldet en smule henover sommeren, jf. figur 1.7. I forhold til samme måned sidste år er priserne steget med, pct. Prisen på ejerlejligheder steg med 1, pct. fra september til oktober. Siden oktober sidste år er prisen steget med 1 pct., jf. figur 1.7. Prisen på ejerlejligheder har generelt været i fremgang siden starten af 1, og ligger nu 1, pct. højere end i januar 1. I oktober blev enfamiliehuse i gennemsnit solgt til ca. 1,9 mio. kr. Prisen på ejerlejligheder var i gennemsnit omtrent på samme niveau. Opgørelsen er beregnet ud fra de handler, der var tinglyst på beregningstidspunktet (ca. 7 pct. af det forventede endelige antal handler for den seneste måned). Prisindeksene er ikke sæsonkorrigerede som følge af, at perioden fra januar 6 til oktober 1 dels er forholdsvis kort og dels indeholder relativt store udsving, som ikke er sæsonrelaterede. Figur 1.7 Boligpriser Indeks (6=1) Indeks (6=1) 11 11 1 1 9 9 8 8 7 6 7 8 9 1 11 1 1 7 Enfamiliehuse Ejerlejligheder Anm.: Ikke sæsonkorrigerede tal. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Fortsat mange nyregistrerede personbiler i december I december var det samlede antal nyregistrerede personbiler 1.8, når der korrigeres for almindelige sæsonudsving. Dermed forblev bilsalget på et højt niveau året ud, og det samlede salg steg med pct. fra. kvartal. Udviklingen dækker over en stigning i husholdningernes køb af biler på 1 pct. i. kvartal i forhold til. kvartal, mens erhvervenes køb af biler faldt med pct. i samme periode, jf. figur 1. I 1 steg det samlede bilsalg med 7 pct. til det højeste nogensinde. Salget blev trukket af en stigning i husholdningernes køb af biler på 1 pct. i forhold til 1, mens salget til erhverv faldt svagt sidste år. Salget af personbiler til husholdningerne nåede op på det højeste antal siden 1998, og ligger således et stykke over det seneste toppunkt i 7, jf. figur. Den kraftige udvikling i antallet af solgte biler de seneste år dækker dog over, at husholdningerne i højere grad har rettet deres forbrug mod mindre og mere brændstof økonomiske biler. Således vurderes nationalregnskabets opgørelse af forbruget af biler i kroner og ører fortsat at være lavere end i 7. Figur 1 Udvikling i nyregistrerede personbiler, sæsonkorrigeret Figur Udvikling i nyregistrerede personbiler, sæsonkorrigeret Antal. Antal. 1. biler 1. biler 1. 1. 1 1 1. 1. 1 1.. 7 8 9 1 11 1 1 Personbiler i husholdningerne Personbiler i erhvervene Personbiler i alt 9 9 96 98 6 8 1 1 Personbiler i husholdningerne Personbiler i erhverv Personbiler i alt Kilde: Danmarks Statistik. 6
Fald i dankortomsætningen i december efter stigning i november Udviklingen i dankortomsætningen i de sidste måneder af 1 tyder på, at danskerne i et vist omfang har flyttet julehandlen til november. Dankortomsætningen faldt således med pct. i december (korrigeret for normale sæsonudsving) efter en stigning i november på ¾ pct. Set over det sidste kvartal har der været en stigning i dankortomsætningen på ca. 1 pct., jf. figur 1.1. Korrigeres der for udviklingen i priserne var stigningen i dankortomsætningen i faste priser knap 1 pct. For hele året var der en stigning i dankortomsætningen på,9 pct. Det svarer til en real vækst på 1¾ pct., når der tages hensyn til prisudviklingen 1. Stigningen i dankortomsætningen skal dog ses i lyset af, at dankorttransaktioner løbende bliver mere udbredt. Væksten i dankortomsætningen har således i de senere år været omkring 1 pct.-point højere end væksten i nationalregnskabets samlede private forbrug, jf. figur 11. Væksten i dankortomsætningen på 1¾ pct. er nogenlunde på linje med prognosen Økonomisk Redegørelse, december 1, hvor der er skønnet en realvækst i det samlede private forbrug på ½ pct. i 1. Figur 1.1 Dankort- og detailomsætning (sk), -mdrs. glidende gennemsnit Figur 1.11 Årlig real vækst i dankortomsætningen og det private forbrug i nationalregnskabet Indeks (7M1=1) Indeks (7M1=1) 1 1 8 8 1 1 6 6 11 11 11 11 1 1 1 1 - - 9 7 8 9 1 11 1 1 9-7 8 9 1 11 1 1* - Dankortomsætning Detailomsætning Nationalregnskabet Dankortomsætningen Anm.: I figur 1.11 er væksten i dankortomsætningen for hele 1 deflateret med skønnet for deflatoren for det private forbrug fra Økonomisk Redegørelse, december 1. Nationalregnskabet dækker udviklingen for de første kvartaler af 1. Kilde: Nets, Danmarks Statistik og egne beregninger. 1 Udviklingen i dankortomsætningen er deflateret med skønnet for deflatoren for det private forbrug i nationalregnskabet fra Økonomisk Redegørelse, december 1. 7
Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i december Konjunkturbarometeret for industrien faldt fra indeks 1 til indeks i december, jf. figur 1.1. Udviklingen dækker over uændrede forventninger til produktionen, mens en lavere ordrebeholdning og større færdigvarelagre (ikke sæsonkorrigeret) trak ned. Generelt har konjunkturindikatoren for industrien ligget højere i andet halvår 1 sammenlignet med den første halvdel af året. Det sammensatte konjunkturbarometer for bygge og anlæg steg fra indeks -1 til indeks -9 i december, jf. figur 1.1. Det afspejler fremgang både i vurderingen af ordreindgangen og i beskæftigelsesforventningerne og skal formentlig ses i lyset af stormene i oktober og december. Traditionelt har indikatoren for bygge og anlæg ligget lavt på i gennemsnit -1,8 pct. i perioden siden 1998. Det sammensatte konjunkturbarometer for serviceerhvervene steg i december fra indeks til indeks 9 (sæsonkorrigeret), jf. figur 1.1. Indikatoren lå dermed i december på det højeste niveau siden sommeren 11. Serviceerhvervenes konjunkturindikator er steget markant siden sommeren på baggrund af en mere positiv vurdering både af beskæftigelsen og omsætningen. Detailhandelens konjunkturbarometer (ikke-sæsonkorrigeret) faldt svagt til indeks 7 i december, jf. figur 1.1. Indekset er ikke korrigeret for almindelige sæsonudsving, og i sammenligning med december sidste år ligger indikatoren lidt lavere. Figur 1.1 Sammensatte konjunkturbarometre for industri og bygge og anlæg Figur 1.1 Sammensatte konjunkturbarometre for serviceerhverv og detailhandel (Nettotal) (Nettotal) (Nettotal) (Nettotal) 1 1 1 1-1 -1-1 -1 - - - - - - - - - - - - - 7 8 9 1 11 1 1 - - 7 8 9 1 11 1 1 - Industri Bygge og anlæg Serviceerhverv Detailhandel Anm.: Alle serier med undtagelse af detailhandel er sæsonkorrigeret. Før maj 11 består serien for detailhandel af tal fra EU s oprindelige statistik, mens tallene efter er fra den udvidede stikprøve, som DST foretager. Kilde: Danmarks Statistik. 8
Danmarks Nationalbank offentliggør ny og mere detaljeret balancestatistik for penge- og realkreditinstitutterne Danmarks Nationalbank har i forbindelse med offentliggørelsen af novembertallene for balancestatistikken for penge- og realkreditinstitutterne (MFI-sektoren) revideret sin opgørelsesmetode og lavet kvalitetsforbedringer på baggrund af nye og mere detaljerede indberetninger. De nye tal vil dække perioden fra september 1 og fremefter. Den nye opgørelsesmetode betyder, at der vil forekomme et brud i statistikken mellem august og september 1, og udviklingen i penge- og realkreditinstitutternes balancer hen over disse måneder skal derfor fortolkes varsomt. Den nye opgørelsesmetode betyder blandt andet, at penge- og realkreditinstitutternes samlede udlån til erhverv er en smule højere end ved den hidtidige opgørelsesmetode, mens det samlede udlån til husholdninger er en smule lavere, jf. figur 1.1. Ser man på udviklingen de seneste tre måneder, så har udlånet til både husholdninger og erhverv (ikke-sæsonkorrigeret) været stort set uændret. Tabel 1.1 Samlede udlån til erhverv og husholdninger Mia. kr. 1. Mia. kr.. 1.1. 1.. 9 1.8 8 1.6 7 1. 6 6 7 8 9 1 11 1 1 Erhverv Erhverv - Ny Husholdninger (h.akse) Husholdninger - Ny (h.akse) 1. Anm.: Udlånene i figur 1.1 er summen af penge- og realkreditinstitutternes udlån til hhv. erhverv og husholdniger. Kilde: Danmarks Nationalbank. 9
Omtrent uændrede kreditvilkår for både husholdninger og erhverv i. kvartal Danmarks Nationalbanks udlånsundersøgelse viser, at penge- og realkreditinstitutternes kreditvilkår for husholdninger var omtrent uændrede i. kvartal 1, mens kreditvilkårene for virksomhederne er blevet lempet en smule, jf. figur 1.1. Kreditvilkårene har dog alt i alt været stort set uændrede det seneste års tid. Penge- og realkreditinstitutterne giver udtryk for, at andelen af nedskrivninger og tab på virksomhederne er faldet i. kvartal, mens andelen af nedskrivninger og tab på husholdningerne er steget en smule, jf. figur 1.16. Realkreditinstitutterne melder om et svagt fald i husholdningernes efterspørgsel efter lån i. kvartal, mens virksomhedernes efterspørgsel er steget en smule. Faldet i husholdningernes låneefterspørgsel skal dog ses på baggrund af store stigninger i låneefterspørgslen i de forudgående fem kvartaler. Hos pengeinstitutterne er efterspørgslen efter lån fra både husholdninger og erhverv steget. Udviklingen i låneefterspørgslen er generelt større blandt nye kunder end fra eksisterende. Figur 1.1 Ændring i penge- og realkreditinstitutternes kreditvilkår Figur 1.16 Ændring i andelen af nedskrivninger og tab på udlån Nettotal Nettotal Nettotal 6 Nettotal 6 1 1-1 -1 - - - - - - - - - 1 11 1 1 - -6 1 11 1 1-6 Erhverv Husholdninger Erhverv Husholdninger Anm.: Udlånsundersøgelsen baseres på svar fra de største danske penge- og realkreditinstitutter på spørgsmål om ændringer i deres kreditvilkår. Spørgsmålene har fem svarmuligheder, som hver har en værdi: -1 (strammet/faldet en del), - (strammet/faldet lidt), (uændret), + (lempet/steget lidt), +1 (lempet/ steget en del). Svarene vægtes sammen til et nettotal efter institutternes andel af det samlede udlån. Et negativt (positivt) tal viser, at kreditvilkårene er strammet (lempet), så det er blevet sværere (lettere) at opnå lån. Figur 1.1 viser efterspørgsel fra eksisterende kunder. Kilde: Danmarks Nationalbank. 1
Lille stigning i antallet af tvangsauktioner i december, men tendensen er nedadgående Antallet af bekendtgjorte tvangsauktioner steg til i december, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.17. Det er en stigning på knap pct. i forhold til november. Antallet af tvangsauktioner har dog udvist en faldende tendens siden starten af 1. I forhold til samme måned sidste år er antallet af tvangsauktioner knap 9 pct. lavere. Fra 1 til 1 er antallet af tvangsauktioner faldet med knap 1 pct., svarende til et fald på knap 6 tvangsauktioner. Historisk set er antallet af tvangsauktioner lavt og markant under niveauet i begyndelsen af 199 erne, hvor antallet var over 1. pr. måned, jf. figur 1.18. I region Nordjylland var antallet af tvangsauktioner stigende i december, mens alle andre regioner oplevede et fald. Figur 1.17 Bekendtgjorte tvangsauktioner Figur 1.18 Bekendtgjorte tvangsauktioner Antal Antal Antal Antal.. 1. 1. 1. 1. 1 1 6 7 8 9 1 11 1 1 8 8 9 9 1 Tvangsauktioner, mdr. gl. gnst. Tvangsauktioner Anm: I begge figurer er tallene sæsonkorrigerede. I figur 1.18 er antallet af tvangsauktioner et måneders glidende gennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 11
Forbrugerprisinflationen steg i december Forbrugerprisinflationen var,8 pct. i december efter en inflation på, pct. i november, jf. figur 1.19. Inflationen fortsætter således på det meget lave niveau, der har kendetegnet 1, især andet halvår. For 1 som helhed var inflationen på,8 pct., hvilket er det laveste siden 19. Det seneste år har en stigning i huslejerne bidraget med knap ½ pct.-point til den samlede inflation og har således udgjort mere end halvdelen af de samlede prisstigninger. Også finansielle tjenester og restaurant og cafe besøg er steget i pris, mens forsikringer og kød er faldet i pris. Den lave inflation i løbet af året som helhed skal ses i lyset af et generelt lavt underliggende inflationspres kombineret med fjernelse af fedtafgiften samt nedsættelsen af øl- og sodavandsafgiften, som har medvirket til en moderat fødevareinflation. Det betyder også, at nettoprisinflationen, som svarer til forbrugerprisinflationen fratrukket afgifter, var,1 pct.-point højere end forbrugerprisinflationen i december. Figur 1.19 Forbrugerprisinflation 1 1 6 7 8 9 1 11 1 1 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 1
Forskellen mellem europæisk og dansk inflation tiltog lidt i november Inflationen (HICP ) i november var, pct. i Danmark, hvilket er uændret i forhold til oktober. I euroområdet steg inflationen til gengæld, pct.-point til,9 pct., jf. figur 1.. Den lille stigning i den europæiske inflation relativt til den danske i november skyldes en stigning i den europæiske tjenesteinflation, hvilket blandt andet skal ses i lyset af en betydelig stigning i den europæiske inflation på charterrejser. Inflationen har ligget omtrent 1 pct.-point lavere i Danmark end i euroområdet gennem 1, hvilket blandt andet skal ses i lyset af, at skatter og afgifter har trukket inflationen i Danmark ned med,1 pct.-point, mens de har bidraget positivt med, pct.- point i euroområdet. Spændet mellem de to inflationsrater er dog overordnet blevet indskrænket noget i efteråret, hvor den europæiske inflation er faldet. Inflationen i Danmark er siden november 1 aftaget med 1,9 pct.-point, mens den i euroområdet er aftaget med 1, pct.-point. Kerneinflationen dvs. prisstigninger ekskl. energi og uforarbejdede fødevarer var, pct. i november, hvilket er,7 pct.-point lavere end i euroområdet, jf. figur 1.1. Det indikerer, at det underliggende inflationspres fortsat er ganske lavt i Danmark, både absolut og i forhold til euroområdet. Figur 1. Forbrugerprisinflation (HICP) Figur 1.1 Kerneinflation 1 1 1 1-1 7 8 9 1 11 1 1 Euroområdet Danmark -1 7 8 9 1 11 1 1 Euroområdet Danmark Kilde: Danmarks Statistik, Eurostat og egne beregninger. Forbrugerprisinflationen målt ved det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP). 1
Bruttoledigheden var stort set uændret i november Bruttoledigheden steg med personer i november til 11.9 personer, jf. figur 1.. Det kommer efter små stigninger i september og oktober. Ledigheden har imidlertid generelt været aftagende gennem 1 og er i alt reduceret med ca. 1. personer i perioden januar-november. Ledighedsprocenten var,7 pct. af arbejdsstyrken i november. Ledighedsprocenten har dermed været uændret de seneste seks måneder på det laveste niveau i fire år. Opgørelsen af ledigheden er blandt andet påvirket af dagpengereformen. Ledige, der vælger den særlige uddannelsesydelse, opgøres i statistikken som kontanthjælpsmodtagere og tæller således med i bruttoledigheden. Antallet af personer på den særlige uddannelsesydelse har været støt stigende i løbet af året og udgjorde i november knap 1. fuldtidspersoner (ikke sæsonkorrigeret). I november faldt antallet af bruttoledige dagpengemodtagere med knap 9 personer, mens antallet af bruttoledige kontanthjælpsmodtagere steg med knap 1. personer. I Økonomisk Redegørelse, december 1, er det lagt til grund, at ledigheden vil falde svagt de sidste to måneder af året, mens beskæftigelsen gradvist vil stige. Ledigheden i november er omtrent på niveau med det forventede i decemberredegørelsen, jf. figur 1.. Figur 1. Bruttoledighed 1. personer 1. personer 1 1 1 1 1 6 7 8 9 1 11 1 1 1 1 Danmarks Statistik Skøn ØR december 1 Nye månedstal fra Danmarks Statistik siden ØR Kilde: Danmarks Statistik og Økonomisk Redegørelse, december 1. 1
Faldende beskæftigelse og ledighed ifølge den månedlige AKU Beskæftigelsen faldt med ca. 8. personer i november i forhold til august ifølge den månedlige AKU-statistik, jf. figur 1.. I samme periode faldt AKU-ledigheden med ca. 7. personer, jf. figur 1.. Tallene er baseret på tremåneders glidende gennemsnit (sæsonkorrigeret) for perioden oktober-december, hvor oktober og november afspejler indsamlede data, mens decembertallet er en prognose for udviklingen. Den månedlige, stikprøvebaserede AKU-statistik er behæftet med betydelig usikkerhed og revideres ofte betydeligt. Usikkerheden på beskæftigelsen er opgjort til +/-. personer i november, mens usikkerheden på ledigheden er opgjort til +/- 1. personer. Ser man på udviklingen i AKU-beskæftigelsen i den forløbne del af året (januarnovember) i forhold til samme periode sidste år, er beskæftigelsen omtrent uændret. Til sammenligning viste beskæftigelsen ifølge nationalregnskabet en stigning på godt. personer i årets tre første kvartaler i forhold til den samme periode i 1. Udviklingen i den månedlige AKU-ledighed kan ikke sammenlignes med udviklingen i den registerbaserede bruttoledighed. Det skyldes blandt andet, at der er tale om to helt forskellige opgørelsesmetoder, og den betydelige stikprøveusikkerhed i AKUledigheden. De store udsving i AKU-ledigheden i den forløbne del af året genfindes ikke i den registerbaserede bruttoledighed, men ser man på udviklingen gennem det seneste år, viser de to statistikker dog samme tendens. AKU-ledigheden er reduceret med ca. 8. personer fra november 1 til november 1, mens bruttoledigheden er reduceret med knap 11. personer i samme periode. Figur 1. AKU-beskæftigelse Figur 1. AKU-ledighed 1. personer 1. personer.7.7 1. personer 1. personer.71.71.7.7.69.69 1 1.68.68.67 1 11 1 1.67 19 1 11 1 1 19 Anm.: Tre måneders glidende gennemsnit i både figur 1. og 1.. Kilde: Danmarks Statistik. 1
Danmark versus Sverige det handler om produktivitet! Henover juleferien har der i de danske medier været en livlig debat om, og i givet fald hvordan, Danmark kan lære af Sverige. Debatten har i høj grad drejet sig om betydningen af arbejdsmarkedsreformer, den førte finans- og pengepolitik samt udviklingen på boligmarkedet i de to lande. Derimod har der været begrænset fokus på det, der virkelig bidrager til at forklare den højere vækst i Sverige end i Danmark over de seneste knap år; produktivitetsvæksten. I Økonomisk Redegørelse, december 1, analyseres velstandsudviklingen i Danmark og Sverige siden 199, og den altoverskyggende årsag til en større velstandsfremgang i Sverige end i Danmark i perioden er en højere vækst i timeproduktiviteten på den anden side af sundet. Timeproduktiviteten har således i gennemsnit bidraget med,9 pct.-point til den årlige velstandsfremgang i Danmark mod 1,9 pct.-point i Sverige. Det skyldes især en lavere produktivitetsvækst i de danske serviceerhverv. Skal vi lære noget af Sverige, er det altså især vækstbetingelserne for produktiviteten i serviceerhvervene, vi skal se på. Den svagere produktivitetsvækst kan blandt andet skyldes svagere konkurrence herunder som følge af mere regulering i visse serviceerhverv i Danmark end i Sverige. Herudover kan en relativt lille andel af højtuddannede i den private sektor i Danmark under OECD-gennemsnittet også have bidraget til en relativt lavere produktivitetsvækst i den private sektor sammenlignet med Sverige. Udviklingen på arbejdsmarkedet har derimod ikke været afgørende for den forskellige udvikling i velstandsniveauerne i Danmark og Sverige ifølge analysen. Begge lande har gennemført arbejdsmarkedsreformer og har i en international sammenhæng relativt høje beskæftigelsesniveauer, lav ledighed og høj jobomsætning. På den kortere bane peger analysen i Økonomisk Redegørelse på, at en hovedårsag til den kraftigere BNP-vækst i Sverige end i Danmark siden bunden i 9 har været, at svensk økonomi ikke stod med samme ubalancer i den private sektor som den danske i form af en boligboble og en svækket lønkonkurrenceevne da det internationale tilbageslag ramte. Derimod skyldes den stærkere vækst i Sverige ikke en mere ekspansiv finanspolitik i kølvandet på krisen, idet finanspolitikken målt ved udviklingen i den strukturelle saldo samlet set har været mere ekspansiv i Danmark end i Sverige siden 8. Dansk Økonomi, Makropolitisk kontor Yderligere oplysninger Kontorchef Martin Nygaard Jørgensen, tlf. 7 8 6 7 16
INTERNATIONALT KONJUNKTURNYT USA Boligpriserne steg med 1 pct. fra september til oktober ifølge Case-Shiller indekset, der måler udviklingen i de største byer i USA, jf. figur.1. Sammenlignet med samme måned i 1 er indekset steget med 1,6 pct. Målt ved FHFA boligprisindekset steg priserne med, pct., og priserne ligger nu 8, pct. over niveauet i oktober sidste år. Begge indeks har generelt været stigende siden starten af 1. Boligsalget i USA faldt i november med,1 pct. i forhold til måneden forinden. Tilbagegangen skyldes et fald i salget af eksisterende boliger på, pct. og et fald i salget af nye boliger på,1 pct., jf. figur.. Figur.1 Boligpriser, USA Figur. Boligsalg, USA Indeks (7M1=1) 11 Indeks (7M1=1) 11 1. boliger 1. boliger 1. 6. 1 1 1.. 9 9 8. 6. 8 8. 7 7. 6 7 8 9 1 11 1 1 FHFA Case Shiller C 6. 7 8 9 1 11 1 1 Salg af nye boliger Salg af eksisterende boliger (h.akse) Kilde: Reuters Ecowin. Fra november til december faldt erhvervstilliden i fremstillingserhvervene målt ved ISM-indikatoren med, point til indeks 7. Gennem de seneste seks måneder har tillidsindikatoren for fremstillingserhvervene ligget over grænsen på, der indikerer fremgang i erhvervene. Indikatoren for serviceerhvervene faldt med,9 point til indeks, jf. figur.. Figur. Erhvervstillid (ISM), USA Figur. Ledighed, euroområdet Indeks 6 Indeks 6 af arbejdsstyrken 1 af arbejdsstyrken 1 6 6 1 1 11 11 1 1 9 9 8 8 7 7 7 8 9 1 11 1 1 Fremstilling Service 6 6 7 8 9 1 11 1 1 6 Kilde: Reuters Ecowin. 17
Euroområdet Den EU-harmoniserede ledighed var i november på 1,1 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er uændret siden august, jf. figur.. Blandt de største lande i euroområdet var den EU-harmoniserede ledighed på, pct. i Tyskland, 1,8 pct. i Frankrig, 1,7 pct. i Italien og 6,7 pct. i Spanien. Ledigheden har ligget stabilt omkring 1 pct. hele 1. Inflationen var på,8 pct. i december, hvilket er,1 pct.-point lavere end i forrige måned, jf. figur.. Detailsalget steg med 1, pct. fra oktober til november, jf. figur.6. Detailsalget har generelt haft en svagt stigende tendens siden slutningen af 1, og det lå i november 1, pct. højere end samme måned i 1. Figur. Inflation, euroområdet Figur.6 Detailsalg, euroområdet Indeks (7=1) Indeks (7=1) 1 1 11 1 11 1 99 98 99 98 97 97 1 1 96 9 96 9-1 7 8 9 1 11 1 1-1 9 9 9 7 8 9 1 11 1 1 9 9 9 Kilde: Reuters Ecowin. Tyskland Industriproduktion steg med 1,9 pct. fra oktober til november, jf. figur.7. Stigningen kommer oven på et fald på 1, pct. i oktober. Industriproduktionen har generelt ligget stabilt siden 11. Figur.7 Figur.8 Industriproduktion, Tyskland Erhvervstillid, Storbritannien Indeks (7M1=1) 11 Indeks (7M1=1) 11 Indeks 7 Indeks 7 6 6 1 1 6 6 9 9 8 8 7 7 8 9 1 11 1 1 7 8 9 1 11 1 1 PMI fremstilling PMI service Kilde: Reuters Ecowin. 18
Storbritannien Fra november til december faldt erhvervstilliden i fremstillingserhvervene målt ved PMI-indikatoren med,8 point, mens indikatoren for serviceerhvervene faldt med 1, point, jf. figur.8. Både indikatoren for fremstillingserhvervene på 7, og serviceerhvervene på 8,8 ligger dog fortsat betydeligt over grænsen på. Industriproduktionen var i november uændret i forhold til måneden forinden og lå, pct. højere i forhold til samme måned i 1, jf. figur.9. Industriproduktionen ligger på et relativt lavt niveau historisk set, men de seneste måneders fremgang i erhvervstilliden peger på en styrkelse fremadrettet. Figur.9 Industriproduktion, Storbritannien Figur.1 Ledighed, Japan Indeks (7M1=1) Indeks (7M1=1) af arbejdsstyrken af arbejdsstyrken 11 11 6 6 1 1 9 9 8 8 7 7 8 9 1 11 1 1 7 7 8 9 1 11 1 1 Kilde: Reuters Ecowin. Japan Ledigheden var på, pct. af arbejdsstyrken i Japan i november, hvilket var det samme som i måneden før, jf. figur.1. Ledigheden har generelt været faldende siden midten af 9. Beskæftigelsen steg med. personer fra oktober til november Industriproduktionen steg med,1 pct. fra oktober til november, jf. figur.11 Den japanske industriproduktion har nu været stigende de sidste tre måneder. Industriproduktionen lå i november 6, pct. højere end samme måned i 1. 19
Figur.11 Industriproduktion, Japan Figur.1 Erhvervstillid, Kina Indeks (8M1=1) Indeks (8M1=1) 11 11 1 1 1 1 9 9 9 9 8 8 8 8 7 7 7 7 6 6 6 6 7 8 9 1 11 1 1 Indeks Indeks 7 7 6 6 6 6 7 8 9 1 11 1 1 PMI fremstilling PMI service Kilde: Reuters Ecowin. Kina Erhvervstilliden i industrien målt ved NBS-indikatoren faldt, point fra november til december til indeks 1,, jf. figur.1. Indekset har siden maj 1 ligget stabilt omkring værdien. Erhvervstilliden i servicesektoren faldt 1, point fra november til december til indeks,6. Sverige Industriproduktionen steg med,7 pct. fra oktober til november, jf. figur.1. I samme måned steg ordreindgangen med 1, pct., hvilket især skyldes en stigning i de udenlandske ordrer. Figur.1 Industriproduktion, Sverige Indeks (8M1=1) 11 Indeks (8M1=1) 11 1 1 9 9 8 8 7 7 8 9 1 11 1 1 7 Kilde: Reuters Ecowin.
RENTER, OLIEPRIS, VALUTA- OG AKTIEMARKEDER Den europæiske centralbank, ECB, besluttede på et møde d. 9. januar at fastholde den pengepolitiske rente på, pct. Ligeledes besluttede Bank of England at fastholde den pengepolitiske rente på, pct. på mødet d. 9. januar. Der har været stigende aktiekurser på alle de internationale og det danske marked i løbet af de sidste tre uger, jf. figur.. Oliepriserne er faldet i løbet af de sidste tre uger, jf. figur.. Tabel.1 Renter og valutakurser mv. Da nske re nte r og va luta kurse r mv. Inte rna tiona le re nte r og va luta kurse r mv. Fredag Ændring ift. Fredag 1/1 sidste fredag 1/1 Ændring ift. sidste fredag Re nte r, pc t. p.a.: Le de nde re nte r, pc t. p.a.: - md. pengemarkedsrente,, pct.point USA (federal funds rate),, pct.point Japan (unc. call rate),1, pct.point Stat. 1- årig 1,97 -, pct.point Sverige (repo),7, pct.point Re a lkre ditre nte r 1 : Euroområdet (min. bid),, pct.point Kort realkreditlån,1 -, pct.point Storbritannien (repo),, pct.point Langt realkreditlån,6 -,1 pct.point Danmark (udlånsrenten),, pct.point Na tiona lba nke ns sa tse r: Re nte på 1 - å rige sta tsobliga tione r, pc t. p.a.: Diskonto,, pct.point USA,97 -, pct.point Indskud på folio,, pct.point Japan,71 -, pct.point Indskudsbeviser -,1, pct.point Tyskland 1,91 -, pct.point Udlån,, pct.point Storbritannien,98 -, pct.point Re nte spænd til Tyskla nd (pc t.- point): V a luta kurse r : Kort (- md.) -,1,1 pct.point USD/JPY 1,8, pct. Langt (1- årigt),6, pct.point GBP/USD 6,68 -, pct. Aktie kurse r (kursinde ks): EUR/USD 16,6,1 pct. OMXC (/7-89 = 1 61,77,6 pct. Aktie kurse r (kursinde ks): USD, S&P 188,7 pct. V a luta kurse r : Japan, Nikkei 191 -, pct. EUR/DKK 76,8, pct. Euroomr., Eurostoxx USD/DKK 8,1 -,1 pct. indeks 1,7 pct. SEK/DKK 8,6 -,6 pct. Storbritannien, FTSE 1 6691 -,8 pct. NOK/DKK 88,78 -, pct. GBP/DKK 9,9,7 pct. Olie prise r: JPY/DKK, -,1 pct. Brent (USD) 17, -,69 USD Effektiv kronekursindeks (198 = 1) 1,67, point Brent (DKK) 88 -,79 DKK 1) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med 1- og -årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af -årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges forsinkelse. ) X/Y betyder pris i valuta Y for 1 enheder af valuta X. Når tallet fx vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). ) Pris i yen for én dollar. Kilde: Reuters Ecowin og Danmarks Nationalbank 1
Figur.1 Pengepolitisk rente Figur. Kort og lang rente og rentespænd i forhold til Tyskland 7 7 6 6 1 1-1 -1 1 6 7 8 9 1 11 1 1 1,, 1, 1,,, okt dec 11 11 feb 1 apr 1 jun 1 aug 1 okt 1 dec 1 feb 1 apr 1 jun 1 aug 1 okt 1 -point dec 1 1,,8,6,,, -, -, -,6 -,8-1, USA Danmark Euroområdet Kilde: Reuters Ecowin 1-årig, rentespænd (h.a.) 1-årig, dansk -mdr., rentespænd (h.a.) -mdr., dansk Figur. Rentespænd i forhold til Tyskland Figur. Prisen pr. tønde Brent-olie i USD og Euro -point -point 1 1 1 1 - - okt 11 jun 1 feb 1 okt 1 Italien Grækenland Spanien Portugal Irland Frankrig Kilde: Reuters Ecowin Euro 1 9 8 7 6 okt 11 feb 1 jun 1 okt 1 feb 1 jun 1 okt 1 Euro Dollar (h. akse) Dollar 1 1 11 1 9 8 Figur. Udvalgte aktieindeks Figur.6 Udvalgte valutakurser Indeks (=1) Indeks (=1) 18 17 16 1 1 1 1 11 1 9 8 7 6 okt 11 feb 1 jun 1 okt 1 feb 1 jun 1 okt 1 18 17 16 1 1 1 1 11 1 9 8 7 6 USD/EUR USD/JPY,9 1,8 1,8 9,7 9,7 8,6 8,6 7 okt 11 feb 1 jun 1 okt 1 feb 1 jun 1 okt 1 Eurostoxx OMX C Nikkei S&P USD/EUR USD/JPY (h. akse) Kilde: Reuters Ecowin