Høringssvar til Forslag: Dagtilbud i Ballerup Kommune organiseres i fem distrikter. På vegne af alle medarbejderne i Børnehuset ved Skoven, har MED-udvalget følgende kommentarer til forslaget om dagtilbuddene organiseres i fem distriktsinstitutioner. Baggrund: Børn og skoleudvalget formål med forslaget: Ved den nye organisering er ønsket om en ny struktur bl.a. at sikre faglige miljøer med mulighed for fælles refleksion, sparring og supervision. Hvordan tænkes det ind i praksis? I dag har vi to ledelses personer at søge refleksion, sparring og supervision hos, når behovet er der. Der mangler en bedre beskrivelse for hvordan man tænker det ned i praksis, når vi i Børnehuset ved Skoven vil blive nednormeret på nærværende ledelse. Vil det sige at man fra politisk side vil afsætte midler i form af økonomi til at medarbejderne kan få tid til at udøve fælles refleksion, sparring og supervision? Med den nye struktur er det vigtigt, at ændringerne kommer til gavn for vores børn og personale. Med forslaget til ny struktur er det ikke muligt at læse sig til en forståelse af hvordan der bliver skabt mere tid til refleksion, sparring og supervision, som vi ikke allerede har fundet frem til nu. Når man fra politisk side ønsker at skabe faglige miljøer med mulighed for sparring og refleksion over egen praksis, er det en nødvendighed og en stor anerkendelse, hvis pædagogerne gives tid til planlægning, dokumentation og evaluering, hvor tiden ikke tages fra børnene som det er tilfældet i dag. Som det fremgår af en SFI rapport fra KORA (Ledelsesspænd på Daginstitutionsområdet) så underbygger den, at der mangler tid til forberedelse i de danske daginstitutioner. Der ønskes endvidere fra politisk side, at den nye struktur skal sikre økonomisk robusthed. Her er vi som medarbejdere nysgerrig på, ud fra hvilke retningslinjer distriktslederen bedst kan disponere ressourcerne mellem distriktets afdelinger. Hvordan vil man sikre sig at børnehusene får lige vilkår i forhold til distriktets økonomi? Forslag: Dagtilbud i Ballerup Kommune organiseres i fem distriktsinstitutioner To niveauer af ledelse: En opmærksomhed som vi har fået med den nye organisering er, at forslaget ikke fører ændret økonomi med sig. Det vil sige at lønnen til en distriktsleder skal findes inden for det nuværende budget. Forslaget beskriver at der i Skovvejens distrikt, udover distriktslederen skal være 7 pædagogiske ledere. I vores nuværende organisering er vi 4 børnehusledere og 4 pædagogiske Side 1
ledere. Der står intet nævnt i forslaget om lønrammen eller vilkårene for ændret stillingsbetegnelser for de to ledelses lag. Stillingsbetegnelserne fordeler opgaverne mellem de to ledelses lag, men vi kan være usikre på om, det giver den pædagogiske leder bedre mulighed for at fokusere på den pædagogiske kvalitet og på personaleledelse. Der ligger stadig administrative, strategiske og langsigtede opgaver som vi ikke mener distriktslederen vil ikke kunne tage fra de pædagogiske ledere. Blot ledelsesspændet i at skulle være leder for 7 ledere, frem for optil 20 personaler, ser vi som en udfordring. Har man fra politisk side tænkt over hvordan man vil forholde sig til, hvis medarbejder antallet lægger op til 1½ pædagogisk leder, hvilke vilkår arbejder man i givet fald under. Ledelsesspændet i vores nuværende struktur giver bedre mulighed for at fordele opgaverne efter vilkårene. En fælles distriktsleder: Ballerup Kommune ønsker at styrke ledelsen, så den kommer tættere på børnene og medarbejderne. Vi mener, at det er godt, at den pædagogiske leder kommer tæt på kerneopgaven og at den pædagogiske leder har et lokalt ansvar for børn og personale. Vi kan dog blive bekymret for at det er distriktslederen, der har den overordnet kompetence til at placerer medarbejderne hvor der menes at være brug for medarbejdere. Personalet er bekymret omkring at distriktslederen ikke skal have kendskab til den enkelte ansat, og derfor ikke kan tage det personlige hensyn man som medarbejder har brug for, så der skabes en tryghed for medarbejderen. Selvom det er den pædagogiske leder der har kompetencen til at ansætte og afskedige i det lokale børnehus, vil der være langt til distriktslederen og man er som medarbejder bekymret for, at man kommer til at være "blot et nummer", da distriktslederen kun kan have begrænset kendskab til personalet. Fordelene ved at have en distriktsleder, er at denne kan se på distriktet oppe fra og holde den røde tråd i forhold til de tiltag der kommer fra det centrale, politiske og administrative niveau. Samtidig giver det os en bekymring for, om de ekstra forbindelsesled kan besværlige gøre kommunikationen oppefra og ned, eller nedefra og op. MED-Udvalget: Vi kan læse at MED-strukturen vil blive drøftet i forbindelse med implementering, dette efterlader nogen opmærksomhedspunkter i personalegruppen: - Ifølge stillingsbeskrivelserne er den pædagogiske leder er ikke automatisk med i det nye distrikts MED-udvalg, hvorfor ikke? - Hvordan sikres nærheden til hvad der sker i den enkelte institution? - Hvordan sikres repræsentation af de enkelte afdelinger i MED-udvalget? Side 2
- Medarbejderne ser en bekymring for hvordan man som medarbejder bliver medinddraget, ved personaleflytninger. Hvordan sikres at man har mandat til at være en del af omrokeringer blandt personalet? - Hvordan vil man i det nye MED-udvalg sikre den enkelte trivsel i de enkelte afdelinger, hvis den pædagogiske leder ikke er repræsenteret. - Hvordan vil man sikre tidlig inddragelse i forskellige processer hos medarbejderne, hvis de enkelte børnehuse ikke er repræsenteret af både ledere og medarbejder i MED-udvalget? - Hvordan vil man sikre at de pædagogiske ledere, hvis ikke de bliver en del af MED, får den relevante uddannelse og information om MED-processer, arbejdsmiljøet og sikkerhedsarbejdet? Det kommer forslaget til at betyde for dig: Hvad vil forslaget betyde for børnene: I forslaget står der, at det er distriktslederen, de pædagogiske ledere og forældrebestyrelsen der laver en samlet lærerplan for distriktsinstitutionen, og de tilpasses i de enkelte afdelinger. Medarbejderne i Børnehuset ved Skoven er optaget af, at det er de ansatte der skal være med til at udforme den pædagogiske lærerplan sammen med den pædagogiske leder. Det er medarbejderne der skal arbejde direkte med børnene der bruger lærerplanen i praksis. Det er vigtigt at I, fra politisk side gør det klart, at det er pædagogerne der er medskaber af den pædagogiske praksis, og at de er med til at formulerer hvad det pædagogiske indhold er. Medarbejderne er endvidere usikker på, om man fra politisk side ønsker at ensliggøre børnehusene ved at lave en samlet læreplan for hele distriktet. Dette er en væsentlig bekymring for medarbejderne, da de ønsker at bevare det unikke og mangfoldigheden der er ved de forskellige børnehuse. Vi kan ikke se, at man fra politisk side har taget stilling til at ændre pladsanvisningsreglerne. De gældende pladsanvisningsregler matcher ikke den nye struktur, i forhold til at sikre kapaciteten i de enkelte børnehuse. Hvad vil forslaget betyde for Forældrebestyrelsen: Hvordan tænker man at en forældrebestyrelse skal sammensættes? Vores erfaring er at forældrene ønsker en viden om det nære der sker for deres barn i institutionen. Hvordan sikres det, når der kun skal være en stor forældrebestyrelse? Som personalegruppe er vi undrende omkring at den pædagogiske leder ikke er født ind i forældrebestyrelsen. Viden fra forældrebestyrelsesarbejdet vil primært ske gennem referater. Side 3
Hvad vil forslaget betyde for dig som medarbejder: For at vi som personale kan vidensdele med hinanden og danne netværk er det vigtigt, at man som personale får den tid der skal til. Da pædagoger i dagtilbud ikke har tid til at planlægge, dokumenterer og evaluere deres arbejde, må de låne tiden fra børnene. Det er vigtigt at man fra politisk side giver økonomi til at disse aktiviteter kan realiseres. Fordelen ved en distrikts institution er, at vi som personale kan lave projekter på tværs af børnehusene med aldersopdelte grupper, projekter m.m. som vi i har gjort i flere år i Egebjerg. Da forslaget ikke fører ændret økonomi med sig, vil vi gerne stille spørgsmål til, hvordan man vil sikre, at der vil og kan blive sat økonomi af til at kompetenceudvikle personale. Vi bliver bekymret over at man fx kan udvikle og videreudvikle ens kompetence områder ved at bruge sine spidskompetencer i en anden afdeling i distriktet, da det er en udfordring at opbygge den nære samarbejdsrelation i så stor en personalegruppe og børnegruppe. Der ligger også en stor organisering i det. Forskningen siger at man kan overskue en samarbejdsrelation til personale og børn i et børnehus med max. 100 børn, her kender man navne på medarbejder, kollegaer, børn og har et kendskab til forældrene (Daginstitutionens betydning for børns udvikling, SFI 2014, Pædagogisk kvalitet i små og store daginstitutioner, DPU 2015). Arbejdsmiljørepræsentant og Tillidsrepræsentant: I forslaget står intet nævnt om tillidserhvervene Arbejdes Miljø Repræsentant og Tillids Repræsentant. Vi ønsker der fortsat er en AMR og TR, for hver faggruppe, i hver afdeling. Vi ønsker dette for at styrke samarbejdet, da vi ved det giver et godt arbejdsmiljø, at personalerne har en tillid og tryghed i de som repræsenterer dem, er i nærheden og har kendskab til de ansatte og deres lokale vilkår. Vi er bekymret for om dette kan fortsætte, da man politisk set ikke har taget en beslutning omkring dette. Hvordan skaber TR en det nære samarbejde med distriktslederen og med den pædagogiske leder? Vi ønsker at fortsætte med en TR og en AMR i hvert hus. Vi mener at de kan holde på vores høje Sociale Kapital. Vi er ligeledes nysgerrige på hvem man tænker, skal være arbejdsmiljøleder for de enkelte enheder? Der står i stillingsbetegnelserne at det er Distriktslederen der har det overordnet ansvar men den pædagogiske leder der har det daglige ansvar. Forslag til ny organisering i Skovvejen: Med den nye organisering vil distrikt Skovvej komme til at bestå af 4 børnehuse/afdelinger hvor 3 af dem er fordelt på 2 fysiske afdelinger, dvs. 7 enheder i alt. Et spørgsmål der stilles i medarbejdergruppen, er hvor man påtænker at distriktslederen skal placerer sig fysisk, for at kunne have føling med alle 4 børnehuse? Side 4
I forslaget er det uklart hvordan man tænker de pædagogiske ledere skal fordeles på enhederne, da vi ikke helt forstår opdelingen af antal enheder. Børnehuset ved Skoven står som en enhed (hvilket vi også er) mens Lundegården ligeledes står som en enhed, de er dog placeret i to fysiske bygninger. Spørgsmålet er om man placere pædagogiske ledere kun efter enheder eller efter ledelsesspænd med 14-20 medarbejder pr. leder. Sideløbende med dette forslag om ny organisering, er der en proces i gang omkring reduktion af pladser i Skovvejen fra 2017, samt en skovbørnehavegruppe (pr.1. maj 2016). Disse to-tre sideløbende processer er meget vanskelige at skille fra hinanden, samtidig med at de er svære at forene. Ligeledes er kapacitetsreduktionen, med en besparelse på 1 million kroner, meget afgørende for hvordan ledelsesressourcerne ender og arbejdsvilkårene bliver for både børn, forældre, medarbejder og ledere. Den videre proces: Hvordan vil man sikre medarbejderne er med i denne ny organisering, hvor de skal overgår til en nye ledelsesstruktur. Der mangler en proces beskrivelse, for hvordan man tiltænker dette. Målingerne på den Sociale Kapital er god for Børnehuset ved Skoven. Vi har en undring for hvordan man kan bruge Social Kapital som et godt argument for at indfører ny ledelsesstruktur? Medarbejderne er mere end nogen side usikre på, om den Sociale Kapital kan holdes højt, når den nye ledelsesstruktur træder i kraft. Medarbejderne er usikre på hvordan man kan have et godt og tillidsfuldt samarbejde med distriktslederen, da denne vil sidde langt væk fra medarbejderen og usikre på om den pædagogiske leder får det nærvær til den enkelte medarbejder, børn og forældre som der tales for i forslaget. Side 5