Beskrivelse af Arbejdsmarkedsovervågningen i Danmark samt internt på de involverede skoler KUA-projektet Kommunikation mellem Uddannelsesinstitutionerne og Arbejdsmarkedsovervågningen AMU-Center Horsens/Silkeborg Kolding Tekniske Skole Handelsskolen i Randers TBC 1
Indhold Side 1. Arbejdsmarkedsovervågningen i Danmark 3 1.1. Arbejdsmarkedsstyrelsen 3 1.2. De regionale Arbejdsmarkedsråd 3 1.3. Arbejdsformidlingen 3 2. Interne arbejdsmarkedsovervågning AMU-Center Horsens/Silkeborg 4 2.1. AMU`s formål 2.2. Arbejdsmarkedsanalyser for afsæt for uddannelsesplanlægning og dimensionering ved AMU-Center Horsens/Silkeborg 4 2.3. Information & kilder 4 2.4. Samspil mellem arbejdsmarkedsovervågningen og AMU 5 2.5. Ønsker til et forbedret samspil om arbejdsmarkedsovervågningen 5 3. Interne arbejdsmarkedsovervågning Handelsskolen i Randers 6 3.1. Information & kilder 6 3.2. Ønsker til arbejdsmarkedsovervågningen 9 4. Interne arbejdsmarkedsovervågning - Kolding tekniske skole 10 4.1. Kilder/kanaler og information 10 4.2. Styrker 11 4.3. Svagheder 11 4.4. Initiativ til at forbedre arbejdsmarkedsovervågningen 12 5. Arbejdsmarkedets parters arbejdsmarkedsovervågning 13 Bilag 1 14 2
1. Arbejdsmarkedsovervågningen i Danmark Arbejdsministeriet samler på landsplan informationer fra RAR, AF, organisationerne, analyser etc. som udmyntes i Arbejdsmarkedsredegørelse som blandt tager udgangspunkt i diverse lovgivning og bekendtgørelser fra folketinget og ministerierne. 1.1 Arbejdsmarkedsstyrelsen Arbejdsmarkedsstyrelsen samler trådene fra RAR og AF. 1.2. De regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) RAR varetager arbejdsmarkedsovervågningen i de enkelte amter med hjælp fra arbejdsmarkedets parter samt AF. RAR udarbejder brancheanalyser, faganalyser, kvartalsprognoser, målgruppeanalyser, effektanalyser, strukturanalyser, information fra de faste virksomhedspaneler. Kvartalsrapporterne fra RAR. Desuden arbejder rådet, som hovedsageligt er sammensat af arbejdsmarkedets parter med arbejdsmarkedspolitikken i de enkelte amter. Der tages initiativer og der sættes forskellige initiativer i gang på baggrund af ovennævnte analyser og informationer som tilgår RAR, især fokuseres der på at undgå flaskehalse. RAR udarbejder udbudsmaterialer i forhold til de indsats områder der skal arbejdes med i det næste års tid. Dvs. at uddannelsesinstitutionerne m.fl. indbydes til at komme med tilbud på hvad de kan tilbyde i forhold til det der er behov for. Dette gælder både m.h.t. indsats i forhold til arbejdsledige og personer i beskæftigelse samt virksomhederne. 1.3. Arbejdsformidlingen (AF) Arbejdsformidlingerne, rundt om, i Amterne indsamler mere lokal information i form af samarbejde med de lokale arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, uddannelsesinstitutionerne, samt direkte fra virksomheder via AF`s virksomhedskonsulenter. AF s virksomhedskonsulenter har til opgave at besøge virksomhederne i de lokale AF-områder. 3
2. Interne arbejdsmarkedsovervågning AMU-Center Horsens/Silkeborg 2.1 AMU s formål Arbejdsmarkedsuddannelserne udvikles og gennemføres som erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse samt kompetenceafklaring for ufaglærte og personer med erhvervsrettet erhvervsuddannelse og har til formål : 1) at vedligeholde, udbygge og forbedre arbejdsstyrkens erhvervskvalifikationer i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov 2) at afhjælpe omstillings- og tilpasningsproblemer på arbejdsmarkedet på kortere sigt og 3) at medvirke til et samlet kvalifikationsløft på længere sigt Arbejdsmarkedsovervågningen = AF/RAR er en uundværlig samarbejdspartner ift. AMU`s uddannelsesplanlægning. 2.2. Arbejdsmarkedsanalyser som afsæt for uddannelsesplanlægning og dimensionering ved AMU-Center Horsens/Silkeborg Arbejdsmarkedspolitiske prioriterede indsatsområder Erhvervs- og arbejdsmarkedsstrukturen i centerets lokalområde Brancheanalyser AF/RAR-analyser/prognoser Uddannelser der efterspørges af virksomheder Faglige organisationer Lokale uddannelsesudvalg Egne vurderinger af markedet Ventelister Kursiststatistik 2.3. Information & kilder Information RAR/AF vurdering Beskæftigelse (nu/fremtiden) Ledighed (nu/fremtiden) Udvikling - andet Kilder Kvartalsprognoser Brancheanalyser 4
Information Kurser, der efterspørges af AF/RAR til ledige, VEUD, rotationsprojekter m.v. Kurser, der efterspørges af de faglige organisationer Uddannelsesbehov tilkendegivet af de lokale uddannelsesudvalg Kurser, der efterspørges af lokale private og offentlige virksomheder herunder Centerets egen vurdering af udviklingen inden for branchen og forventninger til uddannelsesbehov i fremtiden. Behov for udvikling af nye kurser Kilder RAR/AF Rådsnyt Konkrete ønsker Spørgeskemaer Interviews Møder med de lokale uddannelsesudvalg Spørgeskemaer Besøgsrapporter Kursussekretærer Faglærere SM-konsulenter Afdelingerne Informationskontoret Ventelister Konkurrenter til Centeret Samlet konklusion Uddannelsesindsats inden for de enkelte brancher opdelt i aktivitetstyper i Horsens/Silkeborg 2.4. Samspil mellem arbejdsmarkedsovervågningen og AMU Årlige møder mellem formandsskaber fra RAR og uddannelsesinstitutionerne Møder i uddannelsesudvalgsrådet underudvalg nedsat af RAR med deltagelse af arbejdsmarkedets parter, uddannelsesinstitutionerne Løbende møder mellem regionschefer og forstandere Kvartalsmøder mellem AMU og RAR-sekretariatscheferne Prognosemøder med virksomhedskonsulenterne fra AF og AMU 2.5. Ønsker til et forbedret samspil om arbejdsmarkedsovervågningen 1 Øget opmærksomhed på kvalifikationsbehov hos allerede beskæftigede (stort kompetenceudviklingsefterslæb) 2 Brud med den traditionelle branchestruktur fremtidens arbejdsmarked vil i langt højere grad gå på tværs af kendte faggrænser eksempelvis ITkvalifikationer og personlighedsudviklende kurser. 5
3. Interne arbejdsmarkedsovervågning Handelsskolen i Randers 3.1. Information & kilder Nedenstående er ikke i en prioriteret rækkefølge. Information Undervisningsministeriet Faglige udvalg for Kontor Detail Engros Lokale uddannelsesudvalg HK, DA, Dansk Handel & service, AHTS Lokale HE-udvalg (Arbejdsmarkedsudd.) HK, arbejdsgiverorg. og Handelsskolen i Randers Uddannelsesudvalg for: Det Danske Sælgerakademi Det Danske butiksakademi Det Danske Turistakademi Det danske akademi for sprog og fritid Eksportteknikere Kontaktudvalget som er et samarbejde mellem Randers Tekniske skole, Handelsskolen i Randers, LO & DA 5 skolesamarbejdet mellem skolerne i Randersområdet Handelsskolen i Randers Randers Tekniske skole AMU-center Randers VUC Den jydske Haandværkerskole Kilder Lovgivning Bekendtgørelser Vejledninger Retningslinier og ønsker til indhold i uddannelserne indenfor de faglige uddannelser samt HE (Handelsskolernes Efteruddannelse, som er Arbbejdsmarkedsuddannelse). Møder hvor forskellige temaer diskuteres Uddannelsesbehov tilkendegivet af de lokale uddannelsesudvalg Møder Uddannelsesbehov tilkendegivet af de lokale uddannelsesudvalg Møder Møder hvor der aftales forskellige initiativer i forhold til vore faglige uddannelser Møder med de andre skoler hvor der udveksles erfaringer. 6
Information Handelsskolernes egne organisationer. HFI Handelsskoleforeningen HL Randers Detailudviklingsråd, som består af HK, Cityforeningen, Handelsstandsforeningen, HK, arbejdsgiverorg., AF, Handelsskolen i Randers Aktiv deltagelse i: Erhvervsråd Turistråd Cityforeninger Handelsstandsforeninger UJF-udvalg Samarbejde mellem Handelsskolen i Randers, Kommunerne, AF, Tekniske skole, AMU samt alle A- kasserne, især HK, metal, SID og PMF Konsulenttjenesten i Randers Samarbejde mellem AF, alle uddannelsesinstitutioner i området, erhvervsrådet, arbejdstagerorganisationer og arbejdsgiverorganisationerne Styregrupper Udførende konsulenter fra de enkelte skoler Kilder Samarbejde på landsplan Møder i rådet Analyser af detailhandlen Underudvalg der kommer med konkrete ønsker (lokale butiksfolk sidder med i underudvalgene) Møder med de nævnte foreninger i vort markedsområde Møder der ved samlet indsats skal forbedre unges muligheder under 25 år der ikke har en kompetencegivende uddannelse. Møder Konkrete besøg hos virksomheder Behov udstukket fra parterne 7
Information AF-Randers RAR vurdering Beskæftigelse (nu/fremtiden) Ledighed (nu/fremtiden) Udvikling andet Jobrotation i Århus amt, for Handelsskolen i Randers Jobrotation Kronjylland Virksomheder og brancher Kurser, der efterspørges af de faglige organisationer HK-Randers Arbejdsmarkedspolitiskafdeling HK-Randers de faglige afdelinger (Handel, stat, etc.) HK-Århus Amt de faglige afdelinger Kurser, der efterspørges af lokale private og offentlige virksomheder herunder Handelsskolens egen vurdering af udviklingen inden for branchen og forventninger til uddannelsesbehov i fremtiden. Behov for udvikling af nye kurser Kilder Månedlige møder med AF-cheferne Møder med virksomhedskonsulenterne samt tæt kontakt via telefon, fax og email Møder, telefon fax med AF vejlednings og erhvervskonsulenter, primært i forhold til de ledige Virksomhedsbesøg sammen med virksomhedskonsulenterne fra AF- Randers Kvartalsprognoser Brancheanalyser Møder med RAR & AF Analyser og rapporter Understøtter kampagner overfor virksomheder Behov for konkrete jobrotationsprojekter Konkrete forespørgsler Brancheanalyser udfra hvilke vi besøger virksomheder Møder Analyser Virksomhedsbesøg Kursussekretærer Undervisere/instruktører Ventelister 8
Information Kilder Samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner via forskellige projekter Samarbejde med virksomheder om større udviklingsprojekter og organsationsudvikling Personlige netværk til virksomheder og organisationer Udviklingsprojekter omkring pædagogik, metoder og undervisningsmaterialer, hvor der ofte er involveret virksomheder/kursister i forsøgsperioderne /pilotprojekter Alle medarbejderne på Handelsskolen i Randers Publikationer fra alle mulige kanaler om analyser af behov om det ene og det andet 3.2. Ønsker til arbejdsmarkedsovervågningen Der er mange kilder der vedrører arbejdsmarkedsovervågningen. At få et samlet og sikkert billede af uddannelsesbehovene på grundlag af alle disse informationer kræver et meget stort overblik og indsigt i mange forhold. En mere struktureret og samlet fortolkning af alle disse informationer er ønskelig. En mere holistisk samling af informationerne fra arbejdsmarkedsovervågning, der samtidig går i detaljer. Denne samling af Informationerne fra arbejdsmarkedsovervågningen må gerne være opdelt i en objektiv og subjektiv vurdering. De mange elektroniske muligheder der i dag finde giver meget gode muligheder for at det teknisk kan lade sig gøre. Det virker som om der er meget fokus på de arbejdsledige i forhold til arbejdsmarkedsovervågningen. Dog er der i prognoser og analyser også ofte nævnt forhold omkring ønsker for de beskæftigede. Systemet kan godt gøre det bedre. 9
Det skal også nævnes at virksomhederne og menneskene selv burde være meget mere strukturerede i forhold til uddannelsesplanlægning. Så en større indsats, fra alle parter, på at gøre virksomhederne og deres medarbejdere endnu mere interesserede i en struktureret uddannelsesplanlægning. 4. Interne arbejdsmarkedsovervågning - Kolding tekniske skole Den interne arbejdsmarkedsorvervågning er i dag ikke struktureret. Den foregår meget sporadisk og der er ikke hidtil blevet udarbejdet egentlige behovsanalyser for efteruddannelsesaktiviteter. Den interne arbejdsmarkedsovervågning på Kolding tekniske Skole omfatter følgende kanaler. 4.1. Kilder/kanaler og information Kilder / kanaler Faglige udvalg (national) Efteruddannelsesudvalg (national) Uddannelsesudvalgene på skolen Personlige netværk Uddannelseslederne Informationer Fastlægger indholdet af selve uddannelserne. Vi har en god kontakt til disse og får også herfra informationer, der kan bidrage til ideer m.h.t. efteruddannelse. Kender behovet også på det lokale plan. De udsteder bl.a. skolegodkendelser, som også skal være et udtryk for behov i området. Tager sig også af efteruddannelsesområdet. En gang i kvartalet får vi informationer om, hvad der rører sig i lokalområdet på arbejdsgiver og arbejdstager side. F.eks. har Jens et stort netværk indenfor det grafiske område, hvilket har medvirket til at sætte en lang række efteruddannelsesaktiviteter i gang på dette område. De har god kontakt med brancherne og af den vej samles der også informationer om efteruddannelsesbehov. 10
Kilder / kanaler Kursister Faglærere Virksomhedskonsulenter (faglærere) Teknologiforeningen (virksomheder + KTS) Informationer Sporadiske tilbagemelder fra virksomheder Har et godt lokalkendskab til de enkelte virksomheder Indsamler meget detaljerede informationer indenfor de enkelte fagområder. Det fungerer ikke lige godt over hele skolen og oplysningerne ligger primært decentralt. Intentionen er at virksomhedskonsulenterne aktivt skal inddrages i den interne arbejdsmarkedsovervågning. Målet er at højne vidensniveauet hos alle parter. Der er også en international dimension. Et forum hvor der også udveksles viden omkring kommende efteruddannelsesbehov. Derudover får vi input og forespørgsler fra brancheforeninger, kommunen m.fl. Arbejdsmarkedsovervågningen foregår således dels ved, at vi selv indhenter oplysninger fra forskellig kanaler og på forskellige niveauer og dels ved, at vi bliver bedt om at lave et konkret kursus. 4.2. Styrker Vi er i stand til at indfange signaler fra vor egen arbejdsmarkedsorvervågning og sammensætte længere sammenhængende forløb. F.eks. efteruddannelse af HK er i samarbejde med Kolding Købmandsskole Vi har skabt jobrotationskurser i samarbejde med AF hos Jyske Avistryk Industrioperatøruddannelsen er også et eksempel Der tages mange selvstændige initiativer på de respektive afdelinger 4.3. Svagheder Vi har ikke været i stand til at omsætte viden fra de officielle statistikker til efteruddannelseskurser. Vi har ikke været udfarende og lavet opsøgende arbejde hos f.eks. virksomhederne. Indsatsen har ikke været koordineret på tværs af brancher f.eks. i forbindelse med holdningsbearbejdende kurser. 11
Vi har ingen intern struktur som sikre en kontinuerlig opfølgning f.eks. i form af et aktivt, ajourført kunderegister. Vi har ikke hidtil udarbejdet efterspørgselsvurderinger eller reelle behovsanalyser på tværs af brancher. 4.4. Initiativ til at forbedre arbejdsmarkedsovervågningen. F.eks. har der været afholdt et par møder med virksomhedskonsulenterne på AF Planen er at uddannelseslederne skal inddrages meget mere aktivt og efteruddannelsesområdet skal være et fokusområde. KTS deltager nu i prognosemøder med AF Vi etablerer et lokalt virksomhedspanel 12
5. Arbejdsmarkedets parters arbejdsmarkedsovervågning Arbejdsmarkeds parter varetager på et overordnet plan også en overvågning af behovene på arbejdsmarkedet via de informationer de får og indhenter fra deres medlemmer. Det fremgår også tydeligt på de foregående sider at arbejdsmarkedets parter spiller en vigtig rolle i arbejdsmarkedsovervågning på alle niveauer. 13
Bilag 1 Kilder til Arbejdsmarkedsovervågningen Institut for fremtidsforskning Arbejdsministeriet Arbejdsmarkedsstyrelsen Arbejdsmarkedsredegørelsen Scenarier (billeder på udvikling) Arbejdsformidlingerne De Regionale ARbejdsmarkedsråd Adhoc analyser Faste kvartalsprognoser Universiteterne Arbejdsmarkedets parter Arbejdsgiverorganisationerne (DA, Dansk Industri o.s.v.) Arbejdstagerorganisationerne (LO, fagforeningerne i øvrigt, AC o.s.v.) Socialforskningsinstituttet (SFI) Survey undersøgelser OECD EU Ministerierne 14