Prædiken til søndag den 7. september 2014 hvor vi fejrer høsten i kirken med musik fra Arne A. band, samt frokost i haven. Jeg prædiker over teksten fra Matthæus evangeliet: Jesus sagde:»al synd og bespottelse skal tilgives mennesker, men bespottelsen mod Ånden skal ikke tilgives. Og den, der taler et ord imod Menneskesønnen, får tilgivelse, men den, der taler imod Helligånden, får ikke tilgivelse, hverken i denne verden eller i den kommende. Tag et træ: Enten er det godt, og så er dets frugt også god, eller det er dårligt, og så er dets frugt også dårlig. For et træ kendes på frugten. Øgleyngel, hvordan skulle I, som er onde, kunne sige noget godt? For hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. Et godt menneske tager gode ting frem af sit gode forråd, og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd. Men jeg siger jer: På dommens dag skal mennesker aflægge regnskab for ethvert tomt ord, de har talt. På dine ord skal du frikendes, og på dine ord skal du fordømmes.«42 Salmer: Septembers himmel, Du gav mig og herre, Må din dag få glæde Prædiken: Århus Universitetsforlag har de seneste par år fået forskere til at skrive helt kort og præcist om deres emne. Det er der blevet bitte små bøger ud af som hedder Tænkepauser. Man kan læse om kærlighed og frihed og myrer 1
og så den jeg tager udgangspunkt i, i dag, nemlig naturen. Den er skrevet af Rasmus Ejrnæs som forsker i miljø, biodiversitet og energi på Århus Universitet. Og han siger, at uden plads kan livet ikke leves. Vi må have plads omkring os. I vores hjem, i vores arbejde og i vores tanker. Men også helt konkret. Her på jorden. Uden plads intet liv. Og den plads vi har i dag havde vi ikke haft hvis ikke dinosaurerne var uddøde for 66 millioner år siden. For så var der ikke kommet alle de pattedyr vi kender i dag som elefanter og heste og giraffer og mennesker. Så plads går forud for alt andet - men det er svært med den plads.. 2
Tag nu for eksempel vores haver.. Nede i min have bugner drivhusene af tomater. Store og saftige og røde og når de er tilpas røde så plukker jeg dem. Men når jeg så vender dem om ser jeg til min store irritation at jeg ikke er den første til at høste dem. For bænkebiddere og larver, myrer og ørentviste er allerede i fuld gang med at gnaske tomaterne i sig. Ih altså - det er ikke let at dele og give plads. Det ved enhver af jer der har skovsnegle fra de sydlige himmelstrøg i haven. Denne her iberiske skovsnegl som vi kalder for DRÆBERsneglen 3
- ikke fordi de egentlig dræber noget særligt, de spiser fortrinsvist døde og svækkede planter, men indimellem formaster de sig også til at guffe et forkælet salathoved og en fed georgine i sig. Og selvom dræbersneglen i hvert fald indtil nu ikke har spist hverken kattekillinger eller spædbørn er der næppe noget andet dyr i den danske natur vi hader så indædt! Sneglen er havens terrorist og terrorister må man godt slå ihjel. Og så glemmer man måske at den virkelige slange i paradiset i haven er solsorten som uden at blinke fortærer samtlige bær inden man er stået op og det i et tempo sneglene slet ikke kan følge med i.. Men af en eller anden grund 4
kalder vi ikke solsorten for dræberfuglen. Måske fordi den synger solen så smukt ned? Men nej, det er ikke nemt med den plads. Det ses også når beboere klager over en kommunes beslutning om at lægge et asylcenter i byen sådan som de ønsker at gøre det i Hørsholm. For folk på asylcentrene er kriminelle mener de i Hørsholm. Eller et andet sted hvor folk for tiden klager over at de får et plejehjem som nabo. Det er ikke rart, for som en nabo udtalte: Gamle mennesker skriger når de dør! Folk vil for resten heller ikke have en skole eller en børnehave som nabo. For de larmer! Så nej, det er ikke nemt med den plads. Nemmere bliver det heller ikke 5
når vi tror vi gør noget rigtigt godt for pladsen og så viser det sig at vi gør det modsatte. Kan I huske da man ville placere et testcenter for kæmpevindmøller i et øde naturområde i Østerild i Thy? Lejrbålsentusiaster, studerende og hattedamer forenede sig for en kort stund i samme naturkærlighed og blokerede i dagevis for buldozerne der skulle fælde de mere end 1000 hektar nåleskov. DET var alligevel for galt og vi tænkte alle på regneskovene i Sydamerika og hurtige profitbøller der fælder jordens lunger.. For skoven var fredsskov og jeg gik med i selvsvinget. Det vi ikke helt vidste var hvad ordet fredsskov egentligt dækker over.. Men det er en ordning fra 1805 den hedder Skovloven nu og havde ikke til formål at beskytte skoven overhovedet 6
men at sikre at samfundet havde og har en stabil forsyning af tømmer. Fredskovene er med andre ord de her monokultursskove hvor træerne står på rækker og geled som var de soldater - og de blev plantet på heder, græsland, klitter, enge og moser. Især nåletræsplantagerne udryddede den mangfoldighed af flora og fauna der var der før og af samme grund har DK modtaget masser af EU støtte til at fælde nåletræerne og genoprette naturen som den var før. Fredskoven i Østerild er altså først og fremmest en skov der har TAGET pladsen fra den oprindelige mangfoldige natur og som nu står som en naturfattig plantage. Ikke en dansk urskov. Så ved at fælde de 1000 hektar og igangsætte vindmølleprojektet 7
kommer man til at få den bonus oveni at kunne genskabe den oprindelige natur til glæde og gavn for insekter og planter. Altså at give plads! For uden plads intet liv Og liv er ånd så Jesus taler om det samme Blot med lidt andre ord Når han siger at al synd og bespottelse skal kunne tilgive os Men ikke bespottelsen mod Ånden.. Ånd er liv og Helligånden er den skaberkraft som vores klode bugner af men ikke så meget som før.. Biologerne taler om at vi er i gang med en masseuddøen af arter på jorden, den 6. af slagsen i klodens historie. 8
Aldrig er så mange arter døde og hastigheden så høj UDEN at det har været pga et vulkanudbrud, meteornedslag, istider og andet voldsomt. Og den moderne masseuddøen, siger Ejrnæs skyldes manglen på plads. Ånden har fået åndenød. Og det kan jo godt være svært at forstå for os her i Havdrup og Solrød. Uden for kirken er der marker og på markerne går rådyrene rundt sammen med harerne og sjaggerne larmer om morgenen for tiden imens svalerne har travlt med at få deres sidste kuld på vingerne inden flyveturen til Afrika. Jeg ser hverken flammer eller flodbølger kun grønne Dannevang i morgendis.. Alligevel mangler der plads. 9
For rigtigt mange arter er primadonnaer. Og her tænker jeg ikke på bladlus og rotter for de har tilpasset sig sammen med kronvildtet. Men rigtigt mange arter er håbløst gammeldags og opfører sig som de altid har gjort. Haletudser skal have rent vand for at blive til frøer sommerfuglearter lever af 1 slags plante alene, og det har fungeret fint i flere millioner af år. Men når miljøbetingelserne forandrer sig så radikalt og hurtigt bliver arterne pludseligt anakronismer og særligt sårbare hvis de har satset hele butikken på at leve af 1 plante alene. Pladsmangel har altså ikke noget med areal at gøre men noget at gøre med hvordan det areal er. Er der kun græs så langt øjet rækker Som der jo er i mange private haver, 10
kunne det for mange insekter ligeså vel være en ørken af sand. Der er intet at leve af. For liv er mangfoldighed. Sådan er det også for os mennesker - vi vokser og gror når vi møder mennesker der ikke mener det samme som os. Som en mand sagde til en avis-telefonsælger der ville prakke ham Berlingeren på: Nej, den skal jeg ikke have for jeg er så rørende enig i alt hvad der står i den avis. Jeg læser Politiken for der kommer mit blodtryk op i det røde felt. Han presser sig selv til at se tingene fra andre perspektiver end det som falder ham ind.. 11
Han arbejder med andre ord med rummelighed. Og rummelighed kan vi lære af naturen. Sidste efterår kom 2 store storme; Allan og Bodil og de væltede en del træer også her på kirkegården. Og vi sukker bedrøvede over tabet ligesom vi sukker når der går svamp i elmene og tørre i asken. For det er så uvant for os at tænke misvækst og forfald som noget positivt. Men i naturen giver misvækst og forfald plads til en jungle af mikroorganismer og insekter der lever i det døende og døde ved.. Når noget dør, giver det liv.. det er ren kristendom! Så ved at lade noget gå ud i sin have og lade det faldne træ ligge skaber vi plads til mangfoldigheden. 12
Ligesom vi gør når vi lever sammen med mennesker der ikke skælder os ud hver gang vi begår en fejl. De største opfindelser er blevet opdaget fordi der gik fejl i forsøget, i processen som champagnen hvor bonden glemte druerne der fik frost eller popkornene hvor mutter kom til at vælte skålen med de sidste majskerner ind i bålet.. At give plads til mangfoldigheden At give plads til helligånden At give plads til hinanden og til livet er med andre ord at ændre vores syn om nytte og skønhed og vækst og indtænke rummelighed, misvækst og rod. Det som vi jo i høj grad ber til at Vorherre har i vores syn på os. 13
Og måske vi også kunne blive mildere ved os selv; At ja, jeg har måske nok haft en tilværelse så sammensat som en kompostbunke men det giver da i det mindste liv og måske du er rodet som et kvashegn men tænk en mangfoldighed af tanker der kan gemme sig i det.. Så lad os, denne høstsøndag, prise Helligånden som er livet i sin mangfoldighed og øve os i at give den plads, både i naturen, i os selv og i forholdet til hinanden.. kirkebønnen: Almægtige Gud tak for mangfoldigheden. Tak for pladsen og helligåndens kraft. 14
Tak for edderkopper og ørentviste i sengen fugleklatter på ruden og myg i øret. Tak for rodet og forfaldet og dit storsind at du lader vores ansigt spejle dit. Tak for at du ikke pløjer og sår og luger os i sjælen men lader os gro uplanlagt og vildt afsted så vi indimellem får kløe i rødderne eller hænger som en grædepil. Vi ber dig, treenige Gud, lær os at holde ud og holde af også når mennesker er uudholdelige.. Skrab os sammen når vi går i stykker, så vi ikke bliver til støv men til mening og liv for andre.. Vi ber for hele denne jords overlevelse. Vi ber for skovene, planterne og dyrelivet Vi ber for vores medmennesker 15
Vi ber for dem der flygter og sulter og er rædselsslagne Vi ber for dem der får folk til at flygte og sulte og blive rædselsslagne Mød os alle barmhjertigt og giv os aldrig op 16