Personaleredegørelse 2010

Personaleredegørelse 2010 Region Midtjylland Koncern HR PERSONALEREDEGØRELSE 2010 1

Personaleredegørelse 2010 Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg konchr@rm.dk Personaleredegørelsen findes også på www.hr.rm.dk Grafisk Service 0000000118

Forord Der er konstant stigende forventninger til og nye muligheder for, at Region Midtjylland leverer ydelser med høj kvalitet og effektivitet. Koblet med de stramme økonomiske rammer skaber det løbende udfordringer, som må håndteres af politikere og medarbejdere. Det er nødvendigt med løbende prioritering og udvikling, og det er afgørende at have velkvalificerede og motiverede medarbejdere og attraktive arbejdspladser, hvor innovation, effektivitet og arbejdsglæde går hånd i hånd. Udfordringerne har været særligt store de seneste år, og bl.a. de økonomiske vilkår i både Region Midtjylland og det øvrige samfund har gjort det nødvendigt at gennemføre omfattende organisatoriske ændringer. Tilpasninger som bl.a. består i en række fusioner af hospitaler og afdelinger samt nedlæggelse af mange stillinger i hele organisationen og desværre også afskedigelser af mange dygtige medarbejdere. Mange af processerne er indledt i 2010, men effekten vil først slå fuldt igennem i 2011 i både dagligdagen og i personalestatistikker mv. Et af de steder hvor udviklingen allerede nu kan aflæses i personalestatistikkerne, vedrører rekrutteringssituationen. Opgørelserne af antallet af vakante stillinger på Region Midtjyllands arbejdspladser afspejler, at bl.a. omstruktureringer og besparelser samt den generelle samfundsøkonomi har reduceret rekrutteringsudfordringerne i forhold til for blot få år siden. Den forbedrede rekrutteringssituation må ses i sammenhæng med, at der er gennemført mange stillingsnedlæggelser og afskedigelser overalt i samfundet, og der har været stigende arbejdsløshed inden for en række af de faggrupper, som er ansat i Region Midtjylland. For udvalgte faggrupper som læger og sygeplejersker vil nogle af de tidligere rekrutteringsudfordringer efter alt at dømme kunne genopstå efter en årrække, ligesom beskæftigelsesmulighederne for arbejdsløse generelt inkl. nyuddannede forhåbentligt vil bedres. I et forsøg på at medvirke til at afbøde de negative konsekvenser af nedskæringer på personaleområdet og sikre de fremtidige rekrutteringsmuligheder arbejdes der i Region Midtjylland aktivt med arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske tiltag i tæt samarbejde med bl.a. de faglige organisationer og MEDsystemet. Det er andet år, Region Midtjylland laver en personaleredegørelse. Denne personaleredegørelse for 2010 indeholder kun personalestatistikker. Den er dermed mindre omfattende end redegørelsen for 2009, hvor der blev givet en beskrivelse af Region Midtjylland som arbejdsplads med særlig fokus på ledelses- og styringsgrundlaget samt politikker og strategier på personaleområdet (se www.hr.rm.dk). Personaleredegørelsen er rettet til politikere, ledere og medarbejdere. Både af ressource- og miljømæssige hensyn trykkes personaleredegørelsen for 2010 ikke på papir, men kan findes elektronisk på hjemmesiden www.hr.rm.dk. Med venlig hilsen Bo Johansen Regionsdirektør

Indholdsfortegnelse Forord... 3 Personalestatistikker... 6 Antal, køn og alder... 7 Etnisk ligestilling... 12 Ligestilling mellem køn... 16 Ansatte på særlige vilkår... 18 Seniorordninger... 19 Sygefravær... 20 Arbejdsulykker... 31 Personaleomsætning... 37 Vakanceopgørelse... 41 Lønudvikling... 43 PERSONALEREDEGØRELSE 2010 5

Personalestatistikker Personalestatistikker Personaleredegørelsen giver et samlet overblik over en række statistikker på HR-området. De fleste af statistikerne er tilpassede versioner af det statistiske materiale, som Koncern HR udarbejder enten årligt eller kvartalsvist. Derudover er der en række statistikker, der er lavet specifikt til denne redegørelse. Statistikafsnittene er tænkt som et opslagsværk, hvor man kan få et hurtigt overblik over en række centrale personaletal om medarbejdere ansat i Region Midtjylland. Der er statistikker om: Antal, køn og alder Etnisk ligestilling Ligestilling mellem køn Ansatte på særlige vilkår Seniorordninger Sygefravær Arbejdsulykker Personaleomsætning Vakancer Lønudvikling I personalestatistikkerne benyttes en række forskellige metoder/definitioner til opgørelse af personalet. Dette skyldes, at de mangeartede statistikker nødvendiggør forskellige opgørelsesmetoder med hensyn til opgørelsestidspunkt og beregningsteknik. De fleste statistikker bygger på tallene for november 2010, mens der f.eks. vedr. sygefravær ses på tal for hele året. En række statistikker opgøres pr. hoved (cpr-nummer), mens andre statistikker omregnes til fuldtidsstillinger. Statistikker om etnisk ligestilling bygger på data fra Danmarks Statistik og viser alle ansatte, som er aktive i lønsystemet i februar 2011. De benyttede definitioner og afgrænsninger er beskrevet nærmere efter hvert hovedafsnit. Der gøres opmærksom på, at en række statistikker i Personaleredegørelse 2010 sammenligner forskellige hospitalsenheder i Region Midtjylland. I forbindelse med processen vedr. omstillingen til fremtidens sundhedsvæsen i Region Midtjylland, som blev iværksat i efteråret 2010, er fire hospitalsenheder fusioneret til to med virkning fra 1. april 2011: Århus Universitetshospital, Århus Sygehus og Århus Universitetshospital, Skejby er fusioneret, og Regionshospitalet Viborg, Skive og Regionshospitalet Silkeborg, Hammel er fusioneret. I denne personaleredegørelse for 2010 behandles det statistiske materiale i relation til de hospitalsenheder, som eksisterede før fusionerne. 6 PERSONALEREDEGØRELSE 2010

Antal, køn og alder Antal, køn og alder Fuldtidsstillinger fordelt på enheder Opgørelsen viser, at der i 2010 var 27.942 fuldtidsstillinger i Region Midtjylland. De somatiske hospitaler repræsenterer samlet 20.267 fuldtidsstillinger. Opgørelsen i antal fuldtidsstillinger omfatter månedslønnet og timelønnet personale på alle ansættelsesformer (dvs. inkl. ansatte på særlige vilkår). Antallet af fuldtidsstillinger var samme tidspunkt året før 27.953 (november 2009). Figur 1: Antal fuldtidsstillinger november 2010 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus 6.235 Århus Universitetshospital, Skejby 2.925 Hospitalsenheden Vest 3.505 Regionshospitalet Viborg, Skive 2.684 Regionshospitalet Randers, Grenå 1.839 Regionshospitalet Silkeborg, Hammel Regionshospitalet Horsens, Brædstrup 1.587 1.492 Psykiatri og Social 5.544 Stabe og fællesfunktioner 1.128 Regional Udvikling 139 SOSU elever 669 0 1.000 2.000 3.000 4.000 5.000 6.000 7.000 PERSONALEREDEGØRELSE 2010 7

Antal, køn og alder Tabel 1: Fuldtidsstillinger fordelt på faggrupper Faggruppe Antal fuldtidsstillinger Sygeplejersker 7.885 Social- og sundhedspersonale 2.976 Lægesekretærer 2.084 Yngre læger 1.820 Akademikere 1.396 Kontor- og It-personale 1.301 Overlæger, lægelige chefer m.v. 1.188 Pædagogisk personale m.v. 1.171 Bioanalytikere 978 Ledere på Sundhedskartellets område 798 Servicemedarb./-assistenter v. sygehuse 792 Omsorgs- og pædagogmedhjælpere 751 Rengøringsassistenter 538 Fysioterapeuter 439 Erhvervsudd.serviceassist. og -elever 443 Syge- og sundhedspersonale øvrige, basis 383 Håndværkere m.fl. 326 Sygehusportører 284 Ergoterapeuter 270 Jordemødre 252 Ernæringsassistenter 242 Radiografer 240 Lærere, specialunderv. f. børn og voksne 146 Husassistenter 137 Farmakonomer 135 Chefer - ansat efter chefaftalen 132 Socialrådgivere 127 Øvrige faggrupper* 708 Region Midtjylland i alt 27.942 Den klart største faggruppe er sygeplejersker med 7.885 fuldtidsstillinger. Herefter følger social- og sundhedspersonale med 2.976 fuldtidsstillinger og lægesekretærer med 2.084 fuldtidsstillinger. Aldersfordeling og gennemsnitsalder Gennemsnitsalderen i Region Midtjylland for alle ansatte var i november 2010 på 43,4 år. Samme tidspunkt året før var gennemsnitsalderen 43,1 år, mens den i 2008 og 2007 henholdsvis var 43,2 år og 43,1 år. Gennemsnitsalderen har således været ret konstant i regionens levetid, dog med en lille stigning. Den lille stigning har sammenhæng med den lavere personaleomsætning det seneste år (se tabel 26). Figur 2 viser fordelingen på aldersintervaller for alle ansatte i Region Midtjylland i november 2010. Det kendetegnende ved aldersfordelingen er, at der var meget jævn fordeling af ansatte i aldersintervallerne fra 30 år til 59 år, dog med et lille fald i intervallet 35-44 år. I november 2010 var der en anelse flere ansatte end året før mellem 35 og 39 år, men ellers var aldersfordelingen i 2009 og 2010 stort set identiske. I alt var 6,54 % af de ansatte i Region Midtjylland over 60 år i november 2010 mod 6,59 i november 2009. * Øvrige faggrupper er faggrupper under 100 fuldtidsstillinger 8 PERSONALEREDEGØRELSE 2010

Antal, køn og alder Figur 2: Aldersfordeling for ansatte i Region Midtjylland 16% 14% 12% 10% Aldersfordeling nov-09 nov-10 % 8% 6% 4% 2% 0% <25 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 >65 Aldersgruppe Tabel 2: Gennemsnitsalder opgjort på enheder og køn Gns. alder Gns. alder Kvinder Gns. alder Mænd Århus Universitetshospital, Århus Sygehus 43,3 43,0 44,2 Århus Universitetshospital, Skejby 43,1 42,6 45,4 Hospitalsenheden Vest 43,7 43,0 47,9 Regionshospitalet Viborg, Skive 43,6 43,1 46,3 Regionshospitalet Randers, Grenå 43,7 43,5 44,9 Regionshospitalet Silkeborg, Hammel Neurocenter, Skanderborg Sundhedscenter 43,4 43,1 45,8 Regionshospitalet Horsens, Brædstrup 43,2 42,8 46,2 Psykiatri og Social 44,1 44,0 44,2 Stabe og fælles funktioner 46,1 44,3 47,6 Regional Udvikling 44,2 43,9 44,5 Region Midtjylland i alt 43,4 43,0 44,9 Gennemsnitsalderen for kvinder ansat i Region Midtjylland var på 43,0 år, hvilket var godt ét år lavere end gennemsnitsalderen for mænd, der var 44,2 år. Figur 3 viser gennemsnitsalderen fordelt på de enkelte faggrupper. Som det ses, har overlæger den højeste gennemsnitsalder (54,1 år), efterfulgt af ledere på sundhedskartellets område (50,5 år) og chefer (50,3 år). De yngste faggrupper er yngre læger (36,5 år) og ergoterapeuter (39,0 år). PERSONALEREDEGØRELSE 2010 9

Antal, køn og alder Figur 3: Gennemsnitsalder fordelt på faggrupper Gns. alder fordelt på faggrupper Overlæger, lægelige chefer m.v. 54,1 Ledere på Sundhedskartellets område Chefer, Regioner Socialrådgivere 50,5 50,3 49,7 Faggruppe Håndværkere m.fl. Sygehusportører Lærere, specialunderv. f. børn og voksne Husassistenter Rengøringsassistenter Servicemedarb./-assistenter v. sygehuse Kontor- og It-personale Erhvervsudd.serviceassistenter-og elever Social- og sundhedspersonale Lægesekretærer Pæd. pers. og husholdn.led. døgninst. Bioanalytikere Farmakonomer Jordemødre Sygeplejersker Ernæringsassistenter Akademikere Omsorgs- og pæd.medhj. samt pæd. ass. Radiografer Fysioterapeuter Ergoterapeuter 47,6 47,0 46,1 46,0 45,6 45,4 45,4 44,9 44,3 43,9 43,7 43,4 42,7 41,9 41,8 41,5 41,1 40,7 39,8 39,6 39,0 Underordnede læger (reservelæger) 36,5 Især på hospitalerne er der større forskelle på gennemsnitsalderen for kvinder og mænd, hvilket skyldes, at en stor andel af de ansatte mænd er overlæger, som er faggruppen, hvor der er den højeste gennemsnitsalder. Sammenholdes figur 3 med tabel 6 ses modsat, at 7 af de 10 faggrupper med den laveste gennemsnitsalder, er faggrupper med markant flest kvinder. 35,0 45,0 55,0 65,0 Gennemsnitsalder 10 PERSONALEREDEGØRELSE 2010

Antal, køn og alder Definitioner og afgrænsninger: Kilde Lokale Løndata fra Det Fælleskommunale Løndatakontor(FLD) Indeholdt i datagrundlag Antal medarbejdere i Region Midtjylland (opgjort i fuldtidsstillinger), der har præsteret timer, som er kommet til udbetaling vedrørende præstationsmåneden november 2010. Data indeholder alle månedslønnede og timelønnede, men ikke honorarlønnede. Data indeholder alle medarbejdere, der har fået udbetalt løn fra ét lønkontor i Region Midtjylland i november 2010 inklusiv eksempelvis fondsaflønnede, Friklinikken i Give, praksisreservelæger og medarbejdere på hospicer mv. Tallet er således ikke en egentlig personaleforbrugsopgørelse for Region Midtjylland. Fuldtidsstillinger og FLD FLD udregner personaleforbruget opgjort i fuldtidsstillinger for november 2010 ud fra timenormen for måneden. I november 2010 var der en timenorm for en fuldtidsansat medarbejder på 162,8 timer. En fuldtidsansat medarbejder ansat hele måneden med 10 overarbejdstimer vil således generere følgende personaleforbrug i november 2010: ((162,8+10)/162,8)=1,06 PERSONALEREDEGØRELSE 2010 11

Etnisk ligestilling Etnisk ligestilling Region Midtjylland ønsker at fremstå som en attraktiv, mangfoldig og rummelig arbejdsplads. Mangfoldighedsindsatsen, som er en del af Region Midtjylland personalepolitik, skal medvirke til, at personalesammensætningen afspejler mangfoldigheden i arbejdsstyrken. Se Region Midtjyllands personalepolitik på hjemmesiden: www.hr.rm.dk Opgørelsen over ansatte i Region Midtjylland med en anden etnisk baggrund er baseret på sammenkørsel af data fra Danmarks Statistik og Silkeborg Data. Statistikken er opgjort pr. februar 2011. I dette afsnit findes opgørelser over andelen af indvandrere og efterkommere ansat i Region Midtjylland fordelt på udvalgte faggrupper, oprindelseslandegruppe og faggruppe samt køn. Tabel 3: Personalesammensætning fordelt på faggrupper og etnisk oprindelse Udvalgte faggrupper Indvandrere og efterkommere feb-11 Personer med dansk oprindelse feb-11 I alt feb-11 % indvandrere og efterkommere feb-11 % indvandrere og efterkommere feb-10 Ændring feb-10 feb 11 indvandrere og efterkommere Sygeplejersker 369 9.204 9.573 3,85 % 3,95 % -0,10 Social- og sundhedspersonale 295 4.084 4.379 6,74 % 6,16 % 0,57 Yngre læger 502 2.067 2.569 19,54 % 17,92 % 1,62 Lægesekretærer 34 2.276 2.310 1,47 % 1,64 % -0,17 Kontor- og it-personale 51 1.554 1.605 3,18 % 3,49 % -0,31 Omsorgs- og pædagogmedhjælpere 69 1.441 1.510 4,57 % 4,24 % 0,33 Akademikere 99 1.402 1.501 6,60 % 6,86 % -0,26 Pædagogisk personale m.v. 52 1.364 1.416 3,67 % 3,88 % -0,21 Overlæger, lægelige chefer mv. 120 1.185 1.305 9,20 % 8,76 % 0,44 Servicemedarbejder, assistent 97 1.184 1.281 7,57 % 6,94 % 0,63 Bioanalytikere 50 1.054 1.104 4,53 % 3,83 % 0,70 Ledere, Sundhedskartellet 10 789 799 1,25 % 1,68 % -0,43 Rengøringsassistenter 113 619 732 15,44 % 15,63 % -0,19 Fysioterapeuter 20 579 599 3,34 % 3,96 % -0,62 Ergoterapeuter 8 408 416 1,92 % 1,47 % 0,45 Jordemødre 12 366 378 3,17 % 3,39 % -0,22 Radiografer 40 209 249 16,06 % 16,59 % -0,53 Øvrige grupper 222 4.239 4.461 4,98 % 4,63 % 0,34 Region Midtjylland i alt 2.163 34.024 36.187* 5,98 % 5,76 % 0,22 * Antallet af personer i denne tabel er højere end antallet af fuldtidsstillinger i tabel 1 side 8, idet opgørelsen rummer alle personer i lønsystemet inkl. honorarlønnede, jf. definitioner og afgrænsninger sidst i afsnittet. 12 PERSONALEREDEGØRELSE 2010

Etnisk ligestilling Ser man på den største medarbejdergruppe, udgør andelen af indvandrere og efterkommere 3,85 % af sygeplejerskerne i februar 2011. Det er et lille fald fra 3,95 % i den tilsvarende opgørelse fra 2010. I den næststørste faggruppe, social- og sundhedspersonale, varetager indvandrere og efterkommere 6,74 % af stillingerne. Det er en stigning fra 6,16 % i 2010. Ser man på den samlede lægegruppe (dvs. lægelige chefer, overlæger og yngre læger), som tilsammen er den tredje største faggruppe, så udgør andelen af indvandrere og efterkommere tilsammen hele 16,06 %, hvilket er en stigning fra 14,90 % i 2010. Indvandrere og efterkommere er primært ansat i gruppen af yngre læger, hvor de udgør 19,54 % af de ansatte, mens de i gruppen af overlæger og lægelige chefer udgør 9,20 % af de ansatte. Den samlede lægegruppe lever dermed mere end op til målsætningen om at afspejle mangfoldigheden i arbejdsstyrken. De øvrige større faggrupper med høj andel af indvandrere og efterkommere er radiografer med 16,06 % og rengøringsassistenter med 15,44 %. I begge grupper er andelen faldet en anelse fra 2010 til 2011. De faggrupper, som har lavest andel af indvandrere og efterkommere, er lægesekretærer med 1,47 % samt ledere indenfor sundhedskartellet med 1,25 %. Tabel 4: Personalesammensætning i faggrupper fordelt efter oprindelseslandegruppe Faggrupper Danmark EUlande Europa i øvrigt Afrika Nordamerika Asien Sygeplejersker 9.204 148 112 17 10 8 71 2 1 9.573 Sydog Mellemamerika Oceanien Uoplyst I alt Social- og sundhedspersonale 4.084 75 87 34 3 14 80 1 1 4.379 Yngre læger 2.067 170 98 17 9 9 198 1 0 2.569 Lægesekretærer 2.276 16 13 0 1 0 4 0 0 2.310 Kontor- og it-personale Omsorgs- og pædagogmedhjælpere 1.554 17 12 6 1 4 10 0 1 1.605 1.441 23 19 7 1 4 15 0 0 1.510 Akademikere 1.402 57 25 2 6 2 5 2 0 1.501 Pædagogisk personale m.v. Overlæger, lægelige chefer mv. Servicemedarbejder, assistent 1.364 26 13 3 1 3 5 1 0 1.416 1.185 69 29 2 4 0 16 0 0 1.305 1.184 17 23 13 1 5 38 0 0 1.281 Bioanalytikere 1.054 10 11 3 0 2 24 0 0 1.104 Ledere, Sundhedskartellet 789 8 1 0 0 0 0 1 0 799 Rengøringsassistenter 619 20 16 23 2 2 50 0 0 732 Fysioterapeuter 579 9 6 0 1 0 3 1 0 599 Ergoterapeuter 408 4 1 0 0 0 3 0 0 416 Jordemødre 366 4 4 2 0 0 2 0 0 378 Radiografer 209 7 19 2 1 0 11 0 0 249 Øvrige grupper 4.239 71 54 19 4 3 69 2 0 4.461 I alt 34.024 680 489 131 41 53 535 9 3 36.187* * Antallet af personer i denne tabel er højere end antallet af fuldtidsstillinger i tabel 1 side 8, idet opgørelsen rummer alle personer i lønsystemet inkl. honorarlønnede, jf. definitioner og afgrænsninger sidst i afsnittet. PERSONALEREDEGØRELSE 2010 13

Etnisk ligestilling Af ovenstående tabel 4 fremgår det, at i gruppen af indvandrere og efterkommere, som er ansat i Region Midtjylland, kommer langt den største andel fra EUlande (35 %), Europa i øvrigt (25 %) og Asien (28 %), mens kun 12 % kommer fra Afrika, Nordamerika, Sydog Mellemamerika samt Oceanien. Den store andel af indvandrere og efterkommere fra andre EU-lande og det øvrige Europa er ikke så overraskende, da det er de lande, der geografisk ligger tættest på Danmark. Rekruttering og fastholdelse Den generelle mangel på læger, radiografer og sygeplejersker mv. i de første år af Region Midtjyllands levetid fik en del ansøgere fra nabolande til Danmark til at søge ansættelse i bl.a. Region Midtjylland. Manglen på læger, radiografer og sygeplejersker mv. i de første år af Region Midtjyllands levetid er også én af årsagerne til, at efterkommere og indvandrere fra Asien udgør så stor en andel af de ansatte. Region Midtjylland har tidligere gjort en særlig indsats for at rekruttere personale fra andre lande bl.a. indiske læger og tyske sygeplejersker, hvilket især i 2007, 2008 og 2009 øgede andelen af indvandrere og efterkommere indenfor disse faggrupper. Denne tendens er imidlertid aftaget de seneste år, hvor sparerunder og omstillingsprojekter mv. dels har bevirket, at antallet af vakante stillinger indenfor disse faggrupper er faldet markant, dels at den stigende ledighed indenfor faggrupperne har medført, at rekrutteringsmulighederne indenfor det nære geografiske område er forbedret. Tabel 5: Personalesammensætning fordelt på køn og etnisk oprindelse Køn Indvandrere Efterkommere Personer med dansk oprindelse I alt % indvandrere og efterkommere Kvinder 1.291 112 27.029 28.432 4,9 % Mænd 723 37 6.995 7.755 9,3 % Region Midtjylland i alt 2.014 149 34.024 36.187* 6,0 % Befolkningen i Region Midtjylland 75.190 21.274 1.151.268 1.247.732 7,7 % Arbejdsstyrke i Beskæftigelse i region Midtjylland 38.643 3.470 593.742 635.855 6,6 % * Antallet af personer i denne tabel er højere end antallet af fuldtidsstillinger i tabel 1 side 8, idet opgørelsen rummer alle personer i lønsystemet inkl. honorarlønnede, jf. definitioner og afgrænsninger sidst i afsnittet. Samlet set er andelen af indvandrere og efterkommere blandt ansatte medarbejdere i Region Midtjylland 6,0 %, hvilket er en stigning fra 5,8 % i 2009. Det fordeler sig med en andel på 9,3 % for mænd og 4,9 % for kvinder. Ser man på sammensætningen for hele befolkningen i det geografiske region midtjylland, udgør indvandrere eller efterkommere 7,7 %. Dermed er andelen af indvandrere og efterkommere ansat i Region Midtjylland ikke helt på niveau med andelen i hele befolkningen i Region Midtjylland. Denne forskel afspejler, at mandlige indvandrere og efterkommere generelt er bedre til at komme i job end kvindelige indvandrere og efterkommere. Det har betydning for en arbejdsplads som Region Midtjylland, hvor en stor del af de ansatte er kvinder. En anden medvirkende årsag er, at andelen af indvandrere og efterkommere, der indgår i arbejdsstyrken, er lavere end hos den del af arbejdsstyrken, som er med dansk oprindelse. Måltal for etnisk ligestilling Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler mangfoldigheden i arbejdsstyrken. Måltallet for Region Midtjylland er i 2010 fastsat til 6,6 %. Måltallet er fastsat på baggrund af arbejdsmarkedsstyrelsens tal for andelen af indvandrere og efterkommere i arbejdsstyrken i den geografiske region midtjylland. Med en andel på 6,0% ansatte indvandrere og efterkommere nærmer Region Midtjylland sig generelt målsætningen. Som det fremgår af tabel 3, 14 PERSONALEREDEGØRELSE 2010

Etnisk ligestilling er andelen af indvandrere og efterkommere inden for nogle faggrupper allerede på niveau med eller over det generelle måltal. I kommende opgørelser af medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk vil indgå differentierede måltal, hvor der sondres mellem indvandrere og efterkommere fra henholdsvis vestlige og ikke-vestlige lande. Definitioner og afgrænsninger: Kilde Sammenkørsel af data fra Silkeborg Data og Danmarks Statistik, trukket i februar 2011. Indeholdt i datagrundlag I datagrundlaget indgår alle aktive ansættelsesforhold (statuskode 1) i Region Midtjylland. Det samlede tal på 36.187 dækker udover fastansatte på månedsløn også alle timelønnede og honorarlønnede. Tallet dækker over 29.808 månedslønnede og 6.621 timelønnede. Data er bestilt i februar 2011. Danmarks Statistik kan kun levere datakørsler pr. dags dato. Indvandrere Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen som indvandrer. Efterkommere Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Personer med dansk oprindelse Personer, - uanset fødested/land der har mindst én forælder, der både er dansk statsborger og født i Danmark PERSONALEREDEGØRELSE 2010 15

Ligestilling mellem køn Ligestilling mellem køn Ligestilling mellem kønnene er en del af Region Midtjyllands mangfoldighedspolitik. Det indebærer, at mænd og kvinder har lige rettigheder, muligheder og pligter. Se Region Midtjyllands personalepolitik på hjemmesiden: www.hr.rm.dk Det er blandt andet Region Midtjyllands mål at medvirke til, at der bliver en mere ligelig fordeling af kvinder og mænd på regionens arbejdspladser både blandt medarbejder og ledere og at sætte fokus på rekruttering af mænd i typiske kvindefag. Tallene i tabel 6 viser dog, at der er en forholdsvis skæv kønsfordeling blandt de ansatte i Region Midtjylland, da kvinder udgør 80,3 %. Det er ikke overraskende, da store kvindefag som sygeplejersker, social- og sundhedspersonale og lægesekretærer udgør næsten halvdelen af alle ansatte i Region Midtjylland. I øvrigt er det værd at bemærke, at kønsfordelingen på lægeområdet er på vej til at ændre sig. På overlægeniveauet udgør mænd fortsat den største andel med 69,0 %, mens kvinder er kommet i overtal blandt yngre læger med 57,9 %. Tabel 6 viser kønsfordelingen blandt de større faggrupper i Region Midtjylland og en underopdeling af de godt 12.000 ansatte inden for Syge- og sundhedspersonale. Tabel 6: Kønsfordeling fordelt på større faggrupper november 2010 Udvalgte faggrupper I alt Kvinder Mænd Kvinder % Mænd % Økonomaer* 45 45 0 100,0 % 0,0 % Lægesekretærer 2.267 2.262 5 99,8 % 0,2 % Jordemødre* 316 315 1 99,7 % 0,3 % Farmakonomer* 149 148 1 99,3 % 0,7 % Ernæringsassistenter* 256 248 8 96,9 % 3,1 % Kliniske diætister* 64 62 2 96,9 % 3,1 % Sygeplejersker* 8.858 8.565 293 96,7 % 3,3 % Ergoterapeuter* 305 293 12 96,1 % 3,9 % Bioanalytikere* 1.059 1.016 43 95,9 % 4,1 % Total Syge- og sundhedspersonale, basis** 12.112 11.611 501 95,9 % 4,1 % Øvr. syge- og sundhedspersonale* 325 304 21 93,5 % 6,5 % Ledere, Sundhedskartellets område 806 746 60 92,6 % 7,4 % Social- og sundhedspersonale 3.640 3.368 272 92,5 % 7,5 % Fysioterapeuter* 488 437 51 89,5 % 10,5 % Rengøringsassistenter 710 604 106 85,1 % 14,9 % Kontor- og it-personale 1500 1141 354 76,1 % 23,6 % Radiografer* 247 178 69 72,1 % 27,9 % Servicemedarbejdere/-assistenter 1.111 768 343 69,1 % 30,9 % Pædagogisk personale m.v. 1.305 844 461 64,7 % 35,3 % Akademikere 1.483 920 563 62,0 % 38,0 % Yngre læger 1.878 1.087 791 57,9 % 42,1 % Omsorgs- og pædagogmedhjælpere 1.206 508 698 42,1 % 57,9 % Chefer - ansat efter chefaftalen 132 45 87 34,1 % 65,9 % Overlæger, lægelige chefer m.v. 1.221 379 842 31,0 % 69,0 % Region Midtjylland i alt (alle faggrupper) 31.751 25.509 6242 80,3 % 19,7 % * faggruppen indgår i»total Syge- og sundhedspersonale, basis«** faggruppen består af i alt 11 under-faggrupper, som også indgår selvstændigt i tabellen 16 PERSONALEREDEGØRELSE 2010

Ligestilling mellem køn Region Midtjylland har som de øvrige offentlige arbejdspladser afgivet lovpligtig ligestillingsredegørelse for 2010. Tabel 7: Kønsfordeling november 2008 - november 2010 Region Midtjylland Andel kvinder Andel mænd November 2008 81,2 % 18,9 % November 2009 80,6 % 19,4 % November 2010 80,3 % 19,7 % Kønsfordelingen i Region Midtjylland er ændret lidt fra november 2008 til november 2010, idet andelen kvinder er faldet fra 81,2 % til 80,3 %. Definitioner og afgrænsninger: Kilde Lokale Løndata fra Det Fælleskommunale Løndatakontor Indeholdt i datagrundlag Antal medarbejdere i Region Midtjylland (opgjort i antal hoveder) der har præsteret timer, der er kommet til udbetaling vedrørende præstationsmåneden november 2010. Indeholder alle månedslønnede og timelønnede, men ikke honorarlønnede. PERSONALEREDEGØRELSE 2010 17

Ansatte på særlige vilkår Ansatte på særlige vilkår En del af Region Midtjyllands sociale ansvar er blandt andet i størst mulig omfang at tilbyde ansættelse på særlige vilkår til ansatte, som får nedsat eller ændret arbejdsevne, samt at indsluse udefrakommende personer med særlige behov. Samlet set har Region Midtjylland påtaget sig et større socialt ansvar i de godt fire år, regionen har eksisteret, når man ser på antallet af ansatte på særlige vilkår. Ud over antallet, der fremgår af tabel 8 herunder, skal medregnes ansatte med 56 aftale, personlig assistance ordning, mentor ordninger og sygemeldte i virksomhedspraktik. Alle disse ordninger hører også med til det sociale ansvar. Samlet set viser tallene, at Region Midtjylland i sin levetid har manifesteret sig som en arbejdsplads, der er bevist om sit sociale ansvar. Tabel 8: Ansatte på særlige vilkår Ansættelsesform Feb 2008 Feb 2009 Nov 2009 Nov 2010 Fuldtidsansatte Helårsansatte Fuldtidsansatte Helårsansatte Fuldtidsansatte Helårsansatte Fuldtidsansatte Helårsansatte Fleksjob (62) 318 546 354 617 376 658 372 642 Jobtilbud (07) 94 99 47 51 98 105 110 117 Servicejob (69) 19 23 14 17 13 16 11 12 Skånejob (68) 19 47 17 46 15 42 14 38 I alt 450 715 432 730 502 821 507 809 Kilde: InfoRM Definitioner og afgrænsninger: Kilde InfoRM Fuldtidsstillinger og InfoRM Opgørelse af antal præsterede arbejdsårsværk i opgørelsesperioden. Antal arbejdsårsværk beregnes ud fra antallet af normtimer for månedslønnede og de indberettede timetal for timelønnede på baggrund af den generelle fuldtidsnorm for opgørelsesperioden. Forskellen på denne opgørelsesmetode og den, der anvendes i det indledende afsnit om personaleforbrug, er at overarbejde mv. for månedslønnede ikke tælles med her. Helårsansatte og InfoRM Helårsansatte er antallet af ansatte personer. Der tages ikke hensyn til, om personen er fuldtids- eller deltidsbeskæftiget. Derimod tages der hensyn til, hvor stor en del af perioden personen har været ansat. Derfor kan antallet af helårsansatte være mindre end 1, hvis personen ikke har været ansat hele perioden. 18 PERSONALEREDEGØRELSE 2010

Seniorordninger Seniorordninger I forbindelse med OK-08 blev midlerne fra trepartsaftalen udmøntet til konkrete seniorordninger i form af en seniorbonus for regionernes medarbejdere. Seniorbonussen kan efter eget valg konverteres til ekstra fridage eller mere til pensionsopsparingen. Foretager den enkelte medarbejder ikke et aktivt valg, udbetales seniorbonussen. Generelt er aldersgrænsen for at komme i betragtning 60 år. For nogle medarbejdere på LO-området med fysisk og/eller psykisk belastede jobs er grænsen dog kun 58 år, mens den for læger er 62 år. Tabel 9: Antal medarbejdere fordelt på seniorbonus, pensionsbidrag og seniortimer. Antal medarbejdere, der er berettiget til seniorbonus Antal medarbejdere, der har valgt seniorbonus Antal medarbejdere, der har valgt pensionsbidrag Antal medarbejdere, der har valgt seniortimer Total 3.434 2.321 162 951 Som det fremgår af tabel 9, er der i Region Midtjylland 3.434 medarbejdere, der er berettiget til seniorbonus. Heraf vælger 2.321 medarbejdere at beholde seniorbonussen og få den udbetalt, mens kun 162 konvertere seniorbonussen til pensionsbidrag. 951 vælger at benytte seniorbonussen til ekstra fritid. Figur 4: Medarbejdernes valg 28% 5% 67% Seniorbonus Pensionsbidrag Senior Seniortimer I Region Midtjylland er der desuden en central pulje til medfinansiering af individuelle seniorordninger indgået efter Rammeaftale som seniorpolitik. Pr. november 2010 ydes der i alt tilskud til 432 individuelle seniorordninger. PERSONALEREDEGØRELSE 2010 19

Sygefravær Sygefravær Sygefraværsstatistikken for 2010 er baseret på udtræk fra Region Midtjyllands ledelsesinformationssystem, InfoRM. I InfoRM er det muligt at trække fraværsstatistik på alle organisatoriske niveauer fra regionsniveau til personniveau. Sygefraværsstatistikken viser det registrerede sygefravær i forhold til følgende fire fraværsårsager: Arbejdsskader, delvis syg, sygedage og 56 timer. 1 Sygefraværet generelt I sygefraværsstatistikken for 2010 indgår et personaleforbrug svarende til 27.387 fuldtidsstillinger set som gennemsnit over hele året. Det gennemsnitlige sygefravær for ansatte ved Region Midtjylland under ét var i 2010 på 11,51 sygedage svarende til et sygefravær på 4,73 %. Det samlede sygefravær i 2010 svarer til 1.295 fuldtidsstillinger. Tabel 10: Sygefravær 2010 - Regionsniveau År Antal fuldtidsstillinger Gnsn. sygedage pr. fuldtidsstilling Gnsn. sygedage (kort) pr. fuldtidsstilling Gnsn. sygedage (lang) pr. fuldtidsstilling Fravær i procent 2009 27.011 12,12 7,47 4,63 4,95 % 2010 27.381 11,51 7,00 4,51 4,73 % Som det ses, er der samlet set tale om et fald i sygefraværet fra 2009 til 2010. Fordelt på sektorer fordeler sygefraværet sig med 10,76 gennemsnitlige sygedage pr. fuldtidsstilling for de somatiske hospitaler, 14,61 for Social og Psykiatriområdet, 10,37 for Regional Udvikling, 9,17 for Stabe, fællesfunktioner og Præhospitalet og 12,90 for SOSU-elever. Sygefraværet fordelt på sektorer og administrationen I de følgende tabeller vises sygefraværet fordelt på sektorer med videre. Sygefraværet på de somatiske hospitaler var i 2010 på 10,76 sygedage pr. fuldtidsstilling svarende til en sygefraværsprocent på 4,44. Det højeste gennemsnitlige sygefravær var på Regionshospitalet Silkeborg, Hammel Neurocenter og Skanderborg Sundhedscenter 2 med 12,51 sygedage. Det laveste var på Regionshospitalet Viborg, Skive med 9,56 sygedage. 1 Bemærk at fraværsårsager som barns 1. sygedag samt graviditetskomplikationer ikke indgår i sygefraværsstatistikken. 2 Det skal bemærkes, at hvis man skal sammenligne sygefraværet på Regionshospitalet Silkeborg, Hammel Neurocenter og Skanderborg Sundhedscenter med de øvrige somatiske hospitaler, udgør sygefraværet på Hammel Neurocenter i 2010 15,00 sygedage pr. fuldstidsstilling. Holder man Hammel Neurocenter udenfor, så ligger sygefraværet på Regionshospitalet Silkeborg på 11,61 sygedage pr. fuldtidsansat, hvilket er mere på niveau med de øvrige somatiske hospitalers sygefravær. 20 PERSONALEREDEGØRELSE 2010

Sygefravær Tabel 11: Sygefravær 2010 Somatiske hospitaler Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Århus Universitetshospital, Skejby Antal fuldtidsstillinger Gnsn. sygedage pr. fuldtidsstilling Gnsn. sygedage (kort) pr. fuldtidsstilling Gnsn. sygedage (lang) pr. fuldtidsstilling Fravær i procent 6.193 11,70 7,34 4,36 4,77 % 2.758 9,59 6,71 2,88 4,03 % Hospitalsenheden Vest 3.386 10,63 6,39 4,24 4,41 % Regionshospitalet Viborg, Skive Regionshospitalet Randers, Grenå Regionhospitalet Silkeborg, Hammel Neurocenter, Skanderborg Sundhedscenter Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Friklinikken i Brædstrup inkl. Give 2.752 9,56 6,30 3,26 3,99 % 1.826 9,93 6,36 3,57 4,11 % 1.601 12,51 6,76 5,75 5,10 % 1.369 10,74 6,68 4,06 4,36 % 122 10,14 6,59 3,55 4,51 % Total Sundhed 20.007 10,76 6,76 4,00 4,44 % Sygefraværet var i 2010 i Psykiatri og Social 14,61 sygedage pr. fuldtidsstilling svarende til en sygefraværsprocent på 6,12. Det højeste gennemsnitlige sygefravær var på Center for Voksensocial med 16,78 sygedage eller 6,99 %. Det laveste sygefravær var i Psykiatri- og Socialstabe med 7,02 sygedage i gennemsnit svarende til en sygefraværsprocent på 2,42 %. Tabel 12: Sygefravær 2010 Psykiatri og Social Center for Børn, Unge og Specialrådgivning Antal fuldtids-stillinger Gnsn. sygedage pr. fuldtidsstilling Gnsn. sygedage (kort) pr. fuldtidsstilling Gnsn. sygedage (lang) pr. fuldtidsstilling Fravær i procent 1.374 13,74 6,85 6,89 5,94 % Center for Voksensocial 1.497 16,78 8,76 8,02 6,99 % Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center 483 13,64 7,77 5,86 5,47 % Regionspsykiatrien 1.991 14,25 8,87 5,38 5,97 % Psykiatri- og Socialstabe 117 7,02 4,85 2,17 2,42 % Total Psykiatri og Social 5.463 14,61 8,15 6,46 6,12 % Sygefraværet i Regional Udvikling var i 2010 på 10,37 sygedage i gennemsnit eller en sygefraværsprocent på 3,37. PERSONALEREDEGØRELSE 2010 21

Sygefravær Tabel 13: Sygefravær 2010 Regional Udvikling Antal fuldtids-stillinger Gnsn. sygedage pr. fuldtidsstilling Gnsn. sygedage (kort) pr. fuldtidsstilling Gnsn. Sygedage (lang) pr. fuldtidsstilling Fravær i procent Total, Regional Udvikling 140 10,37 6,09 4,28 3,37 % Sygefraværet i Stabe, fællesfunktioner samt Præhospital var i 2010 på 9,17 sygedage i gennemsnit eller en sygefraværsprocent på 3,20. Tabel 14: Sygefravær 2010 Stabe, fællesfunktioner samt Præhospital Total, Stabe, fællesfunktioner, præhospital mv. Antal fuldtids-stillinger Gnsn. sygedage pr. fuldtidsstilling Gnsn. sygedage (kort) pr. fuldtidsstilling Gnsn. sygedage (lang) pr. fuldtidsstilling Fravær i procent 1.136 9,17 5,65 3,52 3,20 % Sygefraværet for SOSU-elever var i 2010 på 12,90 sygedage i gennemsnit svarende til en sygefraværsprocent på 4,96. Tabel 15: Sygefravær 2010 SOSU-elever Antal fuldtids-stillinger Gnsn. sygedage pr. fuldtidsstilling Gnsn. sygedage (kort) pr. fuldtidsstilling Gnsn. sygedage (lang) pr. fuldtidsstilling Total, SOSU-elever 636 12,90 7,36 5,53 4,96 % Fravær i procent 22 PERSONALEREDEGØRELSE 2010

Sygefravær Sygefraværets udvikling Somatiske hospitaler Tabel 16 viser sygefraværets udvikling i perioden 2006 til 2010 på de somatiske hospitaler. Hospitalsområdet er det eneste område, hvor det giver mening at sammenligne data tilbage i amternes tid. Sygefraværet steg samlet set fra 11,65 sygedage i 2006 til 11,90 i 2007. Dermed var sygefraværet på hospitalerne i Region Midtjyllands første leveår på det hidtidigt højeste niveau. I 2008 faldt sygefraværet til gengæld på alle hospitaler set i forhold til 2007. En del af faldet i sygefraværet skyldes konflikten i foråret/forsommeren 2008. I 2009 steg sygefraværet på alle hospitaler bortset fra Regionshospitalet Viborg, der kan notere et fald, mens Århus Universitetshospital, Skejby lå nogenlunde status quo. Det gennemsnitlige sygefravær steg fra 11,17 til 11,63 sygedage pr. fuldtidsansat. Her spillede konflikten i 2008 som nævnt ind. Set i dette lys var der ikke tale om en dramatisk stigning. I 2010 skete der imidlertid et markant fald til 10,76 sygedage pr. fuldtidsansat. Alle hospitaler undtaget Hospitalsenheden Vest lå i 2010 på det laveste niveau de seneste 5 år. Tabel 16: Gennemsnit antal sygedage pr. fuldtidsstilling i perioden 2006 2010 Hospital/enhed 2006 2007 2008 2009 2010 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus 13,21 13,36 12,07 12,19 11,70 Århus Universitetshospital, Skejby 10,81 10,54 10,18 10,20 9,59 Hospitalsenheden Vest 10,40 10,65 11,05 11,75 10,63 Regionshospitalet Viborg, Skive 11,47 11,40 10,58 10,13 9,56 Regionshospitalet Randers, Grenå 10,04 10,70 10,25 11,05 9,93 Regionshospitalet Silkeborg, Hammel Neurocenter, Skanderborg Sundhedscenter 12,63 14,35 12,06 14,42 12,51 Regionshospitalet Horsens, Brædstrup 11,89 11,61 11,70 12,40 10,74 Total for somatiske hospitaler 11,65 11,90 11,17 11,63 10,76 Bemærk: Der er anvendt den samme metode som i sygefraværsstatistikken i øvrigt til opgørelse af sygefraværet uanset opgørelsesår og hospital. Det betyder at ovenstående tal kan afvige fra amternes offentliggjorte sygefraværsstatistikker de pågældende år, da amterne har opgjort sygefraværet på forskellig vis. Der er i statistikken, uanset hvad hospitalerne har været benævnt i amterne, anvendt hospitalernes navne i Region Midtjylland Psykiatri og Social, Regional Udvikling, Sundhedstabe samt Fællestabe Tabel 17 viser sygefraværets udvikling i perioden 2007-2010 for Psykiatri og Social inkl. stabe. Det fremgår, at sygefraværet på Psykiatri og Social inkl. stabe har været nogenlunde konstant i perioden. PERSONALEREDEGØRELSE 2010 23

Sygefravær Tabel 17: Gennemsnit antal sygedage pr. fuldtidsstilling i perioden 2007-2010 Område 2007 2008 2009 2010 Psykiatri og Social, inkl. stabe 14,74 14,81 14,75 14,61 I tabel 18 kan man se sygefraværet på de øvrige områder. Her har der generelt været en stigende tendens. Tabel 18: Gennemsnit antal sygedage pr. fuldtidsstilling i perioden 2007-2010 Område 2007 2008 2009 2010 Regional Udvikling 6,57 5,22 7,60 10,37 Stabe, Fællesfunktioner og Præhospital 6,52 9,48 8,89 9,17 Tabel 17 og 18 opsamler de områder, der ikke rummer historiske data længere tilbage end til regionens dannelse 1. januar 2007. De enkelte jobområder kan ikke umiddelbart sammenlignes pga. af meget forskelligartede funktioner og deraf følgende meget forskellig personalesammensætning. Eksempelvis vil der være stor forskel på, om man er i et job med patientkontakt, om disse patienter eventuelt kan reagere meget udadvendt, eller om man har et kontorjob. Sygefravær og faggrupper Tabel 19 viser sygefraværet i 2009 og 2010 samt forskellen fordelt på større faggrupper. Der er store forskelle i niveauet for sygefraværet mellem faggrupperne. Husassistenter havde et gennemsnitligt sygefravær på 22,39 sygedage pr. fuldtidsansat, mens chefer havde det laveste sygefravær med et gennemsnit på 4,00 sygedage pr. fuldtidsansat. Det fremgår, at det gennemsnitlige sygefravær for de fleste faggruppers vedkommende er faldet. Sygefraværet for lærere indenfor specialundervisning/ almen voksenuddannelse er dog næsten fordoblet, hvilket skyldes, at langtidssygefraværet er steget fra 3,56 sygedage til 11,18 sygedage. Sygefraværet for SOSU-eleverne og radiograferne er ligeledes steget markant. Tallene viser, at faggrupperne med det laveste sygefravær, er faggrupper med et højere uddannelsesniveau. 24 PERSONALEREDEGØRELSE 2010

Sygefravær Tabel 19: Sygefravær på faggrupper Fordelt på faggrupper Fuldtids-ansatte 2010 Sygedage pr. fuldtidsansat 2009 Sygedage pr. fuldtidsansat 2010 Forskel 2009-2010 Husassistenter 124 23,4 22,39-1,01 Erhvervs.udd.serviceass./elever 406 21,03 20,59-0,44 Lærere spec.uv./almen voksenudd. 149 9,53 17,85 8,32 Servicemedarbejder, assistent 812 19,92 17,25-2,67 Pædagogisk personale m.v. 1.101 16,75 16,98 0,23 Social- og sundhedspersonale 2.368 17,51 16,79-0,72 Rengøringsassistenter, døgnområdet 588 18,77 16,76-2,01 SOSU elever 635 10,4 12,95 2,55 Lægesekretærer 2.036 13,31 12,73-0,58 Kontor- og it-personale 1.188 12,33 12,64 0,31 Socialrådgivere, ovk. 109 12,57 12,44-0,13 Sygehusportører 288 13,24 12,28-0,96 Omsorgsmedhjælpere 760 11,42 12,14 0,72 Ergoterapeuter 350 12,42 11,99-0,43 Radiografer 208 10,27 11,94 1,67 Farmakonomer 129 11,08 11,85 0,77 Region Midtjylland i alt 27.381 12,12 11,51-0,61 Sygeplejersker 6.789 12,21 11,44-0,77 Sundhedskartellet, Køkkenpersonale 354 12,07 10,54-1,53 Øvrige sundhedskartellet 1.241 10,88 10,02-0,86 Bioanalytikere 957 9,92 9,09-0,83 Jordemødre 247 10,58 7,87-2,71 Fysioterapeuter 482 9,92 7,86-2,06 Håndværkere 315 11,3 7,62-3,68 Akademikere 1.370 7,29 7,52 0,23 Yngre læger 1.807 5,35 5,39 0,04 Overlæger, overenskomstansatte 796 5,95 5,22-0,73 Ledere Sundhedskartellet 808 6,27 4,78-1,49 Lægelige chefer 370 3,58 4,45 0,87 Chefaftale 132 3,83 4,00 0,17 PERSONALEREDEGØRELSE 2010 25

Sygefravær Sygefravær og køn Som det ses i tabel 20, er 4/5 af de ansatte i Region Midtjylland kvinder. Kvinderne har i gennemsnit i 2010 et sygefravær på 12,11 sygedage svarende til 4,97 %. Mændenes sygefravær ligger på 8,30 sygedage svarende til 3,48 %. Kvinders højere sygefravær kan ses i sammenhæng med tabel 19: Sygefravær på faggrupper. Der er tilsyneladende et højere sygefravær i faggrupper med høj andel af kvinder. I disse faggrupper har mændene også et højere sygefravær. Det er tilsyneladende i højere grad faggruppen end kønnet, der isoleret set har størst sammenhæng med omfanget af sygefravær. Tabel 20: Sygefravær fordelt på køn Køn Antal fuldtidsstillinger Sygefravær i procent 2010 Gns. sygedage i 2009 Gns. sygedage i 2010 Forskel 2009 til 2010 Kvinder 21.892 4,97 % 12,76 12,11-0,65 Mænd 5.488 3,48 % 8,77 8,30-0,47 Total 27.381 4,95 % 12,12 11,51-0,61 Udviklingen i sygefraværet fordelt på køn vises i den efterfølgende figur 5. Det ses, at sygefraværet for mændene er nogenlunde stabil fra 2007 til 2010, mens sygefraværet for kvinder fra 2007 til 2010 er faldet fra 13,19 sygedage til 12,11 sygedage pr. fuldtidsstilling. Figur 5: Udvikling i sygefravær 2007-2010 fordelt på køn 14 Gnsn. sygedage 13 12 11 10 9 8 13,19 12,76 12,50 12,11 12,29 11,82 12,12 11,51 8,77 8,45 8,49 8,30 2007 2008 2009 2010 7 6 Kvinder Mænd I alt Køn 26 PERSONALEREDEGØRELSE 2010

Sygefravær Sygefravær og alder Belyser man sygefraværet fordelt efter medarbejdernes alder, er der følgende tendenser. Sygdom i perioder på 1-28 dage er konstant på tværs af aldersintervaller, mens langtidssygdommen (29 dage og opefter) stiger med alderen. Sidstnævnte er en konsekvens af, at jo ældre man er, jo større er risikoen for at blive ramt af alvorlige længerevarende sygdomme, eksempelvis kræft eller kroniske lidelser. Sygefravær fordelt på 5 års intervaller for alle regionens ansatte vises i tabel 21. Tabel 21: Sygefravær 2010 fordelt efter aldersgrupper Alder Antal fuldtidsstillinger Gns. sygedage i 2010 Gns. sygedage (kort) i 2010 Gns. sygedage (lang) i 2010 Sygefravær i procent 15-19 58 6,87 6,87 0 2,56 % 20-24 729 9,79 7,35 2,44 3,94 % 25-29 2718 9,13 6,77 2,36 3,91 % 30-34 3766 10,95 6,96 3,99 4,63 % 35-39 3735 11,32 7,26 4,06 4,69 % 40-44 3557 11,72 7,14 4,58 4,75 % 45-49 3760 11,50 6,84 4,67 4,70 % 50-54 3750 12,13 6,79 5,34 4,96 % 55-59 3472 13,07 6,96 6,11 5,29 % 60-64 1785 10,83 5,82 5,01 4,29 % 65-51 8,07 7,07 1,00 3,06 % Total 27.381 11,51 7,00 4,51 4,73 % Sygefraværets længde Figur 6 viser antallet af sygefraværsperioder fordelt efter sygefraværets længde. I figuren tæller enhver sygemelding for én periode uanset længden. Diagrammet viser, at langt de fleste sygefraværsperioder er under en uges varighed. Ud af samlet set 101.920 sygefraværsperioder i 2010 faldt 91.999 perioder ind under kategorierne perioder under en uges varighed. Dette svarer til ca. 90 % af perioderne. Endvidere faldt 706 af perioderne som sygefravær af over 90 dages varighed svarende til 0,69 % af alle sygefraværsperioderne. PERSONALEREDEGØRELSE 2010 27

Sygefravær Figur 6 Antal Sygefraværsperioder opdelt efter længde 50000 45000 45.863 40000 Sygefraværsperioder 35000 30000 25000 20000 15000 10000 5000 23.064 10.638 12.434 5.122 2.096 1.997 706 0 1 dag 2 dage 3 dage 4-6 dage 7-14 dage 15-28 dage 29-89 dage >=90 dage Periodelængde Ser man på andelen af sygefraværet fordelt efter længden af fraværet, tegner der sig et noget andet billede. Her faldt 36,90 % af sygefraværet i perioder på under 7 dage. Ser man på det helt lange sygefravær af over 90 dages varighed, så udgjorde andelen 24,43 % af det samlede sygefravær til trods for, at det kun udgjorde 0,69 % af alle sygemeldinger. Tallene fremgår af nedenstående figur 7. Figur 7 Sygefraværsperiodernes andel af de samlede sygefravær 30,00% 25,00% 20,00% 20,14% 24,43% % 15,00% 10,00% 9,32% 9,38% 6,49% 11,79% 9,82% 8,64% 5,00% 0,00% 1 dag 2 dage 3 dage 4-6 dage 7-14 dage 15-28 dage 29-89 dage >= 90 dage Periodelængde 28 PERSONALEREDEGØRELSE 2010

Sygefravær Sygefraværets fordeling på ugedage Figur 8 viser, at der ikke i Region Midtjylland er sammenhæng mellem sygefravær fordelt på ugedage. Fraværet er jævnt fordelt på ugens fem første dage med den højeste andel på onsdage (16,24 %), efterfulgt af tirsdage (16,16 %), torsdage (15,86 %), mandage (15,22 %) og fredage (15,00 %). Den laveste andel af sygefraværet findes på lørdage (10,76 %) og søndage (10,75 %). Forklaringen er formentlig, at medarbejdere, der bliver syge eksempelvis fredag aften, og ikke har arbejdsdag før mandag, typisk først sygemelder sig mandag morgen, hvis de stadigvæk er syge. Derfor vil der udelukkende være registreret sygefravær af helt kort varighed på lørdage og søndage for de medarbejdere, der har vagter på disse dage. Figur 8 Sygefravær og ugedage 18,00% 16,00% 15,22% 16,16% 16,24% 15,86% 15,00% 14,00% 12,00% 10,76% 10,75% % 10,00% 8,00% 6,00% 4,00% 2,00% 0,00% mandag tirsdag onsdag torsdag fredag lørdag søndag Optalt i sygedage (kalenderdage) Ugedage Regionerne sammenlignet Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) følger årsvis op på udviklingen i sygefraværet i alle regioner og kommuner. Deres opgørelse for 2010 viser, at sygefraværet i Region Midtjylland ligger noget lavere end gennemsnittet for alle regioner (Se tabel 22 næste side). Region Midtjylland havde således sammen med Region Nordjylland det laveste sygefravær. Dette må siges at være flot, når man sammenholder dette med, at Region Midtjylland er den region, der har det forholdsmæssigt største socialområde, der traditionelt har et sygefravær, der er højere end gennemsnittet i regionerne. Det er yderligere værd at bemærke, at sygefraværet for regionerne set under et er faldet pænt meget fra 2009 til 2010. 3 3 Det Fælleskommunale Løndatakontor(FLD) anvender en anden metode til opgørelse af sygefravær end Region Midtjylland(og de øvrige regioner). De væsentligste forskelle er, at de ikke medregner timelønnede samt ikke medregner fraværsårsagerne delvis syg og 56-sygdom - kroniske lidelser. Dette betyder, at sygefraværet i FLDs opgørelse vil lægge en smule under det tilsvarende tal i Region Midtjyllands opgørelse. Det er imidlertid p.t. den eneste mulighed for at sammenligne sygefraværet på tværs af regionerne, og det vurderes, at tallene i statistikken er retvisende. PERSONALEREDEGØRELSE 2010 29

Sygefravær Tabel 22: Udvikling i sygefravær i regionerne 2009-2010 Regioner Sygedage pr. fuldtidsansat 2009 Sygedage pr. fuldtidsansat 2010 Region Nordjylland 11,6 11,2 Region Midtjylland 11,8 11,3 Region Syddanmark 12,7 11,8 Region Hovedstaden 13,1 12,5 Region Sjælland 12,8 12,8 Regioner i alt 12,5 12,0 Kilde: Det Fælleskommunale Løndatakontor(FLD) Definitioner og afgrænsninger: Kilde InfoRM Fravær er baseret på data fra Silkeborg Data. Indeholdt i datagrundlag Sygefraværsstatistikken for 2010 bygger på de oplysninger, der er indberettet til Silkeborg Data ud fra de registreringer, der er foretaget i vagtplanlægningssystemer (primært Tjenestetid) eller i fraværsregistreringssystemet (Regionshuse mv.). Metodemæssigt er der taget udgangspunkt i en fælles forståelse mellem de fem regioner om grundlaget for udarbejdelse af fraværsstatistiker. Samtlige regionens ansatte inkl. timelønnede, ansatte i arbejdstilbud, fleksjob og skånejob i perioden 1. januar 2010 til 31. december 2010 indgår i fraværsstatistikken. Fuldstidsansatte/fuldtidsstillinger: Antal fuldtidsansatte/fuldtidsstillinger er en opgørelse af antal præsterede arbejdsårsværk i opgørelsesperioden. Antal arbejdsårsværk beregnes ud fra antallet af normtimer for fastlønnede og det indberettede timetal for timelønnede på baggrund af den generelle fuldtidsnorm for opgørelsesperioden. Fraværsårsager Sygefraværsstatistikken viser det registrerede sygefravær i forhold til følgende fire fraværsårsager: Arbejdsskader, delvis syg, sygedage og 56 timer. Sygedage pr. fuldtidsstilling Det gennemsnitlige antal sygedage pr. fuldtidsstilling er opgjort som antallet af fraværsdage på arbejdsdage. Sygedage (arbejdsdage) Det samlede antal fraværsdage opgjort i arbejdsdage. Dvs., at kun dage, hvor der er registreret fraværstimer, er medregnet (dvs. dage, hvor medarbejderen skulle have været på arbejde). Sygedage (kalenderdage) Det samlede antal registrerede fraværsdage i en fraværsperiode, dvs. inklusiv lørdage/søndage og helligdage, selvom medarbejderen ikke skulle have været på arbejde disse dage. Kort- og langtidssygdom Det korte sygefravær er defineret som det gennemsnitlige antal sygedage pr. fuldtidsstilling opgjort som antallet af fraværsdage på arbejdsdage, hvor antallet af sammenhængende sygedage er mindre end 29 dage. Det længerevarende sygefravær er defineret som det gennemsnitlige antal sygedage pr. fuldtidsstilling opgjort som antallet af fraværsdage på arbejdsdage, hvor antallet af sammenhængende sygedage er større end eller lig 29 dage. Fravær i procent Det procentvise sygefravær er beregnet som forholdet mellem antal sygetimer og antal præsterede årsværk opgjort i timer. Fuldstidsansatte/fuldtidsstillinger: Antal fuldtidsansatte/fuldtidsstillinger er en opgørelse af antal præsterede arbejdsårsværk i opgørelsesperioden. Antal arbejdsårsværk beregnes ud fra antallet af normtimer for fastlønnede og det indberettede timetal for timelønnede på baggrund af den generelle fuldtidsnorm for opgørelsesperioden. 30 PERSONALEREDEGØRELSE 2010