Afsluttende evaluering Fritidsjobformidlingen Indhold 00. Introduktion 01. Evaluering af effekten for brugerne 02. Evaluering af projektledereleverne 03. Evaluering af øvrige aktiviteter 04. Evaluering af virksomhedssamarbejdet 05. Samlede vurderinger 06. Underskrifter Vores motivation: Navnet Foreningen Nydansker er en forkortelse af det noget længere navn: "Foreningen til integration af nydanskere på arbejdsmarkedet". Og det er det, der er vores mission: At nedbryde barriererne mellem nydanskerne og arbejdsmarkedet få flere nydanske kolleger i dansk erhvervsliv. Foreningen til integration af nydanskere på arbejdsmarkedet Sankt Peders Stræde 28C, 4 sal - 1453 København K - Telefon: 33 93 43 83 www.foreningen-nydansker.dk - nydansker@foreningen-nydansker.dk
Projekt for evaluering FritidsjobFormidlingen Dybbølsgade 61 1721 København V. Ansvarlig for evaluering Foreningen Nydansker v/ Direktør Torben Møller Hansen Sankt Peders Stræde 28 C, 4.sal DK-1453 København K SE-nummer DK 20 88 41 77 1
00. Introduktion Projektet kort Fritidsjobformidlingen blev opstartet i januar 2008 i regi af Værestedet Fisken på Vesterbro. Projektets målsætning var i løbet af to år at skaffe fritidsjobs til 80 udsatte unge, og på den vis give dem erfaringer med og kontakter til arbejdsmarkedet. Formålet var overvejende kriminalpræventivt, da man mente, at fritidsarbejde kunne bidrage til at holde de unge væk fra gaden og ude af kriminalitet. Samtidig anså man erhvervserfaring og et udvidet netværk til arbejdsmarkedet som afgørende for de unges fremtidsmuligheder. Evalueringens formål Dette er andet og afsluttende evalueringsnedslag af Fritidsjobformidlingen. Første evaluering blev foretaget i februar 2009, efter projektet havde kørt i et år, og den havde et bredt og hovedsageligt kvantitativt sigte. Her blev det dokumenteret, at projektet efter et års aktivitet havde opnået og i nogle tilfælde overgået sine egne målsætninger. Efter projektperiodens afslutning står det klart, at Fritidsjobformidlingen også i løbet af andet år har opnået tilfredsstillende resultater og alt i alt overgået sin kvantitative målsætning om at formidle fritidsjobs til 80 unge. Denne evaluering ønsker derfor at gå bag om det flotte resultat og ved hjælp af kvalitativ metode undersøge baggrunden for projektets positive erfaringer og i forlængelse af dette vurdere hvilken betydning, resultatet har og vil få på længere sigt. Denne evaluerings primære formål er: at give projektets ledelse, sponsorer og samarbejdspartnere en samlet vurdering af projektets resultater og effekt. Sekundært ønsker vi endvidere: at belyse hvilke perspektiver for forankring og udvikling, projektet vurderes at have. at tilvejebringe en sammenhængende gennemgang af projektet, der kan fungere som inspirationskilde for andre, som kunne have interesse i at opstarte lignende projekter. Metodiske refleksioner Vurderingerne i denne evaluering bygger på kvalitative interviews foretaget i februar 2010 med projektets initiativtager, Ilir Shkoza, projektleder Jonathan Szpirt, projektkonsulent Maria Johannsen, projektlederelev Elmir Lecaj, fire brugere af Fritidsjobformidlingen samt syv af de virksomheder, som projektet samarbejder med. 2
Evalueringen har det klare sigte at belyse Fritidsjobformidlingens opnåede resultater med henblik på at vurdere hvilken effekt, disse resultater har og vil få for projektets målgruppe. I den forbindelse er det vigtigt at afklare begreberne resultat og effekt. Vi definerer resultater som værende det umiddelbare output af projektet, der kan påvises ved projektets afslutning, hvorimod effekten defineres som den betydning, projektet vil få for de implicerede på lidt længere sigt. Denne begrebsdefinition er gengivet i følgende simple model: Projektidé Projektforløb Resultater Effekt Den vurdering af effekt, der fremsættes i rapporten, bygger på interviewpersonernes egne overbevisninger og oplevelser af effekt samt det helhedsindtryk, vi har dannet på baggrund heraf. Vurderingen skal ses som en sandsynliggørelse af hvilken effekt, Fritidsjobformidlingens arbejde har for de marginaliseringstruede unge, som det har været projektets hensigt at hjælpe. Evalueringen er struktureret efter de forskellige delelementer i projektet og igen skelnes der mellem de opnåede resultater og den mere langsigtede effekt. Således vil vi begynde hvert afsnit med at præsentere resultaterne, hvorefter effekten af dette delområde vurderes. Vi lægger ud med at behandle projektets effekt for den primære målgruppe de unge brugere. Herefter ser vi på projektlederelevfunktionen og vurderer hvilken betydning, denne har for projektet og for eleverne selv. Dernæst ser vi kort på effekten af jobkurserne og betydningen af det frivillige engagement. Endelig belyses samarbejdet med virksomhederne og det forbedringspotentiale, virksomhedskontakterne påviser. Afsluttende samles trådene, og der gives en overordnet vurdering af projektets styrker, udfordringer og fremtidsperspektiver. 01. Evaluering af effekten for brugerne Resultater Det fremgår af første evalueringsnedslag, at Fritidsjobformidlingen efter et års aktivitet havde skaffet jobs til 44 unge. Pr. 1. februar 2010, det vil sige efter to års aktivitet, har Fritidsjobformidlingen formidlet 96 jobs til unge. Dette overstiger projektets målsætning om 80 formidlede jobs efter endt projektperiode. Ca. en tredjedel af de unge, der er kommet i job, er piger. Der er dermed ingen tvivl om, at dette er et resultat, som Fritidsjobformidlingen kan være tilfredse med. Dog fremgår det ikke af materialet hvor mange eventuelle gengangere, der er imellem de 3
formidlede unge, ej heller hvor længe de i gennemsnit bliver i deres jobs. Det anbefales, at disse parametre medtages næste gang projektet evalueres, da det vil sikre et mere nuanceret billede af hvor mange unge, der reelt er kommet i job, samt hvordan fastholdelsen forløber. Målgruppen Siden projektet startede, har Fritidsjobformidlingen været i kontakt med flere hundrede unge. Indledningsvis var det hovedsageligt Værestedet Fiskens brugere, der udgjorde brugerskaren, men i takt med at kendskabet til projektet har bredt sig, har et stort antal unge uden tilknytning til Fisken også henvendt sig med et ønske om at finde job. Nu er der unge af begge køn, i alle aldre og fra alle dele af København blandt Fritidsjobformidlingens brugere. Fælles for dem alle er dog, at de har anden etnisk herkomst end dansk. Kun et par procent af brugerne er etnisk danske. Det fremgår af projektansøgningen fra 2007, at den primære målgruppe for Fritidsjobformidlingen er: Unge indvandrere mellem 15 og 20 år, både piger og drenge som er fritidsjobsøgende, og som uden vores hjælp ikke vil være i stand til at finde eller få et fritidsjob. Her er der tale om minimum 30 marginaliseringstruede unge det første år, 50 det andet år - og på sigt endnu flere. I forbindelse med evalueringen af projektet er det relevant at foretage en vurdering af, om denne målgruppe er blevet nået. I kraft af sin tilknytning til Værestedet Fisken, der i mange år har arbejdet målrettet med udsatte unge på Vesterbro, har Fritidsjobformidlingen en naturlig kontakt og et indgående kendskab til sin målgruppe, som ellers kan være svær at etablere. Projektet har endvidere lagt vægt på at inddrage andre aktører i nærområdet, der har kontakt til de unge, og på den vis udvide sin kontaktflade. Det drejer sig om en række andre væresteder og klubber samt socialrådgivere og sagsbehandlere. På den vis har man sikret, at Fritidsjobformidlingen når en bredere kreds af unge end Fiskens brugere. Efter samtaler med nogle af Fritidsjobformidlingens brugere fremstår det tydeligt, at man har skabt en platform, der gør projektet lettilgængeligt for målgruppen. De adspurgte unge giver klart udtryk for, at de opfatter Fritidsjobformidlingen som en integreret del af Værestedet Fisken, og at det derfor forekommer dem naturligt og uproblematisk at bede om hjælp til jobsøgning. Denne ubesværede tilgang er unik og ville sandsynligvis være vanskelig at etablere, hvis Fritidsjobformidlingen var et isoleret tilbud placeret i et borgercenter eller et andet sted, hvor de unge ikke allerede befinder sig. Fritidsjobformidlingens tilgængelighed for og kontakt til målgruppen 4
fastholdes gennem et klart fokus på at skabe tryghed og tillid hos de unge. Gennem personlige samtaler fokuserer Fritidsjobformidlingen på at få indblik i den enkelte unges situation og eventuelle personlige problemstillinger. Samtalerne sikrer dels, at Fritidsjobformidlingen fastholder kontakten til den enkelte unge og imødekommer dennes ønsker og behov, og dels giver det dem mulighed for at vurdere, hvilke problemstillinger der er gennemgående for brugerne. Det er på baggrund af den viden, som de har opnået gennem samtaler med brugerne af projektet, at projektledelsen bag Fritidsjobformidlingen vurderer, at målgruppen rammes forholdsvis præcist. De ansatte fortæller endvidere, at de aldrig afviser unge, men at der alligevel sker en naturlig selektion, således at der lægges mere energi i at hjælpe de unge, der har det største behov. Hvorvidt de unge selv ville være i stand til at finde et fritidsjob kan være svært at vurdere. Men det er projektledelsens klare indtryk, at mange af brugerne har haft store vanskeligheder med selv at søge job, og at det er på den baggrund, de henvender sig hos Fritidsjobformidlingen. Dette underbygges af, at flere af de unge, der har deltaget i evalueringen, har prøvet at finde job selv og har oplevet dette som svært. Nogle af dem mener ikke, de kunne have fundet job selv, mens andre tilkendegiver, at det blot er nemmere og hurtigere at få job gennem Fritidsjobformidlingen, end hvis de var helt på egen hånd. En af de ansatte tilkendegiver, at nogle unge har henvendt sig, men da de oplevede processen i Fritidsjobformidlingen som langsommelig, gik de selv i gang med at søge job. Dette tyder på, at de unge, der selv er i stand til at finde et job, i en vis grad automatisk sorteres fra. Kombineret med de ansattes prioritering af de mest udsatte unge, synes dette at indikere, at Fritidsjobformidlingens tilbud overvejende kommer de mest trængende til gode. På baggrund af ovenstående vurderes det, at Fritidsjobformidlingen i høj grad er i kontakt med sin primære målgruppe og også formår at finde jobs til unge på kanten af kriminalitet og marginalisering. Det vurderes endvidere, at det har en gavnlig effekt, at projektet bevarer bredde i sin kontaktflade og imødekommer alle typer unge, der henvender sig med et ønske om at få hjælp. Dog bør det påpeges, at det er nødvendigt, at projektet holder sig sin målgruppe for øje, således at det sikres, at hjælpen kommer de mest belastede unge til gode. Direkte effekter for målgruppen De unge, der er blevet interviewet i forbindelse med denne evaluering, er generelt meget positive, når de omtaler Fritidsjobformidlingen. De er alle glade for den hjælp, projektet tilbyder, og flere giver udtryk for, at det har haft stor betydning for dem. De adspurgte unge opfatter det generelt som vigtigt at have et arbejde og udviser stolthed, når de 5
fortæller om deres job. De er dog ikke specielt reflekterede over, hvorfor det er vigtigt at have et job. For alle handler det først og fremmest om at tjene penge. En siger, at det også er vigtigt at lære noget om at tage ansvar, mens en anden mener, det er vigtigt, at man kan lide sit arbejde. De adspurgte unge giver alle udtryk for, at det hjælper dem, at Fritidsjobformidlingen tager aktivt del i hele jobsøgningsprocessen, da det gør dem mere trygge ved situationen og giver dem mod på at skulle til jobsamtale og siden varetage et job. Flere af dem føler ikke, de ville være blevet ansat, hvis ikke de havde fået hjælp. Den personlige kontakt, som er central for Fritidsjobformidlingens arbejde, vurderes derfor at have utroligt stor betydning. Når de unge føler sig trygge, tør de være ærlige og det giver de bedste muligheder for et succesfuldt møde med arbejdspladsen. Derudover vurderes det at være yderst gavnligt for helhedsindsatsen, at Fritidsjobformidlingen har udvidet sine ydelser til også at omfatte karriere- og uddannelsesvejledning samt hjælp til andre aspekter af de unges hverdag. I forlængelse af ovenstående skal det dog påpeges, at den tryghedsskabelse som står så centralt i projektet også kan være en sårbarhed for Fritidsjobformidlingen. For det første fordi uregelmæssigheder og udskiftning i projektstaben kan få relativt store konsekvenser for de unges tillid, når den tætte, personlige kontakt til de unge er så altafgørende. Og for det andet fordi, der er en meget fin balance mellem at følge de unge tæt og opmuntre dem i deres jobsøgning og så at tage ansvaret fra dem, således at de blot lader sig servicere. Det vurderes, at Fritidsjobformidlingen i høj grad formår at holde denne balance, men det bør understreges, at et vedvarende fokus på dette område er nødvendigt for at sikre den langsigtede effekt af projektets arbejde. Hvilken betydning erfaringerne med arbejdsmarkedet har for de enkelte unge på længere sigt, vil tiden vise. Men på baggrund af samtalerne med de unge og de ansatte i Fritidsjobformidlingen synes det tydeligt, at fritidsjobbet ændrer de unges indstilling til arbejdslivet. Det er blevet sejt at have et job, som en af projektledereleverne siger. Indirekte effekter Af projektansøgningen fremgår det, at projektet også har en sekundær målgruppe, nemlig de yngre drenge og piger, som brugerne af Fritidsjobformidlingen er i kontakt med. Her ønskede man, at der skulle ske en afsmittende effekt fra de unge, der fik job til deres små søskende, venner og bekendte. Håbet var, at disse også ville få lyst til og mod på selv at komme i job, når de så, at det kunne lade sig gøre for deres bror, fætter eller ven. 6
Det synes tydeligt, at projektet i vid udstrækning har haft den ønskede indirekte effekt. Dette kan ses ved, at hovedparten af de unge som henvender sig til Fritidsjobformidlingen har hørt om projektet gennem én i deres omgangskreds. Mange tropper endda op med en ven eller veninde under armen, når de kommer til Fritidsjobformidlingen første gang. Kendskabet til projektet synes derfor at være både stort og meget positivt. Fritidsjobformidlingen har kun i opstartsfasen foretaget aktive rekrutteringsindsatser; siden da har brugerne henvendt sig selv i stadigt stigende omfang. Som en af de adspurgte unge siger: Alle på Vesterbro kender Fritidsjobformidlingen! 02. Evaluering af projektledereleverne Resultater Projektledereleverne er Fritidsjobformidlingens anden primære målgruppe. En del af den oprindelige projektidé var at inddrage en mindre gruppe af de unge i målgruppen i selve arbejdet med projektet ved at ansætte dem i deltidsstillinger som projektlederelever, bl.a. som led i projektets forankring. Fritidsjobformidlingen har ved udgangen af projektperioden to projektlederelever ansat på deltid. Den ene har været ansat siden november 2008, den anden siden august 2009. Yderligere to unge har været ansat som projektlederelever i projektperioden, men har valgt at stoppe igen begge for i stedet at påbegynde uddannelse. Det har ikke været muligt at forankre projektet som planlagt ved efter to års projektperiode at overlade ansvaret til projektledereleverne. Det skyldes hovedsageligt, at der opstod uforudsete udfordringer, således at det blev tydeligt, at man havde haft for store ambitioner på de unges vegne. Dette uddybes nedenfor. Effekten for projektledereleverne selv Der er flere grunde til, at det ikke har været muligt at forankre projektet som planlagt. For det første har udskiftningen i projektledereleverne betydet at kontinuiteten har været fraværende, og det har forsinket processen. For det andet har det vist sig, at der var flere udfordringer forbundet med at oplære projektledereleverne end forventet. Projektledereleverne udviklede sig godt nok i deres job i Fritidsjobformidlingen, men læringsprocessen var langsommelig, og det stod hurtigt klart, at selvom projektledelsen lagde et stort arbejde i at dygtiggøre eleverne, var der også ting, de ikke kunne lære dem. Derfor er det nu projektledelsens opfattelse, at eleverne kan og skal tage mere og mere ansvar og få flere og flere arbejdsopgaver, men områder som økonomi og administration kommer de ikke til at kunne varetage. 7
Til trods for at det ikke har været muligt at overholde den oprindelige projektplan, er projektledelsen dog ikke i tvivl om, at det har været en succes at ansætte de unge som projektlederelever og dermed inddrage dem aktivt i udviklingen af Fritidsjobformidlingen. Ikke mindst fordi de vurderer, at det har haft stor betydning for de unge, det drejer sig om. De unge er helt klart vokset med ansvaret, tager aktivt del i projektet og er stolte over at have deres egne ansvarsområder. Hvad effekten bliver for eleverne på længere sigt vil tiden vise, men det synes klart, at det har haft stor betydning for deres selvtillid og udvikling, at der udvises tillid til dem, og de får tildelt ansvar. Projektledereleven, som er interviewet i forbindelse med denne evaluering, giver således udtryk for, at jobbet i Fritidsjobformidlingen har stor betydning for ham personligt. Han udviser stort indblik i projektet og tilkendegiver også, at han håber, han bliver klar til at overtage ansvaret for projektet. Måske om et års tid, som han siger. Men han er klar over, at det i sidste ende er projektledelsen, der vurderer om/hvornår dette kan ske. Projektledelsen tilkendegiver, at målet med projektledereleverne i nogen grad har ændret sig, således at de nu også anser det for en succes, hvis drengene motiveres til at starte uddannelse, finder et andet job eller på anden vis fortsætter den gode udvikling. Der er stadig et ønske om på et tidspunkt at overlade det daglige ansvar til eleverne, men som det ser ud nu, er det uvist, om det bliver muligt. Effekten for projektet og dets brugere Inddragelsen af projektledereleverne vurderes endvidere at have en gavnlig effekt på projektet som helhed. De unge, der er ansat som projektlederelever, er en del af målgruppen og har derfor et unikt indblik i brugernes situation og en naturlig kontakt til dem. Det har stor betydning, da de unge uden tvivl har lettere ved at betro sig til én, de i forvejen stoler på. Og på den vis bliver det muligt for Fritidsjobformidlingen at få et nært kendskab til alle sider af de unges situation. Det har endvidere betydning, at brugerne af Fritidsjobformidlingen kan spejle sig i projektledereleverne og kan se, at nogle af deres ligestillede er blevet tildelt en ansvarsstilling og udvikler sig. Dermed fungerer projektledereleverne også som rollemodeller, der motiverer brugerne til at tro på sig selv og sine muligheder. Der er dog også udfordringer forbundet med at ansætte unge, der er tidligere brugere af Fisken, og som derfor af de øvrige brugere opfattes som ligestillede. Projektledelsen anser det for problematisk, at projektledereleverne både er ansatte og har en personlig tilknytning til værestedet og dets brugere, da de har svært ved at skelne mellem, 8
hvornår de har autoritet, og hvornår de ikke har. Det vurderes dog, at denne problematik i nogen grad afhjælpes af, at der for nylig er åbnet et separat værested for de ældste brugere af Fisken, hvor projektledereleverne kan komme. Dermed er de nu udelukkende på arbejde, når de er i Fisken og skal opføre sig derefter, men tilbringer fritiden andetsteds. 03. Evaluering af øvrige aktiviteter Jobkursernes effekt Siden projektets start har Fritidsjobformidlingen afholdt 9 såkaldte jobkurser for projektets brugere. På kurserne undervises der i regler for ung arbejdskraft, arbejdspladskultur, jobsamtaler og lignende. Undervisningen gør brug af quizzer og rollespil for at holde de unges interesse og motivation. Efter deltagelse i et jobkursus modtager de unge et diplom, hvoraf det fremgår, hvad de har lært på kurset. Det er meningen, at dette diplom kan fremvises til en potentiel arbejdsgiver ved jobsamtalen. Projektledelsen vurderer, at jobkurset fungerer rigtig godt og giver de unge nogle relevante og værdifulde indsigter i arbejdsmarkedet og i de skrevne og uskrevne regler, der gør sig gældende der. De giver udtryk for, at kurset desuden giver de unge et skud selvtillid og klæder dem grundigt på, så de er bedre forberedte på at gå til jobsamtale og starte i job. Projektledelsen oplever helt klart, at de unge er glade for kurserne og gør brug af undervisningen, når de søger job. De oplever endvidere, at virksomhederne er positive overfor de diplomer, de unge fremviser, og at nogle arbejdspladser endda har ansat unge alene på baggrund af diplomet. Kun én af de adspurgte unge har deltaget i et jobkursus, og han fandt det sjovt og var rigtig glad for diplomet, som han kunne fremvise til sin kommende arbejdsgiver. Ingen af de adspurgte virksomheder har oplevet, at de unge fra Fritidsjobformidlingen fremviser et diplom, og de har desuden svært ved at vurdere, om de unge gør brug af viden, de har fået på et jobkursus, i forbindelse med deres fritidsjob. Dette uddybes i næste afsnit, hvor virksomhedssamarbejdet behandles. Det vurderes, at den information der formidles på kurserne er relevant og givende for de unge, og at kurserne bidrager til Fritidsjobformidlingens helhedsindsats, idet de udbygger den coaching, der foregår i de personlige samtaler, og endvidere giver de unge mere selvtillid i jobsøgningsprocessen. Det virker dog påfaldende, at hvor projektledelsen oplever, at de unge i høj grad gør brug af undervisningen, når de søger job, giver ingen af de adspurgte 9
virksomheder udtryk for, at dette kan mærkes på de unge. Noget kan dermed tyde på, at Fritidsjobformidlingen ikke i tilstrækkelig grad formår at gøre jobkurserne synlige for alle arbejdsgivere, og også med fordel kan skærpe indsatsen for at få alle unge til at deltage i et jobkursus. Det frivillige engagement Fritidsjobformidlingen har gennem projektforløbet haft en del frivillige tilknyttet projektet. Netop nu er der fire frivillige, der er fast tilknyttet. De frivillige har minimum én fast ugentlig eftermiddag/aften, hvor de er til stede i Fisken. De frivillige hjælper de unge med CV og jobansøgninger og coacher dem i forhold til arbejdsmarkedet. De får hver nogle brugere tilknyttet, som de selv laver aftaler med. Desuden fungerer de frivillige som mentorer for projektledereleverne og bidrager dermed til deres læring og udvikling. Alle de ansatte i Fritidsjobformidlingen oplever, at de frivillige udfylder en vigtig og uundværlig rolle i projektets arbejde. Det vurderes, at de frivillige står for en stor del af arbejdsindsatsen og øger projektets produktivitet væsentligt. Dermed understreges det, at Fritidsjobformidlingen er et socialt projekt, der er afhængigt af frivilligt engagement. Rekrutteringen af de frivillige er sket løbende gennem Fisken og de ansattes egne netværk. Projektledelsen oplever rekruttering som problemfri. Det har ikke været nødvendigt at være særligt opsøgende; de frivillige er kommet af sig selv. 04. Evaluering af virksomhedssamarbejdet Resultater Efter det første år havde Fritidsjobformidlingen opnået kontakt til 52 virksomheder, og deraf var der indgået hensigtserklæringer med 13 virksomheder. Pr. 1. februar 2010 har projektet kontakt til 88 virksomheder og indgået 14 hensigtserklæringer. Projektledelsens vurdering af samarbejdet Projektledelsen vurderer, at virksomhederne generelt er positive, når Fritidsjobformidlingen retter henvendelse til dem. De mener, der er sket en udvikling i løbet af projektets levetid, hvor virksomhederne i højere grad nu end for to år siden anser det for naturligt at ansætte unge med nydansk baggrund. Det opleves, at de virksomheder, der afslår samarbejdet, overvejende gør det med henvisning til resursemangel og den finansielle krise, og dermed ikke fordi de finder projektet irrelevant. 10
Der er dog fortsat en udfordring forbundet med at holde virksomhedernes interesse for projektet. Her påpeger projektledelsen, at de ønsker at arbejde endnu mere målrettet på at være synlige for virksomhederne. Det skal bl.a. ske gennem øget PR og udbygning af projektets hjemmeside. Endvidere understreges det, at det er altafgørende, at der sker en forventningsafstemning med virksomhederne. Projektledelsen vurderer, at enkelte virksomheder har haft for høje forventninger til den arbejdskraft, som Fritidsjobformidlingen tilbyder, hvilket kan have stor betydning for virksomhedernes tilfredshed med projektet. Derfor lægges der hos Fritidsjobformidlingen stor vægt på at informere og servicere virksomhederne på bedste vis. Virksomhedernes vurdering af samarbejdet De adspurgte virksomheder udviser generelt stor tilfredshed med samarbejdet med Fritidsjobformidlingen. Flertallet af virksomhederne er begejstrede for projektet og oplever samarbejdet som både velfungerende og givende. De oplever, at Fritidsjobformidlingen er imødekommende og yder en god service. De ansatte i Fritidsjobformidlingen betegnes som grundige og professionelle. Så godt som alle de adspurgte virksomheder er blevet kontaktet af Fritidsjobformidlingen kun én virksomhed har selv henvendt sig. Motivationerne for at deltage i projektet har hovedsageligt været, at det ansås for at være en let måde at rekruttere ungarbejdere. Flere virksomheder tilkendegiver dog endvidere, at de synes godt om projektets målsætninger og gerne vil bidrage til at hjælpe de unge godt på vej. Det har virket attraktivt for virksomhederne, at brugerne af Fritidsjobformidlingen opfattedes som mere motiverede til og forberedte på at varetage et fritidsjob end andre jævnaldrende unge. Virksomhederne oplever generelt, at Fritidsjobformidlingen har været gode til at matche de unge med arbejdspladsen. Nogle efterspørger dog endnu større fokus på dette område, da det har stor betydning for virksomhederne, at de formidlede unge svarer til arbejdspladsens behov. Et par af de virksomheder, der har været med fra projektets start, oplever, at serviceniveauet er faldet relativt, efter Fritidsjobformidlingen skiftede projektleder i efteråret 2009. Det er fx kommet til udtryk i længere svartid fra Fritidsjobformidlingen og dårligere opfølgning på de formidlede unge. En enkelt virksomhed har decideret oplevet, at Fritidsjobformidlingen ikke har holdt aftaler om øget opfølgning. Samme virksomhedsleder oplever Fritidsjobformidlingen som ustruktureret og til tider svært tilgængelig. 11
Virksomhedernes erfaringer med de unge Virksomhederne har overvejende været tilfredse med de ungarbejdere, de har ansat på foranledning af Fritidsjobformidlingen. Det er dog meget få af virksomhederne, der konkret har kunnet mærke, at de unge er bedre forberedt end andre. Ingen har oplevet, at de unge fremviser diplom fra Fritidsjobformidlingens jobkursus. Flere af virksomhederne, der har været tilfredse med de ansatte unge, påpeger dog, at den unge har været godt forberedt, men at det ikke er muligt at afgøre, om dette helt eller delvist er Fritidsjobformidlingens fortjeneste. Flere virksomheder tilkendegiver, at der har været mere arbejde forbundet med at oplære de unge end forventet. Nogle af virksomhederne oplever således, at de unge kræver en grundig indkøring, før de fungerer tilfredsstillende. I den forbindelse fremsætter et par af virksomhederne ønske om, at Fritidsjobformidlingen involverer sig mere i processen i den unges første tid på arbejdspladsen. De udfordringer, virksomhederne oplever med de unge, handler især om evnen til at holde aftaler samt problemer med den unges indstilling til arbejdet. Det anbefales i den forbindelse, at Fritidsjobformidlingen i endnu højere grad end det er tilfældet nu, forbereder den unge på, hvad der forventes af dem, når de starter i fritidsjob. Virksomhedernes konkrete ønsker og forslag til forbedringer Virksomhederne påpeger følgende områder, som det er vigtigt, at Fritidsjobformidlingen fokuserer på og eventuelt forbedrer: - Det er altafgørende for virksomhederne, at samarbejdet fungerer hurtigt og ubesværet. Hvis der går for lang tid, før Fritidsjobformidlingen svarer på virksomhedens henvendelse, vil virksomheden benytte andre kanaler til at skaffe arbejdskraft. Det vurderes, at dette fungerer tilfredsstillende på nuværende tidspunkt, men det er vigtigt at fokus på dette punkt bevares. - Det er endvidere af stor betydning, at der sker et grundigt og velovervejet match mellem den unge og arbejdspladsen. Også dette fungerer overvejende tilfredsstillende, men enkelte virksomheder efterspørger et endnu grundigere match. - Der efterspørges endnu grundigere forberedelse af de unge inden første arbejdsdag, end hvad er tilfældet nu. Det er især vigtigt, at de unge forstår, hvad der forventes af dem som ungarbejdere og er indforståede med at overholde mødetider og aftaler. - En enkelt virksomhed foreslår, at der efter den unges første måned på arbejdspladsen afholdes et evalueringsmøde, hvor både arbejdsgiveren, den unge og en repræsentant fra Fritidsjobformidlingen deltager. 12
05. Samlede vurderinger Fritidsjobformidlingen har i løbet af den to år lange projektperiode formået at skaffe fritidsjobs til knap ét hundrede nydanske unge. Dermed har projektet klart overgået sin egen primære målsætning. På baggrund af denne kendsgerning har nærværende evaluering leveret en vurdering af baggrunden for projektets umiddelbare succes. Endvidere har vi vurderet effekten af det gode resultat samt lokaliseret de udfordringer, der er opstået under projektforløbet. Vi vil her opsummere projektets indsats ved at påpege, hvad der for os at se fremstår som Fritidsjobformidlingens gennemgående styrker og udfordringer. Det forekommer meget tydeligt, at Fritidsjobformidlingens succes i høj grad hænger sammen med tilknytningen til værestedet Fisken. Den fysiske placering i værestedet og det tætte samarbejde med de ansatte der har givet en unik kontaktflade til målgruppen og sikrer den altafgørende tillid hos de unge, projektet ønsker at hjælpe. For de unge fremstår Fritidsjobformidlingen som en naturlig forlængelse af den hjælp Fisken allerede tilbyder, og der er derfor meget få og begrænsede vanskeligheder forbundet med at søge hjælp til jobsøgning. Projektet vurderes derfor at have opnået kontakt til målgruppen af marginaliseringstruede unge, der ellers kan være svært tilgængelig. Projektets tilgængelighed for de unge følges grundigt op af de personlige samtaler, der afholdes med alle unge, og som sikrer og fastholder de unges tillid og tryghed. Netop trygheden og den nære kontakt synes at være et gennemgående fokus i alle projektets aktiviteter. Dette vurderes at have afgørende betydning, da Fritidsjobformidlingen således i høj grad imødekommer den enkelte unges personlige behov og ønsker. Fritidsjobformidlingen fokuserer ikke snævert på hjælp til jobsøgning, men bistår også de unge i uddannelses- og karriereplanlægning, og dermed får arbejdet karakter af helhedsindsats. Dog bør det påpeges, at den nære kontakt til brugerne på sigt også kan være en sårbarhed for projektet, da der er en fare for, at det kan passivisere de unge. Fritidsjobformidlingen har formået at opnå kontakt til et bredt spektrum af virksomheder, der langt overvejende er begejstrede for projektet og opfatter samarbejdet som velfungerende, professionelt og givende. Også her vurderes projektets fleksibilitet at have stor betydning, da Fritidsjobformidlingen i samarbejdet med virksomhederne formår at imødekomme hver enkelt virksomheds ønsker til samarbejdet og skabe grundige match mellem virksomheder 13
og ungarbejdere. Virksomhederne understreger, at netop det rigtige match er altafgørende, ligesom det har stor betydning at samarbejdet fungerer hurtigt og effektivt, og at Fritidsjobformidlingen foretager grundig opfølgning. Der har generelt været en del udfordringer forbundet med udskiftninger i staben af både projektledere og projektlederelever i Fritidsjobformidlingen. Det har skabt uro og gjort det svært at opretholde kontinuitet i arbejdet, hvilket også bemærkes af enkelte af de deltagende virksomheder. Det vurderes dog, at projektet nu igen kører stabilt og professionelt. Fritidsjobformidlingen har altså haft succes med at opnå kontakt til både de unge i målgruppen og arbejdsgiverne ude i virksomhederne, og har på yderst tilfredsstillende vis skaffet fritidsjobs til et stort antal unge. Det forekommer dog problematisk, at projektet ikke registrerer, hvor mange unge der har fået flere jobs gennem Fritidsjobformidlingen, samt hvor længe de unge i gennemsnit beholder deres job. På baggrund af interviews med både arbejdsgivere og de unge står det nemlig klart, at det ofte kræver en stor indsats at sikre, at ansættelsen bliver succesfuld både for den unge og for arbejdspladsen. Det vurderes, at Fritidsjobformidlingen langt hen ad vejen imødegår dette ved gennem jobkurser og samtaler at forberede de unge på arbejdslivet, samt gennem opfølgning og tæt kontakt til virksomhederne at bistå dem i processen. Men for at sikre at projektet får den ønskede effekt er det nødvendigt at sætte fokus på fastholdelse. Det anbefales derfor, at projektet i den kommende fase udvider målsætningen til ikke bare at omfatte antallet af ansættelser, men også længden af ansættelserne og graden af tilfredshed hos de unge og arbejdsgiverne. En konkret målsætning, som projektet ikke har formået at leve op til, er målet om inden for to år at forankre projektet med projektledereleverne ved roret. Det skyldes, at man har haft for store ambitioner på de unges vegne og ikke fra starten forudset hvilke udfordringer, der var forbundet med at oplære eleverne i projektledelse. Projektledereleverne har selv haft stor glæde af at tage aktivt del i projektet, og det har også haft en gavnlig effekt på målgruppen, der kan spejle sig i eleverne. Om det bliver muligt at overdrage ansvaret til projektledereleverne er endnu uvist. Vi vurderer at det stadig kan lade sig gøre, men det vil under alle omstændigheder tage tid og kræve en meget målrettet indsats, og for at det kan ske, skal finansieringen af projektet være på plads. At den oprindelige plan for forankring ikke har kunnet føres ud i livet betyder dog ikke, at projektet ikke har opnået forankring. Fritidsjobformidlingen har skabt et bredt netværk af samarbejdspartnere blandt virksomheder, lokale aktører, andre 14
væresteder og frivillige, og dermed er der skabt det omfattende kendskab til projektet, som er grundlæggende for det videre arbejde. Derudover står det klart, at Fritidsjobformidlingen har haft stor succes med at knytte kontakt til målgruppen, hvilket understreges af, at projektet hver uge modtager nye henvendelser fra unge, der ønsker hjælp til at finde fritidsjob. Af samme grund er der heller ingen tvivl om, at behovet for en fritidsjobformidling er stort og ikke kan forventes at aftage i den nærmeste fremtid. Alt i alt har vi at gøre med et yderst levedygtigt projekt, der også vurderes at kunne udvikle sig meget fremover. 06. Underskrifter Attesteret Torben Møller-Hansen Direktør Foreningen Nydansker Gammeltorv 18 1457 København K 15